Klumme

Vi, de arbejdsløse uden identitet og værdi

Vi står uden for fællesskabet. Vi dræner statskassen, forstår vi. Som udspekulerede sofapampere griner vi hele vejen til jobcentret og hjem igen med lommer, der bugner af lønmodtagernes hårdt tjente skattekroner
10. marts 2015

Jeg er begyndt at tælle dagene nu. Før var det måneder og så uger, nu er det dage. I min mentale kalender sætter jeg et rødt kryds for hver dag jeg kommer tættere på kanten. Dagpengene udløb for en rum tid siden, og nu er det snart overgangsydelsernes tur. Så bliver jeg kontanthjælpsmodtager. Hvis jeg altså kan få kontanthjælp, fordi jeg for 13 år siden formastede mig til at købe en toværelses andelslejlighed i Københavns Nordvestkvarter. Den bor jeg i øvrigt stadig i, sammen med min kæreste og to børn. I det mindste har vi tag over hovedet.

Det er nu ikke, fordi jeg har haft røven plantet særlig solidt i sofaen. Jeg har både haft deltidsarbejde, været projektansat, haft indtil flere løntilskudsjob, et par virksomhedspraktikker, nogle skribentopgaver, og jeg har netværket, som gjaldt det livet. Men for systemets skarpe blik tæller det ikke, og nu ruster jeg mig til afgrunden. For at være arbejdsløs er at hage sig fast med neglene, lige dér på kanten. Det er at forsøge at holde fast i et flagrende selv, som bliver formet af og kastet rundt i en evig spiral af stigmatisering, skyld og skam.

Der knokles ellers fra politisk hold for at få det til at handle om noget andet. Især økonomi. Vi dræner statskassen, forstår vi. Som udspekulerede sofapampere griner vi hele vejen til jobcentret og hjem igen med lommer, der bugner af lønmodtagernes hårdt tjente skattekroner. Det duer ikke. Det skal kunne betale sig at arbejde.

Det er en effektiv strategi at få arbejdsløshed til at handle om økonomi. Ved at reducere arbejdsløse til et spørgsmål om kroner og ører lukkes øjne og ører for, hvad der reelt er den allerstørste omkostning ved at være arbejdsløs: tabet af identitet og værdi. At være arbejdsløs er et evigt ræs mod og med sig selv, der kræver afsindige mængder af hård hud og en decideret overlevelsesstrategi for i det mindste bare at kunne hage sig fast med neglene. Dér på kanten.

For vi har udviklet et samfund, der med stor succes har iværksat og opretholder en newspeak om det lønarbejdende menneske, som et, der har særlig værdi. Arbejdet er den primære identitetsmarkør. Det er det første, der spørges om til fester og hos frisøren. Det er det, der snakkes om til kaffeaftaler og komsammener. Som arbejdsløs står man uden for fællesskabet.

Selv har jeg alle de umiddelbare forudsætninger for at gøre modstand: Jeg har en lang videregående uddannelse, en akademisk middelklassebaggrund, et godt netværk og en familie, der bakker op. Men jeg kan ikke vriste mig fri.

Jeg kan ikke sidde til en fest eller middag og undgå den underlige lomme af luft og stilhed og flakkende blikke, der kommer, når jeg på det uundgåelige »hvad laver du så?«, siger, at jeg er arbejdsløs. Jeg kan ikke lukke ørerne og øjnene for nyheder om dagpengekommissioner og -reformer eller være ligeglad med politiske kampagner og tænke, at det ikke er mig, det handler om. Jeg kan ikke slippe for stigmatisering, eller at folk synes, jeg klynker. Jeg kan ikke undgå tabet af faglig og personlig selvtillid og -værd.

For den dér newspeak rammer os alle. Vi fodrer alle monsteret. Jeg gør det også selv. Og min familie og venner gør det, når de – på trods af velmenende ord og intentioner – stadig synes, at det er synd for mig, at jeg er arbejdsløs. Der er stadig en marginalisering.

Det er den største konsekvens af arbejdsløsheden. Det er ikke økonomien. Det er det sociale stigma og rollen som udstødt. Det er de omkalfatrende psykiske konsekvenser. Det er skæbnerne og menneskene og måden, vi taler og forholder os til hinanden på.

