Klumme

Medier og terrorisme – et smertefuldt dilemma

Både DR2 og TV2 News fik langt større seertal i weekenden end normalt ifølge Gallup. Det dokumenterer, at mange vil vide mere – men også det smertefulde dilemma, at det massive og velsmurte nyhedsapparat er en del af den ilt, der holder terrorismen i liv
17. februar 2015

Jeg sad klinet til flere skærme under weekendens morderiske drama i København. Da TV-nyhedsværten gentog, at dette var »det første terrorangreb i Danmark«, tænkte jeg tilbage til 22. juli 1985.

Jeg var redaktionssekretær på TV-Avisen en solrig og tilsyneladende nyhedsfattig sommer-agurkesøndag, da Ritzau-fjernskriverens alarmklokker gik i gang, fordi Islamisk Jihad bombede North West Airlines og synagogen i Krystalgade. En algerisk turist døde senere, mens 32 andre uskyldige blev såret.

Vi overvejede sikkert den søndag, om vi skulle sende en ekstraudsendelse. Hverken jeg eller flere adspurgte kolleger kan huske, om vi gjorde det. Men ingen så tv søndag eftermiddag. Radioavisen var den nationale nyheds-spreder, og ’breaking news’ var ukendt.

På den måde var den kollektive bevidsthed helt anderledes – og jeg erindrer ikke, at ’nationen blev grebet af frygt’. Hverken statsministeren eller oppositionens leder besøgte gerningssteder eller holdt pressemøder efter det første terrorangreb på dansk jord. Men nyheden dominerede naturligvis avisernes forsider dagen efter.

Terroren – og medierne – har ændret sig radikalt i de forløbne 30 år. Dengang havde terroren som regel symbolsk karakter (ellers havde terroristerne nok valgt et andet tidspunkt end årets mest folketomme sommer-søndag til at sprænge sine bomber). Oftest ville terroristerne opnå konkrete mål (fly- eller skibskapringer for at få løsladt fængslede palæstinensere).

Mediedækningen var stor, men intet i forhold til nutidens massive dækning. Terrorisme uden mediedækning giver ingen mening. Det er jo ikke attentaterne i sig selv, der terroriserer os, skrev Rune Lykkeberg i Politiken mandag »men det er først de konstante billeder fra gerningsstedet, blå blink over hele gaden og reportagerne fra en bange by, der bringer truslen ind i hundredetusinder af danske hjem«.

Lykkeberg fremhæver det som en virkelig kvalitet ved et oplyst samfund, at borgerne vil vide, hvad der sker, men konsekvensen er, at »vore medier fungerer som enorme forstærkere, der gør konkrete forbrydelser til globale terrorattentater«. Han mener, at det ikke bare skræmmer seerne, men også kan inspirere mulige terrorister.

De journalistiske udfordringer er gigantiske, når den store historie opstår. Ikke mindst for tv. Herhjemme den toptunede nyhedsmaskine TV2 News og det knapt så toptunede DR2 (der lukkede og slukkede ved midnatstid lørdag og først kom i gang igen næste morgen). Specielt i en situation, hvor man ved meget lidt og kun sparsomt og drypvis får mere konkret viden.

Reportere på stedet afkræves konstant oplysninger, som de ikke har en kinamands chance for at finde. Vigtige vinkler tilsidesættes, fordi det uimodståelige flow i breaking news tilsyneladende bliver en barriere for at vide mere, gæster og medarbejdere tvinges ud i spådomme og spekulationer.

Enhver ’oplysning’ smutter ind i flowet – for eksempel, da en Ritzau-medarbejder havde set ’et militærkøretøj’ i Købmagergade, News bringer ’nyheden’ og ringer bagefter til Forsvaret, der ikke gør os klogere. I timerne forinden havde vi set Hjemmeværnets biler og personnel hjælpe med bevogtning og trafikstyring, men det spiller ingen rolle eller glemmes.

Der stilles kritiske spørgsmål og spekuleres åbenlyst i, om politiet har sjusket, fordi de ikke vidste, hvor den formodede gerningsmand befandt sig mellem klokken 16 og 01, når de nu havde adgang til videoovervågning? Man glemte, at politiet faktisk oplyste, at de først fik videooptagelserne langt senere.

Blandingen af kommentarer, analyser, spådomme, konkrete oplysninger og stærke billeder – og lange passager med gentagelser og genudsendelser af reportageklip kunne til tider hensætte seeren i en tilstand af flow-forvirring. Og kunne man ikke i de lange perioder, hvor der rent faktisk intet skete (de var mange og lange), bringe andre nyheder? Man undskyldte nærmest, når der kom en vejrudsigt.

For at skaffe mig et mere samlet billede måtte jeg regelmæssigt gå til avisernes websites. Køligt overblik er ikke tv’s styrke. Det var der mere af på radioens P1, der valgte breaking news-modellen tilsat kanalens lidt mere velovervejede journalistik og firedoblede sin normale lytterandel søndag formiddag.

Både DR2 og TV2 News fik langt større seertal i weekenden end normalt ifølge Gallup. Det dokumenterer, at mange vil vide mere – men også det smertefulde dilemma, at det massive og velsmurte nyhedsapparat er en del af den ilt, der holder terrorismen i live. Det er et dilemma, vi må leve med.

Lasse Jensen er mediejournalist.

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frank Frederiksen
  • Anne Eriksen
  • Vibeke Rasmussen
  • Vibeke Svenningsen
  • David Zennaro
  • Carsten Søndergaard
  • Martin Åberg
  • Lise Lotte Rahbek
  • Lars Bo Jensen
  • Ole Henriksen
  • Dorte Sørensen
  • Toke Andersen
  • Jørn Vilvig
Frank Frederiksen, Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen, Vibeke Svenningsen, David Zennaro, Carsten Søndergaard, Martin Åberg, Lise Lotte Rahbek, Lars Bo Jensen, Ole Henriksen, Dorte Sørensen, Toke Andersen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er så evigt enig i denne artikels budskab!
Det er frygteligt med to drab! Men fuldstændig overdrevet med den nyheds'dækning'. Selvfølgelig skal der informeres, men ikke nødvendigvis når der intet er at informere om, som det var meget af tiden. Det HAR en virkning på alle, når man i den grad oversælger budskabet. Og ikke nødvendigvis en positiv virkning.

Martin Skriver, Karsten Aaen, Tove Lodal, Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen, David Zennaro, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Trine Conradsen

Jeg hørte i dag Lasse Jensens kommentarer vedr. DR,s dækning af lørdagens tragedie: jeg er enig. Jeg så TV og hørte radio( mest TV) og flere gange tænkte jeg ordet : SELVSVING - et forfærdeligt ord i forhold til hændelserne, men TV gentog og gentog og gentog igen og igen og igen, - det samme om og om igen.
En ide: pauser, hvor der spilles adækvat musik til et passende billede, samtidig med at der nederst på skærmen løber tekst ang. Det skete. - så blev man orienteret og journalisterne kan komme på banen med mellemrum.

Børge Rahbech Jensen

"Det dokumenterer, at mange vil vide mere – men også det smertefulde dilemma, at det massive og velsmurte nyhedsapparat er en del af den ilt, der holder terrorismen i live."

Den konklusion antyder begrænset omtanke og seriøsitet i danske medier. Naturligvis vil den danske befolkning gerne vide mest muligt om dramatiske hændelser i det danske samfund, og det er mediernes opgave at formidle sådanne informationer.

For mig er det store problem med denne konklusion, at Lasse Jensen ikke skelner mellem dramatiske hændelser i Danmark og samme mediers dækning af angreb og drab udført af islamiske grupper andre steder i verden. Der er heller ingen reflektion over forskellene på mediernes dækning af islamiske grupper og samme mediers dækning af terrorgrupper som IRA og ETA. Det velsmurte og velsmurte nyhedsapparat er en del af den ilt, der holder terroren i live, når ethvert budskab fra Al Qaeda og Islamisk Stat formidles som "breaking" og følges af politiske krav om bedre sikkerhed. På den måde cementeres et billede af, at Danmark er i krig mod Islam.

Det passer selvfølgelig godt med, at danske medier på nogle punkter er meget præget af USA. Det gælder også dækningen af Ukraine og EU. En vigtig forskel på danske medier og USAs medier er, at USAs medier ikke har så nære relationer til lovgiverne, som danske medier har. I stedet er USAs medier mere orienteret mod det omgivne samfund. Faktisk blev Watergate-skandalen i 1972 ikke opdaget af medier i White House men af kriminalreportere, som dækkede et indbrud i et partikontor med udgangspunkt i politiets døgnrapport og vist informationer fra USAs svar på dommervagten.

peter fonnesbech

" men også det smertefulde dilemma, at det massive og velsmurte nyhedsapparat er en del af den ilt, der holder terrorismen i liv"

Lige netop den sætning er det allermest centrale i hele artiken, og fortjener at blive langt mere uddybet i alle dens aspekter. Men det skete ikke i her.

Kom igen , Lasse

Tove Lodal, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Natten mellem lørdag og søndag blev jeg, boende centralt i København, vækket af larmen fra helikoptere. Jeg nåede at tænke, at det nok var del af jagten på attentatmanden ved Krudttønden, og lagde mig igen til at sove.

Først op ad formiddagen søndag blev jeg opmærksom på, hvad der var sket i nattens løb, og da jeg senere på dagen bevægede mig rundt i København og på Østerbro, var det som en hvilken som helst søndag. Ingen frygtsomme, knugede mennesker. Ingen nervøse sideblikke. Ingen hviskende, eller overhovedet, samtaler om 'terror'. Mennesker af alle slags bevægede sig afslappet rundt og interagerede – eller undlod – fuldstændig som vanligt.

Og situationen har, hvor jeg siden end har bevæget mig, været præcis den samme. Først i går slog det mig, at jeg forøvrigt heller ikke på noget tidspunkt, hverken i søndags eller i dagene siden har set hverken uniformeret politi eller politibiler!

Hvis jeg derimod havde bevæget mig ud/ind på de steder som medierne koncentrerer sig om, gerningsstederne: Gunnar Nu Hansens Plads, Krystalgade eller Pip-kvarteret på Nørrebro, véd jeg godt, at billedet naturligvis havde været et andet. Og hvis ikke jeg vidste dét, skulle medierne og politikerne nok sørge for, at jeg blev gjort opmærksom på det. Og at jeg i øvrigt burde være, nej, om igen: at jeg var angst, frygtsom … og knuget af sorg!

Men i min optik har medierne – og politikerne! – et enormt ansvar for ikke at tale frygten op, ikke at fremstille hele nationen som knuget af frygt og sorg. Og der synes jeg, de svigter. Monumentalt!

Men skal vi nødvendigvis leve med det dilemma Lasse Jensen beskriver sidst i artiklen? Skal vi nødvendigvis ligge under for mediernes uhæmmede jagt på 'Breaking News'? Ville fx seertallene have været så høje, som de nu blev, hvis seerne havde haft alternative valgmuligheder? Er det os eller tv-medierne, der bestemmer, hvad vi 'gerne' vil se?

Henrik Leffers, Tove Lodal og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Og apropos mediernes ulyksalige prioritering af 'Breaking News' frem for undersøgende, faktuel, bekræftet journalistik, udtaler EBs chefredaktør, Poul Madsen, ifølge journalisten.dk, at:

"Det er det vildeste døgn, jeg har været igennem. Jeg har aldrig set så mange nye vinkler på eb.dk’s forside som i det døgn,"

"Nye vinkler" må, som jeg dechiffrerer det, være Poul Madsensk newspeak for "berigtigelser"!

Faktisk er resultatet også, at jeg fuldstændig lukker af i sikker forventning om at på et tidspunkt må komme noget mere realistisk og seriøst materiale.

Børge Rahbech Jensen

Vibeke Rasmussen: "Ville fx seertallene have været så høje, som de nu blev, hvis seerne havde haft alternative valgmuligheder?"

Så vidt jeg husker, var der normalt program på DR1 hele lørdagen, mens DR2 dækkede hændelserne i København.

Vibeke Rasmussen

Børge Rahbech Jensen

Du har ret. Faktisk var det mig, der ikke læste præcist, hvad Lasse Jensen havde skrevet, nemlig:

"Både DR2 og TV2 News fik langt større seertal i weekenden end normalt ifølge Gallup."

Altså "større" og ikke som jeg i skyndingen havde opfattet det "store" seertal. Og efter hvad jeg rent umiddelbart kan læse ud af TV Meters tal havde både DR1 og TV2 da også stort set samme seerandel, som de plejer.

Jeg gjorde som Anne Eriksen og med samme begrundelse, slukkede for radioen - tv har jeg ikke - og hørte musik efter eget valg.
Men jeg bor jo også bare her ovre i 'vandkantsdanmark' hvor det er bøndernes daglige manglende dyrevelfærd og miljøsvineri der optager. Og hvor det er regeringens klapjagt på de arbejdsløse der skaber frygt og angst.

Børge Rahbech Jensen - Nej, Lasse Jensen laver ikke en dybdeborende analyse af Mellemøsten og hvorvidt USA har indflydelse, fordi det her handler om Mediernes dækning af attentatet i weekenden.

"Der er heller ingen reflektion over forskellene på mediernes dækning af islamiske grupper og samme mediers dækning af terrorgrupper som IRA og ETA"...

Denne gennemborende analyse kommer måske på et senere tidspunkt eller måske du selv føler trang til at skrive om det.
Pt. var det de danske mediers falden på halen over denne terror som eskalerede til overdrivelse og fantasifulde gætterier.
Det ville klæde den danske presse med mere uafhængighed og sobre analyser her i andedammen.

"

Og det fortsatte - ikke med en privat begravelse, men med nærværelse af toppolitikerne i en "statsbegravelse" - naturligvis med fuld mediedækning. Politikere og medier er som sædvanlig to alen af samme stykke.
Lasse Jensens står ikke alene. Mange uafhængige med samme faglige indsigt har ytret sig tilsvarende. Det er tilfredsstillende, for vi andre af samme opfattelse, at blive bekræftet i vores opfattelse.

Børge Rahbech Jensen

Anne Eriksen: "Pt. var det de danske mediers falden på halen over denne terror som eskalerede til overdrivelse og fantasifulde gætterier.

Det eneste nye er, at attentater denne gang foregik i København. I debatter om mediers dækning af Islamisk Stat og Al Qaeda kan medierne godt forsvare sine valg.

Martin Skriver

Breaking news er for de samme typer, der vil stille sig op og glo på en ulykke på gaden.
Det er der jo i princippet ikke noget galt i, jeg forstår bare ikke interessen

Helge Rasmussen

Hvis man ser på listen over dødsårsager, ligger terrorisme langt under sporvognsulykker og bistik.

Ville gerne dokumentere, men - det er ikke lykkedes at finde terrorisme som dødsårsag i de forskellige tabeller og statistikker.

Regeringens indsats som skal forhandles i folketinget mangler totalt den sociale side.
Omar opvækst, ungdom og senere kriminelle liv er grundigt beskrevet. Afskrevet overalt - du er et nul, Omar. Derudaf kom et svagt og modtageligt ungt menneske. Søgende fandt han noget, desværre det forkerte.
Det skulle folketinget se nærmere på.

I slut 70erne da du og Georg var på tva , herskede der en enighed I Europa om at terrorisme skulle ties ihjel. Kun ved at forhindre den omtale, de ønskede, kunne man påvirke dem til at holde op med at kapre fly hele tiden. Det var nemt dengang, for stort set alle radio-tv medier var statsejede, og aviserne følte et medansvar. I dag er det den evige jagt på annoncører, der ikke tillader den slags hensyn. I en ideel verden blev du og andre af den gamle skole ambassadører for denne fornuft, og med lidt held ville folk forstå at en dræbt i 85 og to dræbte i 15, giver et snit på lige så mange døde i trafikken pr. Dag de sidste 29 år, som der i snit i hele perioden er døde af terrorisme. Det er sørgeligt at det sker, men Poul Schlüters svar dengang holder stadig næsten 30 år senere: Vi kan aldrig beskytte os mod en gal mand med en bombe