Kommentar

Kunsten at sælge en pels om sommeren

Blå blok, for tiden ledet af Corydon og Thorning, fastholder nedskæringspolitikken, selv om dansk økonomi har det strålende. Forklaringen må være, at de principielt foretrækker den kapitalistisk styrede sektor frem for den demokratisk styrede
Debat
23. februar 2015

Vi befinder os i den danske sommer. Den gode af slagsen, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, temperaturen nærmer sig de 30 grader, og folket strømmer til klit og kyster.

Hvordan sælger man en pels under de vilkår?

Vanskeligt, meget vanskeligt. Men hvis en skønsom blanding af eksperter – meteorologer, tøjeksperter, læger osv. – kan mobiliseres for sagen, kan det måske lykkes.

»Selv i højsommeren er det godt at holde sig varm, og man ved aldrig, hvordan vejret arter sig om nogle måneder,« vil pelshandlerens ideologer argumentere.

Sjældent har solen skinnet så varmt over Danmarks økonomi (ikke nødvendigvis danskernes økonomi). Produktiviteten har det fint, og konkurrenceevnen inden for industrien er forbedret med 20 procent siden 2008. Derfor, og fordi vore lønninger – og dermed omkostninger – ikke er steget meget, går det strygende med udenrigshandlen. Eksporten stiger meget mere end importen, og derfor har vi et stadigt stigende overskud på de løbende poster; 120 milliarder kroner i 2014 og over 100 milliarder kroner i de seneste fem år. Pengene vælter ind.

Den anden del af betalingsbalancen kaldes ’kapitalposter’. Det står for udlændinge, der investerer i danske virksomheder (ikke mange), eller sender kapital her til landet af spekulative årsager i håb om, at kronen bliver mere værd i forhold til euroen. Nu er kronen jo bundet til euroen i et fast forhold (7,45 kroner = en euro), ligesom vores officielle rente følger Den Europæiske Centralbanks med højst nogle få timers forsinkelse, så vi er, som Helle Thorning-Schmidt så frejdigt har sagt, reelt medlem af euroen. Vores fejlafstemning imod euromedlemskab er blevet korrigeret af de ansvarlige politikere. Men summa summarum: Også på kapitalfronten vælter pengene ind over landets grænser.

Nyliberale regnemetoder

Hvordan er det under disse omstændigheder muligt at fastholde, at landet stander i våde? Og at det eneste ansvarlige derfor er at bremse væksten i den offentlige sektor yderligere – altså fyre offentligt ansatte, skære ned på service i kommunerne og spare på overførselsindkomster til arbejdsløse og andre marginaliserede?

Det burde være en vanskelig opgave, men er det ikke. Jeg så et sted en innovativ, men helt åbenbart naiv person foreslå det indlysende, nemlig at man opsamlede alle disse penge i en fond, der kunne finansiere opretholdelsen af velfærdsstaten.

Men det er selvfølgelig umuligt. Finansministeriets modeller siger nej, for hvis man fodrer en maskine med nyliberale præmisser, kommer der nyliberale konklusioner ud, hvis maskinen da ellers er pålidelig. Så er der Finanspagten, der forbyder at sådanne penge bruges til en vækst i de offentlige udgifter. Og det hele bakkes op af bankøkonomer og vismænd. Kun de mest outrerede pipper en protest.

Så er den pels solgt.

I Sydeuropa er det vanskeligere at sælge nedskæringspolitikken, skønt de har langt færre penge end os. Også dér er sparepolitikken afsindig. I Grækenland har den forvandlet en problematisk økonomi til en katastrofal økonomi, med en ungdomsarbejdsløshed på op til 60 procent. Men fordi de fattes penge, er sparepolitikken i Sydeuropa ikke – som i Danmark – umiddelbart afsindig. Her kunne Danmark – og Nordeuropa generelt – i øvrigt hjælpe gevaldigt ved at føre en mere ekspansiv politik, for det kunne give et marked for Sydeuropas eksportvarer, samtidig med at det ville give flere arbejdspladser i Danmark. Altså hjælp til selvhjælp. I stedet ytrer vores europæiske solidaritet sig ved, sammen med Angela Merkel, at støtte en politik, der forhindrer almindelige grækere i at få mad, adgang til elektricitet, en rimelig løn og at have råd til husleje.

Højere værdier

Men hvorfor fastholder blå blok, for tiden ledet af Corydon og Thorning, nedskæringspolitikken?

Da der ikke er økonomiske argumenter herfor, kan jeg ikke se anden forklaring end, at de ledende politikere principielt foretrækker den kapitalistisk styrede sektor frem for den demokratisk styrede (og det er den offentlige sektor i sidste instans). ’Ret beset snylter den offentlige sektor på den private, hvor værdierne jo skabes, og hvor konkurrencestatens store slag udkæmpes’, er den liberale tankegang. Det demokratiske fællesskab kan være udmærket, det skal blot ikke spille en rolle i økonomien.

Set i et økonomisk perspektiv – kald det gerne ’ansvarlig politik’ – er blå bloks politik irrationel. Men det perspektiv er for snævert. Der er højere værdier. Heri er jeg ganske enig. Jeg foretrækker så blot demokratisk frem for kapitalistisk styring af samfundet.

Anders Lundkvist er politisk økonom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske demonstrerer tingenes tilstand ikke så meget hvilken farve den siddende regering har, men hvilke kræfter den underkaster sig. Og måske, hvilke kræfter danske regeringer - uanset politiske erklæringer og valggrundlag - notorisk vil underlægge sig, så længe vi har det eksisterende, parlamentariske system og de eksisterende ejer- og magtforhold i dette yndige land.

Den Syriza-ledede regering vil hente milliarder fra rige og oligarker:
http://www.neues-deutschland.de/artikel/962733.syriza-will-milliarden-vo...

Tak Anders! G og B