International kommentar

Klimakampen har brug for en pavelig bandbulle

Pave Frans advarer sine trosfæller mod at avle som kaniner, men kritiserer også familieplanlægning i udviklingslande – øjensynligt udvidende om, at alle bestræbelser på at undgå global opvarmning kan blive undergravet af demografien
Debat
16. februar 2015

Da Pave Frans i sidste måned vendte tilbage til Rom fra Filippinerne, berettede han om en kvinde, der havde fået syv børn ved kejsersnit og nu var gravid igen – dette var, sagde han, »at friste Gud« og spurgte, om hun ville risikere at efterlade syv forældreløse. Den katolske kirke har givet sin accept af visse former for svangerskabsforebyggelse, fortsatte han, og katolikker burde praktisere »ansvarligt forældreskab« snarere end at »avle som kaniner«.

Frans’ ’kanin’-kommentar fik vid mediedækning. Mindre opmærksomhed fik hans udtalelse om, at ingen institution kan tillade sig at påtvinge udviklingslande sit synspunkt om regulering af familiers størrelse. »Ethvert folk«, insisterede han, har ret til at fastholde sin identitet uden at blive »ideologisk koloniseret«.

Ironien er, at i Filippinerne – et land med over 100 millioner indbyggere, hvoraf de fire ud af fem er romersk-katolske – har netop Romerkirken udfyldt en rolle som ideologisk kolonisator. Det er trods alt de katolske myndigheder, som med stor styrke har forsøgt at påtvinge befolkningen sin modstand mod prævention – endda har man modsat sig, at den filippinske regering udleverede kondomer til landdistrikternes fattige.

Farlige graviditeter

Det større spørgsmål, Frans rejste, er dog, hvorvidt det er legitimt for de udefrakommende institutioner at fremme familieplanlægning i udviklingslande. Der er det – og af flere grunde. Hvis vi i første omgang ser bort fra det ’ideologiske’ spørgsmål om, hvorvidt familieplanlægning er en ret, findes overvældende beviser for, at manglende adgang til prævention er skidt for kvinders sundhed.

Hyppige graviditeter, især i lande uden et universelt og moderne sundhedsvæsen, er forbundet med høj dødelighed. Hvis internationale organisationer kan hjælpe udviklingslande med at nedbringe antallet af for tidlige dødsfald blandt kvinder, er det helt sikkert ikke at regne for ’ideologisk kolonisering’.

For det andet: Når fødselsfrekvensen bliver lavere, er det også til gavn for børn, både i forhold til deres fysiske sundhed og uddannelsesniveau.

En mere vidtrækkende begrundelse for at fremme familieplanlægning er imidlertid, at vi ved at gøre den tilgængelig for alle, der ønsker den, også gavner verdens syv milliarder mennesker. Foruden de generationer, der – hvis vi undgår en planetarisk katastrofe – vil skulle befolke Jorden i årtusinder frem. Og her er det, at forholdet mellem klimaændringer og præventionsbehov kommer i fokus.

De vigtigste fakta om klimaforandringer er velkendt stof: Vores planets atmosfære har allerede absorberet en så stor mængde af menneskeligt producerede drivhusgasser, at en global opvarmning er resultatet. Vi får flere ekstreme hedebølger, mere tørke og flere oversvømmelser end før. Den arktiske havis smelter, og de stigende vandstande truer med at oversvømme lavtliggende og tætbefolkede kystområder i flere lande. Hvis nedbørsmønstrene også ændrer sig, vil flere hundrede millioner mennesker blive klimaflygtninge.

Hertil kommer, at et overvældende flertal af forskere fra de relevante discipliner vurderer, at vi har kurs mod at overskride det niveau for globale opvarmning, hvor feedback-mekanismer vil blive udløst, og klimaændringerne blive ukontrollable med uforudsigelige og muligvis katastrofale konsekvenser.

Prævention for klimaet

Det påpeges ofte, at de rige lande bærer det primære ansvar for at have forårsaget problemet på grund af deres højere emissioner af drivhusgasser gennem de seneste to århundreder. De fortsætter med at have de højeste emissionsniveauer pr. capita, og det vil også volde dem mindst smerte at nedbringe deres emissioner. Der er ingen tvivl om, at verdens udviklede lande har en moralsk forpligtelse til at tage føringen i reduktionen af de globale emissioner.

Hvad der ikke så ofte nævnes er imidlertid, i hvor høj grad den globale befolkningstilvækst vil kunne undergrave effekten af de emissionsreduktioner, som de velstående lande måtte lægge sig i selen for at gennemføre.

Fire faktorer har indflydelse på omfanget af emissioner: økonomisk output pr. capita; hvor mange energienheder, der skal bruges til at genere så og så mange enheder for økonomisk output; hvor mange drivhusgasser, der udledes pr. energienhed; og klodens samlede befolkning. En reduktion inden for de tre første faktorer vil kunne blive udlignet af en stigning inden for den fjerde.

I kapitlet »Opsummering for beslutningstagere« i den Femte Vurderingsrapport fra FN’s Mellemstatslige Panel om Klimaændringer anføres det også, at den globale, økonomiske og demografiske tilvækst fortsat vil forblive blandt de vigtigste årsager til stigninger i CO2-emissioner fra fossile brændsler.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen ønsker anslået 222 millioner kvinder i udviklingslande ikke at få børn nu, men mangler midler til at sikre, at de ikke blive gravide. At give dem adgang til prævention vil kunne hjælpe dem med at planlægge deres liv, som de ønsker, svække efterspørgslen efter abort, reducere dødsfald blandt mødre, give børn en bedre begyndelse på livet og bidrage til at bremse befolkningstilvæksten og drivhusgasemissionerne til gavn for os alle.

Hvem kan modsætte sig et så oplagt win-win-scenarie? Velsagtens kun tilhængere af religiøse ideologier, der vil påtvinge andre samme ideologi – uanset hvad konsekvenserne bliver for kvinder, børn og resten af verden nu og i de århundreder, der kommer.

Peter Singer er professor i bioetik ved Princeton University og Laureate Professor ved University of Melbourne.

© Project Syndicate og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her