Danskerne bliver overvåget som aldrig før. Overvågningskameraer følger enhver bevægelse. Oplysninger om, hvor vi er, og hvem vi ringer til, bliver opsamlet og gemt. Hver gang vi køber ind, bliver det registreret. Og det offentlige holder styr på vores sundhed, sociale forhold, økonomi, kriminelle løbebane og meget mere. Men selv om overvågningen er massiv, venter Big Brother ikke lige om hjørnet. Tværtimod indebærer overvågning i lige så høj grad omsorg og service – og så er den i øvrigt ikke nær så effektiv, som vi ofte forestiller os.
George Orwells roman 1984 bliver muligvis ikke læst i samme omfang, som den gjorde engang. Alligevel ligger dens pessimistiske tone som et baggrundstæppe for vores forståelse af overvågning. Orwell beskriver således et samfund, hvor den allestedsnærværende overvågning har ødelæggende konsekvenser. Overvågningen er hos Orwell den totalitære stats fornemste redskab, den er kærlighedens antistof.
Big Brother ser alt. Der er ingen steder, man kan gemme sig. Alt registreres, og Big Brother omsætter effektivt den enorme informationsmængde til et køligt overblik og derefter til arrestationer og tortur. Big Brother har tydeligvis ikke oplevet at drukne i data, og han kender ikke til underbelyste, ubrugelige overvågningsbilleder.
Orwells spøgelse
Selv om Big Brother er fiktion, kan man nemt genfinde Orwells overvågningsforståelse i den nuværende debat. Tydeligst selvfølgelig hos dem, der per definition er modstandere af overvågning. Det er dem, der er sikre på, at overvågning i sig selv fører til totalitarisme, og det er dem, der skatter deres privatliv højere end alt andet. Hvad privatliv så egentlig er for noget, må stå hen i det uvisse. Det defineres næsten aldrig, men bruges som trumf mod alle andre argumenter.
Men det er ikke kun hos modstanderne, at den orwellske overvågningsforståelse dominerer. Paradoksalt nok findes den også hos mange fortalere. De synes også at mene, at overvågningen er effektiv, og netop denne effektivitet vil de udnytte til at bekæmpe terrorisme, knivdrab, graffiti og forkert affaldssortering. Der er ikke det problem, som overvågningen ikke kan løse, hvis blot vi vil. Og det vil fortalerne, men hele tiden med opmærksomhed på, at for meget overvågning er farligt. Også fortalerne mener, at Big Brother er en risiko – bare ikke lige nu. Det er derfor, at overvågningen kan anvendes symbolpolitisk. Ved at pege på overvågning som en løsning viser man, at man er villig til at tage skrappe midler i brug. Overvågning giver potens.
Så i virkeligheden diskuterer fortalere og modstandere med samme udgangspunkt, og de benytter samme skala. Overvågning er effektiv, men hvis vi får for meget af den, bliver den farlig og totalitær.
Problemet er imidlertid, at så længe vi bevæger os på denne akse, får vi aldrig en nuanceret forståelse af, hvad overvågning er, og derfor bliver debatten steril, og de politiske beslutninger derefter.
Overser fordelene
Vejen frem er for det første at droppe den automatiske sammenhæng mellem overvågning og totalitarisme. Der er ikke noget, der tyder på, at jo mere overvågning, vi får, des mere udemokratisk et samfund kommer vi til at leve i. Hvis det var tilfældet, ville vi for længst have overskredet demokratiets grænser. Vi har ekstremt meget overvågning allerede i dag, men ingen kan med nogen rimelighed sige, at vi lever under Big Brothers diktatur.
Dertil kommer, at frygten for totalitarisme og det nogle gange maniske fokus på privatliv får os til at overse de positive konsekvenser, som overvågning kan have. Der er overvågning, der giver os et ordentligt sundhedsvæsen, rimelig skatteindbetaling og retfærdig udbetaling af sociale ydelser. Overvågning medvirker også til at fange kriminelle, og den gør, at vi kan passe bedre på vores børn.
Dette er muligheder, som vi allerede udnytter, og det skal vi blive ved med. Og vi skal ikke altid møde nye tiltag med en automatreaktion om, at overvågningen truer vores privatliv. Hvis det virkelig var tilfældet, at overvågning altid tager privatliv fra os, må man tro, at vi for blot få generationer tilbage var så private, at vi har været alene i verden. Men måske er overvågningen ikke altid en trussel mod det private, og i de situationer, hvor den faktisk fremmer fællesskabets interesse, er det måske ok, at privatlivet afgiver suverænitet?
Høstak, måske uden nål
For det andet må vi gøre op med forestillingen om overvågningens effektivitet. Faktisk er overvågning i mange situationer imponerende ineffektivt. Det er f.eks. ikke særlig effektivt, at politiet skal ud på gaderne og kigge op og ned ad husmurene for at se, om der skulle hænge overvågningskameraer, som måske kan have filmet noget, de kan bruge. Og hvis eftersøgningen giver pote, skal de finde ud af, hvem der kan give dem adgang til materialet og håbe på, at han er hjemme.
Først når denne proces er overstået, kan de gå i gang med at kigge på billederne. Og hvad ser de så? Måske slet ingenting, måske nogle mennesker, de ikke aner, hvem er. Og hvis de vil identificere disse mennesker, må de spørge andre politifolk, sætte billederne i avisen og gå rundt i opgange med små portrætfotografier for at lede efter en, der måske ved noget. Det gør politiet gerne, når det drejer sig om terror eller mord. Men de gør det ikke, når det drejer sig om graffiti, en bortkommen cykel eller tyveri fra en tankstation. Derfor er der alt andet lige større sandsynlighed for, at overvågning virker ved mord og terror end ved benzintyveri og knallertkørsel.