Af samme grund er den gennemtæskede parole om, at det skal kunne betale sig at arbejde så eklatant ude af trit med virkeligheden. Alle de arbejdsløse, jeg kender – inklusive mig selv – vil give deres højre arm for et job, uagtet løn. Skide være med de famøse 2.000 kroner. Omkostningerne ved ikke at arbejde er simpelthen for store. Glæden ved at have et arbejde er til at tage og føle på.

Mens jeg skriver dette, svømmer medier og newsfeeds over med kritik af Venstres kampagne for et ’moderne kontanthjælpsloft’. Jeg vejrer morgenluft og modstand. Lad os håbe, at det giver genlyd. Også på lang sigt, så neglene kan slippe grebet. Uden at vi falder i afgrunden.

Katrine Arnfred er cand.mag. og skribent.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Petersen
  • Nille Torsen
  • Peter Taitto
  • Tue Romanow
  • Ervin Lazar
  • Claus Høeg
  • Vivi Rindom
  • lars abildgaard
  • Michal Bagger
  • Bo Carlsen
  • Niels Engelsted
  • Anne Eriksen
  • Rasmus Kongshøj
  • Slettet Bruger
  • Torsten Jacobsen
  • Kim Øverup
  • Jens Peter Madsen
  • Katrine Visby
  • Lars Jorgensen
  • Dorte Sørensen
Jørn Petersen, Nille Torsen, Peter Taitto, Tue Romanow, Ervin Lazar, Claus Høeg, Vivi Rindom, lars abildgaard, Michal Bagger, Bo Carlsen, Niels Engelsted, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Slettet Bruger, Torsten Jacobsen, Kim Øverup, Jens Peter Madsen, Katrine Visby, Lars Jorgensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Begrebet arbejdsløs giver ingen mening, alle laver noget, hvadenten de så får understøttelse, løn, kontanthjælp eller andel i partnerens løn for det.
Kun vore nuværende politikere har været så dumme at gøre arbejdsløshed til en identitet - med alle de samfundsmæssige omkostninger, der dagligt kan iagttages.

Elisabeth Andersen, Nille Torsen, Gert Selmer Jensen, Aferdita Muja, Eva Bertram, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Kim Øverup, Bente Petersen, Ervin Lazar, Katrine Visby, Lars Jorgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tak Katrine for din gode klumme. Jeg sidder med min kaffe, avis og endnu en indkaldelse til jobcenteret. Din beskrivelse af "de omkalfatrende psykiske konsekvenser" er skarp, præcis og et tiltrængt skulderklap til dagen og vejen. Mvh Steen

Nille Torsen, Gert Selmer Jensen, Bo Carlsen, Eva Bertram, Niels Engelsted, Anne Eriksen, Lars Jorgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars Jorgensen

Ja, vi kører en hetz mod arbejdsløse og udsatte borger - og muslimer - i vores samfund. Det er på tide at sætte foden ned. Men de borgerlige har for alvor fået det sat den dagsorden og så ført den ind i lovgivningen. Og den nuværende dukke-regering fører i høj grad deres dagsorden og politik videre. Samtidig så er Danmarks Radio og selvfølgelig TV2 meget, meget aktive medspillere i hetzen og den borgerlige retorik. Samtidig så er erhvervslivets tunge drenge og institutioner kun glade for hetzen - de betaler jo direkte for deres lakajer i Liberal Alliance og Cepos mv. Præcist lige som Hitler og Mussolini havde deres intellektuelle. Ikke noget nyt - ikke noget kønt.

Det er de faktorer, som man er oppe imod, hvis man vil gøre noget for at ændre tingene og retorikken. Men det er på høje tid... Vi lever efterhånden i et neo-darwinistisk eller, om man vil et 'soft fascistisk' land, der netop er kendetegnet ved en foragt for svaghed (som om det er en svaghed at være arbejdsløs!). Vi må presse vores politikere og presse vores medier for en anderledes dagsorden.

Lige nu slår retorikken, politikken og den administrative praksis rundt om i kommunerne både familier og børn ned om ikke ihjel. Lige nu drikker Liberal Alliance, Venstre og Cepos champagne med deres stenrige arbejdsgivere, der netop betaler dem for at hetze mod de arbejdsløse og andre udsatte borgere. De Radikale er jo ide- og holdningsmæssigt tættere på Liberal Alliance end man tør drømme om (de har jo også leveret folkene til LA) og deres politiske magt forhindrer systematisk Socialdemokratisk i at føre en mere anstændig politik. Man får nu også det indtryk, at toppen i Socialdemokratiet idag er langt mere blå end røde - husk hvordan partiet systematisk har udryddet venstrefløjen i socialdemokratiet de seneste årtier startende med at få Auken ud af partiet (på de Radikales ordre).

