Læserbrev

Læserbreve

6. februar 2015

Konsekvens- pædagogik

Kristian Gert Sørensen, København

I lederen »Efter Solhaven« den 30. januar hævder journalisten Mette-Line Thorup, at Solhavens pædagogiske metoder bygger på konsekvenspædagogik. Det er en ærgerlig misforståelse.

Konsekvenspædagogikken er som systematisk pædagogik grundlagt af Jens Bay og er udviklet i regi af Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser gennem 40 år. Konsekvenspædagogikken handler ikke om at disciplinere utilpassede unge gennem hverken milde eller hårde straffemetoder. Konsekvenspædagogikkens grundholdninger er, at den enkelte er ansvarlig for egne handlinger. Derfor er pædagogikkens væsentligste opgave at støtte unge i at overskue og tage ved lære af de logiske konsekvenser af deres handlinger.

Mit barn skal gå på teknisk skole

Chris Bjerknæs, Dansk Folkepartis Ungdom

Hvis bare en håndværker kan stoppe på arbejdsmarkedet fem år før alle andre, hvis bare man hæver lønningerne for lærlinge, kæmper lidt mod social dumping og dropper teknisk skole, vil det gå erhvervsskolerne godt. Det er Jonathan Simmels, medlem af Undervisningsministeriets Råd for Erhvervsrettede Uddannelser og folketingskandidat fra Enhedslisten, holdning til teknisk skole.

Det er sådanne udtalelser, der skævvrider debatten om erhvervsskolerne. Det er tåbelige floskler, som vi skal gøre op med. Jeg mener uden tvivl, at social dumping skal bekæmpes. Men, hvis det er det eneste bud venstrefløjen har, så kan vi lige så godt melde kampen tabt. Vi skal hellere diskutere, hvordan vi kan styrke de erhvervsrettede uddannelser.

Vi må og skal gøre op med det uddannelsessnobberi, der hersker i Danmark og arbejde for, at vi får skabt en bedre kultur på erhvervsskolerne. I dag falder næsten halvdelen af de unge fra, samtidig med, at flere af dem efterfølgende tager en erhvervsuddannelse.

Samtidige kan vi se, at virksomhederne har svært ved at finde kvalificerede lærlinge, og at de ønsker højere krav til de faglærte i fremtiden. Derfor skal de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner blive bedre til at indrette sig efter virksomhedernes og arbejdsmarkedsorganisationerne. Det er den kamp, vi skal tage, så vi ikke efterlader en masse unge mennesker alene på perronen. Det er både tarveligt og useriøst at tale erhvervsskolerne ned uden at forholde sig til deres udfordringer og problemer, og så bare droppe dem og fraråde vores børn at gå der. Det er erhvervsskolerne og de stolte gamle traditionsrige håndværksfag, der er fremtiden. Derfor vil jeg anbefale mit barn ligesom jeg selv gjorde og min far gjorde, at vælge en teknisk skole.

Fartbøder er alternativ skat

Erik Sørensen, Hørsholm

Den aktuelle socialdemokratiske trafiksikkerhedspolitik er så usikker, at borgernes ve og vel står på spil.

Tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) udtalte, at indtægterne fra fotofælderne i 2013 var på 353 millioner kroner. I 2015 forventes tallet at stige til 925 millioner. Med den prognose burde hun omgående have lukket for bilkørsel på alle danske veje. Prognosen beskriver jo, at alle bilister kører med hovedet under armen. Eller fortæller den nærmere, at regeringen indirekte opkræver skatter fra lovlydige danskere, som kører efter forholdene?

Der opstilles fotofælder på oplagte strækninger, hvor mange kører 10-20 kilometer for stærkt, når forholdene tillader det – det garanterer indtægter lige ned i statskassen. Politikerne tænker ikke trafiksikkerhed, når fotofælder ikke opstilles på mindre villaveje, hvor vi kan se bilister drøne af sted med 80-100 kilometer i timen, eller når fotofælder ikke opstilles på veje, hvor for høj fart er ekstrem farlig.

Hvis man følger politikken bag Christiansborgs tykke mure, så undres man over, at det er embedsmænd fra Finansministeriet som rådgiver om, hvilke trafiksikkerhedstiltag der skal anvendes. Regeringen er bange for vælgerflugt ved en ekstra beskatning via vægtafgiften, hvorfor man påberåber sig borgernes ve og vel ved øget brug af fotofælder. Det er skammeligt.

Kun Rusland må ikke blande sig

Christen K. Thomsen, Odense

Man ville have forsværget at se koldkrigshysteriet vende tilbage i Informations spalter.

I lederen »Mens Ukraine bløder« den 2. februar snakkes der om NATO-alliancens svagheder, og om at Grækenland presses i armene på Putin, og at fremkomsten af Syriza, et radikalt protestparti, er noget Europa har skyld i. Det er journalistik man forventer fra Jyllands-Posten eller en gratisavis. Putin, ikke Rusland, blander sig i Ukraines kaotiske forhold. Hvor har vi sidst set det? USA har blandet sig i Sydamerika i århundreder. Israel blander sig konstant i Mellemøsten – begge med det formål at sikre sig sikkerhedszoner. Danmark opfatter Irak og Syrien som nærområder: Vi invaderer disse lande for at sikre os, siger den politiske klasse herhjemme. Det er åbenbart kun Rusland, der må ikke blande sig i sit nærområde.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu