Gennem min opvækst har der været mange af din slags, Inger Støjberg. Mennesker som forsøgte at tage modet fra mig. Som forsøgte at eliminere mine store drømme. Som forsøgte at få mig til at føle mig mindre værd. Som en slags andenrangsborger.
Selv de kultiverede forsøgte at kvæle den poesi og lidenskab, jeg stammer fra. Og når man vokser op i Amagers Urbanplan, har man mange odds imod sig. Der var der ikke plads til store drømme, og man fik tit at vide, at man skulle nøjes med små drømme og være dybt taknemmelig. En mørk og tung sky lå konstant over en. Men jeg er vokset op med den velsignelse, at jeg ikke er her for at tage noget fra dit Danmark, dine danske værdier eller din demokratifølelse. Skæbnen har ført mig hertil, og jeg er her for at give.
Jeg formåede aldrig at leve op til dine standarder om integration, Inger Støjberg. Jeg står ikke for den danskhed, du repræsenterer. Det kommer jeg aldrig til. Den danskhed, jeg kender, har intet med danskhed at gøre – jeg kalder den medmenneskelighed, medfølelse og åbenhed. Og jeg mødte de værdier, da jeg var 19.
Jeg var såret af krigen mellem Sovjet og Afghanistan. Min sjæl kunne ikke finde hvile, jeg havde konstant mareridt. Jeg var så bange, at jeg tissede i sengen, til jeg var 19 og et halvt. Jeg så russiske dæmoner overalt. Rigshospitalet gav mig et særligt lagen med elektroder i, som reagerede på væske og satte en alarm i gang. Det var psykisk terror, for når jeg tissede, blev hele min familie vækket af larmen. Det var usundt for mit selvværd.
Mit sind var i en enorm smerte over krigen og volden. Alt, hvad jeg greb ud efter, gik i stykker, for krigen fortsatte inde i mig. En masse skønhed gik forbi mig, mens jeg gravede i mig selv.
Så mødte jeg Jørgen
En dag løb jeg hjemmefra i gråd, sorg og afmagt. Det var vinter, og hvid sne lå tykt. Jeg løb og løb og løb fra Urbanplanen og hele vejen til Nyhavn. Jeg troede, at jeg skulle dø. Inderst inde ønskede jeg at dø. Da jeg stod der ved Nyhavn og ikke kunne mere, opdagede jeg, at jeg havde bare tæer og kun bukser og undertrøje på. Nu var jeg sikker på, at kulden ville dræbe mig. Så jeg ventede på, at døden skulle omfavne mig. Det gjorde fysisk ondt.
Fysisk smerte har jeg aldrig frygtet, for jeg ved, at den på et tidspunkt enten vil stoppe, eller også vil den tage livet af mig. Døden frygter jeg hellere ikke.
Mens jeg stod der og frøs, hørte jeg en stemme. Det var en ældre herre ved navn Jørgen. Jeg havde aldrig set ham før. Han spurgte, om jeg ikke havde lyst til at drikke en varm kop kakao i hans husbåd.
»FUCK AF!« råbte jeg.
»Jeg har brug for selskab. Nu går jeg ind og sætter mig, og du er mere end velkommen – jeg bliver glad, hvis du kommer,« svarede han.
Så gik han ind. Jeg stod der og kiggede mod husbåden, stearinlyset, dampen fra kakaoen og begyndte at fryse endnu mere. Han gjorde tegn til, at jeg skulle komme ind, og på en eller anden mærkelig måde fik jeg tillid til ham. Dengang havde jeg svært ved at stole på folk. Jeg tænkte hele tiden, at de ville have noget af mig. At de ville fortære mig. Jeg gav mig og gik ind. Satte mig foran ham ved bordet og kiggede mistænksomt på ham. Jeg fik kakao, tæppe, tykke sokker og en hue på. Han satte sig foran mig og sagde ingenting. Han ventede på, at jeg skulle snakke. Og vi snakkede. Jeg græd. Jeg fortalte ham ting, som jeg ikke engang har delt med mine allernærmeste.
Han fortalte mig, at han havde været i Afghanistan – dengang der var fred, og folk var frie. Han var fascineret af det afghanske folk, og han gjorde mig stolt af at være afghaner.
»Du må aldrig glemme, hvilket fantastisk land du kommer fra – du er en gave til os andre,« sagde han.
Ser du Inger, det er medmenneskelighed. Han hedder Jørgen, er født i Jylland og vokset op i København. Han anser ikke sig selv for dansker. Han er et verdensmenneske, siger han. Han understreger, at hvis han kun var dansk, så ville han kede sig ihjel. Allerhelst vil han bare kaldes menneske.
Mange Jørgener
Jeg har mødt et par stykker af Jørgens slags på min rejse gennem livet. Jeg har haft hårde odds imod mig, når det gælder om at blive til noget, men disse mennesker og deres indsigt, tone, dannelse, visdom og enorme kærlighed har smittet af på mig.
De hjalp mig med at finde hjem til min mor, kære far og søstre. De hjalp med at se, hvad der gemte sig bag min mors øjne og i min fars sind. Alt, hvad jeg altid har haft brug for, lå gemt der lige foran mig – hos mine vise forældre. Al den kærlighed, jeg havde brug for, gemte sig der. Det mod, jeg manglede, fandt jeg der.
Hele mit dramatiske liv har fået luft under vingerne på grund af gode og empatiske mennesker. De har aldrig nogensinde sagt, at danskhed er roden til alt godt, og at alt andet er dårligt og uvelkomment. De kendte til livets op- og nedture. De kendte til menneskets komplekse væsen. Selv et udyr som mig kunne de i fællesskab med mine forældre tæmme. Selv om det tog dem lang tid. Deres urokkelige tro på, at jeg, Manyar Parwani, var et mirakelbarn, og hvad jeg end satte mig for, ville jeg få succes med. Det hviskede de hver dag, indtil jeg selv begyndte at tro på det. Tro på mig selv.
Og det var ikke nok for dem at få mig til at tro på mig selv. De ville rense min sjæl, så jeg ikke længere var offer for ondskaben. De lærte mig lidenskaben at kende. De lærte mig at blive forelsket. De lærte mig mod. De lærte mig at være social. De lærte mig at tale et sprog, som folk forstod. Og de lærte mig næsten at skrive. Grammatikken nåede de ikke, heller ikke alt det der med at stave. Men som de sagde: Bare skriv Manyar, folk forstår følelser.
Jeg bliver aldrig dansk
Inger, den chance ville jeg aldrig få af dig og dine ligesindede. Folk som dig har der været mange af i de årtier, jeg har boet i Danmark. I har løftet jeres næver og råbt: »Bliv dansk eller skrid!« I har taget patent på danskheden. I har gjort den til det gode – alt som er fremmed, ser I ned på, som om det repræsenterede noget ondt.
Men jeg blev aldrig dansk. Og jeg bliver aldrig dansk eller integreret. Jeg vil ikke ligge på knæ for dig, og jeg vil ikke frygte dig. Jeg er kun underlagt loven. Jeg er underlagt medmenneskeligheden. Alt det racistiske og det vulgære vil jeg ikke knæle for. Og uanset hvad du gør for at tale ned til mig og dem, som ligner mig, vil jeg altid drømme kæmpestort. At drømme er at leve, at elske, at føle og at være.
Du kan ikke tage det fra mig. Du må gerne kalde dig dansk, hvis det gør dig glad. Men du er ikke dansk på den gode måde, før du lærer at være menneske. Et menneske, som ønsker Danmark det bedste, og ikke kun tænker på sin politiske karriere.
Gode og anstændige værdier kommer ikke af din danskhed. De udspringer af medmenneskelighed, som er en universel følelse indpodet i mennesker fra hele verden i alle kulturer. Ingen har patent på hverken det gode eller det onde. Og takket være sådanne vidunderlige mennesker, kan jeg skrive filminstruktør/manuskriptforfatter og skabsdigter under mit navn i bunden af breve.
Poeten Mevlana Jelaludin Rumi sagde det smukt allerede i det 13. århundrede – det er der, hvor jeg vælger at bede, der mit hjerte og sind har fundet hvile, der hvor jeg kan se mennesker frem for nationaliteter:
»Hinsides ideerne om rigtigt og forkert er der en mark. Jeg vil møde dig der. Når sjælen hviler sig i markens græs, vil verden være for rig og fuld til at tale om. Ideer, sprog, selv udtrykket ’hinanden’ vil ikke længere give mening.«
Manyar Parwani er filminstruktør/manuskriptforfatter og skabsdigter. Han er født i 1978 i Kabul og kom til Danmark i 1986.
Et fantastisk brev og et fantastisk menneske. Rigtigt hvad Marianne Bjerg skriver, du er mere dansk end du tror, du er også et fint menneske der bor her i al den brok, som visse politikkere mener de har krav på at udgyde.
Hvor er jeg glad for, at du er min landsmand, for de tanker du skriver om, var sådanne som danskerne havde før højrefløjen blev så højtråbende og tankeløse. De tænker ikke på, hvordan alle disse onde replikker rammer et menneske.
Jeg vil gerne sige undskyld for den hæslige måde nogle danskere tager imod jer på, egoisme er blevet en skammelig måde vi opfører os på, der er kun plads til rå og modbydelige udsagn og ser ikke hvilke fine mennesker der går blandt os.
flot skrevet....
Kære Myanmar
Du er DANSK, som mange af os ønsker at danskerne bliver kendt for.
Åbne, ærlige og empatiske mennesker med medmenneskelighed og forståelse for andres situation og kultur.
Danmark siges at være et kristent land, og ovenstående er essensen af det kristne budskab.
Når personager som Inger Støjbjerg fremturer med sin danskhed er det fordi hun som andre uærlige mennesker tror, at blot man gentager en løgn tilstrækkeligt mange gange bliver det sandhed.
Den danskhed som Venstre/DF repræsenterer er en nationalistisk og reaktionær danskhed som er fjernt fra det kristne budskab og uforsonlig og nedladende i sit menneskesyn.
Tak for din smukke kronik
Endnu en kommentar
Når Inger Støjbjerg tror du er her for at tage i stedet for at give, er det fordi hun selv er en del af den ledelse i partiet Venstre der kun tænker på egen karriere og på hvor meget de kan rage til sig.
Hun forstår ikke at mennesker vil give og ikke tage. Hun styrer sammen med resten af partiet kun efter tallene på bundlinjen af regnearket. Alt vurderes udfra devisen:
" Kan det betale sig"
Vær derfor glad for at du har mødt andre danskere end Inger Støjbjerg og ligesindede.
Ja, det er både velformuleret, og givetvis også sandt i forhold til mange indvandrere her i Danmark. Når det er sagt, så må jeg sige, at hvor lidt jeg end synes om Støjbergs måde at føre sig frem på, og hendes retorik, ikke kun i forhold til sine biografoplevelser, men i det hele taget, at jeg ikke ikke tænker hun ville have den holdning hun har på indvandrerområdet, hvis ikke det var fordi der var så rigtig mange andre indvandrere, der ikke kan finde ud af (ikke at integrere sig) men mere at opføre sig ordentligt.
Det siger sig selv, at når man kommer til et andet land, så må man i en vis udstrækning finde en måde at passe ind på. Det kan man sagtens her i landet, uden at man nødvendigvis behøver kompromittere sin egne værdier. Dog, hvis ens egne værdier er så afvigende og rebelske i forhold til vor danske kultur og love, så vil det nok være bedst om man havde fundet sig et land hvor kulturen var lidt mere som den man selv kommer fra.
Der er i Manyar Parwani's i øvrigt ualmindeligt velskrevne indlæg nogle indikationer på, at han hverken har vilje eller evne til at lade sig integrere og blive en del af det samfund han har valgt at flygte til, og det synes jeg egentlig ikke er i orden.
Sammenlign Verden med en lille landsby. En dreng som bor i et hus, præget af husspektakler, vold og konstant uro, løber en dag over til et andet hus, hvor der i det store hele er ro og harmoni. Fortæller (og det betvivles ikke) at han ikke længere kan holde ud at bo hvor han gør, han frygter måske ligefrem for sit liv. I den situation vil familien i det harmoniske hus selvfølgelig yde husly, være hjælpsom og beskyttende. Man vil måske også acceptere en adfærd (forklaret af de oplevelser drengen har haft) der ligger lidt fra den der ellers er accepteret i huset (husregler, skrevne som uskrevne, samt ikke mindst den kultur man har i det harmoniske hus. Det er jo ikke sikkert det ville være et harmonisk hus, såfremt kulturen havde været en anden). Men på et eller andet tidspunkt, vil det være et krav, såfremt drengen ender med at blive i det harmoniske hus, at han indretter sig efter de regler der eksisterer i huset, altså integrerer sig - eller forlader huset og finder sig et andet sted at bo. Sådan er det også med lande.
Desværre er der en delindvandrere, der har problemer med at acceptere den kultur vi har i Danmark, de regler vi har i Danmark. Det er her de få, der ødelægger det for de mange, og det er min opfattelse, at Støjberg reagerer på de få.
Kære Manyar Parwani! Tak for dit brev. Jeg kender ikke Inger Støjbjerg personligt, men jeg tror, at hun er dansker. Problemet er, at hun også er (levebrøds-)politiker – som rigtig mange af de andre politikere, vi hører om i medierne. Alle kneb gælder i krig og kærlighed, og kan man blive valgt på at oppiske en stemning og dyrke 'den indre svinehund', er der kun få, der kan modstå fristelsen.
Smukt skrevet af et fint menneske. Jeg får lyst til at give dig en krammer, Manyar.
"Pia Kjærsgaard larmer også i biografen"
http://politiken.dk/debat/ECE2541927/pia-kjaersgaard-larmer-ogsaa-i-biog...
Don Noehr-Roberts, du skriver: "Dog, hvis ens egne værdier er så afvigende og rebelske i forhold til vor danske kultur og love, så vil det nok være bedst om man havde fundet sig et land hvor kulturen var lidt mere som den man selv kommer fra."
Dette skriver du til et menneske, der som otteårig kom til DK, fordi hans forældre havde valgt det således. Kan du ikke selv se, at dit argument ikke holder? Hvordan "finder" man i en alder af otte år et andet land at flygte til end sine forældre?
Men jeg er da enig i din konklusion: "Det er her de få, der ødelægger det for de mange, og det er min opfattelse, at Støjberg reagerer på de få." Og hvorfor tror du, hun gør det? Fordi det er valgår, og fordi Venstres pressetjeneste ønsker at bortlede opmærksomheden fra egne pinlige sager.
"Der er i Manyar Parwani's i øvrigt ualmindeligt velskrevne indlæg nogle indikationer på, at han hverken har vilje eller evne til at lade sig integrere og blive en del af det samfund han har valgt at flygte til, og det synes jeg egentlig ikke er i orden."
Ud over, som Niels Nielsen fremhæver, at fremture med den sædvanlige, dysfunktionelle 'forlad bageriet, hvis brødet lugter'-bandbulle - så er det da påfaldende at der spekuleres i indikationer på et fravær af både vilje og evne til at ... hvorefter der smages efter i egen navle. Opskriften er præcis den samme som Støjbergs; usaglig og sværmerisk.
Niels Nielsen, jeg er glad for, at du er enig i min konklusion. Imidlertid er der et par punkter, hvor du ikke læser mig korrekt ( eller måske formår jeg bare ikke at udtrykke mig klart nok, men det mener jeg nu ikke er tilfældet).
1: I begyndelsen af min kommentar mener jeg nu nok jeg giver udtryk for at jeg mener jeg tror på det som det er sandt, hvad Manyar Parwani beretter. Jeg fortsætter herefter med mere generelle betragtninger. Der er ikke tale om et "angreb på et 8-årigt menneske". Men jeg skal da gerne bekræfte, at jeg mener, at selv om man er kommet som 8-årig til Danmark, og således er indvandrer, så kan vi da tillade os at forvente, at man alligevel indretter sig efter det samfund man er en del af - i stedet for at være konfrontationssøgende fx ved udtalelser om at man ikke vil integreres i Danmark.
Jeg er temmelig sikker på, at uanset hvad, så vil de fleste danskere være enige med mig i min lille "landsby-analogi", og flertal er demokrati.
2: Jeg synes du bliver unødvendigt patroniserende i din kommentar til mig, hvor du skriver (både rigtigt, men også urigtigt) følgende: "Og hvorfor tror du, hun gør det? Fordi det er valgår, og fordi Venstres pressetjeneste ønsker at bortlede opmærksomheden fra egne pinlige sager."
Naturligvis er Støjberg skræmt i sin politiske grundvold over den fremgang som DF har, og forsøger derved at profilere sig på nogle af DF's klassiske synspunkter. Men, hvis der kun var marginale vælgere i dette konfliktfyldte område, tror du så hun havde valgt det? Det tror jeg ikke hun havde. Nej, hun har valgt det fordi der er et stort vælgerpotentiale deri, ikke nødvendigvis i forhold til velintegrerede (omend han benægter det) indvandrere som Manyar Parwani, men derimod de mange utilpassede indvandrere.
Tro ikke at jeg er fremmedhadsk, for det er jeg slet ikke. Jeg har været gift to gange med kvinder fra andre kontinenter, og er på vej til at gifte mig igen - også fra et andet kontinent. (Lidt Royal har man vel lov til at være - som de siger ;-)
Peter Jensen, jeg synes det er lidt usympatisk, at du ikke tillader at man kan have andre opfattelser end dine - altså have sine egne opfattelser, som vel må siges at have lige så stor validitet som dem du kommer med. Og jeg bryder mig ikke om at du kaster mig i hartkorn med Støjberg, det er både en usaglig og upassende udtalelse.
Troede ikke disse tråde på Information var så ensrettede. Havde håbet på større saglighed end den der ofte findes på fx Nationen! på Ekstra Bladet.
Super godt indlæg. Diverse danskheds opskrifter er menneskefjendske og gør bare det hele værre...
Peter Jensen, i øvrigt, så er det jo korrekt hvad jeg refererer Manyar Parwani for at skrive i sit indlæg, nemlig at han ikke ønsker/ har viljen til at lade sig integrere i Danmark. Og det er ikke i orden med mig. Han bor i mit hus - så at sige.
Don:
Jeg påpeger bare at dine meninger hér er usaglige - du er fri til at argumentere for det modsatte; jeg prøver ikke at forbyde dig noget som helst.
Flot og velskrevet historie.
Men når du siger, at du ikke er og ikke vil være integreret i Danmark så tager du helt fejl. Du er netop så vel-tilpasset og integreret som vi alle ønsker, at alle der bor i Danmark er. Uagtet hvor de kommer fra. I Danmark er der en forventning om, at vi alle behandler hinanden med respekt og agerer indenfor lovens rammer. Der vil altid være nogen der falder udenfor. Både folk med og uden dansk statsborgerskab. Men det skal ikke forhindre os i at kræve at mennesker, der har valgt at bo i Danmark også indordner sig under de både skrevne og uskrevne regler der er i vores samfund. Der vil altid være en tid med tilpasning og det er helt ok. Men når mennesker tydeligt viser, at de ikke på nogen måde har tænkt sig at være en del af det danske samfund så kan jeg ikke se, hvorfor de har valgt at bo i Danmark og jeg vil tillade mig at mene, at de har valgt forkert!
Don:
"Han bor i mit hus - så at sige."
Han bor også i mit - og jeg vil gerne have ham boende. Og interessant at du indleder med at se indikationer, men nu er det et faktum at manden ikke vil lade sig integrere. Om lidt anfører du sikkert at han kan få en billet til et badeland, ingen rigtigt kan finde vej til - som så mange andre.
Jeg synes egentligt det er helt i orden, at Inger Støjberg medregner i sin beskrivelse, at det var indvandrerdrenge der ødelagde hendes biograftur. For der er jo det ved indvandrere at de, om de kan lide det eller ej, har en særlig forpligtigelse til at opføre sig ordenligt, hvis ellers målet er at vi andre skal acceptere dem som ligeværdige? Ikke fordi vi gammeldanskere er bedre end folk udefra, men fordi alle folk der slår sig ned et nyt sted har en opgave, der går ud at vise at de er den tillid værdig der bliver dem vist. Det gælder selvfølgelig også danskere og deres efterkommere, når de slår sig ned i andre lande. Gud bevare Danmark.
Men nu kan det jo, især på det seneste, ikke være gået nogen indvandreres opmærksomhed forbi, at der er en stigende irritation blandt danskere (af alle slags) over især den måde den islamiske kultur kræver opmærksomhed på ude og hjemme, dels i form af terror og dels på et mere dagligdagsniveau, hvor hovedparten af indvandrerrelaterede problemstillinger alt for tydeligt knytter an til personer med islamisk baggrund.
Alle ved at indvandrerdrenge fra den islamiske kultur er mere problematiske end andre indvandrerdrenge og selv om de, i den aktuelle biograf-situation, måske ikke var sig deres særlige ansvar bevidst og at det princippielt også kunne være stukket af for en flok fodboldkartofler fra Hvidovre, så ændrer det ikke ved nytilkomnes grundlæggende forpligtelse til at gøre deres bedste for at opnå samfundets accept. Den accept har forfatteren til ovenstående artikel selv fået, fordi han ved hvordan man opfører sig ordentligt. Men så længe der nogle der ikke kender reglerne, fx. i en biograf, eller ikke vil vide af dem, synes jeg det ok at påtale det - og også kæde det sammen med etnicitet og baggrund. For meget tyder jo desværre på at der er en sammenhæng. Så Støjbergs pointe er vel bare, at der er et kedeligt mønster og at det mønster helst skal brydes. Det gør hende altså hverken til racist eller på anden måde suspekt i min optik. At man så kan være uenig med hende om mangt og meget, det får være.
Når det er sagt, så synes det er en fin artikel, som giver et førstehånds indblik i den udefrakommendes selvforståelse og det kan selvfølgelig være nyttigt, for den der gerne vil i dialog. Men det begynder altså ikke med et spark i ryggen. Og det tror jeg sådan set også godt forfatteren ved.
Jeg er stolt af dig min kære nabo
Kronikenen adresseret til Inger Støjberg. Hvorfor egentlig. Jeg tror Støjberg er et god menneske, der har høje idealer om mennesker. Når disse idealer generes, reagerer hun. Helt som de fleste af os vil reagerer , når vi ser noget der svigter idealerne.
Der er ingen modsætning , som jeg ser det, mellem Manyar og Inger. Hvorfor grave unødige grøfter.
Tag en snak - se hinanden i øjnene.
Disse ord burde gentages igen og igen - gerne i glas og ramme:
"...du er ikke dansk på den gode måde, før du lærer at være menneske."
I forhold til debatten om man skal lade sig integrere eller ej når man flytter til et nyt land, synes jeg de af jer der har tid skal prøve at se "Danmark på Prærien" som kan findes på dette link:
http://youtu.be/iCi2ZlBi30U
Der kan man se hvordan et dansk samfund i Iowa forsøgte/forsøger på at holde fast ved deres danske værdier og forblive danske (i hvert fald på et eller andet plan). Alligevel er de blevet amerikaniserede og det er kun 4-5? fra den tidligere generation der stadig kan tale en smule dansk. Det samme kommer til at gøre sig gældende for indvandrere i Danmark, de kan måske hævde at de ikke vil integreres, forsøge at holde fast på deres sprog og kultur men over tid vil de alligevel blive mere og mere fordanskede.
Jeg synes også man bør se dokumentaren "Ordet fanger":
http://youtu.be/i6Frfi66bqE
Hvor man rigtig kan se hvordan danskheden og venligheden slå igennem over for alle flygtningene og indvandrene der er kommet til Danmark i løbet af de sidste 20-30? år.
@Don Noehr-Roberts Jeg ønsker ikke at bo i hus med Pia K, Inger Støjbjerg eller dig for den sags skyld, hvis du føler du har en ret til at bestemme hvordan andre personer skal opføre sig (ud over at de selvfølgelig skal overholde gældende lovgivning og ikke være til gene for andre). Og hvis du mener at du er i den gode ret til at sende folk ud af huset for ikke at opføre sig som du finder passende.
Jørgen sku´osse ha´en krammer. Ham må vi andre være inspireret af næste gang vi møder et prøvet menneske...
Peter Jensen, du er dog ualmindeligt insinuerende. Ja, han bor i mit hus, og selvfølgelig også i dit og resten af den danske befolknings hus. Og det er her demokratiet igen kommer ind i billedet. Der er klart flere der deler mine holdninger end der deler dine holdninger. Så kan du jo selv gætte hvad det betyder.
Jeg ser mig gerne frabedt, at du rubricerer mine holdninger som værende usaglige. Ligeledes ser jeg mig gerne frabedt, at du forsøger at lægge mig ord i munden, som fx: "Om lidt anfører du sikkert at han kan få en billet til et badeland, ingen rigtigt kan finde vej til - som så mange andre". Det er hvad jeg vil kalde en stødende kommentar.
