Kronik

Brugere af alternativ behandling er langtfra godtroende tosser

Det giver ingen mening at bruge den konventionelle lægevidenskabs målestok til at måle nytten af alternativ behandling. Gør man det, fremstår behandlerne som kvaksalvere og brugerne som uvidende. Lytter man i stedet til brugerne, opdager man, at de er sig meget bevidste om rækkevidden af behandlingen
Det giver ingen mening at bruge den konventionelle lægevidenskabs målestok til at måle nytten af alternativ behandling. Gør man det, fremstår behandlerne som kvaksalvere og brugerne som uvidende. Lytter man i stedet til brugerne, opdager man, at de er sig meget bevidste om rækkevidden af behandlingen

Ditte Ahlgren

2. marts 2015

En »tømmermandsmorgen« i samtale med »en gruppe venner i et sommerhus« får journalist Christian Bennike ideen til en artikelserie om alternativ behandling. Serien er netop afsluttet her på Informations sider. At ville kaste mere lys over alternativ behandling er et prisværdigt initiativ. Men desværre kommer artikelserien aldrig rigtig i gang med at stille nogle af alle de spørgsmål om alternativ behandling, det kunne være interessant at få svar på. Faktisk kan budskabet aflæses allerede i introen til serien. Her konstaterer journalisten, at alternativ behandling har »manglende effekt«, fordi »ingen har bevist, at alternativ behandling virker bedre end placebo«. Efterhånden får man en stærk fornemmelse af, at de angivelige »kendsgerninger«, der fremsættes i artiklerne, egentlig mest er et udtryk for journalistens egne personlige holdninger.

»Alternativ behandling virker ikke«, er den tese, som forfølges i artikelserien, og ikke meget andet.

Håndbold med fodboldregler

I den første artikel er det forskerne, der står for skud. Billedet, der her tegnes af den videnskabelige forskning på området, er dog bemærkelsesværdigt entydigt. F.eks. forklarer professor Helle Johannessen, Syddansk Universitet, at al forskning i effekt af alternativ behandling grundlæggende kommer til samme konklusion: Nemlig at der ikke kan påvises nogen »specifik effekt«, andet end »placebo«. Det vil sige forhold, som ikke direkte har noget med behandlingen selv at gøre, men alene med omstændighederne omkring behandlingen, f.eks. patientens overbevisning om, at behandlingen virker.

Det er imidlertid vigtigt at forstå, at begrebet ’effekt’ har en helt specifik betydning inden for lægevidenskaben. En betydning, det kan være vanskeligt at overføre direkte til alternativ behandling.

I et forsøg, hvor det f.eks. er effekten af en ny type hovedpinemedicin, der skal afgøres, testes den aktive medicin ved at give den til den ene halvdel af forsøgspersonerne, mens den anden halvdel får placebo, ’snydebehandling’, f.eks. kalktabletter.

Ideelt set ved ingen i forsøget, hverken testpersoner eller læger, hvem der får hvilke tabletter. For at påvise en effekt af den aktive behandling skal forskellen i effekten mellem de to behandlinger være signifikant bedre i den aktive behandlings favør. På den måde kan det nemlig sandsynliggøres, at medicinen har en effekt, uafhængig af omstændighederne omkring selve behandlingen. Den smertestillende medicin skal jo helst virke, uanset om patienten tror på behandlingen eller ej, eller om lægen f.eks. virker tillidsvækkende eller ikke for lige netop denne patient.

Ikke desto mindre medfører disse krav til effektmåling, at menneskelig interaktion bliver en slags unødig støj, der forstyrrer indtrykket af, om behandlingen har effekt eller ej. Det er derfor, det ikke altid er ligetil at anvende den etablerede behandlings målemetoder på alternativ behandling – i hvert fald ikke ved den type behandling, hvor det netop er den menneskelige interaktion, der udgør kernen i behandlingen, og som derfor ikke bare kan fjernes som ’forstyrrende støj’.

At bedømme effekten af en behandling, som f.eks. massage, kinesiologi eller healing, på hovedpinepillens præmisser bliver lidt ligesom at forsøge at dømme en håndboldkamp ud fra reglerne i fodbold. Vores målestok for bedømmelse af alternativ behandlings effekt må afpasses efter formålet. Men netop denne indsigt bliver aldrig grundlag for artikelseriens konklusioner.

