Kronik

Vores arme er for korte og vores normer for selvfede

Omar Abdel Hamid El-Hussein er ikke først og fremmest et eksempel på, at nogle unge bliver radikaliseret i fængslerne. Han er et eksempel på, hvad der sker, når den svageste part bliver svigtet af den stærkeste og tilmed har sine rødder i en ekstrovert kultur, hvor unge mænd ikke først tænker selvdestruktivt
’Jeg har været med i det danske samfunds modtagelse af flygtninge og indvandrere i mere end 40 år. Lige fra dengang, hvor vi syntes, at det måtte være nok at give staklerne penge og bolig og forbød dem at hjælpe til i de centre, de boede i,’ fortæller dagens kronikør. Arkivfoto fra Asylcenter Holmegaard

’Jeg har været med i det danske samfunds modtagelse af flygtninge og indvandrere i mere end 40 år. Lige fra dengang, hvor vi syntes, at det måtte være nok at give staklerne penge og bolig og forbød dem at hjælpe til i de centre, de boede i,’ fortæller dagens kronikør. Arkivfoto fra Asylcenter Holmegaard

Tine Sletting

27. februar 2015

Der findes tilsyneladende næsten ingen grænser for offerviljen og budgetterne, når det gælder om at redde radikaliserede unge, som lader sig forføre til krig og terror, og fred være med det.
Det vælter også frem med forslag om, hvordan vi kan forhindre radikalisering i fængsler og moskeer og andre steder i samfundet, hvor risikoen findes. Jeg bøjer mig i støvet for de kreative og dedikerede hjerner, som forhåbentlig kan finde måder at få det til at lykkes på.

Men … det er jo alt sammen (nødvendig) symptombehandling og derfor denne opfordring til at grave lidt dybere i et af den vigtigste problemer i vores samfund, som er med til at gøre de unge sjæle modtagelige. Det handler om et helt almenmenneskeligt og tværkulturelt fænomen: vores allesammens behov for at føle os værdifulde i de fællesskaber, vi lever i – hele livet.

Når det ikke lykkes at etablere denne kvalitet i forholdet mellem den enkelte og fællesskabet, nedbryder det individet med foruroligende hast. Det gælder helt små børn, langtidsarbejdsløse, volds- og voldtægtsofre og alle andre, som enten ikke får den rette næring i og af fællesskaberne, eller som bliver krænket og ribbet for personlig værdighed.

Et af resultaterne er en ophobning af sorg og aggression, som uvægerligt må omsættes til handling. For ca. halvdelen af de berørte – stadig fortrinsvis piger og kvinder – rettes aggressionen indad eller undertrykkes helt. Konsekvenserne er velkendte: spiseforstyrrelser, selvmordstanker og -forsøg, misbrug, cutting og alle de andre selvdestruktive handlinger og tilstande. Den undertrykte aggression, som er specielt tydelig hos meget velintegrerede, superintelligente og højtuddannede anden- og tredjegenerations indvandrerkvinder, bryder (som hos etnisk danske kvinder) typisk igennem i 35-45 års alderen i form af depressioner, misbrug, burn-out o.l.

Ydmygelse på ydmygelse

Begge parter i en relation er ansvarlige for kvaliteten af det samspil, som skaber eller forhindrer oplevelsen af at være et værdifuldt menneske. I samspil, hvor den ene part er markant mere magtfuld end den anden, har den magtfulde det største ansvar. Det gælder mellem forældre og børn, arbejdsgiver og arbejdstager, lærer og elev og samfund/borger-relationen.

Jeg har været med i det danske samfunds modtagelse af flygtninge og indvandrere i mere end 40 år på mange forskellige fronter. Lige fra dengang, hvor vi syntes, at det måtte være nok at give staklerne penge og bolig og forbød dem at hjælpe til i de centre, de boede i, og dermed udsatte dem for to af de alvorligste ydmygelser, man kan udsætte mennesker for: at være modtagere af nødhjælp og berøvet muligheden for at give tilbage ved at gøre nytte.

Dertil kom, at vi gjorde det umuligt for dem at bruge deres håndværk og uddannelser og dermed fastfrøs dem i afhængighed og mistet værdighed. Nu pludselig vender regeringen på en tallerken og mener, at vi skal kræve, at de arbejder så hurtigt som muligt efter ankomsten. På samme måde som alle danske modtagere af overførselsindkomster pludselig betragtes som dovne nassere. De ansvarliges retorik afslører ubarmhjertigt deres totale mangel på empati, på samme måde som en del mennesker i disse uger pludselig finder det opportunt at udbasunere deres småracistiske lavpandethed.

Pia Kjærsgaard, som er DF’s værdiordfører, har i årenes løb ydet sit store bidrag til de unge muslimers radikalisering med sin krænkende og nedgørende retorik. Hun og hendes partifæller har for det meste holdt sig på den lovlige side af racismeparagraffen, men det gør ikke den anden parts oplevelse af at blive krænket og ydmyget mindre. Hun og DF kan yde et kolossalt bidrag til at mindske radikaliseringen, hvis de bare ville se de unge og deres forældre i øjnene og sige undskyld for at have medvirket til polariseringen mellem dem og os. Det ville være i overensstemmelse med de fundamentale danske værdier, vi forsøger at præge vores børn med. Men lur mig, om ikke Kjærsgaard synes, at de først skal gøre sig fortjent til det ved at fodre deres børn med frikadeller og flæskesteg.

Det glemte medansvar

De politiske magthavere anvender samme nedgørende retorik i forhold til den voksende gruppe af unge arbejds- og uddannelsesløse, og det varer ikke så længe, før vi vil se en meget større del af dem blive voldelige. De er ganske vist opdraget med danske normer, og hovedparten nøjes med at blive selvdestruktive og lader viljeløst livet gå til spilde. De koster ikke Justitsministeriet penge, men Socialministeriets område må punge ud. En del af dem tilslutter sig amoralske, asociale og fundamentalistiske miljøer som HA, Bandidos o.a. af samme årsager, som indvandrerungdommen tilslutter sig lige så indskrænkede bander. De finder simpelthen tryghed, mening, identitet og værdi, som hverken familien, skolen eller samfundet magtede at give dem.

Min pointe er hverken af romantisk eller naiv art, men særdeles nøgtern og saglig: Vi må som samfund lære karakteren og omfanget af vores medansvar at kende, stå ved det og ændre adfærd. Ellers øges radikaliseringen og aggressionen mod samfundet, og de tilfældige ’undermennesker’, de ekstreme udvælger – jøder, kristne, skamløse, frigjorte kvinder, kommunalpolitikere eller hvem det nu bliver næste gang.

Der er mange sociale faktorer på spil i dette problemkompleks. Jeg har været gift med en ’udenlandsk kvinde af europæisk afstamning, udseende og kristen tro’ i 23 år og kan fortælle tusinder af historier om, hvordan og hvornår den danske småracisme stikker sit nedladende ansigt frem i familien, sundhedsvæsnet, butikker, banker og you name it. Så længe vores politiske magthavere ikke viser en tydeligt anderledes adfærd (det er langt fra nok at være politisk korrekt), vil vi som samfund fortsætte med at skabe mere aggression imod os, end vi er klar til at tage imod.

Fra svigt til vrede

Det lykkedes med villig hjælp fra medier og politikere at få Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne forsimplet til et spørgsmål om ytringsfrihed. Både tegneren og kulturredaktøren er normalt begavede, oplyste mennesker, og de var selvfølgelig helt bevidste om, hvor mange mennesker de ville krænke ganske alvorligt. De var også vidende om, at de muslimsk dominerede samfund ikke prioriterer nordeuropæiske værdier som demokrati og ytringsfrihed og derfor selvfølgelig ville reagere på måder, som de finder retfærdige, og vi mener er primitive.

Omar Abdel Hamid El-Hussein, som efter alt at dømme var ansvarlig for sidste weekends såkaldte terrorangreb, er ikke først og fremmest et eksempel på, at nogle unge bliver radikaliserede i fængslerne. Det havde gjort sagen værre, hvis han havde siddet tiden ud, så det er meningsløst at anklage forsvarer og dommer for den tidlige løsladelse og PET for ikke at have døgnovervåget ham. Ingen fængsler i verden har nogensinde fået æren for vellykket resocialisering, og det kommer heller ikke til at ske.

Omar Abdel Hamid El-Hussein er et eksempel på, hvad der sker, når den svageste part bliver svigtet af den stærkeste og tilmed har sine rødder i en ekstrovert kultur, hvor unge mænd ikke først tænker selvdestruktivt. Vi kan, hvis vi tør, gennemlyse hans vigtigste relationer til voksne – forældre, naboer, pædagoger, lærere, socialarbejdere og fængselsbetjente – og finde ud af, at de alle gav op. De formåede ikke at møde ham på en måde, som fik ham til at føle sig værdsat og ønsket. Ikke fordi Omar Abdel Hamid El-Hussein og de andre knægte er uden for pædagogisk rækkevidde, men fordi vores arme er for korte og vores normer for selvfede.

Jesper Juul er familieterapeut og forfatter. Han har senest udgivet bogen ’Aggression. En vigtig del af livet’. Han er faglig leder af Familylab international, Family-lab.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
  • Aferdita Muja
  • Michael Bruus
  • Niels Duus Nielsen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • jonas larsen
  • Anne Schøtt
  • Mette Eskelund
  • Birgitte D Pedersen
  • Lars Jorgensen
  • Erik Karlsen
  • Andreas Trägårdh
  • Carsten Mortensen
  • Maiken Guttorm
  • Henrik Christensen
  • Jakob Trägårdh
  • Lykke Johansen
  • Anne Eriksen
  • Jan Bisp Zarghami
  • Bodil Waldstrøm
  • Peter Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Tino Rozzo
  • Rasmus Knus
  • Torsten Jacobsen
  • Steffen Gliese
  • Rune Lund
  • lars abildgaard
  • Lise Lotte Rahbek
Philip B. Johnsen, Aferdita Muja, Michael Bruus, Niels Duus Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, jonas larsen, Anne Schøtt, Mette Eskelund, Birgitte D Pedersen, Lars Jorgensen, Erik Karlsen, Andreas Trägårdh, Carsten Mortensen, Maiken Guttorm, Henrik Christensen, Jakob Trägårdh, Lykke Johansen, Anne Eriksen, Jan Bisp Zarghami, Bodil Waldstrøm, Peter Jensen, Dorte Sørensen, Tino Rozzo, Rasmus Knus, Torsten Jacobsen, Steffen Gliese, Rune Lund, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rette ord på rette tid!

curt jensen, Philip B. Johnsen, Dan Johannesson, Troels Brøgger, jonas larsen, Lars Jorgensen, Christel Gruner-Olesen, Henrik Christensen, Jens Erik Starup, Anne Eriksen, Bodil Waldstrøm, Vibeke Hansen, Karsten Aaen, lars abildgaard, Rasmus Knus, Jørgen Theil, Steffen Gliese og Niels Erik Nielsen anbefalede denne kommentar

"Det handler om et helt almenmenneskeligt og tværkulturelt fænomen: vores allesammens behov for at føle os værdifulde i de fællesskaber, vi lever i – hele livet.

Når det ikke lykkes at etablere denne kvalitet i forholdet mellem den enkelte og fællesskabet, nedbryder det individet med foruroligende hast. "

God, skarp, nøgtern, og i mine øjne korrekt analyse.

Brian Larsen, curt jensen, Philip B. Johnsen, Troels Brøgger, jonas larsen, Mette Eskelund, Carsten Mortensen, Christel Gruner-Olesen, Henrik Christensen, Lykke Johansen, Anne Eriksen, Bodil Waldstrøm, Vibeke Hansen, Rasmus Knus, Rasmus Kongshøj, Peter Hansen, Jørgen Theil, Steffen Gliese, Niels Erik Nielsen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

I en nøddeskal.

Lars Jorgensen, Christel Gruner-Olesen, Henrik Christensen, Rasmus Knus, Jørgen Theil og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tak til Jesper Juul!

Hvor har jeg dog savnet et indlæg som dette!
Jeg har været ved at brække mig over den seneste tids massehysteri, hvor politikere åbenlyst kappedes om taletid og forsøgte at udnytte situationen til at lege helte. De såkaldte ”meningsdannere” er ikke meget bedre, og de i deres ”blodrus” og selvpromovering, ganske enkelt er med til at afspore debatten og gøre situationen værre.

Her er der én der rent faktisk tænker rationelt, og forholder sig til sagen på et oplyst grundlag.
Hvor er det bare forfriskende!!!

curt jensen, Philip B. Johnsen, Dan Johannesson, Troels Brøgger, morten rosendahl larsen, jonas larsen, Mette Eskelund, Lars Jorgensen, Christel Gruner-Olesen, Henrik Christensen, Lykke Johansen, Anne Eriksen, Bodil Waldstrøm, Vibeke Hansen, Karsten Aaen, lars abildgaard, Rasmus Knus, Rasmus Kongshøj, Peter Hansen, Benjamin Lau Jensen, Niels Erik Nielsen, Jørgen Theil og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

Men hvad er forslagene: Mere fuldkommen isolation af radikaliserede indsatte, forbydelse af en hidtil lovlig forening, øgede beføjelser til FE så de nemmere kan overvåge os alle (på vegne af NSA er vi desværre nødt til at konkludere med det nyligt udvidede samarbejde), stop for asylbehandlinger. Hvad har jeg glemt? Nå jo, vi skal tegne flere Muhammed tegninger for ytringsfriheden.

Må give Michael Kamp ret, kvalmen stiger over denne udstilling af politisk og moralsk udmagring. Jeg troede nok længe, at Danmarks politiske kultur var mere robust end dette.

Christel Gruner-Olesen, Lykke Johansen, Steffen Gliese, Rasmus Knus, Rasmus Kongshøj og Benjamin Lau Jensen anbefalede denne kommentar

Befriende læsning! Tak Jesper Juul fordi du blander dig i debatten.

jonas larsen, Lykke Johansen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, lars abildgaard, Rasmus Knus og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Vi kan, hvis vi tør, gennemlyse hans vigtigste relationer til voksne – forældre, naboer, pædagoger, lærere, socialarbejdere og fængselsbetjente – og finde ud af, at de alle gav op. De formåede ikke at møde ham på en måde, som fik ham til at føle sig værdsat og ønsket.
Familieterapeuten lægger fint ansvaret over på nogle navngivne grupper. Så selvfed er han altså også. Det er de andres skyld. Ja der kan man se.
Jeg tror det gerningsmanden savnede var en dansk legekammerat, for sådan en kunne han ikke finde på Nørrebroskolen, Rådmandsgade Skole. Den var/er så godt som 100 % bestående af børn fra indvandrefamilier, mens alle de pæredanske familier jo havde sendt deres børn i privatskolen. Her stemmer folk rødt, men giver det røde kort til folkeskolen og siger at deres børn ikke skal være ofre i et integrationsprojekt. Her er armene alt for korte. Hvad politikerne siger betyder ikke meget i forhold til at dine børn ikke må lege med de andre.

Desværre læser Pia Kjærsgaard nok ikke disse vise ord - og hvis hun gør, er det utvivlsomt med en hovedrystende fnysen.
Den skallesmækkende mimose skal ikke have noget af at lade sig belære af andre.
Jeg har længe tænkt, at hun burde sende et takkekort til hver eneste muslim i hele landet, for uden dem havde hun stadig gået mopset rundt og vasket lokummer for de gamle i Gentofte.
"Når skidt kommer til ære...."

curt jensen, Carsten Mortensen, Lykke Johansen, lars abildgaard, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Og igen tages der, såvidt jeg kan se, på religion med fløjlshandsker. Som modgift herunder to citater fra 'The God Delusion' af Richard Dawkins:

"If somebody announces that it is part of his faith, the rest of society, whether of the same faith, or another, or of none, is obliged, by ingrained custom, to 'respect' it without question; respect it until the day it manifests itself in a horrible massacre like the destruction of the World Trade Center, or the London or Madrid bombings."

"The take-home message is that we should blame religion itself, not religious extremism - as though that were some kind of terrible perversion of real, decent religion. Voltaire got it right long ago: 'Those who can make you believe absurdities can make you commit atrocities.' So did Bertrand Russell: 'Many people would sooner die than think. In fact they do.'"

Hanne Ribens, Kim Houmøller, Egon Maltzon, Jens Haushøj, Anne Eriksen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Når man stikker med kniv, bør man sidde en stund i fængsel for at reflektere over handlingen. Hvis Danmark havde en mindre naiv tilgang til kriminelle ville den nu afdøde dømte voldsmand ikke være at finde i frihed. Det kunne have reddet to liv.

Det er naturligvis intellektuelt mere tilfredsstillende at opstille hypoteser for hvorledes alle har et medansvar for alting, men det giver ikke ofrene de dræbte tilbage og det forebygger ikke.

Når det drejer sig om sikkerhed er Danmark et torneroseeksempel på at man forestiller sig at ingen kan finde på at være slemme. Vores naivitet er himmelråbende.

Med venlig hilsen
Lennart

Kaj Spangenberg, Preben Haagensen, Jannik Sørensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Selvfølgelig er integration en to-vejs-opgave.
Derfor skal der naturligvis stilles krav til begge sider.

Samfundet skal stille muligheder til rådighed, undlade forskelsbehandling og f.eks. i langt højere grad anerkende udenlandske uddannelser. Arbejdsmarkedet skal åbne dørene for indvandrerne.

Indvandrere skal lære deres børn det danske sprog inden de starter i folkeskolen. De skal lære og respektere de danske normer i folkeskolen, herunder respektere kvindelige læreres autoritet.
Og sidst men ikke mindst, så kan det godt være at det er trygt at bosætte sig blandt "ligesindede" i ghettoerne, men det fremmer ikke integrationen hvis normerne der er, at man taler hjemlandets sprog og dyrker hjemlandets værdier.

Det er alt for nemt at skyde skylden på kun den ene part.
Her til lands findes der tonsvis af lærere der hver eneste dag kæmper for at fremme indvandrerbørnenes chancer her i Danmark.

Kaj Spangenberg, Preben Haagensen, Niels Chr. Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"Det handler om vores allesammens behov for at føle os værdifulde i de fællesskaber, vi lever i – hele livet.
Når det ikke lykkes at etablere denne kvalitet i forholdet mellem den enkelte og fællesskabet, nedbryder det individet med foruroligende hast". Du rammer plet, Jesper Juul.
Som indvandrer på 16.år i Danmark, har jeg været vidne til mislykkede forsøg på at integrere folk ved at nedbryde dem, selv de stærke. Misforstå mig ikke. Intentionerne har altid været gode. Det håber jeg og vælger at tro, men fremgansmåden er forkert. Det var det i hvert fald for mig.
Med en baggrund som gymnasielærer fra mit hjemland, Kosovo, og krigskorrespondent for
Reuters, håbede jeg at finde et job kort efter min ankomst til Danmark.
På mit første og eneste møde med en sagsbehandler, fik jeg at vide, alle indvandrere skulle igennem et 3 årig integrationsplan. I de 3 år skulle man lære det danske sprog og tilegne sig viden om danske samfundsforhold, kultur og historie. TRE ÅR?
"Du kommer aldrig til at finde job uden at lære sproget,"sagde sagsbehandleren, og "desuden kan du tage det med ro i 3 år." " I går ture flere gange om ugen og laver sjove ting på skolen". Hun talte til mig som til et lille barn. Stadig velment, tror jeg.
Jeg bad hende om at finde et intensivt aftenkursus, fordi jeg ville arbejde om dagen.
Efter at have hørt flere gange om mine ikke eksisterende muligheder for at finde arbejde, besluttede sagsbehandleren at finde det sprogkursus, jeg havde bedt om.
Flere gange blev der nævnt, at jeg ikke skulle have travlt med at arbejde og kigge på uddannelser.
Dansk Røde Kors ansatte mig kun efter én telefonopringning.
Sagsbehandleren fandt et intensivt kursus fire timer om aftenen, tre gange om ugen. Jeg kunne tale gebrokkent, men forståeligt dansk efter seks måneder.
Bliver sikkert 100% integreret når jeg begynder at kunne lide lakrids . Hvad var der sket, hvis jeg havde valgt min sagsbehandlers anbefaling? Hun var ikke klar over, hun var ved at pille al værdighed ud af min sjæl. Hun mente det godt, er jeg stadig sikker på.
Kort sagt: mange udlændinge bliver fastholdt i nogle bestemte roller. Man burde se udlændinge som en ressource.
Medierne kaster sig over nogle ekstreme historier eller personer, og glemmer desværre, at de fleste indvandrere har fundet deres andet hjem i Danmark.
Jesper Juul, vi har brug for at høre stemmer som dig. Jeg vil ikke miste modet, selv når jeg læser hadkommentarer på forskellige sociale medier.

Philip B. Johnsen, Lars Bo Jensen, Troels Brøgger, morten rosendahl larsen, Niels Duus Nielsen, jonas larsen, Erik Karlsen, Anne Schøtt, Carsten Mortensen, Vibeke Hansen, Maiken Guttorm, Christel Gruner-Olesen, Lykke Johansen, Niels Erik Nielsen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Claus Jensen, lars abildgaard, Morten Pedersen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

"Det lykkedes med villig hjælp fra medier og politikere at få Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne forsimplet til et spørgsmål om ytringsfrihed. Både tegneren og kulturredaktøren er normalt begavede, oplyste mennesker, og de var selvfølgelig helt bevidste om, hvor mange mennesker de ville krænke ganske alvorligt. De var også vidende om, at de muslimsk dominerede samfund ikke prioriterer nordeuropæiske værdier som demokrati og ytringsfrihed og derfor selvfølgelig ville reagere på måder, som de finder retfærdige, og vi mener er primitive."
Og?
Jesper Juul er kommet ud, hvor han ikke kan bunde.

Kaj Spangenberg, Jan Mogensen, Preben Haagensen, Jannik Sørensen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Enig, det lykkes ikke altid - heller ikke for de etniske danskere, hvilket Jesper Juul som familieterapeut også nævner.
Det er vilkårene...
Vore politikeres misforståede opfattelse af hvad der skal til har skabt mange "tabere," som udråbes til ofre for "den sociale arv" og skal "hjælpes", hvor accept kunne gøre underværker.
Så det hjælper nok ikke at bøje sig i støvet og håbe på bedre tider, især ikke med de sidste "foranstaltninger" til kampen mod terror og mere af samme slags, men det ved Jesper J. og vi andre også.

jonas larsen, Henrik Christensen, Aferdita Muja og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Anne Eriksen
Så sandt. Der er skabt mange tabere i konkurrencesamfundene.
Jeg læste lige at op imod hver fjerde borger i EU nu kan betegnes som fattige.
Det er sørme ikke noget imponerende resultat af hverken den europæiske unions centralstyre
og sandelig heller ikke sikkert, at civilbefolkningerne bliver ved at finde sig i denne udvikling.

jonas larsen, Henrik Christensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
erik riiskjær

Flot kronik! Jesper Juul du rammer bare så præcist i din analyse. - I modsætning til hvad vore toppolitikere kunne blive enige om efter Paris-massakren, så mener jeg også at vi i høj grad har brug for gode forklaringer på, hvorfor terrorvirksomheden tager til. Politiske automatreaktioner løser ingen problemer.

Det kan meget vel være, at du har brug for gode forklaringer, men spørgsmålet er jo, om du kan håndtere de rigtige forklaringer. En svaghed ved Jesper Juuls skrift er, at han skøjter let hen over den religiøse radikalisering og at den drukner i de sædvanlige ghetto/diskriminations/DF-er- efter-mig - forestillinger, der virker irrelevante i forhold til de 72 jomfruer. For at undgå politiets meget radikale løsning var det nok det, Jesper Juul skulle interessere sig for.

Preben Haagensen, Jannik Sørensen og Jens Haushøj anbefalede denne kommentar

Den religiøse radikalisering er resultat af følelsen af ikke at være accepteret i det samfund, man lever i, ikke at være i stand til at finde fodfæste, ikke at høre til nogen steder.
Man minimerer i høj grad betydningen af accept. Mange skal lære at acceptere, at en bestemt folks livsstil, tankegang,værdier ikke skal påduttes andre.
Religiøse radikale spotter unge og voksne for den sags skyld, der ikke føler sig hjemme nogen steder. De bruger tid, energi og sikkert økonomiske midler på at få de ovennævnte til at føle sig hjemme i bestemte kredse.
Det samme mønster, som når kriminelle hverver "nye medlemmer". Lige efter bogen.
Det magiske ord: accept.

Philip B. Johnsen, Claus G. Jørgensen, jonas larsen, Birgitte D Pedersen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Maiken Guttorm, Christel Gruner-Olesen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Fra:

"Lige fra dengang, hvor vi syntes, at det måtte være nok at give staklerne penge og bolig og forbød dem at hjælpe til i de centre, de boede i, og dermed udsatte dem for to af de alvorligste ydmygelser, man kan udsætte mennesker for: at være modtagere af nødhjælp og berøvet muligheden for at give tilbage ved at gøre nytte."

Til:

"Nu pludselig vender regeringen på en tallerken og mener, at vi skal kræve, at de arbejder så hurtigt som muligt efter ankomsten."

Jesper Juul prøver at udstille denne overgang som en pludselig opstået idé, der belemrer nogle i forvejen ydmygede sjæle.

Dette må dybest set anses som en omgang vrøvl. Den periode forfatteren nævner må som minimum tage udgangspunkt i de sidste tre årtier. Her er forandringen absolut ikke opstået pludseligt fra den ene dag til den anden og den førte politik er primært blevet ført overfor nyankomne.

"Det lykkedes med villig hjælp fra medier og politikere at få Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne forsimplet til et spørgsmål om ytringsfrihed. Både tegneren og kulturredaktøren er normalt begavede, oplyste mennesker, og de var selvfølgelig helt bevidste om, hvor mange mennesker de ville krænke ganske alvorligt."

Her overser Hr.Juul lidt behændigt at den muslimske verden ikke selvantændte før den fik hjælp fra dansk side af. Faktisk blev tegningerne trykt i ganske mange medier på de kanter uden større furore - Så nej krænkelsen var så absolut ikke at forudse.

"Krænkelsen" fik nyt ansigt da en gruppe landsmænd herfra øjnede chancen for at benytte den til andet formål.

Jannik Sørensen, Peter Olesen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Altså, "forklaringen" på religiøs radikalisering som et resultat af at de stakkels uskyldige flygtninge er havnet i en "kold, umenneskelig" kultur er jo tillokkende - hvis man som udgangspunkt skyder skylden på sig selv.
Det er vist en rest af den protestantiske arv her i norden - vi er som udgangspunkt syndige mennesker der har gjort noget galt.

Men hvordan forklarer det så at der findes islamister i samtlige islamiske lande*
- (og endda mange flere end der findes i DK, faktisk nok til både at starte revolutioner/borgerkrige eller til at blive valgt ind i parlamenter med store dele af befolkningens stemmer ) hvor den forklaring jo ikke kan anvendes?

* og at der ligefrem findes hele lande der er regeret af islamister?

