Klumme

Ukritisk begejstring og brutal mistænkeliggørelse

Om Jeppe Nybroes bog ’Kidnappet’ er en god bog, aner jeg ikke. De fleste anmeldelser forfalder til enten ukritisk begejstring for eller brutal mistænkeliggørelse af Nybroe. For læseren gør det hverken fra eller til
11. februar 2015

Informations sprudlende teater- og balletanmelder Anne Middelboe Christensen skrev engang en bog om anmelderi med titlen Begejstring og brutalitet. Begejstringen stod tydeligvis over brutaliteten, men når det modsatte er tilfældet, og anmelderens ego med dertil hørende arrogance spærrer for sagligheden, er der problemer.

For tiden er der gang i en næsten forbitret debat om DR-værten Adam Holms anmeldelse i Weekendavisen af journalist Jeppe Nybroes bog, Kidnappet, om hans tid som gidsel i Mellemøsten. På forsiden ses et foto af forfatteren som gidsel, og historikeren Adam Holm begiver sig ud i en argumentation, der i nogen grad bygger på hans fortolkning af billedet. Han nærmer sig den konklusion, at Nybroe er fuld af løgn, og at han nærmest selv er skyld i sin kranke skæbne i Libanon.

Nybroes forlægger, People’s Press-direktør Jakob Kvist, er ikke i tvivl. Ifølge Politiken mener han, at anmeldelsen er gemen og nærmer sig karaktermord. Jeppe Nybroes nære ven, chefredaktør Troels Mylenberg fra Fyens Amts Avis har i protest opsagt sit abonnement på Weekendavisen. Hans fynske journalistkollega Tommy Byrne har anmeldt bogen på mitfyn.dk og givet den seks stjerner med afslutningsreplikken: »Du er for sej, Jeppe«. Frank Esmann har i Berlingske givet bogen topkarakter, mens Mikael Jalving i Jyllands-Posten mandag sabler bogen ned som et uendelig patetisk og mislykket forsøg på at skrive som Hemingway. To stjerner lyder dommen – ifølge Jalving er Nybroe bare er en »henrivende hipster«.

Jeg har ikke læst bogen og skal som de fleste andre interesserede bruge anmeldelser til at beslutte mig for, om jeg vil gøre det. Jeg opfatter anmeldelser som personlige forbrugervejledninger.

De skal netop være begejstrede – altså gå ind i oplevelsen af værket uden andet end forventningens glæde. Hvorefter de skal analysere sig vej gennem værket for at finde ud af – helst med gode argumenter og viden – om den samlede oplevelse var god, dårlig, lala, en skuffelse eller en lidelse. Undervejs kan det være lidt brutalt, som et velanbragt venstrehåndshook eller en hård, men lovlig tackling.

På forhånd er Nybroe bagud på point. Hans efterhånden gamle (men alvorlige) journalistiske synd på DR-Nyheder bragte ham til fald. Men skal den drages frem, hver gang han kommer i rampelyset?

At han har været gidsel er en kendsgerning, at han måske har været naiv og uforsigtig i sin kamp for at rehabilitere sig som journalist og derfor løb for stor en risiko i Libanon, er hverken et bevis eller et troværdigt indicie for at stemple ham som løgner – eller, som Adam Holm en anelse ondskabsfuldt skriver i sin anmeldelse; en, som »har taget sig visse narrative friheder«. I et interview med Politiken indrømmer Holm, at det er svært at se bort fra, at »der i tilfældet Jeppe Nybroe også er en forhistorie med urent trav«. Men hvad er der i øvrigt galt med narrative friheder i en bog?

Altså, for at fortsætte sportsmetaforen: Når en anmelder går efter manden og ikke efter bolden, er grænsen overskredet, og Holm er selv ude om de meget voldsomme reaktioner på hans eget lettere urene trav. Han er bukket under for fristelsen til at være unødig brutal, og dermed promenerer han en uklædelig arrogance.

Jeppe Nybroe er i mere end en forstand blevet et offer. Han har ikke formået at ryste den gamle skandale af sig, og hans seneste forsøg på igen at blive journalist endte tragisk i kidnappernes hænder. Heldigvis slap han med livet i behold. Og han har skrevet en bog om det. Det er både en psykologisk og journalistisk måde at komme videre i livet.

Om det er god bog, aner jeg ikke. De færreste anmeldelser giver mig de værktøjer, der skal til for at konstatere det. Ukritisk begejstring eller brutal mistænkeliggørelse gør hverken fra eller til.

Mikael Jalving har dog gjort sig den ulejlighed at nærlæse bogen og finder konkret, sprogligt belæg for sin påstand om, at Nybroe er en »hipster«. Jeg fandt i Spademanns undergrundswebleksikon denne definition: »Hipster er et udtryk for utroligt seje mennesker (ifølge dem selv og ingen andre.).« Flere af anmelderne er mere hipstere end forbrugervejledere. Både de blindt begejstrede og Adam Holm.

Lasse Jensen er mediejournalist

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Taitto
Peter Taitto anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Lad mig med det samme indrømme, at jeg heller ikke har læst "Kidnappet"

Men jeg så på Kulturen på News en debat mellem Jakob Kvist fotograf Jan Grarup.
Lasse Jensen kommer ikke ind på dette indslag på News; men for mig var det absurd og vel nærmest karaktermord.

Indslaget kan findes på nettet, så jeg skal ikke referere i detaljer.

Egentlig var diskussionsemnet den liste af spørgsmål, som Adam Holm har opstillet i sin anmeldelse af ”Kidnappet” og som Jeppe Nybro og Jakob Kvist hævder for en stor dels vedkommende allerede er besvaret i bogen. Resten har Jeppe Nybro forsøgt at forklare i en supplerende redegørelse.

Den diskussion kunne slet ikke føres, da Jan Grarup ikke havde ulejliget sig med at læse bogen. Men Jan Grarup kunne ud fra forsidefotografiet, et såkaldt Proof of Life Photography, og udtrykket i Jeppe Nybros øjne på samme fotografi sige en hel masse om, hvor medtaget gidslet havde været.

Det er totalt under lavmålet, at TV2 sviner et menneske til på en sådan facon og på en sådan baggrund. Og det er absurd teater at lade Jakob Kvist diskutere med en person, der ikke har læst den bog, som er emnet for diskussionen.

Morsomt at een journalists angiveligt undergravende overfald på en anden, kan vække så stor furore og forargelse, hvorimod de daglige løgne, fordrejelser og tilsvininger af de der dårligt kan forsvare sig, knapt kan tvinge et så meget som et øjebryn til doven dåd.

F.eks. sendte DR en serie der hedder 'Asger og de langtidsledige'. Noget af det mest underlødige og løgnagtige der længe er set. Ikke fordi dens underliggende politiske budskab, var så pokkers usympatisk som det var: Den udygtige nasserøv, der alene overlever på understøttelse fra banken, og som har kostet sine aktionærer dyrt, med sin inkompetence, fiser rundt og evaluerer alm. menneskers evt. dovenskab, ladhed og nassementalitet, som om at HER havde vi årsagen til arbejdsløsheden. Men fordi den simpelthen også var løgnagtig.

Særligt et afsnit var grotesk, for her røg det rene propaganda ud. Enhedslisten fik et fur, med alle de klodsede fordomme, som de-facto krypto-fascisten og enkeltlags-tænkeren Aamund kan rumme.

Eksemplerne er selvfølgelig legio: BT lavede en overskrift, der handlede om, at et firma på vestkysten havde såååå svært ved at skaffe arbejdskraft. Artiklen var en del af en tema-serie der hed 'Danmark på støtten', så det er jo klart at der måtte være tale om at dovne arbejdsløse var for fine til de jobs firmaet havde. Det var imidlertid ikke tilfældet. Når man læste selve artiklen, viste det sig, at firmaet leverede service til olie-boreplatforme, og at den arbejdskraft de eftersøgte, var ingeniører med et specifikt, snævert og sjældent forekommende kompetence-område, og at der simpelthen ikke var danske ingeniører nok med de fornødne kvalifikationer.

Hvorfor vækker den slags ikke rigtigt anstød?

Nåh - men en journalist-kollega har verbalt undergravet en anden kollega, og kantine-snakken går for fulde udblæsning. Een chefredaktør har meldt ud, at han har droppet sit abonnement på Weekend-avisen, for man skal stå ved sine principper, og store flokke af journalister tager kraftigt afstand fra forbryderen på de sociale medier, fordi en anmelder temmelig stærkt antyder at en journalist-kollega skulle være uvederhæftigt.

Der er noget klerikalt over den måde standen af medie-forkyndere forholder sig til virkeligheden på.