Endelig så skriver du: "men nu er det et faktum at manden ikke vil lade sig integrere". I den forståelse, da du også siger du gerne vil have ham boende, at du går ind på et pædagogisk, som langt hen ad vejen har spillet fallit. Jeg har ved flere lejligheder været partsrepræsentant i børne sager, hvor voksne mennesker har sagt: Jamen hvis "Peter" ikke vil, så skal "Peter" heller ikke, med det resultat at "Peter" pludselig ikke har gået i skole i to år og således er rigtig meget bagude med det vi som samfund, med rette vil jeg sige, forventer af "Peter". Ene og alene grundet en total forfejlet pædagogik - som giver mig ualmindeligt stærke associationer til det du skriver, nemlig "... jeg vil gerne have ham her". Og "men han vil jo ikke..."
I øvrigt, så synes jeg disse angreb er noget forfejlede også af den grund, at jeg går ikke efter Manyar Parwani. Han synes umiddelbart, jeg kender ham ikke, at opføre sig ordentligt. Han tager del i debatten, og selv om han måske ikke vil erkende det, så er han i gang med sin integration - omend det kan tage lang tid før den selverkendelse indfinder sig.
Jeg udtaler mig i generelle vendinger, fra fugleperspektivet, og ikke som en struds med hovedet i jorden.
Manyar Parwani - Du taler smukt. Men hvis du ligesom ca. 97% af alle muslimske mænd i Danmark med vold forbyder din families piger at gifte sig med danske, kristne mænd, så er og bliver det dig, der praktiserer religiøs apartheid og racekrig imod os. Ikke omvendt. Og Støjbergs og ligesindedes udmeldinger er og bliver en naturlig, sund defensiv reaktion. Og denne reaktion er den eneste chance for, at vi får et fremtidigt Danmark, der er til at holde ud at leve i.
De fleste danskere falder for din og statsmediernes løgn om danskernes ondskab og skyld i forholdet mellem dem og muslimske indvandrere. Men sandheden kan ikke holdes væk for evigt. Og en dag vil næsten alle danskere og tilflyttere erkende, at det er muslimernes lovfæstede foragt for ikke-muslimer, der er den egentlige kilde til alle spændingerne og parallel-samfundene og det store overførsels-tyveri fra den arbejdende befolkning. Først når DE dropper denne foragt, kan vi og de leve sammen.
Hvis du derimod accepterer ikke-muslimske brudgomme til din families kvinder og opfordrer andre muslimer til det samme, er du en sand frihedshelt og rollemodel.
Hvis du slet ikke er muslim, så bør du prøve at dømme retfærdigt om danskernes forhold til den apartheidreligion, de pludselig har fået deres land belemret med.
Jeppe Petersen, dit indlæg synes jeg var godt, lige ind til du adresserede mig. Nu er det således, at mig kommer du aldrig til at smide ud af vort hus, og heller ikke Støjborg eller Pia K. for den sags skyld. Vi er indfødsretsdanskere.
Omkring hvad jeg føler jeg har ret til at mene og udtale mig om, så er det ikke noget du behøver bekymre dig om. Jeg smider ingen ud, jeg bruger min ytringsfrihed til, i pæne vendinger at redegøre for mine holdninger, ganske som du selv gør. Jeg gør det imidlertid uden at blive personlig og insinuerende.
Ganske som jeg indretter mig efter et andet landsregler og kultur når jeg i kortere eller længere perioder har opholdt mig i udlandet, ligeledes har jeg en forventning om, at fremmede der kommer til Danmark gør det samme. Bryder du dig ikke om det, så er det dit problem - ikke mit.
Og da du ikke ønsker, at "bo i samme hus" som jeg, som du selv formulerer det, ja så ser jeg ikke mange andre andre muligheder end at du immigrer. Men, igen, det er selvfølgelig din egen beslutning om du vil foretage et så drastisk skridt.
Fortsat god dag.
Don, hvis du læser hvad Manyar Parwani ikke vil, så må det være at assimilere til dansk kultur og mentalitet - hér er et illustrativt citat:
"Men jeg blev aldrig dansk. Og jeg bliver aldrig dansk eller integreret. Jeg vil ikke ligge på knæ for dig, og jeg vil ikke frygte dig. Jeg er kun underlagt loven. Jeg er underlagt medmenneskeligheden."
Parwani vil gerne underlægge sig landets love, men ikke lade sig tryne af Støjbergs meninger og holdninger. Når Parwani anvender udtrykket 'integration', beror det enten på en misforståelse af begrebet, eller på ironisering over Støjbergs hykleri, når hun taler for integration, men i praksis fordrer assimiliation.
Jeg ved ikke om du går efter Parwani personligt eller ej - og skal gerne både vedgå og beklage min sarkastiske bemærkning om at din næste ouverture nok ville være at tilbyde ham en billet til et badeland langt borte, men den anden side af dén sag er måske at Parwani faktisk allerede ér en del af vort danske samfund, hvor du tidligt skrev at han på indikation manglede vilje og evne til at lade sig integrere og blive del af det danske samfund. Efter mine begreber er integration et gensidigt fænomen, ofte flersidigt, så hvis danskerne med de danske værdier og det tilpas afmålte sindelag, vitterligt ønsker integration med indvandrere, så må vi jo i gang med at rumme de synspunkter, riter og værdihierarkier, som i al mangfoldighed valser med dem ind. Vores stærke forankring i 'det gode' skulle gerne være tilstrækkelig ballast til at klare turen.
Flot og smukt skrevet. Gid alle flygtninge ville møde en "Jørgen" på deres vej. Hån, spot og mistænkeliggørelse har aldrig nogensinde skabt andet end had.
Peter Jensen, det tyder måske lidt på, at vi egentlig ikke er så uenige alligevel! Dog er jeg ikke enig med dig i din definition af ordet integration. I min opfattelse, betyder det at integrere nemlig at tage til sig, altså at indlemme noget i noget andet. Og der hører det vist til sjældenhederne, at den del der integreres ind i, skal ændres en helt masse. Her er det langt hen ad vejen den del der skal integreres der må tilpasses - altså lade sig integrere.
Jeg mener bestemt ikke vi skal ind i noget der bare ligner 50/50 imødekommenhed på det vi kender som vores danskhed og vore værdier. Det må altså være den der vil være en del af vort samfund der må indrette sig. Sådan er det jo alle steder. Selvfølgelig vil samfundet da over tid tage nogle af de kulturelementer der kommer fra indvandrere til sig, men fra en naturlig ændring og så til at, ja, jeg fristes til at sige, lægge sig ned på ryggen og sige: "lav os om, giv os jeres værdier", sådan sat lidt på spidsen, er der altså langt, rigtig langt i forhold til det der er mine værdier.
