Læserbrev

Udkantsdanmark er ikke et reservat

Debat
7. februar 2015

I sin klumme »Udsigt til Vandland og Morten Østergaard i skjorteærmer« i Information den 30. januar kritiserer Signe Løntoft Planloven og muligheden for at skabe vækst i Udkantsdanmark. Men Udkantsdanmark er ikke bare et naturreservat for travle byboere, der i en uge om året ønsker at kommer væk fra stress og neonskilte. Der bor mennesker i Udkantsdanmark, som skal have noget at leve af.

Nu ved jeg ikke, hvor meget Signe Løntoft egentlig kender til Søndervig, Blåvand og det øvrige Udkantsdanmark. Men der bor mennesker i Udkantsdanmark. Selv om nogle af os har høns, køkkenhaver og friske råvarer, kan vi ikke leve af at bytte grøntsager eller af at trække i folkedragten og sælge glasperler ved indfaldsvejen til naturreservatet, når du og din familie kommer på ferie.

I dag kan familier for en billig penge stikke af fra en våd dansk sommer. De kan tage til Mallorca eller Egypten med Ryanair for 300 kroner per næse, og glemme den uberørte natur i Danmark, der pludselig ikke er så attraktiv længere, fordi behovet nu er sol og varme. For hvis ikke vi kan tilbyde andet end et gammelt sommerhus med das i baghaven eller et rimeligt tilbud af aktiviteter, bliver familierne nemlig væk.

Vi bliver nødt til at udvikle vores tilbud og bevare vores arbejdspladser. Sikre levebrødet til os, der elsker den uberørte natur så meget, at vi har valgt at leve tæt på den.

Modernisering

Vi har ikke i sinde at lægge store anlæg og hoteller, dér hvor naturen er uberørt. Men der er steder, der har en lang historie som sommerbyer for byboere, og som derfor igennem flere hundrede år, er blevet bygget op som feriecentre. Det er byer som Søndervig og Blåvand. Det er her, vi arbejder, vi udkantsdanskere. Det er her, vi tjener til det daglige brød.

Ligesom du ikke ville komme langt på en skrivemaskine i dag, har vi også brug for at følge med tiden. Vi har brug for at modernisere og udbygge vore feriebyer, så du måske alligevel kommer forbi, selv om det regner og rusker i juli måned.

Men den slags kan være svært at overskue fra Nørreport Station, blændet af reklamernes neonlys, lammet af stress fra den pulserende storby. Det ved jeg af personlig erfaring. Jeg valgte at flytte væk fra København. Væk fra stress og forurening. Ud til Udkantsdanmark, hvor stjernernes lys ikke er overdøvet af kulørte reklamer. Ud, hvor der er plads og uberørt natur og plads til flere ægte naturelskere, der vil være med til at holde denne del af Danmark kørende.

Suzi Elena Apelgren, Ulfborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skjold Christensen

Hej Suzi.
Det er en utrolig flot replik du har til kommentaren i avisen.
Tak skal du have.