Kronik

Er der virkelig så mange unge, der boller for en burger?

Politikere og journalister himler op om unge, der sælger sex for materielle goder. Men meget tyder på, at der er tale om et falsk problem, drevet frem sensationshungrende journalister og politikere, der vil score billige point på ansvarlig medfølelse
Politikere og journalister himler op om unge, der sælger sex for materielle goder. Men meget tyder på, at der er tale om et falsk problem, drevet frem sensationshungrende journalister og politikere, der vil score billige point på ansvarlig medfølelse

iBureauet/Mia Mottelson

13. februar 2015

KRONIK

Næsten samtlige medier har de seneste dage udråbt et nyt fænomen til at være en fare for ungdommen. Og politikere fra en række partier mener, det er tid til handling. Særligt Liv Holm Andersen (R), Mai Mercado (K) og Yildiz Akdogan (S) har været ude med forslag til, hvordan vi bekæmper dette nye omsiggribende onde, hvor unge piger i stor stil lokkes til sex med tilbud om burgere og iPhones. Men der er et par ting, journalister og politikere har overset.

Der er ikke skyggen af bevis for, at det er et udbredt problem blandt unge, eller at problemet er i stigning i disse år. Dertil kommer, at ingen medier eller politikere gør sig den ulejlighed at komme med en rimelig definition af fænomenet, eller et bud på hvordan man kan adskille det fra udveksling af intimitet og materielle goder i andre forhold, for eksempel kæresteforhold, ægteskaber eller fra prostitution eller sexarbejde. Derfor er det også svært at bedømme, om den seksuelle udveksling, der henvises til, overhovedet er problematisk i sig selv, eller om vi i højere grad bør diskutere og sikre selvbestemmelse og bevidsthed om risici i unges intime transaktioner.

Det er problematisk at kalde disse handler for semiprostitution eller at sige, at de nødvendigvis hænger sammen med prostitution. Særligt når man ikke kan komme nærmere en definition end skandaliserende historier om »sex for en iPhone«.

Ligesom andre mennesker bruger unge deres seksualitet til at handle med, i deres afsøgen af begærets og tiltrækningens potentiale. Men der kan ligeså vel være tale om en gensidig byttehandel, som der kan være tale om udnyttelse af den ene part. Det viser udenlandsk forskning, der beskæftiger sig med transaktionel sex (fænomenets videnskabelige betegnelse) blandt unge. Vi skal have suppleret den viden, vi har, med flere og bedre undersøgelser herhjemme, men alene det, at forskere omtaler emnet transaktionel sex, sugardaddy-forhold eller intime bytteøkonomier og afviser, at vi kan forstå det som prostitution, bør mane til eftertanke.

Sensationslystne medier

Når journalister og politikere ukritisk (gen)bruger udtrykket ’gråzoneprostitution’, bliver det langsomt accepteret i offentligheden som et velkendt fænomen, og en veldokumenteret sandhed. Men det er ligeså korrekt at sige, at udtrykket ’gråzoneprostitution’ er opfundet til lejligheden for at forme en politisk dagsorden ud af en kompleks virkelighed, vi kender meget lidt til. Og for at skabe en forargelse, der kan bane vejen for flere ressourcer til at bekæmpe ’problemet’, der muligvis slet ikke er et problem.

Den udenlandske forskning og de danske sociologer Marie Heinskou og Jakob Demants, der arbejder på området, peger på en virkelighed blandt unge, hvor følelser, gaver, penge, druk, sex og venskab flyder sammen, ligesom det ofte gør det i mange såkaldt almindelige kæreste- eller elskerforhold, som vi jo ikke problematiserer. Men den viden går ikke igen hos de sentationshungrende journalister.