Leo Nygaard skriver:
"Jeg tror Støjberg er et god menneske, der har høje idealer om mennesker. "
Hvor i al verden har du den opfattelse fra? Den gælder bestemt ikke, når det gælder f.ek.s ledige og indvandrere, som hun gang på gang tiltror de nedrigste motiver.
Men når nu hun går så meget op i, at unge skal opføre sig ordentligt, kunne hun jo tage med de unge til f.eks. Prag, hvor nogle lyserøde unge børn af pæne middelklasse, ærkedanske forældre efter sigende gang på gang opfører sig af helvede til i den by, de gæster.
Jeg er ikke stolt over at være dansker, men jeg er stolt over at Manyar Parwani er det.
Jeg skammer mig heller ikke over at være dansker, men jeg skammer mig over at Inger Støjberg er det.
Don:
"I min opfattelse, betyder det at integrere nemlig at tage til sig, altså at indlemme noget i noget andet. Og der hører det vist til sjældenhederne, at den del der integreres ind i, skal ændres en helt masse. Her er det langt hen ad vejen den del der skal integreres der må tilpasses - altså lade sig integrere."
Verdenshistorien giver ellers mange gode eksempler på gensidige processer, hvor både værtsland og tilflytter tager til sig og indlemmer hin andens eksistens i egen (dvs. indgår i sameksistens) - men det skal vi naturligvis ikke lade os diktere af. Tilbage står imidlertid stadig at du, ligesom Støjberg og konsorter, definerer integration som assimilativ strategi, hvor indvandrere skal tage til sig og rumme danskheden i deres egen fremmedhed, mens danskere og danskheden skal kunne holde sig fremmed for det indvandrede. En kulturelt infantil position.
Herdis Weins - Du mener altså, at Støjberg er et ondt menneske. Ingen yderligere kommentar.
Ærke danske unge i Prag har fået deres skideballe og jeg er sikker på at den kunne være givet af Støjberg (hvis den ikke allerede er det?).
Rasmus, jeg er skuffet over, at du kan anbefale så idiotisk et indlæg.
Ærke danske danskere, jeg tvivler.
"Da jeg vil orientere de unge om, hvorfor vi holder stille, beder jeg nogle af dem at oversætte det til dem, der ikke forstår dansk. Det bliver set som en racistisk kommentar, og flere af dem truer mig med, at de vil komme efter mig og min familie. Der kommer også en op, som begynder at skubbe mig, men jeg får ham ned at sidde igen."
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/chauffoer-paa-prag-tur-saadan-svi...
Don-Noehr
Hvad jeg ikke begriber er at man fra mange sider, banker løs på ”indvandrere” om at de skal ”integrere” sig, uden at nogen øjensynlig kan definere integration eller dennes omfang. Skal vi ikke få styr på dette først inden vi kræver noget som helst af andre?
Støjsenderen & co. mener vel reelt assimilation når de taler integration, da der ikke er plads i deres verdensbillede til anderledes udseende mennesker. De er ynkelige, xenofobiske og etnocentriske væsner.
Jeg mener at så længe man overholder landets lovgivning, og kan identificere sig som en del af og gerne deltager aktivt i dette samfund, så er man integreret. Hvad folk bevidst eller ubevidst blander ind i debatten er kulturel assimilation. Man vil simpelthen have indvandrere til at leve som danskere, og den går ikke for mange mennesker grundet andre værdier/kultur/religion osv. Jeg ser ikke noget problem i dette, så længe lovgivningen overholdes. Bare se USA, (ikke et land jeg er 100% fan af) men de kan nogenlunde få det til at fungere. Her er fokus ikke på hvem du er, men hvad du bidrager med (sådan ca.).
Hvad mange mennesker ikke forstår, er at en ændring af kultur tager tid, og her kunne jeg godt savne lidt tålmodighed fra det danske samfund. Jeg vil endda sige at Støjsenderen og højrefløjen, er med til at sinke denne udvikling, og i nogle tilfælde ødelægge den, da nogle ”indvandrere” efter at være blevet afvist, søger tilbage til deres egne og bliver endnu sværere at nå.
”Indvandrere” (vi kan ikke engang få os selv til at kalde dem danskere...suk) føder efterhånden færre børn, får bedre uddannelser, tager danske værdier til sig osv. Der er dermed reel en integration i gang, men denne bliver som sagt konstant ødelagt eller sat tilbage af de højre rabiate tosser i form af støjsenderen og dennes ligesindede. Man kan endda i min bog gå så lang som, at beskylde dem for at drive landsskadelig virksomhed ved at bidrage til den konstant negative udvikling i samfundet.
Nogle kommentatorer her ytrer, at danskerne er, eller indtil for nylig har været, humane, at danskheden rummer humanitet. Måske for årtier tilbage, men dansk kultur af i dag er generelt temmelig brutal, vil jeg sige. Danskere er også ret brutale over for hinanden - diskriminerende, ikke-inkluderende, arrogante, enormt fokus på status (jo!), kærligheden er ikke at finde i dem eller i deres omgang med hinanden. Jeg skammer mig virkelig over at være dansker. Samtidig, på trods af denne rådne kultur, ophøjer vi os selv til guddommelighed. Selvfedmen, som Bornedal kaldte det den anden dag. Vi forherliger en kultur, som er præget af en høj grad af umenneskelighed. Vi lyver for os selv. Måske kunne alle disse "fremmede", som vi kalder dem, ligesom ovenstående skribent, stå mere frem og fortælle os om hvem vi egentlig er. Vi trænger til selvransagelse af vores kultur. I dén grad!
At der er nogle, der bliver ved med at insistere på, at Manyar Parwani nægter at integrere sig, kan muligvis skyldes indlæggets høje niveau. Man skal nemlig også forstå, hvad der står (og ikke blot læse nogle nøgleord og reagere på dem).
Når det er sagt, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der også kommende mandag, den 16. februar 2015 vil være demonstration for København for Mangfoldighed. Mødested Skt. Hans Torv, Nørrebro, kl. 17.00. Se mere under https://www.facebook.com/pages/K%C3%B8benhavn-for-Mangfoldighed/15671105...
Alle mennesker, der går ind for mangfoldighed i KBH, Danmark og verden er meget velkommen!
