Kronik

Terror er ikke den underprivilegeredes værk

Vi må gøre op med forestillingen om, at noget materielt, såsom fattigdom, radikaliserer. Radikalismens sponsorer er velhavende, og dens formidlere ofte veluddannede og ressourcestærke. Kun nogle af dem, der lader sig forføre, er underprivilegerede
Hvad kan man gøre mod de terrorangreb, vi ser? Vi kan holde fast i den terrorlovgivning, vi allerede har, thi den er faktisk ganske skrap – ikke mindst hvis man håndhæver den.

Claus Bjørn Larsen

Debat
16. februar 2015

Hvis man rangordner terrorangreb i Europa efter antallet af dræbte og sårede, har næsten alle de værste inden for de seneste 10 år været islamistiske.

Det må dog ikke få nogen til at overse, at går vi yderligere nogle årtier tilbage, kom hovedparten af de mest blodige terrorangreb i Europa fra separatistiske bevægelser som for eksempel IRA og ETA. Og at også højre- og venstreekstremisme har spillet en betydelig rolle, når det gjaldt terrorisme i Europa de seneste 50 år.

Når man taler om bekæmpelse af terror, må grundlaget for samtalen derfor være terroren selv – ikke dens ideologiske grundlag (det konkrete ideologiske udgangspunkt er naturligvis også vigtigt – men først når de fundamentale ting er på plads).

Terrorisme er en særlig form for kriminalitet, der er kendetegnet ved følgende:

Terrorister opfatter sig selv som redskaber for en højere sag. Terrorister går ikke efter at ramme dem, der rent faktisk har magten til at ændre de forhold, de er utilfredse med (i så fald taler man om ’attentater’). Derfor er terrorismens primære mål at forme den kollektive bevidsthed i de samfund, hvor den slår til. Dér skal enten frygten eller magtesløsheden beherske sindene.

Et rimeligt kompromis

Undertiden bliver det sagt, at går de liberale demokratier først på kompromis med deres idealer, så har terroristerne allerede vundet. Det opfatter jeg som en heroisk proklamation, kun de mest selvdestruktivt anlagte mennesker kan mene i fuldt alvor.

Selvfølgelig kan personer, der er mistænkt for at have til hensigt at begå endog meget blodige forbrydelser, ikke regne med at være omfattet af Grundlovens paragraf 72 om blandt andet post-, telegraf- og telefonhemmelighed – og jeg har da heller aldrig fulgt en dansk retssag imod terrorister, hvor det fremgik, at de anklagede havde været så naive at tro, de var beskyttet af paragraf 72.

En sund fornuft, kun de allerfærreste vil bestride, tilsiger altså, at demokratiet i et eller andet rimeligt omfang kan fratage personer, der er under mistanke for at ville begå grov kriminalitet, en del af de rettigheder, de ville have nydt, hvis de ikke lige netop havde været i færd med at planlægge alvorlige forbrydelser. Det springende punkt er selvfølgelig: Hvad er så ’et eller andet rimeligt omfang’? At et liberalt demokrati som for eksempel det danske når frem til et rimeligt og passende kompromis, hvor hensynet til effektiv bekæmpelse af terror afvejes mod hensynet til borgernes rettigheder, kræver ikke mindst, at de tre grene af statsmagten hver især er deres opgaver voksne.

For den lovgivende magt gælder bl.a. den grundsætning, at den ikke må vedtage særlove.

Men den bør også vare sig for helt at ophæve en given rettighed (som f.eks. meddelelseshemmeligheden) udelukkende for at spare de ressourcer, præcis efterretningsvirksomhed kræver. Eller med andre ord: Det princip om konkret mistanke, der allerede findes i for eksempel Grundlovens paragraf 72, bør man ikke forlade.

Da den lovgivende magt har et tungere ansvar end den udøvende og den dømmende, kunne man overveje at skabe et stående udvalg i Folketinget, der udelukkende havde til opgave at forholde sig til, om terrorlovgivningen levede op til den grundlæggende kvalitet i lovgivningsarbejdet, man principielt var nået til enighed om.

For den udøvende magt gælder det om at tilse, at de myndigheder, der helt konkret og praktisk er sat til for eksempel at efterforske terror, ikke overskrider deres beføjelser. Her er det ikke nok at stole på lejlighedsvise forsikringer fra den øverste, ansvarlige embedsmand. Hvad der kræves, er en form for tilsyn, der på forhånd kan siges at have en vis udsigt til at virke.

Endelig gælder det for den dømmende magt om at optræde med fasthed og uafhængighed.

Ikke mindst når det gælder vurderingen af terrorlove og terrorbekæmpelse, ville det have været rart, hvis Danmark havde en forfatningsdomstol. Men det har Danmark ikke, og der vil alene blive spildt værdifuld tid, hvis man sætter sig og græder over, at det nu engang er sådan.

Skønt en og anden politiker kan bande over, at domstolene tager deres uafhængighed alvorligt, er det således et sundhedstegn, at de gør det. Derfor bør de, der ikke allerede har gjort det, indstille deres offentlige banden og simpelthen glæde sig over, at domstolene rent faktisk gør i praksis, hvad Grundloven gerne vil have dem til.

Proportionalitet

Ud over at hver gren af statsmagten må være sig sine opgaver og sit ansvar bevidst, er det også nødvendigt med visse principper for, hvordan terrorbekæmpelsen skal tilrettelægges.

Her kan man for eksempel lære af præsidenten for Canadas højesteret, Beverley McLachlin. I en artikel, der findes på højesterettens hjemmeside, skriver hun blandt andet, at princippet om proportionalitet i hendes øjne er helt afgørende.

Det vil sige, at man altid som lovgiver skal ordinere den mindste effektive dosis af terrorbekæmpelse. Ønsker man at undgå denne metaforik, men fastholde meningen, kan man i stedet sige: Ej heller når det gælder terrorbekæmpelse, er det nogen fornuftig strategi at skyde spurve med kanoner.

Nu er den aktuelle trussel om terrorangreb mod Danmark og Europa i disse tider ifølge for eksempel Europol først og fremmest islamistisk. Derfor vil jeg som en afslutning spørge: Hvad kan man så gøre imod netop denne trussel, samtidig med at man følger de principper, jeg har skitseret.

En af de ting, der er allermest vigtig, er simpelthen at holde fast i den terrorlovgivning, vi allerede har, thi den er faktisk ganske skrap – ikke mindst hvis man håndhæver den.

Noget, man næppe kommer uden om, er derfor at se nærmere på, om de relevante myndigheder faktisk kan håndhæve lovgivningen så nidkært, som der er behov for. Og hvis de ikke kan: Hvad der i så fald kan gøres, for at det bliver muligt.

Et andet område, der må anses for uhyre vigtigt, er trafikken af såkaldte ’krigere’ både ud af landet og tilbage til det. Det må antages, at ikke mindst hjemvendende krigere er yderst livsfarlige, og det er nødvendigt at behandle dem i overensstemmelse med denne antagelse.

Drop fattigdomsargumentet

Et tredje område er radikalisering. Og her forekommer erkendelse mig at være endnu vigtigere end en diskussion af konkrete indsatser.

Det, man er nødt til at erkende, er, at den helt rutinemæssige materialisme, næsten alle danskere er opdraget til, ikke rækker i forhold til radikaliseringen.

Med materialisme mener jeg ikke ’bjærgsomhed’ eller lignende. Jeg tænker i stedet på ’filosofisk materialisme’ – altså den antagelse, at det er noget materielt og ’objektivt’ såsom fattigdom eller modgang, der radikaliserer.

Det er det efter alt at dømme ikke. De mennesker, der udtænker og sponserer radikalismen, er overordentligt velhavende tilhængere af wahabismen/salafismen. De mennesker, der formidler den, er som regel veluddannede og ressourcestærke. Man kan højest tale om, at nogle af dem, der lader sig forføre, er underprivilegerede. Men her taler vi om de lavere rangklasser i radikalismens hierarki.

Derfor er vi i blandt andet Danmark i den prekære situation, at vi bliver nødt til at sætte ind over for netop den åndelige dimension af radikaliseringen. Gør vi ikke det, behandler vi kun symptomerne – ikke selve ondet.

Vi kommer med andre ord ikke uden om at skulle ramme agitatorer af enhver art – uanset hvilke titler og institutioner, de benytter som camouflage og skalkeskjul.

Det vil kræve den største, demokratiske akkuratesse at udforme et proportionalt svar fra demokratiet på radikaliseringens udfordring. Men gør vi os ikke anstrengelsen, kan det hurtigt være ude med den frihed, hele vores demokrati bygger på.

Henrik Dahl er sociolog og folketingskandidat for LA

Kronikken er en bearbejdet udgave af et indlæg, Henrik Dahl  holdt ved Fri Debats møde 5. februar på Information. Kronikken er skrevet umiddelbart inden angrebene i København i weekenden den 14-15. februar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skudt forbi Henrik Dahl:

De mennesker, der udtænker og sponserer radikalismen, er overordentligt velhavende tilhængere af wahabismen/salafismen. ...nogle af dem, der lader sig forføre, er underprivilegerede

...derfor skal "vi" droppe fattigdomsargumentet!?

Hvem fanden taler om fattigdom i personlig forstand? Hvis "vi" taler om noget, så er det et fattiggjort samfund. Et samfund der ikke magter at samle dets forholdsvis få tabere op.

De seneste terrorhandlinger, Boston, Paris og København, har været udført af tabere: unge rasende muslimske drenge, uden en fremtid, og en masse billeder på nethinden af Vestens militære overgreb på deres oprindelseslande.

"Vi" kræver et værdigt liv for alle. Et arbejdsmarked hvor man kan leve af en fuldtidsløn, og drømme om et normalt familieliv. Og de drenge, der ikke kan indordne sig falder ind under den sociale forsorg, evt. kriminalforsorgen. Det truer ikke den frihed, hele vores demokrati bygger på. ...men det koster måske en smule på skattebilletten - og det er jo nok der hunden ligge begravet.

Marc Brandt, Janus Agerbo, Anders Kristensen, Carsten Søndergaard, Christel Gruner-Olesen, David Adam, Hans Larsen, Anne Eriksen, randi christiansen, Carsten Pedersen, Michael Reves, Mette Hansen, Lene Christensen, Lars Jorgensen, erik winberg, Jørn Petersen, Johnny Larsen, lars abildgaard, Peter Hansen, Rune Petersen, John Christensen, Lise Lotte Rahbek, Erik Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er ikke "fattigdom", men desperation og følelsen af uretfærdighed, der fører til radikalisering. Det er måske ikke ham, der går på havnen - for han kan jo bare gå på havnen, og får han ikke hyre, får han sin understøttelse; men det er ham, der har taget en ingeniøruddannelse, som de anbefalede ham allesammen, som måske endog har klaret sig godt, men alligevel ikke kan få job eller ryger ud som en af de første, når et projekt er færdigt. Deklassering fører til den form for desperation, til "point of no return" følelsen. Det kan iagttages overalt, og vi har ikke længere det samfund, der samler op og bringer videre. Det er den bedste garanti imod terror, der findes.

Janus Agerbo, Anne Eriksen, René Petersen, Carsten Pedersen, Michael Reves, Mette Hansen, Lene Christensen, Jørn Petersen, Johnny Larsen, Peter Hansen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vi kommer med andre ord ikke uden om at skulle ramme agitatorer af enhver art – uanset hvilke titler og institutioner, de benytter som camouflage og skalkeskjul.

Gælder det også den vedvarende og ulidelige neoliberale hævdelse af,
den priviligerede og talende klasse har lov at udleve deres drømme,
mens de underpriviligerede klasser skal be' og arbejde,

I takt med at befolkningen bliver mere vidende og oplyst,
synes land og udvikling påvirket i fatal retning af tåbelige, dekadente, kortsigtede og uværdige ledere, som i deres trang til at blive siddende ved roret,
som deres 'netværk' har berettiget dem til.
styrer os alle lige lukt i afgrunden.

Peer Bentzen, Anders Kristensen, Carsten Søndergaard, Christel Gruner-Olesen, Hans Larsen, Anne Eriksen, Carsten Pedersen, Michael Reves, Mette Hansen, Lene Christensen, Jørn Petersen, Niels Engelsted, Claus G. Jørgensen, Mads Kjærgård, lars abildgaard, Peter Hansen, Rune Petersen, John Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
John Christensen

Terror bekæmpes af - ALT - andet end krig!

Stop så den forbandede krig.

Stem på en krigsmodstander ved det kommende folketingsvalg.
NOK ER NOK

God dag der ude

Mads Kjærgård

"En sund fornuft, kun de allerfærreste vil bestride, tilsiger altså, at demokratiet i et eller andet rimeligt omfang kan fratage personer, der er under mistanke for at ville begå grov kriminalitet, en del af de rettigheder, de ville have nydt, hvis de ikke lige netop havde været i færd med at planlægge alvorlige forbrydelser."

Under mistanke er jo ikke det samme som at man er i færd med at planlægge alvorlige forbrydelser! Er det ikke der kæden hopper af, for de såkaldte Liberale? For er mistanken alene nok til at man skal miste sine borgerrettigheder? Nej for i et liberalt demokrati er man uskyldig indtil det modsatte er bevist! Men jeg har læst en del udgydelser fra LA her i weekenden, og for mig står det klart, at de er ultra konservative, der blot skjuler sig bag en falsk varebetegnelse! Vi må ikke håbe, at LA får magt som de har agt, for så er det Danmark DDR for alvor!

Janus Agerbo, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, Carsten Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Ja, Bill - men derfor står der også andre kræfter bag - velhavende og velorganiserede, som skubber "unge rasende muslimske drenge, uden en fremtid," foran sig.

Claus G. Jørgensen

@Mads Kjærgård
Bare rolig. Han mener, det i virkeligheden ikke:

Eller med andre ord: Det princip om konkret mistanke, der allerede findes i for eksempel Grundlovens paragraf 72, bør man ikke forlade.

Eller gør han?

Claus G. Jørgensen

Der er nogen enfoldigt over at mene, at islamisterne er snothamrende dumme kar, der, fordi de er kommet i forbindelse med de forkerte, har fået en forkert holdning. Særligt når det er en sociolog, der kommer med påstanden. Saudiaraberne ville ikke have fået et ben til jorden, hvis ikke de unge, som går ind i det her, var socialt udsatte og følte sig fremmedgjorte i deres samfund. Og lige for en god ordens skyld: Man behøves ikke at være fattig for at være socialt udsat.

Janus Agerbo, Carsten Pedersen, Michael Reves, Lene Christensen, Martin Madsen, Steffen Gliese og Johnny Larsen anbefalede denne kommentar

Du vrøvler... muligvis endda med vilje...

Rige betaler for gildet (saudierne), men udøverne/gerningsmændene findes blandt de svageste, dem uden magt og midler. Dem uden kærlighed og god opvækst. Dem uden liv. Dem der lærte, at ondskab er naturligt.

Uden at skabe og fastholde underklassens underklasse (efterkommere af indvandrere især personer med mørk løb og arabisk afstamning), er det svært i et frit samfund at finde villige selvmordere og andre uslinge til at udføre de riges lyster og budskaber... intet nyt der.

Din argumentation bunder nok nærmere i dit politiske valg: Fornægtelse af fattigdommens betydning og omfang. Din chef (ham den whiskeybuttede fra Schweiz), vil jo mest af alt skabe et samfund, hvor ingen er lige men alle kan være rige, fordi ingen betaler skat (sådan kogt ned til essensen) og hverken du eller han synes at forstå, at intet samfund (tidssvarende, humanistisk, social, empatisk) eksisterer alene på tilfældige almisser fra de rigeste til tilfældige fattige.

Radikaliseringen lader sig gøre i Danmark og resten af den vestlige verden, fordi vi stadig forsvarer gud og religion... ikke mindst vores egen... og derfor kan vi ikke fornægte de andres gud... i stedet må vi bekrige den, som de bekriger os i en endeløs malstrøm af dumhed og ondskab.

Før eller siden rejser de undertrykte sig... og det kan desværre ikke forventes at være hverken fornuftbetonet eller acceptabelt eller næstekærligt... lige muligheder og fair fordeling forhindrer sammenbruddet.... rige mænds grådighed fremskynder den, og det samme gør ansvarsløse, uvidende, uerfarne politikere, hvis eneste kendskab til borgernes dagligdag er politikernes personlige angst for "almindelige mennesker", der intet fatter.

Lad os huske lidt på at en anden radikaliseret religiøs i Norge ikke engang fik penge, men selv sørgede for gødning og andet lort han skulle bruge til at myrde løs på unge, forsvarsløse mennesker.... Den norske massemorder var også fattig!

Janus Agerbo, Carsten Pedersen, Michael Reves, Mette Hansen, Lene Christensen, erik winberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Endnu en tendentiøs, privat smøre som patter på andres ulykke. Ja, ekstremisme går som varmt brød for 'social climbers' af enhver beskaffenhed. Hvem har underholdt at iblandt disse tragedier også findes en samtale som aldrig fandt sted. Jeg erindre hvorledes en mand i desperation blæste sig selv i stykker i Stockholm, under kandiseret julelys for år tilbage. Var det terrorisme? Så var den insulær og privat. Kan det også tænkes at samme har gjort sig gældende i de forgangende timer? At manden har været ensom og psykotisk. Hans eneste ven havde været en nyhedsstrøm, hvis næste skridt han måtte konferere. Det er en tragedie. Men hvem flager for de sindsyge?

Tjae, disse citater fra kronikken:
" ... vi bliver nødt til at sætte ind over for netop den åndelige dimension af radikaliseringen. Gør vi ikke det, behandler vi kun symptomerne – ikke selve ondet.

Vi kommer med andre ord ikke uden om at skulle ramme agitatorer af enhver art ...",

får mig til, i al venlighed, at spørge:
Er det en juridisk indskrænkning i den, i disse tråde, meget debatterede 'ytringsfrihed' sociologen og folketingskandidaten for LA lægger op til ?

Lars Jorgensen

Dahl er en elendig sociolog - og det har han altid været.

Allan Frederiksen, Mette Hansen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Lars Jorgensen

@ Mark, det komiske ved mange om ikke de fleste af Dahls og LAs markante meldinger er, at de har det med at ramme dem selv.

Således også "Vi kommer med andre ord ikke uden om at skulle ramme agitatorer af enhver art ..."

Kort sagt hvis vi tog Dahls ord alvorligt her og omsatte dem til lov, så ville Dahl omgående blive sat ud af spillet.

Allan Frederiksen, Anne Eriksen, Mi Phuna, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Mark Thalmay - Ikke at jeg svarer for LA og Dahl, men der kan ikke være tale om juridiske ændringer (Grundloven) - Ytringsfriheden er en juridisk ret - men en anden paragraf 78 omhandler foreningers begrænsninger i retten.
Noget andet er vores egen holdning til, hvad fornuftig og god opførsel er og hvad vi vil bruge vores frihed til.

Et fattigt og latterligt forsøg på at legitimere LAs fattiggørelse af dem , der ikke har meget !
Det fylder mig med afsky!!

Niels Engelsted

Jo, mere vi lærer om gerningsmanden til fastelavnsdrabene, jo mere forstår vi, at i denne konkrete sag er terroren en underpriviligerets og udstødts værk. En sand tragedie faktisk.

Allan Frederiksen, Johnny Larsen, Carsten Søndergaard, Mads Kjærgård, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

"Det er det efter alt at dømme ikke. De mennesker, der udtænker og sponserer radikalismen, er overordentligt velhavende tilhængere af wahabismen/salafismen. De mennesker, der formidler den, er som regel veluddannede og ressourcestærke. Man kan højest tale om, at nogle af dem, der lader sig forføre, er underprivilegerede. Men her taler vi om de lavere rangklasser i radikalismens hierarki."

"de lavere rangklasser" - som altid de fattige og uuddannede som kanonføde i de gustne skrivebordsgeneralers krig - som de kun har råd til at føre fordi ? ... de stjæler fra de fattige.

Et tyveri, som eksisterende samfundsuorden legitimerer. Fordelingspolitiken er voldelig. Vold avler vold. Det er den 1%'s indbyrdes magtkamp - og folket er gidsler.

Ifølge Dahl er vi altså i krig med rige arabere, som formår enkeltpersoner at begå selvmordsaktioner og andre desperate handlinger. Hvor ser vi i øvrigt forhandlinger på topniveau mellem de krigsførende parter?

Dahls forsøg på en analyse er pinligt ringe.

Der sidder jo en overklasse med uddannelse og penge, der støber kuglerne og får de retarderede til at udføre ugerningerne - kort og godt.
Der er selvfølgelig få undtagelser.
Vi må erkende at ved at deltage i aktioner mod IS og andre ekstremister der myrder løs, så risikerer vi deres angreb i form af terror. I Danmark og mange andre steder i vesten er vi beriget af en håndfuld selvlærte Imamer der stadig tror at jorden er flad og at opfindelsen af hjulet er lige om hjørnet. De har så meget had i deres sind, som de på snedig vis sørger for at indprinte i letpåvirkelige tåbers hjerner, og så har vi en god basis for ekstremisme.
Få nu kontrol med Imamerne - forlang en uddannelse af Imamer, som vi har med præster - sørg for at det der bliver prædiket er i overenstemmelse med Koranen - ellers smid dem på porten.
Hvis du ikke kan lide at være her, så er du velkommen til at søge andre steder hen, der er plads nok.

Terror angreb, som verden bl.a. så i New York 09-11-01 er bestemt ikke udrettet af underprivilegerede personer. Det kræver foruden økonomi en stor logistisk og langvarig planlægning.

Angrebet i København derimod er udført af en forstyret og marginaliseret person.

Mennesker som gerningsmanden i København i weekenden høre hjemme i forvaring i ubestemt tid.

Herman Hansen - så bliver alle ledige boligblokke lejet ud!

Allan Frederiksen

Henrik Dahl's væg på facebook er offentlig, hvis man vil underholdes. Jeg skulle til at skrive at manden er gal, men det må man ifølge Henrik Dahl ikke sige om andre mennesker, med mindre man er psykiater. Bare for at nævne en enkelt :D

Så rige arabere planlægger terror, men de der beton-perler radikaliseres. Derfor er radikalisering ikke et problem, og den politik partiet for er fritaget - om den er rimelig eller ej.

Til Henrik Dahl's forsvar er oplægget lavet før krudttønden. Han forsøger ikke at bortforklare at det var marginalisering og udstødelse der stod bag - han viser blot hvor ringe en sociolog han er.