Læserbrev

Få styr på Femern Bælt-forbindelsen

Debat
3. marts 2015

I Tyskland er borgerinitiativer og miljøforeninger med mere end 13.000 medlemmer imod den nye Femern Bælt-forbindelse. Vi mener, at der er så mange uoplyste forhold, så mange ændrede forudsætninger og så megen usikkerhed om det økonomiske grundlag for en Femern Bælt-forbindelse, at det er tvingende nødvendigt, at Danmark og Tyskland indleder nye forhandlinger om den statskontrakt, der ligger til grund for forbindelsen.

Nye oplysninger om ændrede forudsætninger er kun de seneste i en lang række, siden Danmark og Tyskland i 2008 indgik statskontrakten om Femern Bælt-forbindelsen. Lad os nævne en stribe: Mange års forsinket færdiggørelse; ny jernbane i Tyskland; trafikprognoserne er for optimistiske; Scandlines fortsætter færgetrafikken; stærkt forhøjede omkostninger; ny Fehmarnsundbro nødvendig; gammel jernbanelinje bliver lukket; der er ikke taget tilstrækkelig hensyn til EU-retten. I Tyskland oplever vi desværre, at det er endnu et eksempel på, at såvel økonomiske som tekniske forudsætninger for mega-projekter skrider voldsomt, og at borgere og politikere ikke får tilstrækkelige og rigtige informationer om det.

Lad os igen nævne aktuelle eksempler: Lufthavnen i Berlin, færdiggørelsen bliver forsinket seks år og omkostningerne stiger fra 1,7 milliarder euro til 5,4 milliarder euro, banegården i Stuttgart stiger fra 2,5 milliarder euro til 6,5 milliarder euro, og Operahuset Elbphilharmonie i Hamburg stiger fra 77 millioner euro til 789 millioner euro. For ikke at tilføje Femern Bælt-forbindelsen til den liste, er det på tide, at politikere, offentligheden og medierne i de to lande får korrekte og opdaterede oplysninger om økonomien bag og de ændrede forudsætninger for forbindelsen.

Moratorium

Inden forslaget til anlægsloven bliver bragt op i det danske Folketing, er det nødvendigt, at Folketinget og den danske befolkning får korrekte oplysninger om betydningen og konsekvenser ved realisering af projektet. Efter vores mening skal statskontrakten opløses på grund af en åbenlys uholdbar økonomi. Ellers må alternativet være et mangeårigt moratorium.

Stephan Pries, Gronenberg og Bernhard Markmann, Sierksdorf

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Uanset hvile nye oplysninger og forhold, der fremlægges i Folketinget, så stemmer et stort flertal ja til den hvide elefant. Også selvom der er flere MF'ere, der godt kan se, at projektet er hovedløst, så er der ingen, der tør sige fra. Partiloyaliteten overvinder alt - også alm. sund fornuft.