Den generelle pointe er, at overvågningen ikke virker, medmindre nogen får den til at virke. Og selv med en stor indsats, er det ikke sikkert, det lykkes. Jeg har talt med politifolk, som lang tid efter et drab stadig sad og så overvågningsmateriale igennem, men de vidste ikke præcis, hvad de kiggede efter, nogle af billederne var dårlige og måtte forbedres, andre måtte kasseres. Det var mere udfordrende end at finde en nål i en høstak, for politiet vidste ikke en gang, om der virkelig var en nål.
Disse erfaringer betyder ikke, at overvågning er virkningsløst. Den kan være virksom, men vi skal være varsomme med at tillægge den en effektivitet, der fører os lige lukt i Big Brothers åbne arme eller til et samfund med minimal kriminalitet og maksimal tryghed. Begge dele er forkert. Overvågning er ofte langt mere mudret, arbejdskrævende og bøvlet, end vi tror.
Big Brother er fiktion
Derfor kan vi ikke bruge Big Brother som generel model. Big Brother blev født i fiktionens verden, og den fastholder en fiktiv forståelse af, hvad overvågning er. Den fører til forfejlet overvågningskritik, som fokuserer på totalitarisme, undertrykkelse og individets ødelæggelse, men som i virkeligheden burde fokusere på langt mere jordnære problemer. Hvad skal der f.eks. til, for at et overvågningssystem hejser det røde flag og beder om en nærmere undersøgelse. Er hudfarve, køn, alder, oprindelsessted, seksuel orientering og andre almindeligheder tilstrækkeligt til at udløse alarm? Hvad gør man, hvis man uretmæssigt kommer i klemme i systemerne? Og hvordan sikrer man sig, at varmemesteren i en boligforening ikke selv begynder at lege politimand, når nu det rigtige politi ikke mener, at problemerne er store nok til, at de skal tage sig af dem?
Overvågning kan bestemt have udfordrende implikationer, som vi skal tage hånd om. Men det centrale spørgsmål er ikke, om vi skal have mere eller mindre overvågning, men hvordan vi får den rigtige overvågning. At svare på det spørgsmål kræver en nuanceret diskussion, der ikke har Big Brother som præmis. Så lad os sige farvel til ham.
Peter Lauritsen er lektor i informationsvidenskab på Aarhus Universitet
Hverdagsovervågning
Seneste artikler
Hvorfor finder vi os i kommerciel overvågning?
19. marts 2015Alle mennesker kan lide at føle sig væsentlige og synlige. Derfor har vi paraderne nede, når vores personlige data høstes på nettet. Men efterhånden som privatsfæren invaderes af kommercielle interesser, skærpes vores kritiske sansAlle har noget at skjule
16. marts 2015’Har man intet at skjule, har man intet at frygte’, lyder argumentet, når dilemmaet mellem retten til privatliv og befolkningens sikkerhed skal manes i jorden. Problemet er blot, at privatliv og sikkerhed ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger; og at det, vi har at skjule, ikke nødvendigvis er af forbudt eller moralsk forkastelig karakter
Sammenhængen er en anden - på et eller andet tidspunkt vil ethvert samfund slå over i sin modsætning, demokrati vil blive diktatur, diktatur vil blive demokrati. Derfor skal demokratiet tage højde for denne uafvendelighed og undgå at akkumulere personlige oplysninger, som på et tidspunkt vil kunne føre til forfølgelse af arbitrære samfundsgrupper.
Lektoren behager at være en kende belærende i sin fremstilling af tingenes rette sammenhæng.
Det er nok en erhvervsrisiko.
Det ville måske være lønsomt at diskutere hvor og under hvilke omstændigheder, det giver mening at overvåge. I det hele taget. Deri er jeg enig med lektoren.
Der er også et - eller flere - psykologiske aspekter af at vide sig måske overvåget.
Man ved ikke hvor, hvornår eller i hvilken sammenhæng, man kan risikere at spille hovedrollen i en kriminaliseret udgave af nogle begivenheder. Vi ved ikke, hvor eller hvornår eller under hvilke omstændigheder vi bliver beluret af fremmede øjne og ører og udsættes for fortolkning i sammenhænge, vi ikke har nogen indflydelse på.
I fortidens landsbysamfund var der også massiv overvågning, ja. Men overvågningen foretoges af individer som levede i de samme rammer og havde et forhåndskendskab på et personligt plan til de mennesker, de overvågede. I nutidens overvågning ved vi ikke engang om overvågningen bliver foretaget fra en helt anden kultur, som i sagens natur kun kan fortolke begivenheder ud fra deres egen kultur.
Lektoren har muligvis ret i at koste Big Brother ud.
Men med den tromlen hen over menneskene udenfor magtcirklerne vi oplever fra politikere og medier, er der ikke så meget at sige til, at man kan føle sig sårbare overfor en udvikling, som der ingen muligheder er for at påvirke.
Vi får at vide, at det er globaliseringen - og sådan er det jo.
Og at har vi intet forkert gjort, vil vi heller ikke blive straffet.
For øjeblikket bliver mennesker udskrevet som tvangsarbejdskraft og får besked om, at det er deres skyld, at der ikke er ordinært arbejde til dem, så de kan tjene samfundet på den eneste måde, politikere har vedtaget, at befolkningen skal tjene samfundet på.
Jeg tror lektoren skal overveje, om modstanden mod overvågning også handler om en voksende mistillid til den politiske og propaganderende magtelite.
Artiklen er rystende naiv. Fordi man ikke selv har set at noget er et problem, betyder ikke at det ikke er et problem.
Kommunalt dyneløfteri med truslen om fjernelse af ydelser med medfølgende forarmelse må være nok til at forklare hvorfor overvågning er problematisk.