Aferdita Muja; du bør skrive nogle kronikker til aviserne, så de danske politikere får mulighed for at stifte bekendtskab med dine fornuftige og ærlige synspunkter om, hvordan integration ofte kan virke nedbrydende for sjælen.
Pakkeløsningen "integration" er i grunden en meget nedladende måde at behandle folk på.
Når man integrerer, betyder det, at man får nogen "til at indgå i noget andet så de bliver en del af en overordnet helhed" (ordbogens definition).
Når de danske myndigheder møder de nyankomne med et velmenende krav om integration, er det faktisk det samme, som at sige til udlændingene: "Du kan først indgå i vores helhed, når du har lavet lidt om på dig selv"; hvilket som udgangspunkt er en nedladende måde at møde andre mennnesker på. Eller som du selv siger:"Mange skal lære at acceptere, at et bestemt folks livsstil, tankegang,værdier ikke skal påduttes andre".
"Det magiske ord: accept.", siger du. Netop, netop, netop!
Men mange mennesker i den såkaldte vestlige kulturkreds er opdraget til at tænke, at man skal vise og bevise sit eget værd, før man kan opnå accept; og at "respekt er noget, man skal gøre sig fortjent til".
Sådanne livsholdninger passer fortrinligt sammen med danske politikeres forkærlighed for ønsket om "integration", men passer ikke sammen med vores ønske om accept fra dag 1.
Dette, at man accepterer folk som de er, lige fra første gang, man møder dem og indtil de gør noget, man ikke kan accepterer, er ikke så udbredt her på de nordlige himmelstrøg. Man skal tværtimod løbende bevise sit eget værd; ellers kan man ikke blive accepteret.
Tilbage til ordbogen: Ordet "integritet" er langt mere positivt end "at integrere".
Ordbogen definerer "integritet" på følgende vis: "En evne til at handle selvstændigt, ærligt og i overensstemmelse med sine moralske principper. Et lands eller en gruppes ret til at eksistere som en helhed uden at blive krænket af andre".
Politikerne skulle tage og satse på "integritetspolitik", i stedet for "integrationspolitik".
Dette ville give både invandrere og danskere mulighed for at handle selvstændigt, ærligt og uden denne evindelige, lurende fornemmelse af, at blive krænket af andre.
Aferdita Muja; jeg tror, de danske politikere ville kunne lære meget ved at lytte til dine beskrivelser af, hvordan integrationspolitik virker i praksis.

Niels Erik Nielsen og Birgitte D Pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Har integrationen ikke virket for de fleste ?
For hvilke grupper har integrationen ikke virket så godt som for andre, rent procentmæssigt ?

Mon der kun er én årsag til at integrationen ikke virker for alle ?

Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at integration for alles vedkommende skal virke i fremtiden, så er det vist ikke nok kun at fokusere på ét sted hvor der skal sættes anderledes ind.
Verden er mere kompleks end som så.

Hold da op, hvor godt skrevet!
Du er formentlig ikke klar over det, Jesper, men du træder lige i sporene af en af de bedste, nulevende samfundsforskere, Axel Honneths anerkendelsesteori. Honneth er Habermas efterfølger som leder af Frankfurterskolen/den kritiske teori.
Ole Busck, lektor, Aalborg universitet

Imponerende at lille Danmark pludseligt er i stand til at radikalisere en hel generation af unge muslimer over den ganske verden.
Måske skulle den gode familieterapeut prøve at se årsager som er blot en lille smule væk fra hans selvfede næsetip.

Preben Haagensen, Britt Kristensen, Jan Mogensen, Jannik Sørensen, Vibeke Rasmussen, jens peter hansen og Jens Haushøj anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

Enig, Vibeke Hansen, en kommentar i tråden siger direkte at integration starter med at man opgiver "hjemlandets værdier" og "hjemlandets sprog". Formuleringen, filosofien, alt er bare forkert. Ingen skal da bestemme hvilket sprog jeg taler derhjemme og man kan da ikke sige til sine medborgere at det de synes er godt og rigtigt det skal de holde op med at synes er godt og rigtigt før vi kan være i samme samfund.

Aferdita Muja's og Jesper Juuls analyser er -- fra hver deres udgangspunkt -- knivskarpe på målet.

Nogle kommentarer forsøger at aflede diskussionen med kritik der skal rejse tvivl om detaljer i Jesper Juuls fremstilling men slipper dårligt fra det. Jesper Juul hævder for eksempel ikke at enkeltindivider er blevet "udsat" for skiftende regler og attituder fra det officielle Danmark som han bliver kritiseret for at hævde. Han siger, regeringen pludseligt skiftede attitude fra at ville stille hindringer i vejen for et aktivt arbejdsliv til at stille (sommetider uopfyldelige) krav om et aktivt arbejdsliv. Det skift skete da med statsministerens seneste nytårstale? Forbyd eller kræv, det er hvad folkesjælen vil have? Det tror jeg er Jesper Juuls pointe med det. Og at Jyllandsposten ikke skulle vide at tegninger krænkede? Helt ærligt. Krænkelse af mere troende muslimer er da den pris vi i Danmark gladeligt betaler for en principfast udøvelse af vores ytringsfrihed.

Søren Sørensen

Vibeke Hansen
"Når de danske myndigheder møder de nyankomne med et velmenende krav om integration, er det faktisk det samme, som at sige til udlændingene: "Du kan først indgå i vores helhed, når du har lavet lidt om på dig selv"; hvilket som udgangspunkt er en nedladende måde at møde andre mennnesker på. Eller som du selv siger:"Mange skal lære at acceptere, at et bestemt folks livsstil, tankegang,værdier ikke skal påduttes andre"."

Øh, er det ikke meget rimeligt at forlange at tilflyttere skal tilpasse sig livet og kulturen i det land man vælger at leve i?

Alt andet lige, er det at flygte til danmark en del sværere end at flygte over grænsen til et naboland, ligesåvel som flybilletter selvfølgeligt er dyrere når et flugtland ligger så mange tusinde KM fra det land man flygter fra som danmark gør - det må altså som udgangspunkt antages at det at flygte til danmark er et valg - ikke en tvang.
Med valget følger forpligtelser. Blandt andet den at respektere landets kultur.

...

"En evne til at handle selvstændigt, ærligt og i overensstemmelse med sine moralske principper. Et lands eller en gruppes ret til at eksistere som en helhed uden at blive krænket af andre"

Hvad nu hvis den tilflyttende gruppes "moralske principper" er væsensforskellige fra det land de flytter til?
Skal denne gruppe så have lov til at leve efter andre love end de der gælder i det land de flytter til?

Carsten Hansen

Niels Erik Nielsen.

", en kommentar i tråden siger direkte at integration starter med at man opgiver "hjemlandets værdier" og "hjemlandets sprog" Citat slut.

Hvem skriver det ?

Steffen Gliese

Søren Sørensen, der er meget stor forskel på at respektere majoritetssamfundets normer og så at efterleve dem i sit private liv. Det er så bizart, at de værste unoder fra totalitære massesamfund i den grad er blevet et krav fra den såkaldte borgerlige frihedsfløj. I Danmark har vi offentlighed og privatliv, og vi havde, indtil omskolingen blev integreret i lovgivningen, stort set ingen regler for, hvordan man skulle indrette sig privat.
Nu har vi som nok det eneste land på det nærmeste påbud imod at basere ægteskaber på rene følelser uden de overvejelser, der i hele resten af verden er baggrunden for så alvorlig en beslutning om rammerne for et fremtidigt samliv.

Philip B. Johnsen, Lars Bo Jensen, Claus G. Jørgensen, Niels Duus Nielsen, jonas larsen og Aferdita Muja anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Peter Hansen
Ja, det er jo rigtigt, det med at leve et liv udadtil, og et andet i privaten.

Det kan vi jo se i dagligdagen, hvor (etnisk) danske kvinders frihedsrettigheder ikke er noget der bekymrer visse minoriteter her i landet.

Altså, det er da helt ok at du mener det er i orden at have en streng patriarkalsk æreskultur der holder deres kvinder nede, her i landet - måske du endda selv aspirerer til at blive patriark en dag?

...for os andre er det et slag i ansigtet at vide at helt basale frihedsrettigheder ikke er noget ca. 50% af de mellemøstlige flygtninge nogensinde skal opleve - udelukkende i kraft af deres køn.

Jeg er far til to døtre, og behandlede jeg dem bare tilnærmelsesvist som indvandrerpigerne bliver ville jeg blive anset som en magtgal sociopat.

Carsten Hansen
" det fremmer ikke integrationen hvis normerne der er, at man taler hjemlandets sprog og dyrker hjemlandets værdier."
Efter min mening, demokrati og ytringsfrihed er slet ikke til diskussion. Men,
ingen skal opgive sit modersmål for at lære et nyt sprog, bare fordi man er flyttet til et andet land. Man giver sine børn en gave ved at lære dem forældrenes modersmål. At kunne flere sprog fremmer forståelse for andre kulturer.
Selvfølgelig skal der stilles krav til indvandrere og flygtinge. Krav om at leve som lovlydige borgere, krav om at lære sproget, at arbejde. Vi skal alle bidrage med noget, for at holde det samfund vi lever i kørende.
Det kræver først og fremmest, man bliver mødt med følelsen af, man er god nok, at man bliver accepteret som ligeværdig. Det sker normalt for tilflyttere fra vestlige lande, og det kan jeg i høj grad forstå, fordi de minder om de samme værdier, der er gældende herhjemme. Vi skulle måske alle sammen forsøge at komme de mange fordomme til livs. At være mere åbne overfor noget nyt og ukendt. Tænk, hvis man blev positivt overrasket.
Og så lige en lille afstikker: vi har læst og hørt om de danske ghettoer i Sydspanien, som har deres eget lille samfund, som fungerer udmærket. Kun 5% taler sproget og de stemmer ikke ved lokalvalg. De påstod selv, at de følte sig mere danske i Spanien end da de boede i Danmark. Vi taler om en befolkningsgruppe, der ikke er til gene for nogen og som føler sig velkommen og accepteret.
Hvordan vil en befolkningsgruppe føle sig i et andet land, hvis man bliver stigmatiseret?

Philip B. Johnsen, Niels Erik Nielsen, jonas larsen, Birgitte D Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Niels Erik Nielsen:

"Jesper Juul hævder for eksempel ikke at enkeltindivider er blevet "udsat" for skiftende regler og attituder fra det officielle Danmark som han bliver kritiseret for at hævde. Han siger, regeringen pludseligt skiftede attitude fra at ville stille hindringer i vejen for et aktivt arbejdsliv til at stille (sommetider uopfyldelige) krav om et aktivt arbejdsliv"

Fluer bør bedst i at medbringe prævention på disse kanter.

Men lad os da tage den: "Han siger, regeringen pludseligt skiftede attitude fra at ville stille hindringer i vejen for et aktivt arbejdsliv til at stille (sommetider uopfyldelige) krav om et aktivt arbejdsliv"

Og det var netop min pointe, selvom du får fiflet dig frem til en anden dagsorden, hvori attituder og regler indgår. Hvilke "uopfyldelige krav" er der iøvrigt tale om?

"Og at Jyllandsposten ikke skulle vide at tegninger krænkede? Helt ærligt. Krænkelse af mere troende muslimer er da den pris vi i Danmark gladeligt betaler for en principfast udøvelse af vores ytringsfrihed."

Igen vælger du at fremsætte påstande som ikke kommer i nærheden af min kommentar. Selvfølgelig vidste man at chancen for at nogle ville blive "krænkede" - Årtiets mest skamredne ord - var tilstede.

Hver gang man åbner munden, sætter sig til tasterne, spiser kød, kører bil, trækker vejret bliver nogen krænkede!

Pointen var at Jyllandsposten næppe kunne forudse en dansk delegation af konfrontationsliderlige mænd på tur gennem mellemøsten og at der forinden dette stort set ikke eksisterede nogen opstand.

Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

De fjerne mål i himlen.... Det er en påstand uden belæg. Der er mennesker der koldt beslutter hvordan de ønsker verden og så handler afsindigt, helt uden at være desperate. De er blot psykopatiske.

De piloter der fløj ind i WTC var veluddannede og havde alle muligheder for at leve et komfortabelt liv. Alligevel fandt de et højere formål med tilværelsen.

Ideologisk tosseri udspringer ikke nødvendigvis af armod eller desperation, men snarere af en selvforståelse der siger at man har ret og andre har uret. For at vise hvor meget ret man har, sprænger man sig selv i luften. Så kan de andre lære det.

Og vi har efterhånden indset det tåbelige i den slags selvretfærdighed.

med venlig hilsen
Lennart

Jan Mogensen, Britt Kristensen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar

Jesper Juuls indlæg peger stort set på danskerne som de selvskyldige i Omars lov og handling, - og så ikke et ondt ord om normer, tro og opvækst, og slet intet om at Omars var kommet ind i sportskredse, og heller ikke om Omars bandetilhørsforhold og mange tyveri- og voldsdomme, for han er jo åh, så misforstået af danskerne, - eller er han?

- Det er ikke alt sammen danskernes skyld, læg nu den forblændede attitude væk, heller ikke naboernes alene, som det slet skjult forsøges at bedrage os med fra indlægget, noget, og måske rigtig meget kommer fra familie opvæksten med en streng religiøs indlæring og heri en grundholdning om fravalget af det danskerne dagligt mødes af, - omstillingsparathed til det liv og i det land man befinder sig i.

Det meningsløse pladder med integration og projekter i endeløse bander blot for ministeren altid kan sige man har et projekt om lige netop dette eller hint, er totalt ligegyldigt, hvis erkendelsen af at man befinder sig selv i et andet land med en anden kultur ikke er til stede i opvækstfamilien.

Problemet er ikke verdensuoverskueligt fordi, mange fra store dele af verden selv kan indse og erkende overfor nævnte, og fører deres liv herefter i al stilhed ind i det danske samfund, mens mange fra kendte landeområder ikke besidder og vil erkende dette, og derfor heller ikke kommer det danske samfund i møde på samme vis, - og det er jo ikke danskernes skyld!