Dette er baggrunden for, at vi har en regering idag, der ikke er borgerlig men fører en borgerlig og hetzende politik. Samtidig (og tag ikke fejl her: den borgerlige regering er også lykkedes med at få blå folk ind på mange vigtige poster i DR og TV2; mens erhvervslivet ejer alle aviserne - formentlig også Information)... Samtidig så synes medierne som regel direkte entusiastiske og begejstrede for at køre på og hetze mere og mere. Det er mildt sagt en skandale og et skandaløst samfund, vi har idag.

Men ligesom i det tidligere Tjekkoslovakiet under kommunismens undertrykkelse så gælder det også her (som Vaclav Havel nogenlunde udtrykte det): Du behøver blot at acceptere det for at være en del af det, for at hjælpe med at legitimere det, fortsætte det og styrke det... Så medmindre du siger fra og bekæmper det kære læser, så er du en del af problemet - ikke en del af løsningen.

Elisabeth Andersen, Birgitte Gøtzsche, Aferdita Muja, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Leif Høybye, Leo Jensen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Michael Bruus anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der kommer et tidspunkt i enhver arejdsløs liv, hvor man bliver træt af at skamme sig.
Jeg er for længst røget ud over den kant.
Jeg skammer mig ikke længere.

For et par dage siden oplevede jeg igen arbejdsløsheden være genstand for erklæret og erkendt misundelse. Misunderen var en 'hamster', som sprinter rundt for at tjene penge til det hus, han købte da boblen var stor, og som vil koste en personlig gæld på en lille mill. hvis det skal sælges. Og et gifantisk personligt nederlag.

Det er skide synd for alle de mennesker, der løber og løber og løber,
men istedet for at sparke opad,
sparker de endnu hårdere nedad.
Det ændrer ingenting at sparke på de magtesløse. Kun smerter i foden, der sparker.

Philip B. Johnsen, Martin Madsen, Elisabeth Andersen, randi christiansen, Nille Torsen, Tue Romanow, Birgitte Gøtzsche, Dorthe Jørgensen, Vivi Rindom, lars abildgaard, Bo Carlsen, Eva Bertram, Niels Engelsted, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Kim Øverup, Leif Høybye, Lars Jorgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I forlængelse af lars Jørgensens indlæg vil jeg godt udtrykke min ærgrelse over, at Information for efterhånden mange år siden ophørte med at være medarbejderejet.

Helmut R., Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Jens Peter Madsen

Tak for klummen Katrine. Den er vigtig - for når nogen af de ramte tager bladet fra munden og fortælle historier om, hvordan det er og hvordan det føles, så får vi også taget brodden af skyldfølelsen. Jeg har aldrig været ramt af "job"løshed, men jeg har med respekt og anerkendelse betalt mit akassebidrag og skat i mere end 40 år for at andre som blev ramt ikke skulle føle skyld eller skam. Den nuværende politiske kampagne "mod" de jobløse ødelægger enorme ressourcer af kvalificeret arbejdskraft, som gerne vil og som Danmark faktisk også hare brug for nu og fremover.
Jeg husker en tid, hvor der var et ideal i det danske folketing om, at man ikke førte politik på enkelte personer og gruppers bekostning - det synes mange politikere helt at have glemt i dag.
Tak for din personlige historie - jeg håber at mange flere får modet til at fortælle deres - jeg tror også vi er mange som gerne lytter.

Elisabeth Andersen, randi christiansen, Gert Selmer Jensen, Lilli Wendt, Birgitte Gøtzsche, lars abildgaard, Eva Bertram, Niels Engelsted, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jo, vist er vi mange der gerne lytter til hinandens genkendelige historier. Spørgsmålet er om andre, ikke mindst folk med indflydelse, lytter med - eller om de befinder sig i deres egen verden? Vi lever jo i et fragmenteret samfund og ser ikke længere det samme i tv. Flere og flere ser fx slet ikke tv og i de store bredtfavnende produktioner, som fx. Badehotellet, spiller arbejdsløshed ikke den ringeste rolle.

Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Eva Bertram, Rasmus Kongshøj, Michael Bruus, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Den nye voksende klasse, prekariatet.
En blanding af arbejdsløse, løstansatte, projekt-ansatte, folk på deltid, og folk der ryger ud og ind af midlertidige jobs.
Det er en stigende tendens i Europa hvor det globale arbejdsmarked presser lønninger og arbejdsforhold.
Politkerne er nødt til at forholde sig til det usikre arbejdsmarked. Den gamle parole om at "det skal kunne betale sig at arbejde" løser ikke problemerne. Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde, og det gør det også.
Men at stigmatisere en gruppe, og gøre dem til syndebukke for et forandret arbejdsmarked, er unfair.

http://politiken.dk/indland/politik/skyggekabinettet/ECE2423063/klapstol...

Professor Guy Standing

Gert Selmer Jensen, Lilli Wendt, lars abildgaard, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Jeg deler til fulde Søren Kristensen sortsyn og er helt overbevist om at vores politiker ikke kan råbes op.

”Selvmord har været på retur siden ca. 1980 i vores del af verden. Den over 30 år lange faldende trend i antallet af danske selvmord sluttede imidlertid brat i 2007 for mændenes vedkommende. Her ramte mænds selvmord en all-time bund på 413 selvmord.”

”Ifølge de seneste tal (2012) er danske mænds årlige selvmord steget 24% siden 2007, mens kvinders selvmord ligger stabilt. Disse ligger på et meget lavere niveau, givetvis af biologiske årsager. Selvmord har altid primært været en mande-ting.”

”Hvad er årsagen til de stigende selvmord? Krisen, vil nogen hævde. Uden tvivl - men mon ikke de også er et tegn på, at samfundet generelt har ændret sig til et intolerant og mindre frit samfund? Det er jo kendt, at selvmordsraterne var højere i den gamle ufrie østblok i forhold til i Vesteuropa.”

https://www.180grader.dk/Krimi/lykkelige-danmark-selvmord-stiger-igen-nu...

Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Jeg har den største forståelse og medfølelse for de tusinder af veluddannede mennesker som Katrine Arnfred samt andre, der er faldet gennem dagpengesystemet og ned i samfundets modbydelige sociale ”massegrav”, hvor man udelukkende lever på samfundets nåde med kontanthjælp og forskellige tillægsydelser som børnepenge og boligsikring, forudsat at man altså ikke ejer noget som helst af værdi som for eksempel Katrines toværelses andelslejlighed i København.

Katrine Arnfred kan ikke engang få kontanthjælp eller andre velfærdsydelser i sin nuværende situation, fordi hun ejer en andelslejlighed, og dèt er på alle måder skammeligt og uretfærdigt, når man tænker på, at blandt andet titusinder af ægtepar i den erhvervsaktive alder uden arbejde, uddannelse og privat ejendom – men også enlige mødre – i dag går rundt og lever en arbejdsfri tilværelse, uden at bidrage med noget som helst til samfundets fælles pengekasse.

Som kontanthjælpsmodtager er du sparket ned i en slamkule af menneskelig ydmygelse, hvor ingen regner dig for noget som helst, ej heller sagsbehandlerne med politisk observans hos Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, fordi vi i dag har skabt et uhyggeligt klasseopdelt samfund i kraft af den økonomiske omfordelingspolitik med overførselsindkomster siden 1976, hvor alt er styret af klare love og regler på det økonomiske velfærdsområde.

Langt de fleste sagsbehandlere på landets jobcentre er i realiteten selv arbejdsløse mennesker, der bare er så heldige, at de som blandt andet HK-kontorassistenter har fået et job, hvor de skal hjælpe andre mennesker til at få arbejde i et land, der på grund af EU og de åbne grænser med fri bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer og serviceydelser, har mistet over 200.000 industriarbejdspladser siden udvidelsen af EU den 1. maj 2004.

Sagsbehandlerne på jobcentrene ser generelt ned på den etniske danske majoritetsbefolkning ud fra en afstumpet betragtning om, at de bare kan tage sig grundigt sammen og søge alverdens job, der i realiteten ikke eksisterer andet end på daglejerbasis som i gamle dage, når havnearbejderne stillede op om morgenen i håb om, at de kunne tjene en dagløn hjem til familien ved at laste eller losse et skib, og derfor oplever mennesker som Katrine Arnfred ganske rigtigt et voldsomt tab af identitet og værdighed.

Derimod er du meget bedre stillet socialt og økonomisk, hvis du kommer hertil som påstået flygtning eller familiesammenført indvandrer fra alverdens fejlslagne stater, for så bliver du pr. automatik betragtet som et stakkels offer for krig og kaos, der på grund af traumatiske oplevelser i hjemlandet ikke umiddelbart kan arbejde, og du har naturligvis retskrav på nærmest fra dag 1, at få en 4-værelses lejlighed med toilet og bad, økonomisk integrationshjælp samt velfærdsydelser til din livsforsørgelse på linje med den etniske danske majoritetsbefolkning.

Når et ægtepar på kontanthjælp med tre børn i dag kan modtage 454.215,00 kroner om året fra staten, inklusive diverse sociale ydelser, uden at yde noget som helst til gengæld, alt imens en Katrine Arnfred rent ud sagt kan få en røv at trutte i, fordi hun ejer en lille andelslejlighed, ja, så er der grundlæggende noget helt galt med det politiske system og tankegangen herhjemme, når vi taler om begreber som etik, moral, lighed, retfærdighed og menneskelig empati.

Hvorfor protesterer venstrefløjens aktivister ikke over det i gaderne?

Samtlige politikere fra venstre til højre i Folketinget bærer imidlertid ansvaret for en uretfærdig økonomisk omfordelingspolitik siden indførelsen af overførselsindkomsterne i 1976, hvor man gennem brug af love og regler har opdelt befolkningen i alle mulige ”kasser” som blandt andet gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke regnes for noget som helst i socialrådgivernes og jobformidlernes øjne, hvorimod du som dagpengemodtager og fagforeningsmedlem er lidt bedre stillet.

Ikke desto mindre får vi aldrig nogensinde ændret på den uretfærdige behandling af trængte kontanthjælpsmodtagere som Katrine Arnfred, så længe vi ikke overgår til en individuel sagsbehandling af borgernes økonomiske behov for hjælp, som man gjorde det med den gældende sociallovgivning før indførelsen af bistandslovgivningen i 1976, der i 1994 blev til ændret til det syge begreb ”overførselsindkomster”.

Men lad være med ensidigt og løgnagtigt, at give den politiske højrefløj skylden for den fejlslagne udviklede velfærdspolitik gennem de sidste 40 år al den stund, at dette projekt i høj grad er skabt af venstrefløjens folkesocialister og kommunister, der lukrerer højt og flot på de hundredtusinder af arbejdsløse mennesker i den erhvervsaktive alder, der lever på statens nåde gennem overførselsindkomster fra andre menneskers indtjening på det private arbejdsmarked.

Det er nemlig venstrefløjens mange vælgere, der som offentlige ansatte i blandt andet socialforvaltningerne og jobcentrene, putter alverdens borgere ned i de mange forskellige ”kasser”, og for det stykke arbejde er de sikret godt fast job med overenskomstmæssig løn, ferie og pension, så de aldrig nogensinde selv kommer til at opleve, hvordan det er at leve på statens nåde i samfundets hæslige sociale ”massegrav” uden faglige rettigheder, identitet og værdighed.

Alle de politiske partier bærer ansvaret for den førte velfærdspolitik.

Den dag vi indser, at ALLE bidrager blot og alene i kraft af deres eksistens - den dag er vi nået til et værdigt samfund med et anstændigt menneskesyn!

Nille Torsen, Jan Bisp Zarghami, lars abildgaard, Lars Jorgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bente Petersen

Jeg bliver lidt gal i hovedet naar jeg laeser all det der med arbejdsloeshed... og de borgerlige har ondt i roeven .... men naar saa en veluddanet siger, hun vil tage et hvilket somhelst job saa tvivler jeg faktisk om det nu er rightigt?
-
Jeg sagde det samme en gang in 80'erne.. jeg havde vaeret Danida Expert og FN expert, og foer jeg fik min tekniske uddannelse arbejdede jeg paa fabrik ''paa gulvet'' og det er faktisk haardt arbejde.... Jeg havde engang flot sagt til mine boern, jeg kan tage et hvilket some helst job !!!! Og tilfoejet - om det saa er rengoering paa en fabrik ...
-
Saa sagde jeg op paa mit job i USA og kom hjem til DK med penge nok til et par uger... min soen paa 12 aar sagde, hvorfor tager du ikke et rengoeringsjob? Indtil du finder noget andet du hellere vil.... Det var et godt spoergsmaal og kraevede et aerligt svar... og det aerlige svar fik han efter nogle minutter.
''Fordi naar jeg skal vaere helt aerlig, saa synes jeg det er for lavt ... for mig med min uddannelse og erfaring... kan ikke rigtigt konfrontere det ... hm !!!! Saa sagde den her 12 aarige....
''ja men det er da aerligt arbejde... du goer et job og du faar penge for det... hvad er der galt ved det?''
Pause.... det er der ikke noget galt ved. ... Saa enkelt er det, det er aerligt arbejde... aerligt tjente penge... saa naeste dag, da han var i skole, ringede jeg til et rengoerings firma og fik mit foerste rengoeringsjob ...... hen ad vejen fik jeg et til og det var nok til at jeg kunne klare mig oekonomisk ... og jeg maa indroemme, jeg var meget stolt af mig selv..... at vinde over min egen smaaborgelige indstilling er een ting, at finde ud af at det at goere rent er en kunst - der er teknik i det... jeg blev stolt af det jeg gjorde, jeg gjorde det godt... og da jeg fandt noget, der var lidt mere inden for min faglige expertise og uddannelse... og sagde farvel til rengoeringen... saa fik jeg at vide at de to steder var godt kede af at skulle af med mig ..... for hun gjorde et godt stykke arbejde, vi ku li den maade hun gjorde rent paa.
-
Der var een dag paa vej fra regoeringen, jeg sad i bussen og var bare glad... glad ved at fra nu af ved jeg jeg vil altid kunne klare mig - - lige meget hvad. Saadan en bevidsthed er meget vaerd.
-
Og siden da, har jeg haft mange gode job og nu er jeg paa folkepension og savner ikke nogen af mine tidligere jobs... eller "at have et arbejde" - jeg har susende travlt med at leve og studere og kommentere ;-) og sige min mening og hjaelpe Enhedslistens sundhedsudvalg - og protestere mod vores regerings meget daarlige udenrigspolitik !!!!
-
BASTA !

Philip B. Johnsen, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Katrine Arnfreds indlæg er et fint eksempel på en farlig tendens i vores samfund, normen om at man henter sin identitet fra sit lønarbejde,og at man følgelig ikke er "noget", hvis man ikke har et lønarbejde.

Det er farligt på den måde at udlicitere sit selvbillede, og så oven i købet når det sker til et arbejdsmarked, der er bedøvende ligeglad med individer. Det er en meget stor magt, man på den måde overlader til andre.

Det er også en forsimplet tilgang til livet at definere sig selv og andre gennem lønarbejde, for en person indeholder meget mere end det.

Elisabeth Andersen, Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen, Tue Romanow, Steffen Gliese, lars abildgaard, Kim Øverup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der har altid været "tendenser", arbejdet er bare røget op af skalaen - du har uddannelse, udseende, familiebaggrund, normalitet og sundhed osv.
Hvem er ligeglade, fremmedgjorte og mistroiske?
Mange bliver det, svært at sætte fingeren på præcist hvordan - men økonomi, samfundsnormer og politik, medier og travlhed i en stor blanding gør det sværere at være det man ønsker, nemlig et ansvarsfuldt, kærligt menneske sammen med andre med samme hensigt.

Katrine, jeg håber du får skabt et liv med substans og uden skam. Godt du ikke dukker dig. Måske får du ikke lige med det første et lønarbejde, men så kan du gå ind i nogle sammenhænge, hvor du har lyst til at lægge nogle kræfter? Har selv prøvet turen http://www.information.dk/85338

Herman Hansen

Jeg har arbejdet og betalt skat i over 35 år. Med glæde. Jeg har aldrig følt mig snydt på nogen som helst måde. Jeg har altid følt en dyb solidaritet for dem som har behov. Det kan godt være, der findes mennesker derude som Løkke, som mener det kun gælder om, at rage til sig. Men der findes rigtig rigtig mange, som mener noget andet.

Det gør stort set halvdelen af den danske befolkning gennem solidaritet og sammenhold som rygrad for det som er de danske kerneværdier.

Om Løkke vinder valget eller ej betyder ikke en skid. For de danske værdige er faste og stærke og det får hverken Løkke eller det selvcentrerede middelalder parti Venstre lov til på nogen måde, at lave om på.

Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Måske Løkke og skulle læse lidt børne lyrik, Alfons Aaberg "HAN SLOG EN DER VAR MINDRE END HAM SELV".

Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det bizarre er, at vore politikere gang på gang afskaffer de systemer, der faktisk virker. Således var dagpengesystemet som skabt til det nye arbejdsmarked med projektansættelser og sæsonarbejde.

Anne Eriksen, Nille Torsen, Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Ja, det er i sandheden virkelig bizar. Flex security modellen var/er noget nær perfekt for alle parter. Men som på så mange andre områder skal der "innoveres" for innovationens skyld og udvises vilje til handling. Ligegyldigt, hvor meningsløs det er. Det er det som Løkke kalder "moderne"

Min læge ringede for at høre om hvorfor han skulle komme, og da han hørte at jeg ikke havde arbejde, lød spørgsmålet;

Nu må du ikke misforstå mig, men; Er du et rigtig menneske?

Jeg skal lige sige at han var dygtig, og meget sød, men som forkert menneske er min vurdering jo ikke meget værd.

Hvad han mente med spørgsmålet, efter refleksion, var nok mere i retning af om jeg var handicappet - men det synes jeg egentlig gør det værre

Torben Nielsen, Karsten Aaen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Jeg skal gøre opmærksom på, at man som familiesammenført til Danmark skal forsørges af sin ægtefælle, sin danske mand eller sin danske kone. Derfor er der indført at man skal have en sikkerheds-stillelse på 50.000 kr. hvis man som dansk mand eller dansk kvinde skal have f.eks. sin filipinske, vietnamesiske eller thailandske eller brasilianske kone til Danmark.

Og desuden skal jeg gøre opmærksom på, at man i dag altså skal i aktivering og arbejde for sin kontanthjælp! Sådan er loven! Også for de syriske flygtninge, der kommer til DK! Og flygtninge i DK skal altså deltage i de aktiviteter ift. integrationen som kommunen opstiller, bl.a. sprogskole, jobpraktik mm. og m.fl. Og hvor mange syriske eller andre flygtninge med to voksne og tre børn på 10, 5 og 1 år er der lige i DK? pt....

Og fra cirka 1976 til 1982 eller 1986 måske kunne man ved at henvende sig på kommunens socialkontor faktisk få en individuel sagsbehandling, f.eks. kunne man få økonomisk hjælp til at klare sig i et halvt års tid eller et års tid, hvis man f.eks. blev skilt eller hvis man mistede sit arbejde. Så kunne man få økonomisk hjælp, dvs. man kunne få økonomisk støtte til forsikring, a-kasse, el, gas, vand, husleje mm. Engang i 1980erne mener jeg det var, så lavede den daværende VK-regering det her om, så man ikke længere kunne få støtte til alt det, hvis man f.eks. var på socialhjælp eller bistandshjælp. (som det hed dengang).

Og pænt nej tak til hvordan det var 1976, hvor sognerådene bestemte...at hjælpen gik de til de som var værdige...og de som var uværdige fik ingen hjælp....Det som nu afdøde Svend Auken har kaldt for almuesindet....

Philip B. Johnsen, Anne Eriksen, Peter Taitto, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ift. Bente Petersens fine indlæg har jeg det at sige:

Det er nok korrekt at man lige mentalt skal vende det engang det med rengøring. Men jeg ved også, at i dag arbejder man i takt 160 eller takt 200. Og det betyder, at man i løbet af en time skal lave arbejde som normalt er sat til at vare to timer. Eller sagt på en anden måde: På en time skal du lave to timers arbejde. Og det betyder altså at du skal arbejde hurtigere end du skal i 1980erne.

Og i dag kan du ikke få supplerende dagpenge i mere end cirka 30 eller 32 uger; ligesom i 1980erne? er rengøringsarbejde i dag altså mest deltidsarbejde. Og i 1980erne mener jeg man kun skulle arbejde 3 måneder eller 6 måneder for at genoptjene retten til dagpenge. En anden ting er pengene; i dag skal man tjene mindst 22.000 kr. (mener jeg) for at få ret til at få max. dagpenge, de cirka 17.000 kr. pr. måned. Også dette forhindrer mange danskere! i at tage f.eks. rengørings-arbejde....

Philip B. Johnsen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Nille Torsen, Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, Peter Taitto og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Når nogen så starter med at spørge til hvad man laver, kan man jo passende svare:" Jo tak! Jeg håber også, at du har det godt!" Uanset om man har arbejde eller ej.

Har man overskud kan man jo starte en belæring om høflig og respektfuld adfærd.

randi christiansen

randi christiansen
12. marts, 2015 - 14:06
Vi er havnet i den groteske situation, at en socialdemokratisk !!! finansminister og co over natten - som kronen på værket? - udnævner dk til et konkurrencesamfund. Med den underliggende 'argumentation' at sådan er det jo - at den globale konkurrence er et uundgåeligt vilkår, som man må underlægge sig. Vælgerne køber præmissen, og sælger dermed sig selv til den 1% og co's stadig mere mafiøse metoder.

Vi sidder i saksen, vi er solgt til kapitalistisk kannibalisme, privatprofitering er ophøjet til gud, dansen om guldkalven eskalerer med eksponentiel hast, og er således tilsvarende vanskelig at standse - et løbsk tog. Hvordan ændre kursen? Hvor begyndte afsporingen? Med syndefaldet? Således at situationen nu er den, at det er et spørgsmål om at videreudvikle underliggende bevidsthed til et mere oplyst og indsigtsfuldt niveau, så vi, fællesskabet, kan forsvare os mod den junglelovsdynamik, som selv sos' erne åbenbart finder det uundgåeligt, måske ligefrem passende, at underlægge sig. Det totale værdiudsalg. Dumt og/eller korrupt?

Omstilling er nødvendig - det indser trods alt stadig flere, men i det omfang ondets rod ikke er identificeret, er den tilsvarende vanskelig at fjerne = omstille. Første skridt til forbedring er derfor (selv)erkendelse.

Kan der virkelig stadig være tvivl, om hvorvidt nuværende system - samfundet, hvor der konkurreres om overlevelsesressourcer og hvor de med startpakkefordel, den 1% og co, ikke engang betaler ressourcekostprisen - har spillet miljø-og socioøkonomisk fallit? Nej, og altså er det her, ubalancernes oprindelse, ondets rod, skal findes, skal identificeres. I og med man anerkender og underlægger sig konkurrencesamfundets præmis som uundgåelig, undlader man dermed samtidig et opgør med ondets rod. Ikke troværdigt, og ikke i fællesskabets interesse.

Og derfor har vi nu den store udfordring at designe et nyt, miljø-og socioøkonomisk bæredygtigt system, i hvilket det vil være klogt at respektere planetens cirkulære økonomi. Det er min påstand, at den respekt er en absolut forudsætning for succes. Forhåbentlig udvikler den igangværende designproces sig i den rigtige retning og i tide.

Karsten Aaen
"Og fra cirka 1976 til 1982 eller 1986 måske kunne man ved at henvende sig på kommunens socialkontor faktisk få en individuel sagsbehandling, f.eks. kunne man få økonomisk hjælp til at klare sig i et halvt års tid eller et års tid, hvis man f.eks. blev skilt eller hvis man mistede sit arbejde. Så kunne man få økonomisk hjælp, dvs. man kunne få økonomisk støtte til forsikring, a-kasse, el, gas, vand, husleje mm"
Ja Ja,
Prøvede det selv. Havde et hus. Pengene blev betalt tilbage til kommunen.

Steffen Gliese

Det økonomiske kredsløb! Der tales fra politikernes og erhvervslivet om penge, som om de ryger i makulatoren efter brug; men de cirkulerer jo i samfundet, og derfor handler det om fordeling af velstanden dag for dag.

Anna Sørensen

OM AT SKABE NYE JOBMULIGHEDER ;o)
Som langtidsledig, inden jeg var så heldig at få et seniorjob-tilbud fra staten (TAK!!), så var min løsning på min fastlåste ledighed at tænke i nye jobmuligheder, se hvor der er et behov i samfundet for det jeg kan tilbyde og gradvist bygge et helt nyt job op.
Og VIGTIGT: Det handler ikke om 'kan eller vil', men derimod samfundets manglende evne til at tilbyde alle et job = dermed en plads i fællesskabet.
Jeg har hørt Obama sige det, som nærmest den eneste, i hvert ikke hørt nogen dansk politiker??
"Vi skal dele det arbejde, der er".
Det er jo indlysende!! Hvor knokler nogen 60 timer om ugen, mens andre går ledig....
TAK for supergod artikel til Katrine Arnfred!!

randi christiansen

Problemet med arbejdsdeling er lønfordelingsnøglen - vi vil ikke have working poor. Hele den groteske samtale om at underminere eksistensminimale overførselsindkomster i stedet for at hæve mindstelønningerne, viser hvor langt, man er fra en fornuftig løn-og arbejdsdeling model. Og sålænge østeuropæere og andre, som ikke deler danske leveudgifter, tillades at fungere som løntrykkere på det danske arbejdsmarked, er der åbenbart ikke noget incitament til at ændre på forholdene.