Se med brugernes øjne

Ud over den forskning, der henvises til i artikelserien, findes der videnskabelig forskning om alternativ behandling, der tager udgangspunkt i brugernes egne erfaringer, og hvor billedet er betragteligt mere nuanceret.

I min egen forskning har jeg selv fulgt kræftpatienter i en periode på op til to år med interview og i forbindelse med behandling på hospital og hos alternativ behandler.

Allerførst er det vigtigt at slå fast, at når det gælder kræftpatienter, bruges alternativ behandling for langt det største flertal sammen med etableret behandling – ikke i stedet for. Det viser både den internationale forskning og min egen. Der er altså ikke meget, der tyder på, at kræftpatienter vælger etableret behandling fra og derfor ikke får tilstrækkelig behandling i det etablerede system.

Når kræftpatienter selv får lov at fortælle om deres erfaringer, er det et både komplekst og langt fra entydigt billede af alternativ behandling, der tegner sig. De fleste har ingen illusioner om at blive helbredt for kræft i klinisk forstand, men kan have mange andre grunde til at opsøge alternativ behandling.

For nogle kan det være for at afhjælpe bivirkninger af den etablerede behandling. For andre kan det være for at understøtte hospitalets kræftbehandling og kroppens eget arbejde med at bekæmpe kræften. Nogle finder afslapning, velvære og et pusterum fra en hverdag, måske præget af smerter, bivirkninger eller sorg over at skulle sige farvel til sine kære.

Endelig kan alternativ behandling også repræsentere et håb om at blive helbredt for kræften. Måske er det endda det håb, der er den indledende motivation for at opsøge alternativ behandling. Og det selv om behandleren hverken i begyndelsen eller senere i behandlingsforløbet stiller i udsigt at kunne helbrede sygdommen.

I grunden er det ikke særlig mystisk. Det samme håb kan patienten knytte til en etableret behandling, også selv om lægen har sagt, at kræften ikke kan helbredes, og der nu kun kan tilbydes livsforlængende og smertelindrende behandling.

Men selv om det for nogle kræftpatienter kan være håbet om helbredelse, der motiverer til at opsøge alternativ behandling, kan det være, at behandlingen undervejs får en anden betydning, f.eks. at den hjælper til at give ro og afklarethed i den sidste tid i livet.

Intet bondefangeri

I artikelserien fremstilles alternative behandlere, som nogle, der udnytter godtroende individers uvidenhed og udsatte position. Brugerne bliver snydt.

Min konklusion er den modsatte: Nemlig at brugere af alternativ behandling udmærket ved, hvad de gør, og hvad de kan forvente sig af behandlingen. Ét står også klart. Nemlig at begrebet placebo, der spiller en så afgørende rolle i artikelserien, har en meget begrænset betydning i de kræftpatienters beretninger, som jeg har fået indblik i gennem min forskning. Den måde at tale om behandling på, ud fra begreberne ’specifik effekt’ og ’placebo’, der dominerer i den etablerede lægevidenskabs tilgang til behandling, og som journalisten ukritisk gør til sin egen, er ikke central i brugeres egne beretninger om alternativ behandling.

Hvis Information en anden gang vil skrive om alternativ behandling, vil jeg foreslå, at journalisten tager udgangspunkt i brugernes erfaringer, i stedet for sin egne fordomme.

Anita Ulrich er antropolog og ph.d.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Knudsen
  • Carsten Søndergaard
  • Henrik Christensen
  • Ingrid Uma
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Anne Eriksen
  • Lotte Evron
Lars Knudsen, Carsten Søndergaard, Henrik Christensen, Ingrid Uma, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Anne Eriksen og Lotte Evron anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Alternativ behandling er mange ting og at foregive, at alternative behandlere som flest er seriøse mennesker, der ved hvad de laver er nok at strække den alternative behandling lige lidt længere end det kan holde til.... På den anden side er der og så virkeligt seriøse tiltag som det betaler sig at reklamere for som http://tidslerne.dk/

Jens Christian Wulff

@poul Solrart.
Hvis ovenstående er din hovedkonklusion efter at have læst artiklen, bør du tilslutte dig den omtalte journalists hold. Forudfattet og uvidenskabelig!!

Glad for at se at der kon svar på nogle meget ulødige tidligere artikler. Måske man kunne gøre det til praksis at angive kilder (som i akademisk standard).

Der er to aspekter som jeg som akupunktør, og kinesisk urtebehandler gerne vil kommentere på:
1. Kinesisk medicin (akupunktur, urter og massage) har været en del af akademisk studie i Kina. (Acupuncture and Chinese Medicine: Roots of Modern Practice
By Charles Buck), hvor der var en stærk tradition for at offenliggøre casehistories for at debatere mulig effekt og efficacy. Ser man på Kina i dag, er det måske kulturel ignorance and man tror at man på hospitaler tilbyder Traditionel Kinesisk Medicin, på lige fod med vestlig behandling. Intet national lægesystem ville støtte at man spilder landets og borgernes penge hvis man ikke ved at det virker.

2. Debatten omkring placebo, bliver ofte taget frem i lyset, og som bliver nævnt i denne artikel, og hægtet på ideen om at alternative behandlinger kun virker hvis man tror på det. Personligt har jeg set at nogle af de mest effektive behandlinger jeg har udført, har været på patienter som var mistænksomme. Et af de mest slående tilfælde var en patient, som er professor i anatomi. Hun havde i 7 år lidt af kroniske smerter i venstre side, som lægerne ikke havde kunne forklare. Under behandling med akupunktur var hun meget skeptisk overfor nålene, og var ikke mindre begejstret overfor efterfølgende massage. Og behandlingen blev i meget konkrete vendinger fordømt. Ikke destro mindre, var hun 2 dage senere smertefri for første gang i 7 år, og det er hun stadig 9 år senere.

Kinesisk medicin er ikke udelukkende udviklet at folk skal føle at der er omsorg for dem, men fordi vi ser i klinisk praksis at der er en virkning.

Ingrid Uma, Karen Grue, David Zennaro og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

@Jens Wulff
Du mener måske, at jeg skulle have spurgt min livscoach tilråds inden, at jeg skrev en kommentar... HÆ HÆ HA HA hæ hæ .....

David Zennaro

Tak for dette indspark til en artikelserie, som jeg var meget skuffet over, fordi det netop virkede, som om dens formål alene var at "bevise" journalistens fordomme. Desværre var der heller ingen refleksion over lægevidenskabens begrænsninger. Lægevidenskaben vil så gerne være naturvidenskabelig og for tiden kører den frem med evidens. Men realiteten er, at lægerne ofte ikke ved, om noget virker eller ej. At de ofte må prøve sig frem, før de kommer til et positivt resultat. Så accepterer vi, at der selvfølgelig er ting, som lægevidenskaben ikke har forstået endnu. Det ville være fornuftigt at starte på den alternative verden med samme generøsitet.

Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Henrik Christensen, Bodil Waldstrøm, Karen Grue, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

"Brugere af alternativ behandling er langtfra godtroende tosser"

- Det er de langtfra. Alternativ-kunderne er ofte klogere end alverdens læger, sundhedsmyndigheder, biologer, fysikere og kemikere til sammen.

Skulle dette forestille at være forsvarstalen for "alternativ behandling"? Med venner som Anita Ulrich behøver man ingen fjender.

Bo Jørgensen

"Alternativ-kunderne er ofte klogere end alverdens læger, sundhedsmyndigheder, biologer, fysikere og kemikere til sammen".

Dette er udtryk for en religiøs tro, der overstiger summen af katolicismen, protestantismen, islam, hinduisme etc.

Hvor bevist er den videnskabelige bevisførelse af medicin? Her udelades til tider bevidst resultater som ikke støtter det ønskede. Er det så videnskabeligt eller alternativt?

Anders Jensen

Undskyld Anita, men skriver du ikke netop, at alternativ behandling ikke har nogen effekt, men at det er afslapning og personlig kontakt der betyder noget. Reelt er du vist ikke så uenig med journalisten som du giver indtryk af.

Jeg husker tilbage til den tid, hvor Coenzyme Q10 blev anset for at være et "alternativt" middel, som kunne få læger til både at rynke på næsen og fnyse hånligt.
I dag anses Coenzyme Q10 for at være en antioxidant, som findes i cellerne.