Læserbrev

Palliative forløb letter døden

3. februar 2015

»Vi behandler vores døende til allersidste suk« stod der på Informations forside den 31. januar. Inden i avisen skriver journalist Line Vaaben, at »døden er gået fra at være eksistentiel til at være et medicinsk kapløb«. Disse dystre observationer bakkes yderligere op af en amerikansk læge, som samme dag har en artikel i Moderne Tider. Her påpeger han, at døden i den vestlige verden er blevet en medicinsk oplevelse, som ikke giver anledning til eksistentiel afklaring. Som pårørende til tre kære, der har været igennem et langt sygdomsforløb, som endte med døden, er det utroligt trist at læse denne grove tilsidesættelse af det store palliative arbejde, som foretages på danske hospitaler og hospicer.

De professionelle omsorgspersoner, som hjalp først min mor, siden min far og endelig min gudfar til at leve med visheden om en nært forestående død, er nogle af de mennesker, jeg skylder mest tak i denne verden.

Når jeg tænker på, hvem der virkelig har hjulpet mig og givet mit liv mening og indhold, er disse professionelle omsorgspersoner altid med på listen. Hvorfor det? Fordi det er noget, vi er rigtig gode til i Danmark.

Selvfølgelig kan selv det bedste hospicesystem ikke kurere en hel nation for dødsangst. Men Danmark udmærker sig ved, at det professionelle omsorgssystem tager dette eksistentielle spørgsmål dybt alvorligt. Et faktum, der står lysende klart mellem linjerne i Line Vaabens artikel: De eksperter, hun interviewer, og som alle giver udtryk for vigtigheden af at inddrage dødens eksistentielle dimension i behandlingen af alvorligt syge, er alle ansatte i det danske sygehusvæsen.

Plads og vilje

Der er grund til at tro, at denne mulighed for at fokusere på det eksistentielle spørgsmål er en helt unik følge af, at vi har et offentligt sygehussystem, hvis raison d’être ikke er drevet frem af en kapitalistisk forsikringskultur som det amerikanske.

Tværtimod viser Line Vaabens artikel, at vi i Danmark har en række indflydelsesrige professionelle omsorgspersoner, som har plads og mulighed til at insistere på at behandle vores døende med respekt og omsorg.

Nyheden er således ikke, at danskerne har dødsangst. Nyheden er, at der er plads og vilje til at inkludere den eksistentielle dimension i behandling af vores døende.

Emily Hartz, lektor i retsfilosofi ved Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu