International kommentar

Terrorismen styrker Egyptens militærregime

General al-Sisi har brug for en fortælling, der kan legitimere hans diktatur og tilbagerulning af Egyptens demokratiske revolution. Den har IS foræret ham
21. februar 2015

Islamisk Stat i Libyen, der i stadig højere grad ligner den vigtigste sejrherre i landets kaotiske borgerkrig, offentliggjorde søndag en bestialsk video: Vi ser 21 egyptiske mænd i orange overalls blive tvunget mod jorden og halshugget, og det gøres i videoklippet klart, at de blev dræbt, alene fordi de var kristne – »folk af korset, tilhængere af den fjendtlige egyptiske kirke«.

Inden for få timer svarede det egyptiske luftvåben tilbage med angreb på Islamisk Stats lejre og træningsfaciliteter i Derna, gruppens vigtigste bastion i det østlige Libyen.

Efterfølgende erklærede de egyptiske militære myndigheder, at alle fly var vendt sikkert tilbage og tilføjede: »Lad alle, nær som fjern, vide, at egypterne har et skjold, der beskytter dem,« hvilket er indlysende vrøvl. Det gjorde ’skjoldet‘ på ingen måde.

Nuvel, alle ved, at man ikke kan beskytte mennesker, når de først er faldet i hænderne på jihadistiske hovedafhuggere. Et luftvåben er i særlig grad et uegnet værktøj til det, og et luftvåben kan heller ikke afholde arbejdsløse egyptere, herunder medlemmer landets kristne mindretal, fra at søge arbejde i selv det krigshærgede Libyen.De fleste af ofrene kom fra en ludfattig kristen landsby i Øvre Egypten. De var nødt til på en eller anden måde at brødføde deres familier. Islamisk Stats fanatikere myrdede dem, fordi drab på kristne øjensynligt er en god metode til at tiltrække nye rekrutter af en bestemt overbevisning. Så det egyptiske luftvåben gik på vingerne i en meningsløs symbolsk gestus, hvorpå pr-gutterne fandt den gamle floskel frem om ’nationens og folkets skjold’.

Terror som undskyldning

Vi bør hæfte os ved, hvordan hele dette setup også tjener det egyptiske militærstyres yndlingsfortælling om sig selv.

I den fortælling er det ikke meningen, at militærregimet skal kaldes ’militærregime’. Militærkuppet, der med betydelig folkelig opbakning styrtede den folkevalgte præsident, Mohamed Mursi, i juli 2013, var angiveligt kun en kort omvej fra demokratiet, en midlertidig suspension. Men chefen for de væbnede styrker, general Abdel Fattah al-Sisi, endte som præsident, og et lovet parlamentsvalg er endnu ikke afholdt.

Hvorfor ikke? Den vigtigste undskyldning, som egypterne tilbydes, er, at regeringen har alt for travlt med at bekæmpe en enorm terrortrussel. I fortællingen nævnes der intet om, at terrorismen stort set er regimets egen skyld – og heller ikke, at truslen ikke er så stor, at det normale politiske liv behøver at blive suspenderet. Men egyptere, der vover at gøre opmærksom på det, kan være sikker på at få en fremtrædende plads blandt de 40.000, der er blevet anholdt siden juli 2013 – 16.000 er stadig i fængsel.

Hvad der skete i Egypten for 20 måneder siden, var et forræderi mod den demokratiske revolution i februar 2011, hvor fredelige demonstranter tvang den tidligere general Hosni Mubarak fra magten. Kun få af de revolutionære på Tahrir-pladsen støttede Det Muslimske Broderskab – de toneangivende kræfter heri var fra Kairos relativt veluddannede middelklasseungdom – men de burde ikke have været overraskede, da Brødrene vandt det første frie valg.

90 procent af befolkningen er muslimer, og de fleste af dem er dybt konservative mennesker i landdistrikterne. De huskede på, at Det Muslimske Broderskab havde været Egyptens største oppositionsparti igennem årtier med diktatur. De delte mange af dets værdier, og mange af dem havde nydt godt af de sociale programmer for de fattige.

I deres øjne havde Brødrene gjort sig mest fortjent til den politiske magt, og de gav dem derfor deres stemmer. Flere sekulære egyptere var forfærdede, da en grundlovgivende forsamling domineret af Det Muslimske Broderskab ændrede forfatningen for at give den et større religiøst indhold, selv om ændringerne for så vidt ikke var specielt ekstreme. Og de glemte, at i et demokrati kan man udskifte sin regering ved at stemme den fra magten, blot er man nødt til at være tålmodig og vente til det næste valg.

Forkerte allierede

Sejren i det første valg efter revolutionen viste sig som et forgiftet æble for Det Muslimske Broderskab. Ved sin inkompetente optræden stødte det dag for dag stadig flere fra sig. Den rigtige strategi var at vente og stemme dem ud.

I stedet indgik de naive og utålmodige revolutionære en alliance med hæren om at støde den valgte regering fra magten. Hvordan kunne de dog tro, at hæren – efter 60 år med militærdiktatorer i Egypten – kunne blive en hemmelig allieret for demokratiet? General al-Sisi tog imod deres støtte, overtog regeringsmagten i 2013 og satte præsident Mursi i fængsel. Og kort tid efter begyndte han også at sætte de revolutionære i fængsel.

Men al-Sisi har brug for et påskud for helt at rulle Egyptens demokratiske revolution tilbage. Det påskud er terrorisme – og jo større des bedre. Han erklærede Det Muslimske Broderskab for en terrororganisation, og da titusinder af ikke-voldelige tilhængere af Broderskabet etablerede en protestlejr på Rabaa Square i Kairo, lod han den rydde med magt, hvorved mindst 627 mennesker – regeringens officielle tal – blev dræbt.

Human Rights Watch har dokumenteret mindst 817 dødsfald og mistænker, at der var over tusind – samme størrelsesorden som massakren på kinesiske demonstranter på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Formålet var som i 1989 at kue befolkningen til underkastelse. Dette fungerede i Kina. Det lader det også til at gøre i Egypten.

Terrorisme, reel såvel som indbildt, er velegnet til at aflede opmærksomheden – både nationalt og i udlandet – fra, hvad der i virkeligheden foregår i Egypten. Allerede før søndagens modbydelige nedslagtning af uskyldige egyptere i Libyen, havde den amerikanske kongres da også sat genoptagelse af militærhjælp til Egypten på dette års budgetforslag.

© Gwynne Dyer og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu