Jeg blev far imod min vilje

Når det drejer sig om uønsket faderskab, har hensynet til det ene køn gjort det andet køn retsløst. Derfor kæmper jeg i dag med enorme økonomiske og følelsesmæssige forviklinger
31. marts 2015
Delt 15 gange

RETTELSE: Efter ønske fra kronikøren er navnet på dennes datter fjernet fra kronikken

I 2011 var jeg i byen for at fejre et nyt studenterjob. En østrigsk kvinde, en turist, tog med mig hjem, og vi havde ubeskyttet sex. Ja, jeg var uansvarlig. Men stereotypen om manden, der vil, kondom eller ej, og en kvinde, der bliver presset til et ja, holder ikke her. I mit tilfælde har det – f.eks. på grund af potensforringende fuldskab eller sprængte kondomer – næsten altid været kvinden, der har opfordret til at gå hele vejen alligevel. Også her. Nuvel, efter samleje forklarede hun mig, at hun ikke var på prævention, hvorfor jeg købte hende en fortrydelsespille.

En måned efter blev jeg kontaktet på Facebook. Hun var gravid. Jeg sagde, at jeg ville støtte hende, uanset om hun valgte at få barnet eller ej. Hun beholdt barnet, og efter fødslen fløj jeg til Østrig og underskrev faderskabsattesten for vores datter, da hun lignede mig meget. Jeg lod uopfordret vide, at jeg gerne vil betale børnebistand efter dansk sats. Min datter er ikke som sådan en fejl, men en konsekvens af at hendes forældre holdt af hinanden en tidlig morgen.

Følelsesmæssige krav

Vi kendte ikke hinanden forud for mødet, og jeg har altid understreget, at der ikke skulle ske mere mellem os. Under graviditeten følte jeg alligevel, at moren prøvede at tage en arm, når jeg rakte hende en finger – især på det følelsesmæssige plan. Hun lagde f.eks. an på mig flere gange.

Jeg forstod, at hun var i en sårbar situation, og at man kan blive forvirret, når hormonerne raser. Men kurmageriet fortsatte efter fødslen. Da jeg tog mine forældre med til barnedåb i Østrig, affejede jeg, at vores datter blev navngivet [..navn fjernet...] efter mig. Moderen påstod, at navnet var valgt efter en bedsteforælder, som jeg senere fandt ud af ikke eksisterer. Jeg affejede også, at hendes far konstaterede, at barnedåben næsten var som et bryllup.

Et år efter, januar 2013, tog hun initiativ til tre dages intens Facebook- og Skype-korrespondance, hvor hun fortalte, at hun havde gået til psykolog pga. en forelskelse i mig. Jeg delte ikke hendes følelser, men håbede, at vi kunne bevare et godt forhold til hinanden for vores datters skyld.

Det gik nogenlunde indtil oktober 2013, hvor hun ud af det blå stillede et ultimatum. Jeg skulle komme til Østrig inden for en måned for at få at vide, hvad mit børnebidrag skulle forhøjes til, ellers ville hun sagsøge mig. Selv om det kunne ordnes pr. e-mail med myndighederne.

Hun fortalte, at vores datter gik sulten i seng. Det fandt jeg besynderligt, for hendes forældre er øvre middelklasse, og hun bor i en forældrekøbt lejlighed midt i Wien og havde aldrig tidligere nævnt, at hun ønskede flere penge. Hun indrømmede, at hun blot var ude på at skræmme mig. Jeg bad flere gange om vores sagsbehandlers kontaktinformation, men hun ignorerede mig. Det sidste, hun sagde, var, at hun skulle nå bussen. En måned senere modtog jeg brev fra Jugendamt (pendant til Socialforvaltningen), der påstod, at jeg ikke havde betalt børnebidrag indtil nu, og at jeg hurtigst muligt skulle betale et fordoblet beløb.

I dag fører jeg retssag mod min datters mor i Østrig. Ud fra østrigske regler skal jeg betale en tredjedel mindre, end jeg gør i dag. Det bestyrker min mistanke om, at moren er ude i et mærkeligt hævntogt. Men det ændrer ikke ved, at jeg fremover skal betale 20-22 procent af min nettoindkomst, indtil vores datter er færdig med al uddannelse eller har rundet 27 år. Hvilket gør min økonomi ret svær at få til at gå op, når nu jeg lever i et dansk skattesystem. Læg dertil, at moren nu ikke vil gå med til at arrangere en dna-prøve privat, men tvinger mig til at gå rettens vej. Dette indebærer en ny retssag på 6-12 måneder.

Uligestilling

Jeg tror, at jeg ville have handlet anderledes, hvis jeg var vokset op i et samfund, som i højere grad anså mænd og kvinder for at være reelt ligestillede. Hvis jeg var opdraget med, at en kvinde er ansvarlig for egne valg og ikke implicit et offer. Måske har moren til min datter blot været ude efter en betalende donor. Hun har aldrig spurgt mig, om jeg vil være far. Hun har altid forventet mere, enten følelsesmæssigt eller økonomisk.

Hvis jeg havde haft mulighed for juridisk abort, er jeg ikke sikker på, at jeg ville have taget den. Men det ville have givet os mere lige vilkår i forhandlingen om samvær og børnebistand. Jeg kunne eksempelvis have bedt om, at vi søgte om børnebistand i Danmark som betingelse for, at jeg påtog mig forsørgerrollen for et barn, jeg kommer til at se to-fire gange om året. Hvis jeg er heldig. Under alle omstændigheder kan jeg ikke se fordelen for min datter i, at mor og far er uvenner.

Grænseløs singlekultur

Vi bevæger os i stigende grad mod en singlekultur, som går på tværs af regions- og landegrænser. Alligevel er det fortsat kvindens privilegium at beslutte, om manden skal være forsørgende forælder eller ej. Det betyder intet, at undfangelsen finder sted i mandens eget land eller i mandens tro på, at kvinden er på prævention, og i nogle lande har kvinden endda mulighed for at vente mange år, inden hun søger underhold med tilbagevirkende kraft, hvorfor hun undgår samværskrav. Er det rimeligt?

Hvis jeg ikke kan få svar på det, så lad mig i det mindste spørge, om det er rimeligt, at jeg skal betale børnebidrag ud fra andet end mit eget lands regler? For det skal du, kære mand, hvis landet ligger i Norden eller EU. Mens man som mand ikke har nogen indflydelse på det spørgsmål, står det moren frit for at søge i sit land eller dit, alt efter hvor den højeste sats findes. Måske tænker man, at min historie er særlig. Men det er den ikke, spørg bare Foreningen Far, der modtager henvendelser ugentligt fra fædre i samme situation som min.

Når det drejer sig om uønsket faderskab, har vi ud fra hensynet til det ene køn sagt A uden endnu at have tænkt over et B.

Læs også: ’Hold fissen i bukserne,’ lyder ikke som ligestilling, vel?

Jon Kjellund er studerende

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Sten Stenbæk

Kære Jon,
Jeg har selv været der. Og jeg føler med dig. Umiddelbart før jeg skulle hjem efter et års ophold i USA, fik jeg at vide at en veninde, der påstod hun brugte prævention, var gravid. Jeg gik i sengen og græd i et par timer og tryglede hende om at få en abort. Så blev hun pludselig meget katolsk. Hun forlangte aldrig noget af mig, men jeg sendte hende gennem 18 år børnepenge svarende til dansk niveau. Jeg kunne selvfølgelig havde ladet være for USA anerkender ikke tilsvarende de børn som de 'producerer' i udlandet. I dag har jeg et godt forhold til både moderen og sønnen, som besøger mig og sine halvbrødre .regelmæssigt.
vh
Sten

Brugerbillede for Knud Hisler

Jeg har også prøvet det, da jeg fik mit første barn. jeg blev siden skilt og hørte fra ex konens nye mand at hun også lavede samme nummer med ham.

Da jeg fortalte min omgangskreds om hvordan jeg var blevet narret, så havde de svært ved at tro på mig, men lod dog historien gå videre til deres venner om hvordan "tossede Hisler" nu havde fået en skør ide.
Heldigvis for mig, så var tilbagemeldingen fra andre, at det havde de hørt om før og det er et mere almindeligt problem end man aner.

Sjovt nok er der en lov om at man ikke må lokke andre med til sex på falske præmisser, men som sædvanlig er den møntet på at beskytte de "svage" kvinder så de ikke spilder deres "mødom" på een der lover dem giftemål også ikke holder det, når han har fået sex.

Jeg ville ønske mig at een mand havde stamina til at tage en retsag om sex på falske præmisser så de kvinder kan blive dømt for det.

Desværre er straffen ikke særlig høj, og det betyder ikke at man slipper for at betale til barnet/børnene. For den lov siger blot entydigt. "den der indrømmer forældreskab eller pådømmes det" skal betale. Og det altså uanset at man har fået franarret sin sæd.

Brugerbillede for Lennart Kampmann

Et øjebliks uovervejet handling medfører konsekvenser. Sådan er livet. Måske er det bedre at fokusere på at du har været med til at skabe et menneske. Tænk nu, hvis den uovervejede handling var at du kørte ind i nogen med en bil og forvoldte skade...

Livet er alvor og uden garantier. Vi bliver bedømt af andre på hvordan vi rejser os når vi er faldet.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Så livet er ændret for Jon Kjellund.
Livet er osse ændret for barnets mor.
Og der er kommet et barn til verden, som ikke var der før.

Der sker hele tiden ting for os, som vi havde eller ikke havde ønsket, hele livet igennem.
Nogle gange på grund af held, andre gange på grund af uheld.
Det eneste DU kan vælge er, om du vil betragte hændelserne og begivenhederne som
held,
eller uheld.

Brugerbillede for Dorthe Jørgensen

Jamen for pokker da! Man er vel to om at tage ansvaret for prævention. Eller er vi derhenne, hvor uskyldsrene piger på en sky af lyserød tyl danser hjem fra baren sammen med følsomme Finn for så til deres rædsel at opdage, at de små børn ikke kommer med storken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Sten Stenbæk
Tjah. Jeg er også fra en generation, hvor mange mænd mente at prævention var noget for kvinder og ellers var de selv ude om at få børn.
Det var sgutte særlig smart.
Hvis det stod til mig, skulle der forskes meget mere i præventionsmuligheder for begge køn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

Det, at man efter at have begået en fejl, erkender den, og derpå opfører sig etisk og moralsk forsvarligt, er ikke nogen garanti for at man bliver hædret af andre for god opførsel.

At tro andet, er nærmest som at sige eller tænke, at så længe man efter bedste evne, gør hvad kan for at rette op så kan man ikke klandres eller 'straffes'.

Den oprindelige fejl kan ikke ophæves eller ikke-gøres - man må leve med den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten Stenbæk

For det første: Det der mangler, er åbenbart en fortrydelsespille til mænd. Ups, der var vist lige endnu en væsentlig forskel på mænds og kvinders situation. At gøre mænd eneansvarlige for prævention, som antydes af flere, er jo ret vanvittigt, da der jo også sker uheld osv.
Og den der hårde tone med at tage ansvaret for sine handlinger er jo tåbelig. Så skal kvinder der bliver gravide vel heller ikke hjælpes økonomisk, og mænd der kommer hjem med PTSD, skal vel heller ikke have hjælp, og man skal ikke have lov til at gå om til køreprøven.... Sludder. Fejl skal rettes, os hvis gravideteten er en fejl, så skal også den rettes.
At man så opfører sig anstændigt hvis kvinden insisterer på at gennemføre en for manden uønsket graviditet, angår almindelige anstændighed.
Men det følelsesmæssige pres der blev lagt på Jon (og mig) er uanstændigt.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til juraen mener jeg, at de østrigske regler ikke kan gælde for ikke-østrigske statsborgere, og EU har vist ikke fælles regler på området, og selvom EU havde, er Danmark undtaget via rets-forbeholdet. Derfor vil jeg rent juridisk tro, at den udenlandske far ikke er omfattet af reglerne i morens land. Hvis det forholder sig sådan, står alene tilbage en menneskelig bearbejdning af jeres fælles projekt, har I nogle muligheder for at komme overens på en menneskelig god måde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

"....jeg ville have handlet anderledes, hvis jeg var vokset op i et samfund, som i højere grad anså mænd og kvinder for at være reelt ligestillede."

Jeg har en lille nyhed til dig, Jon Kjellund. Lige meget hvor ligestillet i andre henseender, kan en højgravid, eller en kvinde der lige har født et barn IKKE sidestilles med en mand der i sagens natur, ikke er højgravid og ikke er nybagt far på samme måde som en kvinde, og de to er ikke reelt ligestillede i lige netop denne henseende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Olsen

For ligestilling vil det optimale være, at hvis kun den ene ønsker barnet, må han/hun tage hele ansvaret og forpligtelserne. På samme måde som ved sæddoner/rugemor.

Det er uheldigt at der kan være en meget stor økonomisk gevinst ved, at finde en mand og forlade ham, så snart graviditeten indtræder, frem for en sæddoner. Jeg forstår ikke nogen ønsker et barn med en, som ikke ønsker forældrerollen. Debatten den seneste uges tid tyder på andelen er ret stor.

anbefalede denne kommentar