Det rager ikke nogen hvad jeg tænker, har lyst til eller hvor jeg tager toget hen. Ingen skal kunne se hvilke bøger jeg læser, hvem jeg taler med. Som det er i dag har jeg ikke den anonymitet. Alt hvad jeg gør på nettet kan spores, alle mine lån på biblioteket er registreret og min telefon selvrapporterer hvor jeg er og hvem jeg ringer til.
Panoptikon.
Jeg er efterladt med det indtryk at Orwells budskab er gået tabt.
Med venlig hilsen
Lennart
Det er nok nemmere, som akademiker med relativ fornuftig jobsikkerhed og løn, at kunne forholde sig pragmatisk til overvågning, fremfor en person der er i risiko for at skulle stå foran loven og redegøre for enhver, af staten, registreret disposition, når han/hun søger om kontanthjælp. Det er ikke specielt behageligt, skal jeg hilse og sige.
Besynderligt at han ikke nævner overvågningen i USA med et eneste ord ,for overvågningen i DK er en følge af udviklingen i USA.
Derovre er de langt længere fremme, og regeringen har overtrådt landets egen forfatning adskillige gange for at kunne fortsætte den overvågning og ligefrem udvide den voldsomt.
Samme sted er landet politistyrker blevet voldsomt militariseret.
Og hvis det eneste som endnu mangler i den Orwellske ligning her, er det totalitære regime, så kan vi vel forvente at det på et eller andet tidspunkt snart stikker ansigtet frem.
Naturligvis under en helt andet betegnelse.
Demokratiet samme sted er jo ikke længere et demokrati, men en politisk leasingmodel for stærke erhvervsinteresser, herunder, det mititærindustrielle kompleks, Wall Street og de multinationale.
Men sådan er det jo slet ikke i lille Danmark.
PS: der er vel også en stor risiko ved overvågning og registrering - for ikke at tale om love der tillader forebyggende tilbageholdelser osv - dette kan let misbruges af fremtidige magthavere
Tænk bare på anholdelserne af de danske kommunister under besættelsen. De nuværende registreringer og samkørsler vil være endnu mere anvendelige.
"For det andet må vi gøre op med forestillingen om overvågningens effektivitet."
Jeg kan se at Peter Lauritsen er fra det humanistiske område på Aarhus Universitet. Som ingeniør indenfor det såkaldte data science område mener jeg dog at den computer-baserede overvågnings effektivitet kun går en vej. Jeg har fornyligt lavet en oversigt og computeres og menneskers evner på en række områder, for eksempel ansigtsgenkendelse [1]. Computere er nu ganske godt i stand til at genkende personer. Sammenkobles overvågningskameraer med ansigts-, krops og bevægelses-genkendelse burde det være muligt at få et totalt overblik over hvor alle folk er i en by på et givet tidspunkt. Allerede nu burde Apple, Google og Microsoft have mulighed for at kortlægge en meget stor del af danskeres bevægelsesmønster via deres smartphone-systemer. Disse overvågningsapparater måler blandt andet lyd, wifi, GPS, acceleration og billede. Med stemmegenkendelse og bevægelsesgenkendelse burde det være muligt at bestemme hvem der er i nærheden af en smartphone og hvem der bærer smartphonen, hvor og hvornår.
[1] https://finnaarupnielsen.wordpress.com/2015/03/15/status-on-human-vs-mac...
Peter Lauritsen har ikke forstået begrebet frihed..
Pro overvågnings propanda, er lige hvad den her artikel er..
Jeg er pt. i gang med at genlæse 1984 og jeg kan næsten ikke få luft når jeg læser denne kronik. Jeg har en baggrund som civilingeniør i datalogi og har beskæftiget mig med problemstillingerne omkring overvågning i mere end et årti. På den baggrund er jeg hundrede procent uening med kroniken. Den er naiv, manipulerende og direkte farlig. 1984 er utrolig aktuel i dag og de slogans som er beskrevet i bogen passer foruroligende godt på vores nutid.
War is peace
Freedom is slavery
Ignorance is strength
Vi har i forvejen etableret en så finmasket overvågning at det er blevet muligt at ryste 1.050 mia. kr ud af lommerne på borgerne hvert år. Set i det lys gør et par tusinde kameraer overoved ingen forskel.
"Men pssttt ... Big Brother findes slet ikke i virkeligheden"
Pssttt... jo, Big Brother findes. Det siger Snowden og WikiLeaks selv.
Som det rigtigt nævnes i en tidligere kommentar, så er USA meget længere fremme, og her er der beviser for, at Occupy Wall Street, en helt igennem fredelig organisation blev massivt overvåget og infiltreret. Således var adskillige agenturer involveret, herunder Department of Homeland Security, en enhed oprettet kun for at imødegå international terrorisme - angiveligt.
Den kære lektor er ikke bare bund naiv, han vælger forsætligt at begrave hovedet i sandet. Enhver som følger med, ved hvor langt overvågningen er, og hvordan den misbruges af såkaldt demokratiske regeringer.
Den totalitarisme, Orwell behandler, er langt mere subversiv, end Lauritsen lader ane. Vist overvåges borgerne, men det virkeligt skræmmende er tankepolitiet og den systematiske mishandling af sproget, så det til sidst ikke er muligt at tænke anderledes, end systemet ønsker.
Det virkeligt skræmmende i Orwells vision er den kontrol, borgerne øver over for sig selv for at undgå gøre sig skyldig i ’thought crime’ og med sikkerhed havne i kløerne på Kærlighedsministeriet.
"Tværtimod indebærer overvågning i lige så høj grad omsorg og service," skriver Lauritsen, men pointen er vel, at vi ikke kan sige nej, og med sådanne venner, hvem har brug for fjender?
Når midler begrundes med mål eller når finansministeren eksempelvis hævder, at modsætningen mellem frihed og kontrol er forældet, er det som et ekko af de berømte slogans i 1984.
Ifølge Daniel Solove - en autoritet udi analyser om den moderne overvågningsstat - er sammenligningen med Orson Wells' 1984 forfejlet; det giver langt mere mening at sammenligne med Franz Kafka's The Trial:
Kafkaesque? Big Brother? Finding the Right Literary Metaphor for Net Privacy (New york times)
@Mi Phuna
God reference. Hemmelige aktioner baseret på hemmelige domstole og hemmelig information. Det lyder velkendt.
Indtil videre tror jeg at vi har at gøre med en krydsning af 1984 og The Trial. Men jeg glæder mig til at læse Kafka.
Kafka´s The Trial er overgået til public domain og kan læses på:
http://www.gutenberg.org/ebooks/7849
1984 kan læses på:
http://www.george-orwell.org/1984
Jeg har siddet og grublet over hvorfor lektoren behandler den tiltagende overvågning som et seperat og afgrænset element i samfundet. Overvågningen er et delelement af et større og meget mere skræmmende udvikling.
Men - måske er det ikke lige åbenlyst alt efter hvilken synsvinkel man anskuer samfundet fra.
Jeg mener afgjort den tiltagende ensretning, helliggørelsen af arbejdsmarkedet, den nødvendige politik, professionaliseringen af politik, politiske debatter på skærmen, hvor der ikke er plads eller tid til argumenter og dybe, men kun overfladiske og indstuderede replikker, de firkantede fjendebilleder, propagandaen, kærlighedens trange kår..
Det hele hænger såmænd sammen.
Så naiv, har man ikke lov til at være, helt alene, oplysninger der er lukrative, for dem der besidder dem, de oplysninger bliver brugt, hvor grove overgrebene bliver på befolkningen, afhænger af magt forholdet mellem, kvaliteten af retstaten, politikkere og den økonomiske elite.
Det handler om frihed!
Jo, han gør. Og een af pointerne i Orwells bog er netop at man konstant er i uvidenhed om hvorvidt man bliver gransket og derfor ændrer adfærd. En sidegvinst er Doublespeak, det officielle sprog, hvor fx. Ledighedscenter bliver til Jobcenter osv.
Artiklen grænser til det vildledende.
1. For det første er det ikke kun USA, men hele den vestlige verdens teletrafik der overvåges af NSA, hvilket Snowden har dokumenteret grundigt.
2. For det andet overvåges alle danskeres internationale kreditkort af USA, hvilket Lars Barfoed gav dem bemyndigelse til i 2010.
3. Lars Barfoed gav i samme år tilladelse til US overvågning af alle det danske DNA register.
4. Facebook og google udleverer personlige oplysninger til NSA. Disse anvendes, sammen med NSA's egen bulk data, af NSA til at lave adfærdsprofileringer for at se om du matcher en terrorists adfærd. Gør du det, kan du i teorien indfanges og tilbageholdes uendeligt, uden nogle former for retslig mellemkomst, blot du får labelen "terrorist", påklisteret af en US myndighed. Dette fremgår tydeligt af NDAA loven fra 2011. Loven er internationalt gældende, og indbefatter således også enhver dansker. Er man uheldig at leve i Yemen eller Pakistan, vil man typisk i stedet blot komme på Obamas tirsdags kill list, og derefter blive likvideret af droner, igen uden nogen form for juridisk proces.
5. Politikere og magthavere taler næsten konsekvent med sprogligheden fra det psykologiske krigsførelses fænomen "Double Think", f.eks. med udtryk som "Øget Arbejdsudbud", der i virkeligheden betyder det modsatte = Flere Ledige. Eller med udtrykket "Den Nye Offentlighedslov", der ligeledes er det modsatte af hvad ordene siger nemlig en ny Mørklægningslov.
Så jeg aner ikke hvilen type realitet lektoren lever i, men ud fra min ydmyge faglighed som kandidat i medievidenskab, er den i hvert fald på ingen måde koblet til den empiriske virkelighed jeg har noteret mig.
I den lever vi i den grad i begyndelsen af den Orwell'ske æra.
Næste stop er den totale centralisering af magt, i en nær-global union. Det arbejder TTIP, TPP og TISA målrettet for. Disse love bliver efter planen ratificeret enten i år eller i 2016.
Som Morpheus definerer det i The Matrix: Et fængsel, du ikke kan smage, se eller røre.
P.s. Der skulle stå double speak, beklager. (De to begreber er dog koblet til hinanden)
En yderst velkommen artikel om emnet, og især er jeg vild med sætningen; "Det defineres næsten aldrig, men bruges som trumf mod alle andre argumenter.", desværre bruger forfatteren den kun om modstanderne af overvågningen, og ikke generelt om for både fortalere og modstandere, hvilket sender modstanderne ud på et sidespor set i forhold til tilhængerne, og det er helt urimeligt.
Overvågningskameraerne der snart hænger overalt giver ingen sikkerhed mod forbrydelse, men kan medvirke til opklaring heraf, og så længe det ikke misbruges, både af ejere og myndigheder, er det et udmærket redskab til hjælp ved opklaring.
Så er den statslige overvågning via de elektroniske medier, computere, mobiltelefon, tablets, mail, sociale medier, "navnet bryder jeg mig ikke om, det virker falsk på en eller anden måde", som i virkeligheden krænker vores privatliv og retten hertil, - som trods alt er en af demokratiets bærende værdisøjler, der må og skal være ukrænkelig.
- Den ukrænkelighed der her er tale om i min optik, handler om et krav om en begrundet retskendelse af en dommer, inden det kan finde sted!
- Undtagelsen her kan være tidshorisonten nødvendige krav på aktivitet omgående, hvor det derfor er nødvendigt af handle her og nu, men i de tilfælde, skal der så efterfølgende ske en "prøvelse" for en uvildig dommer for aktionens retfærdiggørelse.
Præcis sådan som man i dag gør i sager hvor politikfolk har brugt skydevåben.
Det helt principielle er kontrollen med tjenesternes arbejde, så vi ikke ser tilstande som i Amerika hvor det er løbet helt løbsk i totalitarisme, - alt og alle er under mistanke, og alt og alles kommunikation opsamles, opbevares for altid udenfor enhver politisk kontrol!
- Det afføder nemlig "dem mod os" hvor de har magten og kan undlade at oplyse herom til nogen, eller stå til ansvar for nogen som helst(!), for så er det vi har totalitærstaten.
Sangene om høstakkene der minutiøst skal sorteres indiskriminativt holder ikke, hvilket vi sidste har set ved Boston maraton, hvor tjenesterne atter fejlede fordi de spredte deres ressourcer ud over alle, i stedet for at målrette dem.
Situationen kunne være anderledes, lidt ligesom når de 200 - 300 fly der dagligt lander i lufthavnen, og hvor passagererne screenes, og enkelte udvælges, mens resten går uantastede videre uden problemer, og uden at blive registreret udover deres flybillet og sædenummer til København.
Høstaks ideologien har desuden vist sig total virkningsløs, som ovenfor nævnt, Boston maraton, som netop ikke gav den lovede sikkerhed fra tjenesternes løfter herom, fordi ingen, INGEN, kan love 100 % sikkerhed uden af lyve groft overfor deres omgivelser og befolkning, og dertil kommer at det er et stort selvbedrag!
Det næste terroranslag i Amerika vil vise rigtigheden heraf, hvis man endnu ikke har indset denne virkelighed, - hvor trist det end må være og forhåbentlig ikke vil ske, men desværre forholder det sig nok som det gamle udtryk; "man kan håbe i den ene hånd, og skide i den anden hånd, og se hvor man får mest"!
Det handler om viljen til at beskytte demokratiet fornuftigt, og det gør man bedste ved at fastholde demokratiets bærende søjler, og ikke ved at nedbryde disse i en rus, hverken politisk eller anden, for falske løfter om 100 % tryghed og sikkerhed for borgerne!
"Vi har ekstremt meget overvågning allerede i dag, men ingen kan med nogen rimelighed sige, at vi lever under Big Brothers diktatur."
Jo da i allerhøjeste grad, men vi ved det ikke! Det er jo et andet element af 1984, (måske endda vigtigere end overvågningen) den politiske manipulation, som lektoren er godt i gang med!
"Det var mere udfordrende end at finde en nål i en høstak, for politiet vidste ikke en gang, om der virkelig var en nål."
Eller som Anders Kjærulff har udtrykt det, er der en risiko for, at når man leder efter en nål i en høstak … ligner alt nåle!
Kom til at se den netop Oscarbelønnede film om Snowden på TV forleden aften, og kan kun tænke, at lektorer i kommunikationsvidenskab vist ikke er, hvad de burde være. Heller ikke selv om det er i Århus.
Jeg syndes altid man skal velkomme et opråb om en nuanceret debat, men denne kornik gør det ikke særlig elegant. I en tidligere kommentar blev tonen omtalt belærende, men jeg vil sige den er direkte nedladende. Jeg kunne måske tilgive den nedladende tone, hvis argumenterne for, at et "Big Brother" samfund ikke er en trussel, havde været tilnærmelsesvis gode.
Når man afskriver "Big Brother" samfundet på baggrund af, at verden vi lever i ikke afspejler et fiktivt værk, er det som flere steder nævnt en utroligt naiv anskuelse. Der er massere af eksempler fra den virkelige verden, hvor overvågning er blevet misbrugt. Det er selvfølgelig sandt, at verden ikke afspejler Orwells dystopiske fiktion - og gud ske tak og lov for det - men det er bare ikke et argument for ikke at frygte overvågning.
Det andet argument for at "Big Brother" samfundet ikke er en trussel, skal findes i at overvågning slet ikke er så effektivt. Jeg betvivler ikke, at overvågning kan være mere eller mindre effektivt. Dog vil jeg sige, at det er et ualmindeligt dårligt argument at påstå, at fordi politiet selv med overvågning stadig leder efter en nål i en høstak, er overvågning ikke effektivt.
Det er en værdi i at få folk ud af deres skyttegrave og debattere overvågning mere nuanceret. Selve observationen om at folk enten er for eller imod overvågning udfra den samme grundide om, at overvågning er effektivt, er dog det eneste kronikken byder ind med - og det er ikke nok til at få folk ud af skøttegravene.
@ Niels Engelsted
Det var en god Århus historie.
Jeg er enig med Jakob Clemen i, at diskussionen er alt for eendimensional eller
sort/hvid om man vil.
Kære Peter Lauritsen
Der er noget du helt hat misforstået. Det drejer sig ikke om det totalitære styre.
Det drejer sig om noget så simpelt som at naboen ikke skal gå hen til mit hus og stirre ind ad vinduet hele dagen.
Lige som min medpasseringer i toget ikke skal vide hvilken artikel jeg læser i avisen.
Jeg vil bare være fri til at bruge min computer til det jeg vil, gå på gaden i fred og kigge på unge smukke mennesker uden det hele bliver optaget på film og gemt i 100 år. Når jeg er sur vil ringe til min ex. og sige hun er en dum ko uden nogen kan høre det igen og igen.
Så, nej, jeg er ikke bange for det totalitære styre.
Jeg er bange for ikke kunne gøre noget helt alene, bare mig, være væk 1 time, en dag, bare være mig selv en gang imellem.
