Klumme

Dovne Robert, Fattig-Carina og Ustabile Ulla

Danske chefer ser ikke gåpåmod og fleksibilitet, når en ansøger har et kulørt cv med erfaring fra mange brancher; de ser ustabile jobzappere
23. marts 2015

Er det en fordel at kunne tale mange sprog og have flere uddannelser? Er man fleksibel og omstillingsparat, når man har haft mange forskellige job – eller er man ustabil og et dårligt papir?

I min dagligdag i USA er jeg ikke i tvivl om svaret. Her er det utvetydigt en fordel. Især er flersprogede en decideret mangelvare, fordi det i Amerika, ligesom i andre store engelsktalende lande som Australien og Storbritannien, er svært at få mennesker til at lære andet end deres modersmål, som hele verden alligevel taler. Sproglærere brokker sig jævnligt over, at det er overordentligt svært at få unge amerikanere til at interessere sig for selv store og vigtige globale sprog som spansk, fransk, russisk, tysk eller kinesisk.

At have en karriere med mange facetter er til gengæld ret almindeligt i USA. Langt mere end i Danmark. Jeg møder dagligt folk med farverige cv’er, som har foretaget radikale jobskift – nogle af lyst, andre af nød, men resultatet er, at man ofte støder på bankmænd, der har været erhvervsdykkere; taxichauffører, der har arbejdet i it-branchen; advokater, der har haft en karriere ved scenen eller designere, der engang arbejdede i centraladministrationen. For nu at nævne nogle af dem, jeg er stødt på.

Jeg er kommet til at holde ret meget af dette brogede billede og ser derfor med en stigende undren på det danske arbejdsmarked, hvor det synes helt normalt at lave det samme hele livet. Ofte synes det også at være stærkt fremmende for forfremmelser, at man er firmaets mand, der er stabil og aldrig laver fejl, og som stille og roligt arbejder sig op indefra. En helt særegen dansk disciplin, som simpelt hen ikke findes uden for dronningeriget, er at man via annoncer indkalder til festivitas, når man har arbejdet 25, 30 eller 40 år som bogholder, revisor eller sekretær samme sted.

Alt dette tænkte jeg over, da jeg forleden talte med en nær dansk veninde. Hun er eneforsørger til tre børn og har prøvet lidt af hvert i sit arbejdsliv. Hun har to længerevarende uddannelser og behersker flere fremmedsprog. I sine yngre dage har hun også studeret og arbejdet i udlandet. Hendes mantra har altid været ’hellere arbejde end arbejdsløshed – for der skal jo brød på bordet’.

Min veninde er med andre ord Inger Støjbergs drøm – apropos den heftige debat om kontanthjælpen og incitamenterne til at arbejde, der har kørt de seneste uger. Talrige gange har jeg siddet ved køkkenbordet i Københavns indre by, hvor hun bor, og diskuteret præcis det, for hun kunne sagtens have valgt at være på dagpenge i lange perioder. Hun kunne have gået til yoga og været mere sammen med sine børn, men i stedet har hun søgt job som en gal. Hun har været rundt om flere ministerier, arbejdet i administrationsledelsen af en videregående uddannelse, et museum og har også været fastansat på et par medier. For hun kan både administrere og skrive.

I øjeblikket er hun imidlertid jobsøgende igen, fordi hendes seneste midlertidige ansættelse snart udløber. Og forleden var hun så til samtale om et vikariat i en større dansk fagforening. Samtalen forløb som et maraton. Arbejdsgiveren havde lange lister af krav, tænkte situationer, der skulle besvares, og små prøver, der skulle løses. Min veninde har selv erfaring som ene jurist i en mindre fagforening, så hun var ikke ukendt med job-indholdet, men på et tidspunkt fnøs den ene chef, der var med til samtalen: »Nå, så du kan flere fremmedsprog? Ja, her taler vi kun dansk.«

Den anden chef ved samtalen, som havde været i fagforeningen i næsten 30 år, mødte hun efterfølgende tilfældigt til en fest. Det uundgåelige skete – de kom til at tale sammen. Her lod han hende forstå, at han havde sine bekymringer over, at hun nok var lidt ustabil jobmæssigt:

»Du har jo været mange steder,« sagde han.

»Altså, man kunne da også vende den om og spørge, om folk, der bliver hængende samme sted ikke er i stand til at flytte sig,« forsvarede hun sig.

I sidste uge kom afslaget. Min venindes reaktion var sarkastisk:

»Gad vide, om jeg havde været bedre stedt med periodevis arbejdsløshed eller som selvvalgt hjemmegående,« skrev hun til mig fra København.

Hun tilføjede, at efter Dovne Robert og Fattig-Carina kommer nu åbenbart en ny prygelknabe: De veluddannede jobnomader. Ustabile Ulla.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elisabeth Andersen
  • Ervin Lazar
  • Nic Pedersen
  • Espen Bøgh
Elisabeth Andersen, Ervin Lazar, Nic Pedersen og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Hej Annegrethe. Det var godt at du talte med din veninde og ikke jeg, for så var din historie blevet lige modsat, og det havde ikke passet så godt til din sammenligning ed USA. I de sidste 35 år har jeg haft 6 forskellige job indenfor samme branche. Derfor har for alle mine arbejdsgivere jeg haft masser af relevant erfaring at tilbyde, dels faglig erfaring dels erfaring fra meget forskellige arbejdspladser. Min faglige erfaring har bestået teknisk uddannelse + merkantile kurser. Men uden den faglige ballast havde jeg ikke fået de samme muligheder, som senere bliver til en begrænsning. Jobnomader er problematiske, for der går helt år fra en funktionær ansættes til vedkommende er tilstrækkelig selvkørende uden daglig hjælp og støtte fra kollegaer og chef. Det er godt at ikke alle er jobnomader, men nogle skal der til, når virksomheder vokse og skrumper. Det er også godt at kunne tale flere sprog, men der er langt fra alle sprog der er relevante i et arbejde. Nogle steder er det vigtigere at beherske modersmålets nuancer, hvis man er i kontakt med meget forskellige mennesker.

Kristian Rikard, Mikkel Madsen, Tor Thrysøe, Birgitte Gøtzsche, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"for der går helt år fra en funktionær ansættes til vedkommende er tilstrækkelig selvkørende uden daglig hjælp og støtte fra kollegaer og chef."

Godt nok lang tid, jeg ville skyde på, at man er nogenlunde i gang i løbet af en uges tid! Baseret på min egen erfaring! Specielt hvis man har masser af forskellig erfaring i bagagen! Men...tja....

Peter Hansen, Mikkel Madsen, Nic Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Især danskernes SU giver plads til en stor variation i uddannelserne. Hørte eksv. nogle filmstuderende fortælle at de på et internationalt summary opdagede hvor langt bedre rustede de var i forhold til de andre landes deltagere, der selv havde måttet bekoste deres uddannelse...

Gert Selmer Jensen

Lige en indskydelse.
Det store problem er ikke at "gafle" sig et job.! Hvis man følger de gængse regler om selvpromo-
vering.! Nej, den store opgave er at "gafle", et job, hvor man trives, og udvikles, til fælles bedste.
Vi taler altså ikke blot om et "job", men om "jobbet". Det er tovejskummunikation.!
Ikke bare giver og tager.

Herman Hansen

Dovne Robert, Fattig-Carina og Ustabile Ulla!!! Så mangler vi bare Forstyrede-Frede. Ha ha ha

Tino Rozzo, Mikkel Madsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

En ganske sød historie med et kedeligt, men også med et kedeligt islæt for kvinden med de mange uddannelsesmæssige fortrin.

Forskellen til Amerika burde være sat bedre i relation til virkelighedens forskelle, hvor mange lande i Europa dyrker faglige uddannelser som næste led i grunduddannelsessystemet(folkeskolen), men som stort set ikke kendes i Amerika, undtaget hvis man selv bekoster sin uddannelse.

Den nyere tids opbrud med disse faguddannelser rundt om i Europa er sket via struktur-ændringer hos virksomhederne, fremkommet af "nye koncepter" som f.eks. "call centre" og andre lignende foranstaltninger, hvor der ingen uddannelse kræves, eller hvor man indtræder i arbejdspladsen, og oplæres på aspirantløn til arbejdet, og siden bliver hængende indtil virksomheden kan/vil tage en ny og billigere aspirant ind i stedet for.

I Danmark er virksomhedslederne i øvrigt blevet så begejstrede for de "kompetanceløse kurser" til medarbejderne; "kom og lær at smile, eller omfavne hinanden, syge i kor, - og mange andre eksotiske opfindsomheder" fra diverse sælgere af "varm luft fra Sahara", som reelt intet tilfører virksomhederne, og hvis en virksomhed ikke har en leder eller mellemleder der kan skabe et godt teamsamarbejde, - så burde de nok skille sig af med vedkommende først, inden de "kalder" på en sælger af "varm luft".

De kompetanceløse uddannelser der købes i læssevis i disse år, bringer ikke Danmark opad i "divisionen" blandt de bedre, men er et udtryk for en stagnation såvel internt i organisationen som eksternt udadtil.

En tidligere bekendt af mig var ansat i flyindustrien og ofte på kurser i Amerika, hvor de fik udleveret tykke bøger om flyene, meget vidste han udmærket fra sin faglige uddannelse her i Danmark, - men i de tykke bøger var det sågar beskrevet, at når man skulle skrue en skue med stjernetop nr. 4 skulle man buge en stjerneskruerækker - også mærket nr. 4.

På så lavt er niveau var 2/3 af bøgernes indhold fra flyfabrikkernes ingeniører overfor deres medarbejdere, - som åbenbart ikke besad en almindelig dansk faguddannelse hvori dette var en helt natulig og selvfølgelig ting.

Vi er ovre i den "boldgade" hvor "venstrehåndskrutrækkeren" hører til og spanden med "kørnerprikker" smat udskiftningen af "boblen til libellen i vaterpasset"!

Herman Hansen

Europa og Danmark har brug for kompetancer. Ikke folk, som kun kan vende burger bøffer og ævle og kævle i telefon dagen lang. Selv amerikanske Wall-Mart har set lyset og fordobler deres ansattes løn for at tiltrække kompetancer.

Europa skal ikke tage ved lære af USA. For der er ikke noget at lære fra den kant.

Søren Kristensen

Når veninden via sin uddannelse og sit intellekt har haft adgang til spændende jobåbninger, kan jeg godt forstå at hun, i stedet for at lægge sig på sofaen eller gå til yoga, ivrigt har søgt arbejde hver gang hun blev ledig. Det er jo derfor hun er som hun er og jeg er sikker på hun nok skal klare sig, selv om den danske mentalitet i visse firmaer godt kan vær en anelse provinsiel.

Karsten Aaen, Mikkel Madsen, uffe hellum og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Jeg genkender Annegrethes beskrivelse fra mine mange år i Canada og USA. Der hedder det ikke ustabilitet men gåpåmod.

Karsten Aaen, Annegrethe Rasmussen, Mikkel Madsen, uffe hellum og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

...det er overordentligt svært at få unge amerikanere til at interessere sig for selv store og vigtige globale sprog som spansk, fransk, russisk, tysk eller kinesisk.

Tjah, mange amerikanere taler flydende spansk, og mange herboende har kinesisk som modersmål, så planetens andenstørste og største sprog er dækket helt godt. Og alle økonomiske transaktioner er på amerikansk, planetens tredjestørste sprog, som alle i nordstaterne taler nogenlunde flydende :-)

Små ligegyldige sprog som dansk, fransk, tysk og russisk er dækket i det omfang, der er herboende indvandrere, men de har naturligvis ingen professionnel betydning.

Det kan godt have kunstnerisk eller kulturel interesse at tale vendelbomål eller latin eller tysk, men det er absurd at gøre det til et professionelt krav, hvis man ikke er sprogkunstner eller arkæolog.

I sydstaterne er det lidt sværere, hvor mange har et rudimentært snakke-sprog, men ikke evner at skrive sammenhængende, eller forstå en almindelig radioavis. Uddannelseskløften mellem by og ghetto og landsby er katastrofal.

Mikkel Madsen

Danmark er netop ikke et land, hvor folk bliver hængende lang tid på samme arbejdsplads, men det stik modsatte, i hvert fald efter kontinentaleuropæisk standard.
På den måde holder artiklens præmis ikke helt.

Enig i,at der nok er en tendens til at de (mange) danske jobskift primært er inden for samme branche.

Mikkel Madsen

Artiklen blander disse to ting (brancheskift og arbejdspladsskift) lidt sammen, hvilket egentlig er synd, fordi den i øvrigt har nogle gode betragtninger.

Steffen Gliese

Men det er nyt, Mikkel Madsen! Den alt for hyppige jobrømning er næppe bygget op over mere end 15-20 år, og den har ført til betydelige skader på faglighed og kontinuitet i samfundet.

Tommy Gundestrup Schou

Som arbejdsgiver er det vel helt normalt at bekymre sig, hvis en ansøger har haft mange forskellige jobs. Så er det jo kun et spørgsmål om tid før statistikken siger, at vedkommende enten bliver fyret eller siger op. Hvad andet skal man konkludere når man ser en ansøger, der haft mange forskellige jobs... alle med deraf følgende kortere varighed.

I min verden har det intet at gøre med at man ikke hylder alsidighed eller smidighed i jobbet. Det er simpel statistik. Ansætter jeg vedkommende her kan jeg se, at jeg om 2 år skal ud og finde en anden én til jobbet. Er der økonomi i det ?

georg christensen

Det er virkeligt på tide, at også dette lille landsbyland, Danmark, endelig lærer at forstå, at også "viden om" med mangler accepteres, og respekteres, og ikke kun ser på såkaldt "ekspert viden om", som kun defineres ud fra en snæversynet "tids horrisont". simpelthen også tør acceptere, at også en afrikansk, russisk, indisk, kinesisk "system konstruktør", ( eller hvad ved jeg), kan være i stand til at tilføje os nye "impulser". Individer, som har virket på mange forskellige områder , har og fået en erfaring, som er en mangelvare, hos individer som har været stilsiddende, i deres egne "ekspertiser" med "rosenkranser og medaljer.

Henning Kjær

Mads Kjærgård m.fl. Selvfølgelig er nye medarbejder i gang indenfor den første uge, men hvis de dermed tror de er selvkørende uden regelmæssig hjælp af erfarne kollegaer, så er de gået døve gennem livet uden at opdage hvordan den nye arbejdsplads virkelig fungerer. Men selvfølgelig når nogle medarbejdere hurtigt deres (indskrænkede) maksimum, men de gode medarbejdere bliver ved med at lære og de bliver tydeligt bedre og bedre til deres job det første år. Jeg har også arbejdet i en virksomhed hvor man hurtigt lev overladet til sin medbragte erfaring, men de fungerer langt fra godt. Det er blandt andet derfor der er så mange problemer når opgaver flyttes/udliciteres og mange nye medarbejdere ansættes. Mange chefer tror en "mand" er en "mand" og tror, at når vi har fine organisationsdiagrammer så kører det, men de ved ikke hvad der virkelig foregår, de kender ikke virksomhedskulturen og at der også er en uformel organisation.