I sin artikel om fænomenet skriver Politiken-journalist Milla Mølgaard følgende: »Sex for cigaretter. Et blowjob for en taske. Eller et kærestelignende forhold for at blive beskyttet mod en udsat tilværelses lurende farer. Gråzoneprostitution kaldes det, når unge udveksler sex for ydelser som gaver, stoffer, husly eller beskyttelse.« Det vil være mere journalistisk korrekt at forklare, hvem der mener, at det er ’gråzoneprostitution’, hvad vi ved om det, og hvor grænsen går mellem dette og andre intime forhold. Men med en ukritisk gengivelse af skrækeksempler og henvisning til undersøgelser uden kildeangivelse er sensationen i hus til gavn for avisens forargede læsere.

I Berlingske skriver journalist Jasmina Blichert om Mai Mercados opråb om ’problemet’: »Det er ikke blevet taget alvorligt nok på Christiansborg. Sådan lyder meldingen fra de Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado (K), om gråzoneprostitution, hvor børn og unge giver seksuelle ydelser mod en ny smartphone, en pakke cigaretter eller kolde kontanter.« Intet sted bringer Blichert eller de andre journalister modstemmer, for eksempel fra forskere, der arbejder med emnet, og som ikke mener, det er et større problem.

Mangler viden

De nævnte medier og ovennævnte politikere, hvoraf førstnævnte var med til at afholde en høring om emnet i Folketinget i går, baserer bl.a. deres påstande om en stigning i fænomenet på udtalelser og en rapport fra hjælpeorganisationen LivaRehab. Men ngo’en hævder ikke selv, at ’gråzoneprostitution’ er i stigning, eller at det skulle være et udbredt fænomen. LivaRehab påpeger blot, at der er brug for mere viden, og at socialarbejdere på landets opholdssteder ikke har tilstrækkelig viden og redskaber til at arbejde med området. Derudover opfordrer en rapport til, »at der nationalt tages initiativ til fyldestgørende undersøgelser af fænomenet gråzoneprostitution«.

Man kan kun bakke op om, at området undersøges nærmere, så vi kan få mere at vide om fænomenets udbredelse, nuancer, typer af forhold, sammenhæng med ungdomskultur og social baggrund, og hvorvidt det er et større problem. Men hvis ikke de påstande, som lige nu fremføres i medierne og blandt politikere, kan underbygges, hvorfor får ’gråzoneprostitution’ så lov til at fylde debatten?

Her et par mulige svar. Først og fremmest er der journalistisk tradition for, at emner, der kan chokere og skabe moralsk opstandelse, udsættes for meget lidt kritisk granskning, ikke mindst fordi journalisten dermed risikerer at fremstå kynisk, og som om vedkommende er ligeglad med, at ’unge sælger sig selv for en cheeseburger’. For det andet sælger historier om den fortabte ungdom altid aviser og skaber en aura af etisk stillingtagen omkring de medier, der tager historien op. For det tredje er det en gratis omgang for politikere, der gerne vil fremstå som moralens vogtere. For hvem tør modsige dem? Der er stemmer i at se ud, som om man kæmper for de svage, og særligt her op til et valg forpligter det ikke. Udtalelser koster som bekendt ikke noget.

Et par spørgsmål står tilbage: Hvorfor har journalisterne på Berlingske, DR, TV 2, BT og Politiken m.fl. ikke spurgt forskere og andre eksperter, der har indsamlet empiri på området, hvad de mener og vurderer? Og hvorfor har politikerne ikke gjort det samme? Hvorfor hævder Yildiz Akdogan (S), at der ikke er lavet forskning på området, når der findes ph.d.-afhandlinger, bøger og artikler, der dækker relaterede emner i Danmark såvel som i andre lande? Hvorfor sørger politikerne ikke for at bevillige penge til mere grundig forskning på området, før de konkluderer noget – frem for fejlagtigt at referere ngo’ers rapporter, der netop efterspørger flere undersøgelser på området? Og hvorfor ikke bruge pengene på at bekæmpe social ulighed? Det vil sige forhøje ydelser til unge, sikre adgang til arbejde og uddannelse, frem for at bekæmpe noget vi endnu ikke ved noget sikkert om?