Der er flere muligheder, enten er det ikke den samme Peter Lauritsen..
Provokere han og bliver misforstået.
Er manden skide fuld!
Eller misforstår jeg denne tidliger artikel af Peter Lauritsen?
http://www.slagmark.dk/debat/vi-har-ingen-grund-til-at-tro/
Wow, det er den samme Peter Lauritsen som Henrik Hansen refererer til ovenfor.
Den artikel afslører, at manden faktisk ved hvad han taler om - og tillige efterlyser en mere nuanceret debat. Det er just ikke det indtryk man får af nærværende artikel. Hvad er der sket?
Benjamin Lau Jensen
Wow, det er den samme Peter Lauritsen som Henrik Hansen refererer til ovenfor... Hvad er der sket?
Ja, det virker virkeligt mystisk. For man kan vel ikke forestille sig, at Big Brother diskret har hvisket ham noget i øret?
"Overvågning kan bestemt have udfordrende implikationer, som "vi" skal tage hånd om. Men det centrale spørgsmål er ikke, om "vi" skal have mere eller mindre overvågning, men hvordan "vi" får den rigtige overvågning." !!!!!!!!!
Kun en fortaler for et ganske totalitært system kunne tage sådanne ord i munden. På et tidspunkt bliver man dog så indsovset i det specielle tænkesæt udtalelserne som disse tager afsæt i at man ikke længere er bevidst om det. Men i ' den rigtige overvågning' prøv blot at erstatte ordet 'overvågning' med 'krig', 'etniskudrensning', 'undertrykkelse' 'særbehandling', 'censur', 'valg manipulation' osv. Den rigtige undertrykkelse eller den rigtige censur, den rigtige krig kan alle have sine fordel ligesom den rigtige overvågning, men vi siger ikke sådanne ting fordi de afslører for nemt den absurde manipulative oligarkiske/teknokratisk og elitært tankesæt der ligger bag denne form for holdning. Med 'den rigtige overvågning' er det noget nemmere at få den til tegne noget mere neutral og uskyldige, men i virkeligheden er det sammen tankesæt.
For "vi" kan bande på at nøjagtigt den lille "vi" der skal sikre 'den rigtige overvågning' kommer aldrig til at inkluderer dig og mig og Peter Lauritzen. Det eneste "vi" skal have sagt om sagen er vores lille "ja" til at vi overlader det til eksperterne som bedste ved hvad der er godt for os. Ret meget mere totalitært kan det næppe blive
Er Peter Lauritsen slangen i Paradisets Have?
Det er vist på tide at Peter Lauritzen vågner op og kravler ned af sit akademiske Elfenbenstårn, og bruger lidt tid på at sætte sig ind i, hvad bl.a. politiet og Efterretningstjenesterne allerede har gang i samt de private virksomheders massive indsamlinger af informationer der sker 24/7 og 365 dage om året. Den massive samkøring af data og personfølsomme oplysninger - som politikerne lovede os ikke ville ske ved CPR- nr. indførelse - er allerede en realitet både nationalt og internationalt, og er langtfra i den enkeltes og fællesskabets interesse.
John Michael Foley
Hvis du læser den artikel Henrik Hansen (21. marts, 2015 - 03:16) refererer til, vil du erfare, at Peter Lauritsen er fuldt ud bekendt med de forhold du skitserer. Jeg ved så ikke om det forholder sig sådan som Niels Engelsted antyder, at PL - i stil med mange journalister, der beskæftiger sig med udenrigspolitik - har fået sig en "kontaktperson" i efterretningstjenesten.
Måske PL selv kunne komme på banen med en forklaring, gerne i denne tråd, tak!
Jeg har tidligere spekuleret på, om Peter Lauritzen blot er ansat til at spille djævlens advokat. Men dette gør han efterhånden også så ringe, at Information nu må overveje at opsige kontrakten, så han ikke længere tager spalteplads fra eventuelt begavede kommentatorer/provokatører.
Peter Lautitzen: Psstt! Big Brother findes heller ikke i 'virkeligheden' i Orwells 1984. Det er en af bogens mindre skjulte underfundigheder, at Big Brother er en metafor for netop det, du kalder:
"de positive konsekvenser, som overvågning kan have. Der er overvågning, der giver os et ordentligt sundhedsvæsen, rimelig skatteindbetaling og retfærdig udbetaling af sociale ydelser. Overvågning medvirker også til at fange kriminelle, og den gør, at vi kan passe bedre på vores børn."
Den side af Big Brother, viser det sig, findes ikke. Nogle af systemets udslag kan tage sig positive ud, andre ikke, men til slut er der kun systemet og systemets mænd for systemets skyld.
PSst: Big Brother er forduftet; i dag hedder det Big Data.
Kære Alle
Jeg må desværre afsløre den kedelige sandhed, at jeg ikke er ansat af nogen efterretningstjeneste. Faktisk har de ikke engang henvendt sig.
Det argument, jeg fremfører i kronikken, er i øvrigt velkendt i overvågningsforskningen. Her er man også kritisk overfor Big Brother som forklaringsmodel, og man savner en præcisering af privacy-begrebet. Jeg har tidligere skrevet lignende tekster - bl.a. i min bog Big Brother 2.0, hvor der er et kapitel om netop dette. Bemærk at man godt kan være kritisk, selvom man siger farvel til Big Brother.
Tak for jeres kommentarer.
Peter
"Hvad privatliv så egentlig er for noget, må stå hen i det uvisse. Det defineres næsten aldrig, men bruges som trumf mod alle andre argumenter."
Kan man ikke sige det samme om 'terror'? Ordet som får mange til at kræve DNA-registre, flere kameraer og bagdøre i vores internet.
