International kommentar

Stop Putins kunstige krig

Der var hverken separatisme eller vold i Østukraine, før Rusland skabte begge dele. Nu er spørgsmålet, hvordan vi redder Putin fra hans egen paranoia
14. februar 2015

Der er krig i Europa. Ikke kold krig. Men en rigtig krig. Med kampvogne, artilleri og mortérgranater. Civile omkommer hver dag. Mænd går i døden i forsvaret for deres fædreland. Tusinder er faldet. Andre hundredtusinder er på flugt.

Fra venstre til højre foretrækker mange i Europa at stikke hovedet i busken. I sommer gik russiske hærenheder til angreb i Ukraine og nedslagtede hundredvis af ukrainske soldater – efter at have givet et falsk løfte om frit lejde ud af omringning. VICE News viste gruopvækkende scener af massakren, bl.a. af en død ukrainsk soldat, der hang og dinglede som en sæk hen over en ledning mellem to elmaster – her var han slynget op af russisk kampvognsild.

Putin ville vise, at han var herre over liv og død. Men i Danmark udtalte Enhedslisten, at »en separatistbevægelse havde forsøgt en militær løsrivelse« og skød skylden på »den ukrainske nationalisme«.

Med andre ord: Ukrainerne var selv ude om det.

Hvordan kan det være holdningen hos et parti, der bekender sig til international solidaritet? Hvor er modstanden mod den brutale moskvaimperialisme?

Militant separatisme eller vold fandtes ikke i Østukraine, før Putin skabte den ved at indsætte svært bevæbnede grupper til at undergrave og destabilisere. Krigen er kunstig. Pisket op af en infam hadekampagne i de russiske medier.

Svigefulde EU

Også på Europas højrefløj lurepasser statsledere. EU’s toneangivende kræmmernationer så gerne de lukrative milliardforretninger med Putins Rusland genoptaget frem for at insistere på ’europæiske værdier’ som demokrati og grænsers ukrænkelighed. Maidan-bevægelsen anså ellers EU for at være en stærk støtte i kampen for en retsstat i Ukraine. Alligevel blev Janukovitjs manglende kompromisvilje og brutalitet kun imødegået af EU med vage reprimander om respekt for forsamlingsfrihed.

Og EU føjede spot til skade. Få dage efter at aktivister med EU-flag i hånden blev tæsket og skudt og dræbt, indgik man en aftale med præsident Janukovitj og lod ham blive siddende 2014 ud med kontrol over retsvæsnet. Kun fordi han selv stak af, blev det ikke til noget.

Da Putin to uger efter slog fast, at Rusland ville annektere Krim, lod Vestens ledere, som om det var noget, han kunne snakkes fra. Siden kom der fodslæbende og begrænsede sanktioner. Der skulle gå næsten et år, før Merkel på Davos-mødet i januar erkendte, at Putin har forbrudt sig mod hele efterkrigsordningen i Europa om, at grænser ikke kan ændres med militær magt.

Heller ikke Putin anerkender krigen. Ikke blot fordi han fastholder, at Krim frivilligt valgte at blive del Rusland og benægter tilstedeværelsen af russiske kampvogne i Donetsk. Han forestiller sig at udkæmpe en større kamp mod USA. Hans fjende er ikke Ukraine, men en verdensorden, han påstår, er dirigeret af USA. I den optik er EU blot skalkeskjul for USA’s interesser. Maidan-oprøret blev ifølge Putin iscenesat af CIA og gennemført af ’ekstremisttyper’. Ud over de »tvangsudskrevne« ukrainere, er det en »NATO-legion«, der kæmper i Østukraine.

Ideen om, at græsrødder, den ukrainske befolkning eller hjemmeværnsfolk handler af fri vilje og kæmper for national selvbestemmelse, er Putin fremmed. Men nu fandtes der jo heller ikke fri selvorganisering, intet civilsamfund i det Sovjetunionen, som Putin er rundet af.

Dødsensfarligt lurepasseri

Med så verdensfjern en mand ved roret i Rusland bliver vestligt lurepasseri dødsensfarligt. Putin er ikke tilfreds med små bidder af Ukraine, han vil kontrollere hele landet. For et vestligt orienteret, åbent, velstående og demokratisk Ukraine ville true hans regime i Rusland politisk og direkte. Han behøver ikke at vinde krigen for at undgå det scenario. Ukraine skal bare køre så fast i krig, at det ligner en fejlslagen stat, bliver opgivet af Vesten, forbliver i korruptionens søle og dermed afhængigt af almisser fra Rusland.

