Kommentar

Vores sundhedssystem har brug for placeboeffekten

I stedet for at latterliggøre alternativ behandling bør vi tage det alvorligt, at folk er villige til at betale uhyre summer for opmærksomhed, tæt behandler-patient-relation og helhedsorienteret patienttilgang. Faktorer, der tilsyneladende mangler i det traditionelle danske sundhedssystem
Debat
25. februar 2015

Informations artikelserie om alternativ behandling lægger sig ukritisk i slipstrømmen af en velkendt naturvidenskabelig kritik af en såkaldt manglende effekt af alternative behandlinger. Den tegner det stereotype billedet af en blodsugende kvaksalverindustri, der sælger varm luft til stakler.

Artikelseriens hovedpointe synes at være, at effekten af disse behandlinger kun er noget, folk oplever, hvilket bruges som argument for at tilsidesætte en mere reflekteret analyse af oplevede virkninger og kvaliteter af forskellige behandlingsformer. I en artikel påpeger en forsker endda, at det er et tungt ansvar og et personligt etisk dilemma at vide, at den effekt, folk oplever, ikke kan bevises videnskabeligt.

Produktiv placebo

Måske er det tid til en mere produktiv tilgang til placebobegrebet. Den tanke har man for længst fået i den videnskabelige gruppe Program in Placebo Studies på Harvard Medical School. Her mener man, at det i stigende grad er nødvendigt at forske i konteksten omkring den medicinske behandlingssituation – særligt patient-behandler-forholdet – for bedre at forstå, hvordan og hvorfor medicinsk behandling virker. Man understreger f.eks. vigtigheden af at undersøge, hvordan forestillingsevne, tillid og håb influerer på enhver medicinsk behandling. Målet er med andre ord at studere mere åbent, hvad den mystificerede placebo effekt er.

Gruppen ledes af en professor i medicin og mener, at kombinationen af en medicinsk, samfundsfaglig og humanistisk tilgang til undersøgelsen af placebo gør den i stand til at producere videnskabeligt bevis for effekten af mere uhåndgribelige elementer af medicinsk behandling. En effekt, der eksisterer til trods for, at det traditionelt biomedicinske sundhedssystem anser de sociale aspekter af sundhedspleje og behandling for at være sekundære i forhold til kirurgiske indgreb og farmaceutisk behandling.

Den videnskabelige tilgang til placeboeffekt underkender dermed ikke de effekter, som patienter oplever i en behandling, selv om der ikke umiddelbart er biomedicinsk evidens for dem.

Tværtimod er udgangspunktet på Harvard, at patienternes oplevelse af en effekt skal anerkendes som en væsentlig om end ikke essentiel komponent i enhver medicinsk behandling. Placebo bliver dermed taget alvorligt som en faktor, der bør medtænkes produktivt i ethvert medicinsk behandlingssystem.

Denne produktive tilgang til placebobegrebet skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at det amerikanske sundhedssystem grundet sit kommercielle fundament er tvunget til at fokusere på patienttilfredshed og service på en hel anden måde end det danske. Ikke desto mindre er spørgsmålet, om ikke denne videnskabelige tilgang er relevant for en dansk debat om placebo og alternativ behandling og produktiv for den danske sundhedsøkonomi? For er det konstruktivt at afvise relevansen af en oplevet effekt, bare fordi den forekommer i behandlingssammenhænge, der ikke altid er medicinsk evidens for? Kunne det tænkes, at vi netop ved at stille skarpt på den oplevelse og de kvaliteter, som millioner af mennesker er villige til at betale penge for i det alternative, kunne nærme os nøglen til at forbedre og optimere vores eget statslige system og endelig opnå det patientfokuserede behandlingssystem, som har været målet i Danmark i årevis?

Patienten overses

Det danske sundhedssystem har længe – i hvert fald på diskursivt niveau – haft ’patienten i centrum’ ved tilrettelæggelse af behandlings- og plejeforløb. Men selv om antropologer og etnologer i højere grad bliver inddraget i studier, der skal forbedre oplevelsen for patienter og pårørende på hospitalerne, er der et stykke vej til et sundhedsvæsen, der skaber sammenhængende patientoplevelser i sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.

Problemerne med den aktuelle implementering af idealet om patientfokus er f.eks., at LEAN-baserede patientforløb ofte har en kortsigtet økonomisk besparelse. En oplevet effekt anses ikke som sundhedsøkonomisk rentabel, fordi den netop kun er oplevet, og dens effekt ikke kan bevises nu og her.

Men måske skal vi ikke være så arrogante over for de oplevelser, folk får med alternative behandlinger, og som betyder, at de er villige til at betale uhyre summer for opmærksomhed, tæt behandler-patient-relation og en helhedsorienteret patienttilgang.

Udfordringen for det danske sundhedsvæsen kunne siges at være en komplet manglende interesse for patienters oplevelser, og at de mange ikkemedicinske faktorer i behandlingssituationen ikke tillægges en primær betydning. Præcis samme holdning som artikelserien i Information ukritisk formidler.

En undersøgende artikelserie i Information om alternativ behandling og placebo er i princippet relevant. Herunder ikke mindst belysning af den snyd, der uden tvivl også finder sted i den alternative verden.

Men det nytter ikke at latterliggøre placeboeffekt som falsk, sekundær eller ligegyldig. Snarere er den mest progressive analyse netop den, der stiller skarpt på patientoplevelser og de mange ikkemedicinske faktorer i behandlingssituationen. Allerede i dag anerkendes de for at have stor effekt på, hvor hurtigt og effektivt folk bliver raske, men alligevel medtænkes de lagt fra tilstrækkeligt i det eksisterende system.

Vi kan kun håbe på flere artikler, som forhåbentlig formår at analysere og debattere, hvilke dynamikker der er på spil i den offentlige diskurs om alternativ behandling. Det gælder trods alt folkesundheden.

Laura Hammershøy er sundhedssociolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skye Løfvander

Herhjemme er Peter Gøtzsche mest kendt for sin kritik af medicinalindustrien, men i forbindelse med forskning i placebo henvises der stadig blandt fagfolk til den forståelse, han sammen med Asbjørn Hróbjartsson kom frem på basis af Cochrane-instituttets materiale i de tidlige 00'ere, og som groft kan opsummeres til, at placebos effekt overvejende er psykisk (se fx dansk Wikipedias opslag om placeboeffekten). Det er ikke en forståelse, som legitimerer de alternative behandlingsformer i en udstrækning, som det ofte hævdes er oplagt. Derudover er der alvorlige etiske spørgsmål forbundet med at 'udnytte' placeboeffekten. Det er ikke ligegyldigt, hvorfor en behandling virker! Der findes flere velreflekterede artikler om dette på bl.a. videnskab.dk.
Bortset fra det mener jeg personligt, at der findes vigtige - og ofte oversete - værdier i flere alternative behandlingsformer, men takker min helsefe, for at jeg hverken har haft brug for syntetisk medicin eller alternativ behandling. At sidstnævnte alt for ofte har karakter af 'blodsugende kvaksalverindustri' har jeg desværre set alt for mange eksempler på.