Støjberg er en brandmaskine.
Jeg har et problem, fordi jeg forstår ikke denne debat. Punkt 1 jeg kan heller ikke fordrage Støjsenderen og har aldrig kunnet, men det har intet med det skete at gøre.
Det jeg ikke forstår er: Må nogle mennesker, unge eller gamle godt genere andre i en biograf som nævt i artikkel herom?. Eller må dem som er på Facebook (jeg er gud ske lov fri for det) ikke skrive om det? Eller er det fordi der blev skrevet at det var nogle af anden etnisk herkomst, altså tilflyttere eller børn heraf? Hvad er det man ikke må?
Det har altid pisset mig af at folk ikke kan holde kæft i en biograf, specielt veninder som ikke har set hinanden i mindst 2 dage og nu går i biografen sammen og så skal vi alle høre om deres liv de seneste 48 timer - eller andre som ikke ser filmen men tror det er en varmestue. Det allerværste er folk som ligemeget hvor ønsker at genere andre, og der er jeg pisse ligeglad med hvad farvehud, tøj, sprog eller andet de er iklædt eller taler - de skal passe sig selv og skride hen hvor feberet gror.
Jeg er som bekendt ikke særlig glad for facebook, da jeg mener det er en tidsrøver af de helt store og noget som folk bruger uden at tænke sig om. Der gik også mange år inden folk lærte at gennemlæse det de skrev i en email før de trykke send. Må det være mig tilladt at foreslå at vi afliver facebook - problem løst. Selv politikker tvinges til at tænke sig om, eller for nogle få en ekstra fadøl på xxx-regning.
Pointen er jo også, at der skal ske en aktiv indsats for at integrere - noget, som jo er radikalt anderledes for dem, der kommer her af nød, i forhold til dem, der kommer her af lyst: for at skabe et bedre liv. For flygtningene er der jo tale om behovet for en helt anden slags indsats, som vi i gamle dage ville kunne forlade os på, at landets Jørgener ville kaste sig over, men som i stigende omfang ikke finder sted, fordi vi har udskiftet menneskeligheden med en maskines tro på, at alt handler om at skabe stadigt mere.
Hvor det fører os hen, er der en meget god metafor for, man kan more sig over: https://www.youtube.com/watch?v=T8gOh0wEgLg .
@Jørgen Hansen
Støjberg forbinder et udbredt ubehag med en lille gruppe mennesker, på facebook, den globale landsbys platform.
Leo Nygaard - jeg har intetsteds givet udtryk for, at Inger Støjberg er et ondt menneske. Men hvis jeg skal dømme hende på hendes udtalelser gennem tiden og de gerninger, hun stod for som beskæftigelsesminister - og da jeg ikke kender hende personligt, har jeg ikke andet at dømme hende på - så er hun enten:
1 ude af stand til at tænke sig ordentligt om, før hun taler
eller
2 hun tror vitterligt, at ledige generelt er dovne nassere - derfor forkærligheden for mere pisk - og hun tror altså gudhjælpemig, at "indvandrerdrenge" er uopdragne, fordi de er indvandrere
Så hun gør i min optik vitterligt hvad hun kan, for at udstille - og udskille - bestemte grupper af samfundet - igen og igen. Hvis du ikke kan se det, bare en lille smule, så er det nok fordi, de grupper er de inderligt ligegyldige og derfor kan tales ned til efter for godt befindende.
Du er hjerteligt velkommen til at henvise mig til udtalelser, der viser fr. Støjbergs høje idealer og inderlige empati med ALLE grupper i samfundet.
Michael Kamp og andre : " ”Indvandrere” (vi kan ikke engang få os selv til at kalde dem danskere...suk) føder efterhånden færre børn, får bedre uddannelser, tager danske værdier til sig osv. Der er dermed reel en integration i gang,....."
Det lyder jo godt.
Men der er altid en anden synsvinkel.
I takt med masseindvandringen og succes med integrationen, ender vi med en meget stor "succes", hvor mange danskere presses ud og hvor samfundets ændres meget hurtigt, målt med historiens målestok.
Integration af danskere i deres eget land svigtes af landet selv - af vores ledere på alle planer.
Foroven byder erhvervslivet og superhumanisterne indvandrere velkommen og skubber danskere ud forneden. Det kan jo betale sig og vi skal jo vækste.
De indvandrere, der ikke kan leve op til kravene, kan se frem til et liv i under Danmark, skatteyderbetalt og derfor negativt vurderet.
I min kommune er etableret 55 nyttejobs i institutioner - kunstige jobs med skattekroner i enden. Der er 5 tilbage. De formår intet og gør tilmed skade på arbejdspladserne - tidskrævende og forstyrrende på andre måder.
Hvad med en integrations indsats for disse mange egne borgere, der er fravendt af mange års socialdemokratisme og faldet ud over kanten.
Det vil være humanistisk.
Ok, Herdis Weins, nu var det dig det gik ud over.
Men du fortsætter : "...ude af stand til at tænke sig ordentligt om, før hun taler".
Hvad ved du om det ?
Jeg er grundigt træt af disse facebookvaner med skældsord og nedværdigelser. Alle kan være uenige, men her på avisen bør man kunne udvise en smule dannelse.
"....der viser fr. Støjbergs høje idealer og inderlige empati med ALLE grupper i samfundet".
Kan du selv udvise det ?
Jeg bryder mig ikke meget som Støjberg, men det er alligevel interessant at se så mange skyde budbringeren. Er der ingen der reflekterer over hvorfor det sker? Og hvorfor (og at) i er ved at tabe en generation eller to af unge mænd med indvandrerbaggrund på gulvet?
Leo Nygaard:
når jeg antager, hun ikke altid tænker sig om, før hun taler, gør jeg hende en tjeneste. For jeg synes faktisk, hun er en af hovedleverandørerne på Borgen i uheldige og ofte direkte stupide udtalelser. I øvrigt er det såre menneskeligt, at man af og til taler, før man har tænkt sig ordentligt om. Men det undrer mig kolosalt, at så mange - også politikere - også gør det på facebook, hvor man dog vist nok kan se, hvad man har skrevet, før det ryger i cyberspace. Jeg kan så decideret ikke lide fr. Støjberg, og jeg har faktisk stået ansigt til ansigt med hende og og haft mulighed for at tilkendegive min utilfredshed med hendes udtalelser og tankesæt. Men det gjorde jeg, til min daværende chefs lettelse, ikke. Han var ikke helt tryg ved, at jeg - som han ofte synes er for direkte i mine udtalelser til folk - i næsten 2 timer kun var adskilt af en væg fra damen. Men fordi min hengivenhed for ham er langt, langt større end min lede ved hende, sagde jeg intet.
Om jeg selv kan udvise inderlig empati med alle grupper i samfundet? Ikke det der ligner, det har jeg faktisk slet ingen intention om. Der findes grupper i samfundet, der som gruppe betragtet ikke fortjener andet en den dybeste foragt. Men i modsætning til ledige og indvandrere - eller i dette tilfælde jo rent faktisk såkaldt 2. G'ere - så har de selv placeret sig i de grupper via deres handlinger.
Ahmed Mannouti: som andre også har anført, så er det altså ikke kun "indvandrerdrenge", der opfører sig dårligt og støjende i biografen.
Og i teatret - hvor der sgu ikke kommer mange indvandrerdrenge, har jeg gang på gang oplevet pæne midaldrende damer og herrer højlydt kommentere forestillingen undervejs, ligesom de besvarer mobiltelefoner - ovenikøbet uden i det mindste at gå ud!
Hvilket minder om en gang for mange år siden da jeg så en teaterforestilling i Hillerød: en kvinde afkrævede højlydt og vedvarende politisk stillingtagen fra skuespillerne på scenen. De omkringsiddende tyssede, synligt irriterede på kvinden, uden at det hjalp. Skuespillerne spillede, professionelle som de var tilsyneladende uforstyrrede videre. Sådan gik der ca. 20 minutter.
Så stillede Waage Sandø, der havde en af hovedrollern, sig hen til scenekanten, trådte ud af rollen og henvendte sig direkte til kvinden: hun fik et tilbud om at komme op på scenen og aflevere sit budskab verbalt til publikum - og så derefter holde kæft, For som han han gjorde opmærksom på: irritationen blandt publikum var så stor, at den var mærkbar på scenen. Og skuespillerne ville såmænd gerne som privatpersoner give udtryk for deres meninger om dette og hint. Men det var ikke det, folk havde købt billet til - det var at se dem udføre deres arbejde, altså at opføre en forestilling.
Kvinden tog ikke imod tilbudet om at komme på scenen, men forlod stedet. Og så spillede man videre. I pausen var der ikke så få blandt publikum, der var flove over ikke at have henvendt sig mere direkte til kvinden og sikret spillerne arbejdsro.
For det er jo det det handler om - sig fra direkte, i stedet for at brokke sig bag skærmen.
På Odense banegård har man til min store fryd indført absolut rygeforbud. Til min store fryd, fordi jeg i perioder har været nødt til at tage bussen på arbejde og haft en lang ventetid i busskuret, hvor jeg på regnvejrsdage var ved at gå til i røg.
Nu står der skilte overalt, hvor det gøres bekendt, at OBC er røgfri - OVERALT. Alligevel er der nogle, der da lige skal have en smøg og blæser røg i fjæset på andre. Og i stedet for at sige noget, så skumler folk bare. Nen jeg siger noget - sidst til en ca. 16-årig, ret så hvid og askeblond knægt, der ganske vist forsøgte sig med et smart svar, men alligevel dukkede sig lidt. Og tænk, hvis folk ville være enige om, at påtale højlydt og direkte, når regler, der skal gøre livet behageligere/mere sikkert/sundere for os alle, overtrædes at folk, der ved at overtræde dem signalerer - "fælleskabet rager mig en høstblomt, jeg tager hun hensyn til mig selv."
Påtal det, prik dem på skulderen m.m.,
Herdis Weins
Jeg forstår og har sympati for det du siger, men det ændrer jo ikke ved det alle ved. At der er uforholdsmæssigt store problemer med (bestemte) grupper indvandrerunge. Nærmere bestemt indvandrerunge af hankøn. Og vi (eller i) løser ikke problemerne ved at lade som om de ikke eksisterer eller prøver at glatte ud.
Jeg har flere kasketter på. Jeg var (og er) pisse træt af at blive sat i bås og få en "perker" stregkode på mig selv, men jeg flyttede som forklaret i en anden tråd også selv væk for at få min søn i en klasse med overvægt af etniske danskere, fordi den tyrkisk-somaliske majoritet i den tidligere helt havde ødelagt klasse og store dele af skolemiljøet. Og bare det at nævne det var - dengang - at bryde et tabu, men noget man burde have taget fat på og turde diskutere forlængst.
Hvorfor er politikere altid på udkig efter negative referencer.? Og prugelknaber. Det udfylder langt
den største del af deres retorik, og ageren. Brodne kar findes overalt, men det skal vel ikke diktere
hvordan vores samfund skal skrues sammen. Vores land regeres efter laveste fællesnævner, og nid-
kærhed, og aldrig efter positive visioner, der kunne medføre en opadgående spiral, for alle.
Åbenbart er den mest effektive politiske appel, til den danske befolkning, at fodre svinehunden.
Næsten alle politikere dyrker det. Helt uden blik for at det virker samfundsnedbrydende.
Selv i det stille parcelhuskvarter, lever svinehunden godt, (ring til en myndighed, stik din nabo,
og vi sender tre flasker rødvin). Hvis denne politik, er dansk, og støttet af danskere, så kunne
man godt gå hen og få en dårlig smag i munden over begrebet, danskhed.
Gert Selmer
Jeg tro ikke det er et rent dansk fænomen. Det er bare altid meget nemmere at være "imod". Negative referencer og negative oplevelser, ja generelt vrede og "imod" er en bekvem refleks.
Hvis du går en tilfældig tråd på Information igennem tror jeg at forholdet mellem negative og positive kommentarer nok er 9:1. Tag den her tråd som eksempel. De der skriver er overvejende "imod" og "negative" overfor Støjberg, og havde det været ethvert andet emne havde det nok været det samme. Spørg mig ikke hvorfor det altid er sådan.
En ting der dog er ret dansk er udtrykket "jeg skammer mig over at være dansk" eller afarter af det. Jeg har aldrig helt forstået det - det er en underlig og ukonstruktiv tværhed, Jeg er født i Algeriet og selvom der har været rigtigt meget at være bedrøvet og rasende over, har jeg aldrig "skammet" mig over min fødekultur eller. Og jeg tror ikke man kan respektere en anden kultur hvis man ikke kan respektere sin egen.
Sider