I sig selv er det jo et politisk våben ikke at fastlægge klare rettigheder for, hvor grænsen for det offentliges intervention i det private går. Det giver borgerne store problemer, som f.eks. i den standende strid om, hvorvidt folk kan risikere at miste deres egne børn, fordi sagsbehandlerne skønner, at forældrene ikke gør det godt nok. Problemet med dette er, at skaden ved at fjerne børn fra selv meget afvigende forældre som regel er større end ved at opretholde familien, ligesom skaderne meget vel kan være af et langt større omfang i familier, der skønnes at indfri de nødvendigvis meget firkantede og småborgerlige opfattelser af, hvad børn skal udsættes for. Dette blot som eksempel.
"Jeg må desværre afsløre den kedelige sandhed, at jeg ikke er ansat af nogen efterretningstjeneste"
Med andre ord ingen Raison d'être overhovedet.
Nej, Claus Jensen, hvad man ikke er, det kan man blive.
Jeg bifalder at skribenten læser med, og deltager i debatten.
Kære Peter Laurizten.
Selvom det er et velkendt begreb inden for dit felt at affærdige George Orwell og "big brother", bør du forholde dig langt mere til den massive masseovervågning, der foregår globalt i dag.
For hvis ikke du forholder dig hertil, vil du, ligesom mange her også retfærdigt har gjort dig opmærksom på blive anklaget for at "stikke hovedet i busken".
Tre eksempler på at Orwell stadig er meget aktuel:
1: I dag hører jeg nyheder om samsung-fjernsyn med mikrofon, kamera og voicestyring. Fjersyn hvor der i brugsanvisningen står at de har tænkt sig at bruge denne teknologi til at indsamle oplysninger og sælge dem til tredje part med kommercielle eller andre hensyn.
2: Selv vores personlige lægejournal kan nu risikeres at sælges. Staten indsamler det hele fra private læger med mange lægers store forargelse og modstand tilfølge, da det bryder med samtlige kodekser som eksisterer mellem læge og patient i dag.
3: Vi indførte logningsbekendtgørelsen som en del af vores første terrorpakker. Den gemte alle danskeres trafik på nettet og telefoni i et år. Udgiften for dette blev pålagt teleudbydere og internetyudbydere. Disse var imod at samle disse informationer og ikke mindst betale for hvad denne indsamling koster (det er nemlig meget dyrt!). En EU-dom sidste år gjorde dog heldigvis at Danmark blev tvunget til at tilbagerulle denne grundlovsstridige indsamling af folks personlige data.
Så dataindsamling og masseovervågning er meget reel og et kæmpe problem
Kære Peter Laurizten.
Selvom det er et velkendt begreb inden for dit felt at affærdige George Orwell og "big brother", bør du forholde dig langt mere til den massive masseovervågning, der foregår globalt i dag.
For hvis ikke du forholder dig hertil, vil du, ligesom mange her også retfærdigt har gjort dig opmærksom på blive anklaget for at "stikke hovedet i busken".
Tre eksempler på at Orwell stadig er meget aktuel:
1: I dag hører jeg nyheder om samsung-fjernsyn med mikrofon, kamera og voicestyring. Fjersyn hvor der i brugsanvisningen står at de har tænkt sig at bruge denne teknologi til at indsamle oplysninger og sælge dem til tredje part med kommercielle eller andre hensyn.
2: Selv vores personlige lægejournal kan nu risikeres at sælges. Staten indsamler det hele fra private læger med mange lægers store forargelse og modstand tilfølge, da det bryder med samtlige kodekser som eksisterer mellem læge og patient i dag.
3: Vi indførte logningsbekendtgørelsen som en del af vores første terrorpakker. Den gemte alle danskeres trafik på nettet og telefoni i et år. Udgiften for dette blev pålagt teleudbydere og internetyudbydere. Disse var imod at samle disse informationer og ikke mindst betale for hvad denne indsamling koster (det er nemlig meget dyrt!). En EU-dom sidste år gjorde dog heldigvis at Danmark blev tvunget til at tilbagerulle denne grundlovsstridige indsamling af folks personlige data.
Så dataindsamling og masseovervågning er meget reel og et kæmpe problem
Kære Peter Laurizten.
Selvom det er et velkendt begreb inden for dit felt at affærdige George Orwell og "big brother", bør du forholde dig langt mere til den massive masseovervågning, der foregår globalt i dag.
For hvis ikke du forholder dig hertil, vil du, ligesom mange her også retfærdigt har gjort dig opmærksom på blive anklaget for at "stikke hovedet i busken".
Tre eksempler på at Orwell stadig er meget aktuel:
1: I dag hører jeg nyheder om samsung-fjernsyn med mikrofon, kamera og voicestyring. Fjersyn hvor der i brugsanvisningen står at de har tænkt sig at bruge denne teknologi til at indsamle oplysninger og sælge dem til tredje part med kommercielle eller andre hensyn.
2: Selv vores personlige lægejournal kan nu risikeres at sælges. Staten indsamler det hele fra private læger med mange lægers store forargelse og modstand tilfølge, da det bryder med samtlige kodekser som eksisterer mellem læge og patient i dag.
3: Vi indførte logningsbekendtgørelsen som en del af vores første terrorpakker. Den gemte alle danskeres trafik på nettet og telefoni i et år. Udgiften for dette blev pålagt teleudbydere og internetyudbydere. Disse var imod at samle disse informationer og ikke mindst betale for hvad denne indsamling koster (det er nemlig meget dyrt!). En EU-dom sidste år gjorde dog heldigvis at Danmark blev tvunget til at tilbagerulle denne grundlovsstridige indsamling af folks personlige data.
Så dataindsamling og masseovervågning er meget reel og et kæmpe problem
Som et indspark til Peter Lauritzen - for at han (og vi alle sammen) kan få en mere nuanceret debat, har jeg postet dette TED foredrag af Glenn Greenwald:
Why privacy matters
http://www.ted.com/talks/glenn_greenwald_why_privacy_matters
Overvågningen handler jo, ud over videooptagelser, om data-programmer der konkluderer; 'god' vs 'dårlig' adfærd ud fra et sæt givne spilleregler. Men hvem bestemmer hvad der er 'god' og 'dårlig' adfærd?
'Det er enhvers ret at kæmpe for privatlivet (tidligere; friheden), også selvom du ingenting har at skjule'
Med inspiration fra Glenn Greenwald:
Jeg er ret sikker så sikker på at alle har en lås på deres hoveddør og et password til deres email. Ikke fordi de vil skjule noget, men blot fordi de gerne vil have deres egendele for dem selv.
God søndag,
Thomas
Henrik Hansen:
Det er bestemt den samme Peter Lauritsen, der har skrevet begge artikler, du har blot misforstået den, du linker til. For der bekender Peter Lauritsen uforbeholdent sin tro på, at Big Brother elsker os og demokratiet. Han beklager oven i købet, at vi har dæmoniseret efterretningstjenesterne i artiklen, du linker til:
man kan diskutere, om ikke denne del af debatten formidler et indtryk af en efterretningstjeneste med en meget større kapacitet, end den faktisk har, og med nogle intentioner, som ligger langt fra forestillingen om, at efterretningstjenesternes opgave er at beskytte demokratiet. Der sker med andre ord en effektivisering og en dæmonisering af efterretningstjenesterne, som Snowden-afsløringerne strengt taget ikke giver belæg for.
Med antagelsen om, at Big Brother kun vil os det bedste, intakt og uden en ridse i lakken, udfolder der sig nogle imponerende ræsonnementer. Vi ser for eksempel, at på trods af, at Lauritsen lægger ud med at fastslå, at en demokratisk debat om efterretningstjenesterne slet ikke ville have været mulig uden Snowdens afsløringer, finder han intet belæg for at tro, de ikke er her for at beskytte demokratiet. Det er åbenbart ikke forbeholdt amerikanske college-drengerøve at falde i svime over "We're not here to practice democracy but to preserve it" -jingoisme.
Den standhaftige tro på, at en entitet, som har gjort og stadig gør alt for at unddrage sig demokratiet, har demokratiet som sin højeste værdi, nødvendiggør det næste logiske skridt, nemlig at udlægge politikernes antidemokratiske mørklægning af sagen som velmenende bestræbelser på ikke at 'afsløre for meget' over for den paranoide befolkning:
Som det vil blive diskuteret i det følgende, har overvågningsdebatten post-Snowden kun ridset i overfladen, og den er hurtigt blevet polariseret. Det skyldes bl.a. en stor politisk uvilje mod at engagere sig i debatten. I bestræbelserne på ikke at afsløre for meget, tilsidesætter politikerne en væsentlig demokratisk debat, og de kommer uforvarende til at puste til den paranoia, der altid følger overvågningen.
Hvis man kan rumme, at demokratiunddragere i efterretningstjenesterne er her for at beskytte demokratiet, og hvis man kan rumme, at politikerne 'tilsidesætter' demokratisk debat blot for at beskytte demokratiunddragerne så disse kan fortsætte med at beskytte demokratiet fra deres demokratily, bliver det intet kunststykke at konkludere ex cathedra, som Peter Lauritsen gør i nærværende artikel:
Der er ikke noget, der tyder på, at jo mere overvågning, vi får, des mere udemokratisk et samfund kommer vi til at leve i.
Men vi kan desværre ikke helt sige farvel til Big Brother endnu, for der er kun et dækkende ord for Peter Lauritsens logik. Doublethink.
Kære Niels Møller-Larsson og andre
Jeg har flere gange skrevet om NSA og Snowden-sagen - se f.eks. information.dk/protokol. For at gøre det kort: Jeg synes danske politikere fortæller alt for lidt om efterretningstjenesternes virke, og jeg ville gerne vide mere om, hvad der faktisk skete under COP15. Jeg synes Snowdens afsløringer er relevante, og de har sat gang i en vigtig diskussion. Desværre har vi ikke fået ret meget at vide om, hvordan informationerne rent faktisk bliver brugt. Det at man indsamler mange informationer gør ikke, at man bliver til Big Brother. Som nævnt i en tidligere kommentar har jeg skrevet om dette et andet sted.
Til sidst: Efterretningstjenester har det med at tiltrække konspirationsteorier (som illustreret oven for). Jeg tror, vi skal være glade for, at vi har dem, og jeg synes vi skal passe godt på dem. Det gør vi blandt andet ved at have et godt og effektivt tilsyn med dem. Men som jeg forstår eksperterne halter det lidt på det punkt.
God søndag.
Peter
Mennesket og opportunisme.
Indsamlede plysninger, der økonomisk kan lukreres på, for dem der besidder dem, vil bliver brugt, alle mennesker har noget i deres liv, de er mindre stolte af, end andet, det bliver brugt imod dem, med eller uden deres vidende.
Big Brother er ikke ondskab, men det er menneskets natur, der er interessant, mennesket og opportunisme, hvor der er informationer, der er indsamlet og informationen, med fordel kan bruges, vil de indsamlede informationer blive brugt, ondskab har derfor, som retfærdighed (retstat), ligeledes fået et nyt værktøj til rådighed, oplysningerne eller redskaberne, er billedligt talt, deres og vores samtidig, alt efter hvad informationerne, med den så at sige, indbyggede fordel, nu bliver brugt til, det overser Peter Laurizten helt i sin naivitet.
Pointen er oplysningerne bliver 'altid' brugt, til det formål, godt eller skidt, informationen giver, den der har informationen, en fordel.
Sider