Med opvækst og livsværdier dybt forankret i religiøse indoktrineringer for rettigheder for mænd, og nærmest modsat for kvinder, hellige profeter parret med imamer der vil have politisk religiøs magt side om side, i deres hånd og nåde, som opfordrer til martyrdøden med løfter om jomfruer i massevis, et løfte de aldrig skal stå til regnskab for, og ingen kan kontrollere sandheden af burde få normalt begavede til at overveje deres offer som martyr.

Man bør vel også nævne, at mange fra disse egne ikke er, og slet ikke risikerer at blive platfodet af at slæbe rundt på en tung studiegæld, - hvor glædeligt det så end kan være, men også som en del af helhedsbilledet!

Jens Thaarup Nyberg

"Pointen var at Jyllandsposten næppe kunne forudse en dansk delegation af konfrontationsliderlige mænd på tur gennem mellemøsten ... "
Også kun næppe; men frem for alt: 11. sep. 2001.

Niels Duus Nielsen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar

Hej Søren Sørensen.
Svar på dit spørgsmål "Er det ikke meget rimeligt at forlange at tilflyttere skal tilpasse sig livet og kulturen i det land man vælger at leve i?"

Jo, man er i sin gode ret til at stille krav til de mennesker, der forventer noget af én; hvad enten det er penge, omsorg, job, bolig, opholdstilladelse, kærlighed eller forståelse, der forventes.
Jeg ved ikke, om kærlighed og forståelse er noget, man kan forvente; men de andre ting kan visse mennesker i hvert fald godt forvente, eller ligefrem forlange.

1) Man lytter til dem, der accepterer én, som man er. Hvis man ønsker, at nogle i éns omgivelser skal ændre adfærd, kræver det, at de lytter til én.

2) Somme tider efterligner man de mennesker, man beundrer. Man efterligner aldrig de mennesker, man ikke beundrer.

3) I det øjeblik, der er skabt en gensidig accept mellem to eller flere mennesker, vil disse mennesker forsøge at tilpasse sig hinandens krav.

4) Jeg har en tendens til at blive sur, tvær og anarkistisk, hver gang jeg bliver tvunget til at efterleve andre menneskers krav, hvis jeg føler, at de pågældende mennesker ikke accepterer mig som den, jeg er. Jeg vil ikke sige, at jeg bliver radikaliseret; men jeg bliver "på tværs", og de krævende mennesker i mine omgivelser får sværere ved at gennemføre deres krav.

5) Jeg accepterer, at du har den holdning, du har :-) :-) :-)

Niels Duus Nielsen, jonas larsen, Aferdita Muja og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Langt de fleste danskere på solkysten er pensionister. De lægger altså en masse penge i det område hvor 90% af befolkningen lever af turisme. På Jyllands vestkyst er vel omkring 75 % af alle turister tyskere. De er yderst velkomne. Ingen vil vel påstå at folk fra Det mellemste Østen er turister i Mjølner Parken vel. Lige nu kommer der masser af østeuropæere som arbejdskraft til DK. De taler ikke dansk. De fleste synes faktisk at de er en gevinst. Masser af vietnamesere, tamiler og kinesere bor og arbejder i DK. Hvor meget de taler dansk ved jeg ikke, men er det et problem? Artikelskriveren har jo scoret kassen på flygtninge i 40 år og fortæller nu at det er regeringens skyld og så selvfølgelig så alle de andre. Jeg synes at flygtningeindustrien tydeligvis selv er godt fedtet ind i den business, som naturligvis går ud på at gøre sig selv uundværlig. Det er da interessant at mennesker, der får hjælp klarer sig dårligt. På masser af arbejdspladser i Europa knokler højtuddannede østeuropæere som uuddannet arbejdskraft for at klare skærene. I DK sender vi folk på danskkurser i årevis. Da vi for nogle år siden ansatte læger fik de intensive dansk kurser på et par måneder. Hvordan kan det lade sig gøre ? Hvorfor ligger folk fra Vietnam over danske børn i snit i skolen, børn fra Sri Lanka lige under danske børns niveau ? Det kan da ikke være på grund af sproget ? Mon ikke det er flygtningearbejderne der har lige lovlig korte arme og fingrene godt nede i kassen, der er det første problem ?

Carsten Hansen

Aferdita Muja

Undertegnede skriver ikke at nogen skal opgive deres sprog.
Men ingen er vel i tvivl om at det er til stor gavn at børnene kan det danske sprog inden skolestart og at voksne kan samme hvis man vil finde fodfæste på arbejdspladsen.

Undertegnede skriver ikke at nogen skal opgive deres hjemlands værdier.
Men ingen er vel i tvivl om at det ikke gavner integrationen hvis piger skal komme hjem lige efter den obligatoriske skoletid og senere (tvangs)giftes med en person fra hjemlandet, men drengene får lov at leve som små konger uden grænser.

Som skrevet , så er integration en to-vejs-opgave.
Den med at ubetinget accept køber jeg ikke.
Folk der tror at ubetinget accept løser alle problemer er , i min optik, naive.

Langt de fleste indvandrere klare sig enten godt eller rimeligt. Og det er så sandelig ikke et dansk problem alene, at en procentdel klare sig aldeles ringe .
Problemerne er komplekse og komplekse problemer løses ikke med èt tiltag.

Aferdita Muja og Vibeke Hansen - Accept af hvad som helst til alle tider er desværre ikke muligt. Det værste eksempel er nok pigeomskæring, der i store dele af Somalia og Egypten synes at være meget udbredt. Selvom det er en del af somaliernes identitet, deres familiehistorie, og selvom deres bedstemødre og mødre hamrer løs på dem for at få dem til at omskære deres døtre, så er det en forbrydelse i Danmark, den groveste form for børnemishandling.
Der er heller ikke nogen accept af manglende danskkunnen, der kræves jo ikke Poul Reumert-diktion eller ODS forfra og bagfra, blot dagligdagsdansk til husbehov, selvom det er trist hvis det er med århusiansk accent. Det er en meget grov fornærmelse, hvis en indvandrer efter 40 år i Danmark ikke kan dansk nok til at komme på plejehjem, det er normalt hverken raketvidenskab eller Kant, der bliver diskuteret der. Det er et klart signal, bøjet i neon, om at vedkommende ikke gider samtalen med danskerne, en afvisning af kontakt. Kan det undre, hvis det ikke mødes med accept?
Mellem sådanne to yderpunkter er der mange andre forhold, hvor de signaler der kommer fra nye medborgere er afgørende, og hvor erkendelsen af, at de ikke er i Lille-Somalia elle Antalya2 er forudsætning for at det kan fungere.