Krigen er mere end en regional konflikt. Den udfordrer hele den vestlige verden.

Der har ikke skortet på forvarsler: Allerede på et NATO-topmøde i 2008 sagde Putin, at flere konflikter i det gamle Sovjet for ham at se mindede om Kosovo, hvor Vesten greb ind militært. F.eks. det georgiske Sydossetien.

Truslen om at invadere nabolande blev overhørt af Vesten. Man havde på forhånd besluttet sig for at sparke Georgiens og Ukraines ønsker om en køreplan for medlemskab af NATO til hjørne. Putin så Vestens tavshed som stiltiende samtykke og invaderede Georgien.

Putin erklærede også, at Rusland selvfølgelig havde interesser i »det sydlige Ukraine«, for »der bor jo kun russere«. Krim var befolket af »90 pct. russere« og blev overgivet til Ukraine i modstrid med alle regler – hvorefter han invaderede Ukraine.

Putin har truet europæiske hovedstæder med invasion og kaldt Tysklands genforening for ulovlig.

Stillet over for Putins storhedsvanvid må vi nu forstå, hvor stor en fare Rusland udgør for Europa. Vi må gribe til udvidede og skærpede sanktioner, men samtidig også signalere respekt for Ruslands ønske om sikkerhed: Vi må tale Putin ud af hans omringningsparanoia om truende NATO-baser. Rusland skal ikke bekriges, men stoppes.

I stedet skal Ukraine styrkes. Og ikke kun med rådgivere og panserværnsraketter, men med et langsigtet engagement, hvor vi kræver og tilskynder økonomiske reformer og etableringen af et retssamfund. Ukraine har brug for investeringer og en Marshall-hjælp som Vesttyskland i sin tid fik. Og vi har brug for et frit og fremgangsrigt Ukraine som demokratisk og strategisk bolværk mod et utilregneligt Rusland. Ikke som en bufferzone, men som en nation i sin helt egen ret.

For bolværk kan der blive brug for. Putin vil føle sig opmuntret af Minsk 2.0, fordi aftalen reelt belønner hans voldshandlinger. Den undgår Krim, udvider det besatte område i Ukraine og åbner vejen for flere russiske kampvogne.

Johannes Wamberg Andersen er freelancejournalist, bosat i Kijev

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Kim Pedersen
  • Anne Eriksen
  • Erik Jensen
Bjarne Kim Pedersen, Anne Eriksen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tilsyneladende en meget gennemtænkt og sober analyse af hele situationen. Den er værd at genlæse, hvis man pludselig skulle blive indfanget i progandaens spindelvæv.

Johannes Wamberg, Bjarne Kim Pedersen, Per Kassow og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
georg christensen

Har Europæernes folk overhovedet forstået noget som helst, i deres selvskabte "reklame paradis"?

Når nu russernes Putin, af Europas "eliter", sammen med deres "propagandister" forsøger sig, bør Europafolket sige "nej tak", vi gider ikke længere "konfrontations modellen". Vi har fået nok af de sidste verdens krige, vi vil ikke længere være med når "propagandister", mafiøse, religøse som politiske "terroister" forsøger at skille os fra hinanden. Vi Europæerne, har brug for "sammenhold", og ikke raceafskilles kampe i "magtbegærdet´s" navn.

Det er ikke russernes Putin vi bør bekæmpe, men vores egne politiske eliter, som bare soler sig i vores eget "blod". Se blot ind i os selv Europa: Grækerne lider, italienerne, spaniolerne, franskmændene, lider, medens tyskerne soler sig med "suppekøkkener", lavt betalte "slaver", af alle arter, som med lavt vurderet arbejde , slider bukserne ud af sig selv, og stadig ikke har råd til en "leverporsteg mad". Her bør vi, som dansker, os med "guldklumpen" i røven virkelig, tage skeen i en anden hånd, være med til at "rekontruere" EUROPA modellen og ikke bare agere som medløberen.

georg christensen

Har Europæernes folk overhovedet forstået noget som helst, i deres selvskabte "reklame paradis"?

Når nu russernes Putin, af Europas "eliter", sammen med deres "propagandister" forsøger sig, bør Europafolket sige "nej tak", vi gider ikke længere "konfrontations modellen". Vi har fået nok af de sidste verdens krige, vi vil ikke længere være med når "propagandister", mafiøse, religøse som politiske "terroister" forsøger at skille os fra hinanden. Vi Europæerne, har brug for "sammenhold", og ikke raceafskilles kampe i "magtbegærdet´s" navn.

Det er ikke russernes Putin vi bør bekæmpe, men vores egne politiske eliter, som bare soler sig i vores eget "blod". Se blot ind i os selv Europa: Grækerne lider, italienerne, spaniolerne, franskmændene, lider, medens tyskerne soler sig med "suppekøkkener", lavt betalte "slaver", af alle arter, som med lavt vurderet arbejde , slider bukserne ud af sig selv, og stadig ikke har råd til en "leverporsteg mad". Her bør vi, som dansker, os med "guldklumpen" i røven virkelig, tage skeen i en anden hånd, være med til at "rekontruere" EUROPA modellen og ikke bare agere som medløberen.

Touhami Bennour

Poutine stiler efter en anden "verden orden", en multi verden Orden. det er på tide fordi situationen er blevet kvælende for verdens samfund. Folk inden for den actuelle verden orden deler mennesker I to Eros og thanatos. Dem er de livlige, de lykkelige, mens de andre er døden simpelthen. Selv møderne om bager eller vin drejer sig altid om hvorgodt selv har og skidt de andre har; og alt dette er ikke noget på sig unden den verden orden påhviler dem at svare på den måde. Rusland har ikke bedre system at give verden, den anden har heller ikke, (Sokrat mener er en sag om viden og om at kende sig selv) og ikke bare at "spise sig mæt". Poutine siger heller ikke at han har et bedre forslag men han er træt af at bliver hele tiden belært om hvordan han skal gebærde sig. En Ny Jalta conference måske for at dele magt(rigtig denne gang) I verden.

Torben Lindegaard

@Johannes Wamberg Andersen

Du har ret - Minsk 2.0 er en skændsel, der tåler sammenligning med München 1938.
"Den undgår Krim, udvider det besatte område i Ukraine og åbner vejen for flere russiske kampvogne", som du så præcist formulerer det.

Og hvorfor skulle der gå 72 timer fra aftaleindgåelse til våbenhvile, så endnu flere mennesker kunne blive slået ihjel?

Hvis ukrainerne har mod og mandshjerte til at kæmpe mod den knusende overmagt, så bør vi hjælpe dem med midlerne. Dels penge til at føre krigen for og i øvrigt holde civilsamfundet flydende, og dels moderne våben og udrustning.

Johannes Wamberg, Bjarne Kim Pedersen og Per Kassow anbefalede denne kommentar

Først en stor tak til @Johannes Wamberg Andersen for en skarp og præcis artikel om dette frygtelige dilemma.
Dernæst: vel vidende om min pinlige fejl forleden vedrørende internetsitet "Foreign Affairs"- tja det kan ske- skal det ikke afholde mig fra igen-igen at påpege at de Russiske sider som f. eks. RT er en del af den "infame hadekampagne" der nævnes i artiklen.
Jeg spørger derfor @Steen Sohn: hvad er det egentlig du vil sige med dit link?

Nu står og falder meget med om våbenhvilen "Minsk 2.0" vil vise sig at holde, eller om Russerne blot fortsætter angrebskrigen. Hvis de gør det, vil Angela Merkel og præsident Hollande skrive sig ind i historien på linie med Neville Chamberlain som velmenende politikere som forsøgte at bremse en blodig angrebskrig ved at tale til tyrannens bedre jeg. Verden så i 1940'erne hvor effektiv den strategi var.
Hvordan bremses russerne så? Her er dilemmaet: våben fra USA til Ukraine , som rebuplikanerne allerede advokerer for, vil medføre, at de stakkels Ukrainere skal lægge liv og land til en proxy krig mellem Vesten og Rusland.

Derfor, hvor dårlig og svag en aftale Minsk 2.0 end er, lad os håbe våbenhvilen materialiserer sig og holder. I modsat fald har russerne med stor sandsynlighed smadret vor verden.

Johannes Wamberg

Det er en glæde for mig som iagttager af forholdene i smertensbarnet Ukraine at blive mødt med anerkendelse for den måde, jeg her vælger at være kritisk. Tak.
Per, du har desværre fat i den lange ende. Og krigen raser stadig. 3 ukrainske soldater er dræbt blot indenfor det sidste døgn. For et par dage siden omkom en kendt ukrainsk fotojournalist og hans militære eskorte ude ved fronten.
Selv hvis Minsk 2.0 mod forventning skulle begynde at "holde", så vil aftalen indebære et fortsat russiskstøttet banditvælde i øst, indebære en kræftbyld som Putin kan skrue op og ned for, som det passer ham.