Læsetid 3 min.

Læserbreve

19. februar 2015

Universitet står i vejen for reform

Jamilla Vang Tindhof, Århus

Siden sommeren 2014 har Aarhus Universitet arbejdet på at implementere fremdriftsreformen, som alle universiteter er blevet underlagt af regeringen. I hovedtræk skal denne reform få de studerende hurtigere igennem uddannelsen, og hvert semester skal man nu følge 30 ECTS-points undervisning. Tidligere har der været uro blandt de studerende, der føler sig fagligt presset. Der er imidlertid faldet ro over de studerende, og flertallet har affundet sig med det nye system. Den næste hindring er dog, at Aarhus Universitets egen administration langtfra lever op til de nye krav.

På nuværende tidspunkt oplever studerende ved Science and Technology flere måneders behandlingstid på klager, dispensationsansøgninger og kandidatprogrammer. Studerende efterlades i et tomrum af uvidenhed om undervisning og eksamenstilmelding, alt imens behandlingstiden på hver enkelt sag konstant øges.

Kvaliteten af det arbejde, der leveres fra Aarhus Universitets side er mangelfuld. Ydermere oplever adskillige studerende, at hverken mails eller opkald besvares.

Man er dømt til at vente i uvished om både behandlingstid og selve afgørelsen. De studerende er så småt klar til det nye uddannelsessystem, men hvornår bliver Aarhus Universitet klar?

Sexbyttehandler negligeres

Tanja Rahm, talsperson for Netværksgruppen for kvinder med erfaring fra og som er ude af prostitution

Christian Bennike skrev den 9. februar artiklen »Gråzoneprostitution eller gråzoneparforhold?«, der handler om unges forhold til sex og byttehandler. Forskerne Christian Groes og Marie B. Heinskou, der begge taler for prostitution som erhverv, forsøger i artiklen at normalisere fænomenet ved at afskrive kritikken som en moralprædiken.

Som talsperson for ’Netværksgruppen for kvinder med erfaring fra og som er ude af prostitution’, finder jeg det bekymrende, at de forskere, der interviewes, notorisk nægter at forholde sig til dem, der er stået frem og har fortalt om prostitutionens vold.

I mit arbejde har jeg stiftet bekendtskab med mange unge anbragt uden for hjemmet. Fælles for de unge i gråzoneprostitution er, at de ofte har været udsat for omsorgssvigt, vold eller overgreb og ofte har én eller flere diagnoser. For Netværksgruppen er det ikke overraskende, at det ofte er disse unge, der ender i prostitution.

Størstedelen af Netværksgruppens medlemmer havde erfaring med gråzoneprostitution, inden de entrerede såkaldt rigtig prostitution. Byttehandlerne baserede sig på ønsket om anerkendelse og opmærksomhed og var båret af en manglende evne til at sætte grænser. Jo mere erfaring man får med gråzoneprostitution, des mere nærliggende bliver det at vælge bordellet til.

At forskerne negligerer det er foruroligende. Det er svært ikke at konkludere, at deres udtalelser alene har til hensigt at normalisere fænomenet med en legalisering af prostitution som erhverv for øje.

Hvad er ytringsfrihed?

Tage Bild, København

Jeg får snart kvalme af alle de politiske udmeldinger om, at vi i fællesskab må stå sammen om ytringsfriheden – en ytringsfrihed, der altså skulle omfatte retten til at afbilde Muhammed som en hund. Det fællesskab melder jeg mig ud af.

Ytringsfrihed har vi for frit at kunne fremkomme med vores ærlige meninger. Den frihed kan jeg tilslutte mig. Men det er absurd at mene, at Muhammed er en hund. Det eneste formål, de meget omtalte tegninger kan have, er at krænke en minoritet ved at forhåne deres tro. Og tegningernes reelle funktion er at grave de kløfter, der allerede måtte findes mellem danskerne og det muslimske mindretal, endnu dybere – hvilket igen kan bruges til at retfærdiggøre flere stramninger på flygtningeområdet.

Grænser for fællesskabsrus

Anna Cornelia Ploug, Paris

Massereaktioners homogene karakter kalder på at vi sætter grænser. Oven på lørdagens begivenheder har den samme tale lydt fra alle hjørner: vi »forkaster« og »fordømmer på det kraftigste«, hvad der er sket, vi forsikrer hinanden om denne alenlange afstandtagen, hvis nogen i et vildt øjeblik skulle være kommet i tvivl.

I fjernsynet overbragte en journalist den 16. februar et forslag fra forsamlingen; vi kunne alle sammen tænde lys i vinduerne ligesom under krigen. Umiddelbart – og måske især midt i fællesskabsrus og fakler – lyder det som en smuk idé.

Det er bare som om, der er en ret afgørende forskel på de to scenarier – måske det, at Danmark faktisk ikke er besat, og ikke truet i sin grundvold.

Når et mord er politisk motiveret, skal det selvfølgelig efterforskes som sådan. Og velvidende at tabene for de pårørende er begrædelige, tror jeg, man gør klogt i at holde in mente, at mediers og medborgeres hamsterhjulshysteri ikke hører hjemme i et oplyst samfund.

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu