Kommentar

Nationalbanken kan ikke tøjle kronen

Det er tomme ord, når nationalbankdirektøren forsikrer, at han kan holde kronekursen nede. Grækenlands skæbne og store spændinger i euro-området har afgørende betydning for kronekursen, og de forhold har Danmark ringe indflydelse på
13. februar 2015

Nationalbankens fire rentenedsættelser på blot tre uger minder mest af alt om panik. Samtidig er det meddelt, at de planlagte nyudstedelser af statsobligationer for 2015 er aflyst. Der må ikke sås et gran af tvivl om opbakningen til fastkurspolitikken. Det gælder både for politikere, bankøkonomer og Nationalbanken – alle bakker op!

Men det er usandsynligt, at presset på kronen forsvinder lige med det samme. Valutareserven vil fortsat stige – det gør den hver dag. Den officielle danske rente vil blive sat ned igen, og måske én gang mere … og derefter bliver Nationalbanken nødt til at stoppe interventionen og revaluere danske kroner. Danmark er nemlig, hvad enten vi kan lide det eller ej, underlagt situationen i euroområdet, og p.t. taler den ikke for, at kronen lades i fred.

Græsk usikkerhed

Det er der to grunde til. For det første har situationen i Grækenland skabt stor usikkerhed på de finansielle markeder og mistillid til euroen. Derfor søger investorerne mod sikre investeringer. Lige nu er det tyske og danske statsobligationer, der regnes i den kategori. Kun ni lande har i dag den højest mulige rating hos de tre største og mest anerkendte globale kreditvurderingsbureauer. Der er altså ikke mange steder at vende sig hen, hvis man vil placere sine penge i en sikker valuta.

Den schweiziske centralbank har i længere tid – op til presset mod kronen – oplevet en ophobning af valutareserver (euro), ligesom Nationalbanken oplever det nu. Med negative eurorenter har Schweiz sandsynligvis opkøbt tyske statsobligationer for at få et afkast af valutareserven. Renten på tyske obligationer er i hvert fald gennem en lang periode faldet. I dag handles selv obligationer med løbetider langt over 10 år til negative renter. Med udtømte muligheder i Tyskland er Danmark selvfølgelig et oplagt valg. I begyndelsen af året var renten på danske statsobligationer tilmed relativt høj og positiv. Derfor er det ikke underligt, at der kommer et pres på kronen. For at købe en dansk statsobligation, skal man købe kroner først.

For det andet er der skabt et spekulationspres, som næres af rentenedsættelser, særligt når de er så hyppige som i Danmark. Det tolkes af mange iagttagere som panik, og spekulanter aner straks muligheden for den store gevinst.

Negative renter hjælper ikke

Investorer afvejer risiko i forhold til afkast ved valg af aktiver. Risiko er helt centralt for at forstå paradokset med negative renter. Pointen er, at en investering til negativ rente kan være attraktiv, hvis risikoen for at tabe det investerede beløb vurderes at være lav. Omvendt kan obligationen med høj rente, bære en stor risiko for tab af hele det investerede beløb. Så simpelt er rationalet bag det, der sker i øjeblikket. Risikoen på en dansk statsobligation vurderes af markedet til at være meget lav – endda så lav, at selv en negativ rente er acceptabel.

Tvinges Danmark til en revaluering af kronen, vil udlandets investeringer give en yderligere gevinst – så tjener man både på gyngerne og karrusellerne.

For spekulanterne er tabet på investeringen i kroner minus 0,75 procent. Det er ikke voldsomt i forhold til den mulige gevinst ved en dansk revaluering. Dertil skal lægges det mulige tab på en devaluering af euroen, hvis situationen i Grækenland ender med Grexit. P.t. holder Grækenlands nyvalgte regering fast i sine valgløfter. De indebærer et stop for de økonomiske stramninger, dikteret af IMF, ECB og EU-Kommissionen.

Der er ikke noget, der tyder på en opblødning fra den græske regerings side. Dermed er IMF, ECB og EU-Kommissionen som en lus mellem to negle. Giver man indrømmelser til grækerne, kommer der et pres fra Spanien, Italien, Portugal og andre, der også ønsker lempeligere vilkår for deres gæld. Det vil skabe yderligere tvivl om euroen – og dermed vil efterspørgslen på kroner kun stige.

Interne spændinger

Så længe situationen i euroområdet er uafklaret, vil lande med høj kreditværdighed være attraktive. Der er bygget store spændinger op internt i euroområdet, og på kort sigt vil situationen i Grækenland være afgørende for udviklingen. Det er reelt det spekulationspres, Nationalbanken er oppe imod. Det er svært at forestille sig, at det slag kan vindes.

Hvilke muligheder har Nationalbanken for at dæmme op for presset? Valutareserven kan i teorien stige i takt med udlandets efterspørgsel efter kroner. Det er dog kun en teoretisk og retorisk øvelse, når Lars Rohde siger dét. Selv om Lars Rohde forsikrer os om, at der tjenes på valutareserven – det må være forskellen mellem Danmarks minus 0,75 procent og ECB’s minus 0,20 procent – er den forklaring helt uholdbar. Det ved både Lars Rohde og økonomerne. Det øjeblik kronen revalueres, tabes der tilsvarende på valutareserven.

Nationalbanken kan naturligvis også sætte den officielle rente yderligere ned, selv om den allerede er negativ. Der er ikke nogen nedre grænse, men lige nu har vi sammen med Schweiz de laveste officielle renter globalt – og de ligger på et niveau, der aldrig er set tidligere.

Nationalbankens mandat er bestemt af ERM II-aftalen. Ifølge den, er der plads til udsving på +/- 2,25 procent, og det svarer til kurs 729,25 (styrkelse af kronen). De facto har Nationalbanken dog administreret et snævrere uformelt bånd på blot 0,6 procent. Hvis kronen får lov at blive styrket til det niveau, indebærer aftalen, at ECB også skal støtte kronen – altså sælge kroner mod euro. Det bliver interessant, at se om det sker og hvor længe. Mit gæt er, at kronen før eller siden får lov at flyde helt frit, bestemt af markedskræfterne.

Hvad enten vi kan lide det eller ej, er kronens videre færd reelt uden for vores indflydelse.

Niels Andersen er chefkonsulent i den finansielle sektor

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Gullev
Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er en forbandet tanke, at en stribe spekulanter skal tjene Gud ved hvor mange procent på en dansk revaluering. Især fordi deres fortjeneste direkte er Danmarks tab - Fandens osse.

Ikke engang det daværende Vesttyskland kunne modstå presset for at opskrive D-marken.
Og de gjorde ellers, hvad de kunne for at stritte imod.

Ovenstående artikel fra en chefkonsulent i den finansielle sektor giver selvfølgelig spekulanter ekstra blod på tanden; men hverken Gud eller Fanden kan vist hjælpe mod den valutatsunami, der skyller ind over os.