Nigerias præsident, Goodluck Jonathan, har endnu engang formået at leve op til sit navn. Tre minutter efter at han forrige mandag forlod et valgmøde i den nordlige by Gombe, sprængte en selvmordsbomber sig selv i luften på en nærliggende parkeringsplads.
»Præsidenten var netop kørt forbi p-pladsen, og vi fulgte lige efter hans kortege, da eksplosionen skete«, fortæller et lokalt vidne Mohammed Bolari. Men Jonathans held reddede ham altså endnu engang.
Hans rival til præsidentposten ved valget på lørdag, den 14. februar – den tidligere militærdiktator Muhammadu Buhari – har bestemt også sin del af heldet. I juli sidste år undslap han med nød og næppe et attentatforsøg i den nordlige by Kaduna. Som i Jonathans tilfælde blev angrebet næsten helt sikkert gennemført af Boko Haram, den selvudråbte aflægger af IS, der i dag hersker over et område i den nordøstlige del af Nigeria, der er på størrelse med Belgien.
»Et køretøj i høj fart gjorde flere forsøg på at overhale min sikkerhedsbil, men blev hver gang blokeret af min følgebil«, udtalte Buhari.
»Vi kom til markedspladsen i Kawo, hvor han udnyttede, at vi blev nødt til at sænke farten. Han forsøgte at ramme min bil og detonerede den bombe, der ødelagde alle tre biler i vores kortege.« Men Buhari overlevede altså. Heldigt for begge præsidentkandidater, men måske mindre heldigt for Nigeria.
Køpisk og frøhop
Afrikas folkerigeste nation (180 millioner) har en lang historie med aldeles forfærdelige præsidenter ved magten, og begge de to her nævnte rangerer højt på denne liste.
Buhari har nemlig været præsident før. Efter en længere periode med militærstyre fik Nigeria en folkevalgt civil præsident i 1979, som desværre viste sig at være spektakulært korrupt og inkompetent. I 1984 greb general Buhari derfor magten og indførte militærlove overalt i landet. Militæret satte sig herefter på magten i 15 år.
Han fængslede hundredvis af politikere, embedsmænd og forretningsfolk for korruption. De fleste var sandsynligvis skyldige i et eller andet, men beviser var ikke noget Buhari ulejligede sig med. Som del af hans ’krig mod manglende disciplin’ beordrede han nigerianerne til at danne pæne køer ved busstoppesteder og indsatte piskesvingende soldater for at håndhæve køkulturen. Offentligt ansatte, der mødte for sent på arbejde, blev offentligt ydmyget ved at blive tvunget til at hoppe som frøer.
Buhari blev imidlertid væltet af en anden general efter kun 20 måneder, men ikke så snart var demokratiet vendt tilbage i 1999, før han iværksatte en kampagne for at generobre præsidentposten.
Siden har han troligt stillet op hvert fjerde år, og denne gang vil det måske lykkes ham at nå hele vejen. Dels fordi de fire største oppositionspartier omsider valgte at slå sig sammen og gøre ham til deres kandidat, dels fordi Goodluck Jonathan har vist sig så håbløst ringe til at regere landet.
Uduelig og fantasiløs
Jonathan er afgjort en intelligent mand – han har en ph.d. i zoologi – men han har også et ry for at være en fantasiløs og uambitiøs mand, der nærmest snublede ind i præsidentembedet. Han var en ydmyg miljøchef for Niger Delta Development-Kommissionen, da guvernøren i hans hjemstat, Bayelsa, valgte ham som sin stedfortræder. Men snart efter havnede guvernøren i fængsel for korruption, hvorefter Jonathan blev guvernør.
Fra denne position blev han udvalgt som en ’sikker’ vicepræsidentkandidat for præsident Umaru Musa Yar’Adua, en muslimsk nordnigerianer, der havde brug for en kristen sydnigerianer (men ikke en potentiel konkurrent) af balancehensyn og for at kunne appellere bredere. Men så døde Yar’Adua, og Jonathan blev præsident i Nigeria. Ved held i uheld, så at sige.
Det er dog seks år siden, og Jonathan stillede i 2011 og under eget navn og blev valgt.
Nu søger han genvalg til endnu en periode, så vi kan måske ikke fastholde, at han skulle være uambitiøs. Desværre er det ikke så nemt at afvise påstanden om, at han er uduelig, handlingslammet og fantasiløs, og at de fleste af de mennesker, han omgiver sig med, er korrupte og uhyre grådige.
Taler ikke om Boko Haram
Da 200 skolepiger blev kidnappet af Boko Haram i det nordøstlige Nigeria i april sidste år, gik der 40 dage, før Jonathan overhovedet udtalte sig om hændelsen. 10.000 nigerianere er blevet dræbt af Boko Haram i det forløbne år, men i sin kampagne for genvalg har han end ikke nævnt organisationens navn!
Nigerias forsvarsbudget er på fire milliarder dollar, men de soldater, der kæmper mod Boko Haram, er ringere udrustet end oprørerne og mangler ofte mad, ammunition eller bare ordentlige uniformer. Den største by i nordøst, Maiduguri med en befolkning på to millioner, er aktuelt under angreb af Boko Haram og kan falde når som helst.
Da guvernøren for centralbanken, Lamido Sanusi, sidste år påpegede, at ikke mindre end 20 milliarder dollar er ’forsvundet’ fra statslige olieselskab på kun 18 måneder, reagerede Jonathan ved prompte at afskedige ham fra jobbet.
Han har med andre ord været en katastrofe som præsident. Men ville en uforbederlig tidligere diktator som Buhari være bedre? Nigeria fortjener nogle bedre kandidater at vælge imellem, men beklageligvis synes magtsystemet i landet ikke indrettet til at fremelske dem.
»Det nigerianske system er udformet af kolonialister med henblik på at udvinde så mange rigdomme som muligt og overføre dem til eliten,« udtalte Folarin Gbadebo-Smith, direktør for det Lagos-baserede Center for Public Policy, i et interview med The Observer.
»Fra tid til anden udskiftes denne gruppe. Først var det de gamle koloniherrer, så militæret, så udvalgte elitegrupper. Set fra den synsvinkel fungerer regeringsmagten i dag fuldkommen, som den skal«.
© Gwynne Dyer og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
