Læserbrev

Tsipras, kravl ned fra træet

Debat
18. februar 2015

Den nye græske regering er med løfter om at se stort på EU’s reformkrav, droppe spareplaner og at tale Tysklands Merkel midt imod, blevet populær blandt cirke halvdelen af grækerne, og upopulær i næsten hele eurozonen. Og det er både synd og skam, for grækerne kunne faktisk trække på en hel del velvilje i EU, hvis ellers de bare lagde den aggressive linje på hylden.

På gangene i Bruxelles er der udbredt forståelse for, at grækerne skal have luft nok i økonomien til at investere i vækst og arbejdspladser – og ikke kun til at betale af på renters rente. Men grækernes planer er upopulære fordi, de reelt ønsker at løbe fra deres del af den aftale, eurozone-landene gik med til tilbage i 2012, hvor en stor del af den græske gæld blev eftergivet.

Premierminister Tsipras opfordrer til solidaritet og forståelse, når han fremsætter sine krav. Men hvis det skal være på Tsipras’ vilkår synes jeg hverken det er solidarisk eller til at forstå. Hvordan er det solidarisk, at de øvrige eurolandenes befolkninger endnu engang skal betale for den græske gæld? Der findes ingen pengetræer, som grækerne kan ruske i for at få et nyt lån. Specielt fordi landene i eurozonen selv kan komme i økonomisk uføre, hvis de nok engang må agere pengeøse for Grækenland. Tag f.eks. Spanien, der har en ungdomsarbejdsløshed på over 50 procent og meget trange budgetter. De er hverken i stand til at eftergive gæld eller låne yderligere penge til grækerne.

Til forhandlingsbordet

Nej, Grækenland er nødt til at få økonomien på rette spor ved blandt andet at reformere skattesystemet, så den skyldige skat bliver betalt til statskassen. Men lad os da kigge på de tekniske aspekter af aftalen, som eksempelvis tilbagebetalingstid og rentesatser. Det vil jeg gerne være med til, og det vil der også være forståelse for i EU.

Det kræver dog, at Tsipras kravler ned fra træet og sætter sig ved forhandlingsbordet. For en aftale er en aftale, og den græske regering, uanset partifarve eller frontfigur, må indstille sig på at betale hvad de skylder.

Jeppe Kofod, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Tag f.eks. Spanien, der har en ungdomsarbejdsløshed på over 50 procent og meget trange budgetter. De er hverken i stand til at eftergive gæld eller låne yderligere penge til grækerne"

Nu er det jo nok ikke Spanien, som er grækernes eneste og vanskeligste forhandlingspartner i disse dage, så måske Jeppe Kofoede vil forholde sig realiteterne frem for på bedste DF vis, at at opstille kunstige modsætninger imellen lande, der af forskellig grunde begge er endt nederst i hierarkiet.

Men der tænkes måske på, at to ludfattige eetbenede der støtter sig til hinanden, ikke kan forstyrre det eksklusive selskab, der verdensfjernt svanser rundt på det bonede dansegulv.

Torben Lindegaard

Jeppe Kofoed anviser jo en løsning, der måske kan gå igennem.

Et rente- og afdragsfrit lån til Grækenland - hvis de ellers vil nedlade til tage imod det.

Torsten Jacobsen

Hvis Jeppe Kofod forestiller sig, at det er Spanien som skal holde for, i den nødvendige og fuldstændig rimelige (men bekostelige) europæiske støtte til Grækenland, så har han fuldstændig misforstået hvad solidaritet handler om. Ikke overraskende - manden er jo socialdemokrat.