Christian Groes er lektor ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Rasmussen
  • Bob Jensen
  • Rasmus Kongshøj
  • lars abildgaard
  • Martin Madsen
  • ulrik mortensen
Thomas Rasmussen, Bob Jensen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Martin Madsen og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jae, hvor mange sjusser må Fru Robinson hælde på knægten før det er kemisk voldtægt ?
Diskuter ud i al evighed - og se årsagen til at bemeldte fænomen trods sit dramatiske navn ikke er strafbart, sålænge der benyttes legale stoffer og offeret er myndigt.
Man kan have det som hobby :-)

Michael Borregaard

Keynes sagde følgende, for længe, længe siden: ”Lad os ikke forledes til at tro, at de økonomiske problemer er altoverskyggende. Det ville indebære en risiko for at andre og vigtigere hensyn bliver tilsidesat. Det vil derfor være et stort fremskridt, hvis det kunne lykkes for økonomer at gøre sig så overflødige, at de i fremtiden blot ville blive betragtet på lige fod med f.eks. Tandlæger”

Det samme tænker man om politikerne, ”gråzoneprostitution” er sagen om mobning som den der var oppe for et par år siden i medierne, her udstillede politikerne også deres mangel på viden for emnet, men ordet tog de alligevel i deres mund, for som det så godt i artiklen er beskrevet, at score billige point, som var de selve bladet af justitias sværd!

Nok koster deres udtalelser ikke noget, men det gør til gængegæld det, at de selvsamme politikere langt hen af vejen, er teknokratiske regnemaskiners skødehund(e), denne perverse 'gråzoneprostution' de selv udøver, har de dog ikke travlt med at råbe jagt i gevær over for, dette er jo "ikke" et spørgsmål om en skålpund kød!

Henrik L Nielsen

Da jeg flyttede her til UK og var ved at lægge mine kufferter ind i en taxa ved stationen kom en pæn klædt pige omkring de tyve hen til mig og sagde: "I am so hungry, that I will let you do my titties for a Big Mac!" Taxa chaufføren blev ganske rød i hovedet, jeg blev rødere og sagde: vi kører nu!

For år tilbage - dengang det hellige kristne ægteskab blev udsat fir heftig beskydning, og det var før kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet - gik den på, alle de kvinder, der indenfor ægteskabets rammer, bollede for at få et nyt køleskab, en ny kjole eller at familien tog på charter-ferie i syden.
Nu er der stor forargelse over - hvad?
De unge i dag er ikke et hak anderledes end deres forfædre/-mødre.
Som bekendt er der ikke andet nyt, end det der er glemt.

Claus Jørgensen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Michael Borregaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Der er læssevis af både unge og gamle kvinder, som sælger sig selv på det Europæiske kød marked. Lige nu er udbudet fra øst og syd Europa overvældende til dumping priser.

For en ordens skyld vil jeg sige, at jeg ikke selv gør brug af disse ydelser. Men det er fakta, at de er der. Og nej, det er ikke mandens skyld. Det er udnyttelse af manden.

Måske jeg har misforstået noget, men er problemet ikke at 'en burger' ikke er rimelig betaling for mere end en halvhjertet spiller ? Og at de disse 'desperate sultne' derfor undergraver markedet for normale prostituerede, gold-diggers mv ?

Henrik Brøndum

Har jeg forstaaet det rigtigt at graazoneprostitution - hvad enten det eksisterer eller ej - har affoedt graazonejournalistik?

Bob Jensen, Per Klüver og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Denne regering og udtalelserne af politikere om ’gråzoneprostitution’ har grundlæggende ikke bragt noget nyt med sig, derimod er det blevet påvist, at RETTEN til at eksistere, er diffus, mens PLIGTEN til tvangsarbejde, er klar.