Tomas Nowack, Jens Thaarup Nyberg, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og christen thomsen anbefalede denne kommentar
christen thomsen

Lasse Jensen har IKKE læst bogen. Alligevel skriver han en anmeldelse af en anmeldelse. Det er den slags der får 'informations'-mængden til at svulme op. Man kunne f.eks. anmelde Jensens
anmeldelse af en anmeldelse. Den er ren tomgang. Hvidt papir klistret til med bogstaver.

Det er edder-uhyggeligt at en Medie-journalist ikke har sin egen mening om hvad han skal læse, men at han bliver nødt til at læse anmeldelser for at beslutte sig for hvad for en bog han skal læse. Det gør hans kommentarere rimelig upersonlige...Prøv at dan dig en menig om hvad du skal læse, fremfor hvad du får at vide, du skal læse af medierne. De har jo en agenda om at de skal tjene penge....:-)

Vibeke Rasmussen

"[Adam Holm] nærmer sig den konklusion, at Nybroe er fuld af løgn …"

Den påstand er tilsyneladende noget Jeppe Nybroes mange journalistiske forsvarere – alle åbenbart medlemmer af den samme 'loyale familia'! – er blevet enige om at sige og skrive. Og de er også alle så rutinerede meningsmagere, at de véd, at når blot noget bliver sagt tilpas mange gange, bliver det til sidst opfattet som sandheden.

Jeg får nu nærmest indtryk af, at ikke alene har Lasse Jensen ikke læst Jeppe Nybroes bog, han har heller ikke læst Adam Holms anmeldelse! Og jeg savner stadig håndfaste beviser, såsom … æhm, fx citater fra anmeldelsen, som belæg for beskyldningen mod Adam Holm.

"… for at stemple ham som løgner – eller, som Adam Holm en anelse ondskabsfuldt skriver i sin anmeldelse; en, som »har taget sig visse narrative friheder«."

Ja, dér var den så igen, den med løgnen! Men der mangler stadig begrundelser for påstanden, at Adam Holm "stempler", antyder eller what not, at Jeppe Nybroe lyver. Og "ondskabsfuld"!? JFC! er journalister det mest tyndhudede folkefærd eller hvad!

"Når en anmelder går efter manden og ikke efter bolden, er grænsen overskredet …"

Hvis nogen går 'efter manden' i denne sag, er det da i dén grad journalistiske ronkedorer og andet godtfolk, der går målrettet efter Adam Holm – i øvrigt flot orkestreret af Jakob Kvist, der spiller den stort set samlede journaliststand som en virtuos! Og sikkert griner hele vejen til banken.

"Om det er god bog, aner jeg ikke. De færreste anmeldelser giver mig de værktøjer, der skal til for at konstatere det. Ukritisk begejstring eller brutal mistænkeliggørelse gør hverken fra eller til."

Brutal mistænkeliggørelse? Der var den så igen, igen. Stadig uden belæg.

Men det skal naturligvis ikke holde en journalistkollega tilbage fra at forsøge karaktermord – et udtryk som Jakob Kvist ganske effektivt har indført i den aktuelle debat! – på … Adam Holm. Og – naturligvis – også på den 'politiske fejlfarve' Mikael Jalving.

"Mikael Jalving har dog gjort sig den ulejlighed at nærlæse bogen …"

Ja, i modsætning til Lasse Jensen. Sjovt, som det nærmest kommer til at lyde, som om der skulle være noget galt i det! Som i: "Føj! Han har ikke alene læst bogen! Han har tilsyneladende også nærlæst den!" Men, oh the humanity, Mikael Jalving beskylder Jeppe Nybroe for at være en … hipster! Jamen har man hørt så galt! Off with his head, pronto!

Faktisk har Mikael Jalving skrevet en positiv anmeldelse af bogen, men lad endelig ikke det komme i vejen for det (åbenbart!) meget mere væsentlige, nemlig at udtrykke sin forargelse over hans brug af ordet …hipster.

At journaliststanden igen, igen, igen ligger i bunden i målinger af befolkningens tillid, kan den takke sig selv for. Igen, igen, igen!

Claus G. Jørgensen

Tidligere i dag læste jeg andetsteds, at Jeppe Nybroe skriver i sin bog, at han var i tvivl om hans medfange, som EB har interviewet, overhovedet var et gidsel. Hvis det er rigtigt, så stiller det spørgsmålstegn ved den flig af sandhedsvidne, som EB gerne vil have, at Rami Aysha er.

Jeg tror man skal tage bogen for hvad man selv synes den er. Og så er den ikke længere. For at diskutere anmeldere, er som at...

http://www.ssls19645.pwp.blueyonder.co.uk/arguing.jpg