Steffen Gliese

Nej, Lennart Hansen, de piloter, der fløj flyene ind i Pentagon og World Trade Center var prototypen på marginaliserede, skuffede middelklassemænd, der føler, de har gjort, hvad de skulle, men alligevel løber panden imod en mur.
Jeg siger ikke, at deres oplevelse er rigtig, men den er nok til at radikalisere, ligesom hele horden af folk, der har dræbt svenske, amerikanske, franske og andre politikere eller skoleelever eller andre over tid, er blevet det.

Philip B. Johnsen, Niels Duus Nielsen, Aferdita Muja og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Peter Hansen.

Konklusionen er altså at det altid og alene er modtagerlandene der bærer den fulde skyld ?.

Det gælder sikkert også de voldsparate islamister der i dag er blevet anholdt i Bremen.
Ingen grund til at anskue problematikkerne nuanceret; Svaret er som ovenstående !

Carsten Hansen

Virkeligheden er jo den, at vores indvandrere/flygtninge er lige så forskellige som alle mulige andre.

Nogle er udvandret/flygtet fordi de ville væk fra krig og elendighed. Andre fordi de ikke gider religiøs undertrykkelse men foretrækker demokrati og frihed. Andre igen fordi udsigten til fattigdom var uendelig. Osv.

Og det nærliggende spørgsmål til folk der tror at "accept" er den gyldne udvej fra alle problemer nå være : Hvad så med de rigtig mange indvandrere/flygtninge der klare sig rigtig godt; Gør de dette på trods ?
På trods af at de ikke føler sig accepteret eller velkomne ?.

Preben Haagensen, Robert Ørsted-Jensen og Birgitte D Pedersen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Aferdita Muga
Jeg tilslutter mig det mæste af det du sriver. Men min erfaring har bekræftet min viden, der siger at mennesker har ikke forandret sig meget siden oldtiden, Minde dig om biblens førtællinger du kan se at mennesker er det samme idag nogen lunde som dengang. Man skal også vide at man først har afskaffet sult ikke for længe siden, måske blev afskaffet I 70 erne. Og der mangler andre rettigheder som ikke er opnået heller ikke I vesten. dette forklarer hvorfor den vestlig menneske ligne stortset det andet fra oldtidden og barbariet. men demokratiet har rådfæstet alligeveI samfundet i ikke voldspolitik, men den verbale vold er ikke forbudt, det er den folk benytter sig af måske de har brug for at få luft, eller lukker folk ude og bestemme I abstraktus.

Birgitte Pedersen,

Du kunne udvide din horisont, hvis du begyndte at grave i Israel/Palæstina konflikten. Jeg begyndte selv at grave for 9 år siden og jeg advarer: jo mere man graver, jo mere lugter det hele af råddenskab.
Problemet er, at når man først har set det (israelsk racisme/nazisme), bliver det lige så en politisk handling at tie som at tale. Der findes ikke nogen uskyld. Uanset hvad (mht. palæstinenserne) så er vi europæere medansvarlige.

Jens Thaarup Nyberg, jonas larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Til Carsten Hansen:
Det er meget relevant (set i lyset af temaet i ovenstående artikel), at du nu bringer på bane, hvad der skal til, for at man klarer sig godt. Mit bud er, udover accept: flid, dygtighed, udholdenhed, tålelige boligforhold, arbejde, og så dette med at møde de rigtige mennesker på det rette tidspunkt.

Tom Sietam:
Du tror måske, at jeg mener, at man skal acceptere alt. Men den accept, jeg talte om, var den form for accept, man kan forvente ved det første møde mellem to eller flere mennesker, og som fortsætter, indtil den ene ser, at én af de andre siger eller gør noget, der er uacceptabelt.
Så vil der som regel opstå et skænderi; eller også fjerner man sig fra hinanden.
Men hvis man er tvunget til at omgås hinanden i det daglige, må man på et tidspunkt gøre noget, for at nærme sig hinanden igen. Ellers vil en adfærdsændring aldrig finde sted.
Man skal selvfølgelig ikke acceptere alt; og da slet ikke kriminalitet.
Men jeg tror, at jeg, hvis jeg f.eks. var fængselsbetjent eller forsvarsadvokat, som udgangspunkt ville forsøge at udvise accept ved det første møde med en indsat eller en klient, og blive ved med dette, så længe de ikke generede mig.
Når jeg møder mennesker, som jeg aldrig har talt med før, kan jeg ikke vide, om de mishandler deres børn, distribuerer ulovlige humørpiller, eller sælger sig selv til sugar daddies (- jeg accepterer ingen af disse handlinger), men som hovedregel udviser jeg accept ved det første møde med mennesker, som jeg aldrig har talt med før. Det kan vise sig at blive et udbytterigt bekendtskab; men det kan også vise sig at være et "goddag og farvel".
Der er nok blevet øget interaktion mellem mennesker (men ikke nødvendigvis bedre interaktion), hvilket medfører flere førstegangsmøder, og større sandsynlighed for, at førtegangsmøder udarter sig uheldigt, eller lige frem medfører krænkelser eller lovbrud. Jeg ved ikke, hvad man kan gøre ved dette, udover at smide lovbryderne i kachotten, som man altid har gjort.

Carsten Hansen

Virkeligheden er at vi alle i hverdagen møder en masse indvandrere /flygtninge der er ganske tilfredse med at være kommet til vores land.
Virkeligheden er også, at andre lande f.eks Sverige og Tyskland har præcis de samme problemer med integration selvom "tonen" og den politiske "accept" har været og er af anden beskaffenhed end i Danmark. I disse lande har der ikke været partier med samme indflydelse som DF eller med nær samme retorik som DF.
Virkeligheden er ligeledes at der er Europæiske lande med lovgivning der er endnu skrappere end den danske, f.eks Frankrig med forbud mod Burka i det offentlige rum og forbud mod religiøse symboler på skoler.

Og sidst men ikke mindst, så er virkeligheden den, at hvis der fandtes simple løsninger på komplekse problemstillinger, så var der slet ingen problemer overhovedet !

Integration er altid to-vejs.
Når det går galt kan det nogle gange skyldes at samfundet ikke åbner nok op og andre gange fordi indvandrere /flygtninge agerer imod al sund fornuft i forhold til integration; Ja måske slet ikke ønsker det.
Og nogle gange svigter samfundet ved ikke at stille relevante krav.

Steffen Gliese

Der er alt for megen interesse for at placere skyld og alt for lidt interesse for at løse problemer, Carsten Hansen. Samfundet er samfundet, det er godt for nogen, det er et helvede for andre. Nogle oplever så, at de ikke opnår det, de mener, de er blevet lovet. Måske er de ikke dygtige nok, eller også er de bare farveløse og bliver oversete, og nogle affinder sig med det og finder andre svar - som i det gamle fyndord "al mad bliver spist og alle kvinder gift". Men nogle føler sig altså uretfærdigt behandlet, og så kan de finde på at hævne sig på resten af verden, når de ligesom synes at være blevet anbragt med ryggen op med muren uden mulighed for at komme videre.
Måske kan man gøre noget - men de ting, man burde kunne gøre bevæger vi os snarere væk fra end henimod.

Sider