Det står da også ikke overraskende klart, at politikerleden er steget progressivt i takt med politikernes samarbejde med erhvervslivets diktater er blevet dagligdagens protokol(er) - hvor politikerne har kastet sig over den konstante valgkamp, hvor de brander sig selv, og deres partier som private virksomheder, der forsøger at sælge en vare. Varen som sælges er ordene velfærd og solidaritet - i ovenstående tilfælde, ordet ’gråzoneprostitution’ som skulle det være noget nyt historisk set, ud over ordet i sig selv. Dette hvad enten der er tale om fysisk kontakt eller via internetforbindelse eller anden form for escort som det blev beskrevet i diverse nationale som internationale studenterpresser i midt 00erne.

Faktuelt og historisk set er det sådan, at det også er unge mænd som sælger sig selv, og at det i områder, med socialt svage og udsatte, ser værst ud. Der findes som det står i artiklen masser af information om emnet, hørte selv om det, da jeg studerede. Konklusionen er som oftest kort fortalt den, at det er hårdt for nogle, at være forbruger i et mærkefikseret samfund. Ikke overraskende beskrevet med den løftet pegefinger, at det mest af alt i overført betydning, er samfundet, som klæder nogle af til skindet! Herunder som oftest dem som kommer fra hjem hvor der nok er råd til rødgrød men ikke fløde!

Der er måske behov for at nogen udvikler en applikation ligesom Uber, der kan skabe kontakt mellem gamle grisebasser og unge, der er villige til at bolle for en burger. Det er jo ikke alle som ved, hvor man skal henvende sig for at stille op i køen. Ubers chauffører arbejder ikke fuldtids og applikationen skaber blot kontakt mellem mennesker med modsatrettede behov, som kan have glæde af hinanden. Her er en opgave for vores dygtige applikationsudviklere. Den bør med det samme udsendes i en udgave også for iPad. Ældre mennesker med nedsat syn kan ikke navigere på en iPhone, men kræver den større skærm på en iPad.

Herman hansen : Lige nu er udbudet fra øst og syd Europa overvældende til dumping priser.
uden den ringeste erfaring med den branche : det tror jeg gerne. Fastholdt i glaspaladser og udvirket i ægte og uægte senge (mest i Mellemøsten og omegn) tonses der globalt løs på det projekt at devaluere værdien af et enkelt liv til nul. Det er simpelt udbud og efterspørgsel der fastholdes og udnyttes og spekuleres i. Fra WTC til Gazas slum.
Og nu vi er ved den kolde økonomi, så er det altid rart når en debattør giver udtryk for trods alt at have bemærket, at i 90% af al 'normal' prostitution går den rørlige, omsætbare valutariske værdi FRA mænd TIL kvinder. Det kønsundertrykkende for en uvildig iagttager kan være et meget lille - og kriminelt - sted. men sfæren har da en vis kriminel bevågenhed - sandt nok :-)

Michael Lomborg

Sex til gengæld for materiel tryghed. Er det ikke netop kondensatet af det borgerlige ægteskab, som folk ellers er så begejstrede for?

Klavs Hansen, Jens Kofoed, Thomas Rasmussen og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Jeg synes det er interessant, at læse den her kronik set i lyset af nogle udtalelser Christian Groes selv kom med til DR for nogle måneder siden, her snakker han selv om gråzoneprostitution, siger at det er et fænomen der stammer fra USA og mener at det nok kan blive ret stort i Danmark.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/05/07/085122.htm

Socialstyrelsen har åbenbart også været løbende opmærksom på det, så når nogle NGOer og politikere, tager det op så er det jo faktisk belæg for det bl.a. også ifølge det, Christian Groes selv tidligere har udtalt.

Brian Pedersen

Stort set hele den voksne danske befolkning har solgt sig selv til hvad som helst. Den har bragt sig i en gæld, så man er efter hinanden i stedet for at hjælpe hinanden, hvilket man tydeligt kan se på det danske samfund.

Børnene lærer det helt tydeligt igennem de voksne :-)