Kronik

Flyvende IC4 på vej ind ad bagdøren

Inden forligspartierne bag indkøbet af nye kampfly i en kollektiv indkøbsrus beslutter at fyre 30 milliarder kroner af på vedligeholdelsestunge og fejlbehæftede kampfly, kunne de måske ulejlige sig med at fortælle befolkningen, hvad fanden der foregår
Joint Strike Fighter flyet (kaldet F-35) fra Northrop Grumman bliver formodentlig indkøbt til forsvaret til sommer for 30 mia. kr. Israel har her i februar netop bestilt 14 stk af dette fly.

Joint Strike Fighter flyet (kaldet F-35) fra Northrop Grumman bliver formodentlig indkøbt til forsvaret til sommer for 30 mia. kr. Israel har her i februar netop bestilt 14 stk af dette fly.

SIPA Press

27. marts 2015

Inden længe mødes partierne bag det forsvarsforlig, der indeholder indkøbet af nye kampfly for 30 milliarder kroner. Alle forligspartierne fra SF til DF er godt i gang med at planlægge  den afsluttende etape i danmarkshistoriens største offentlige indkøb, og partierne mødes bag lukkede døre. Og så kunne fortællingen stoppe her. For det er alt, hvad vi ved om mødet i forligskredsen. Offentligheden får intet at vide om, hvad der diskuteres på disse afgørende møder. Partierne forhandler helst i lukkede fora og kommenterer mindst muligt på kampflykøbet.

Man skulle ellers mene, det var rimeligt, at skattebetalerne bliver inddraget i processen om deres dyreste investering til dato. Man skulle mene, det var rimeligt, at befolkningen bliver informeret, når man planlægger at købe nyt dyrt, højteknologisk materiel, der skal bruges af danske piloter til bombninger og angreb mod andre nationer, når Danmark går i krig. Og sidst, men ikke mindst, skulle man mene, at det er rimeligt, man oplyser befolkningen om, at vi muligvis står over for en flyvende IC4-skandale, som blot bliver markant dyrere end skandalen på skinnerne.

Joint Strike Fighter (F-35), der er favoritflyet i den hemmelighedsfulde forligskreds, koster foreløbigt over en milliard kroner stykket alene i indkøb. Og så kommer der drift og vedligeholdelse oveni, som estimeres til ca. 100 milliarder kroner over flyenes levetid. For den pris kan vi forvente et fly, som dårligt kan flyve, som har en lang række uløste udviklingsfejl, og som bliver stadig dyrere. En ny rapport fra det amerikanske forsvarsministerium viser, at Joint Strike Fighter flyet (F-35) lider under en række alvorlige problemer. Problemer, som kan koste Danmark dyrt og gå hårdt ud over piloternes sikkerhed.

Fejl på fejl

Der er problemer med flyets brændstoftanke og vinger, hvor der er høj risiko for, at flyet kan bryde i brand eller begynde at rulle ukontrolleret i luften ved høje hastigheder. Næppe noget, der er ønskværdigt under en mission.

Derudover er der store komplikationer med softwaresystemet, som betyder, at der kan forventes et stort behov for vedligeholdelse af flyet. Forsvaret vil ikke selv få rettigheder til softwaren i flyet, men skal købe alle reparationer og opdateringer ind fra den amerikanske producent, Lockheed Martin. Det kan blive en meget dyr ordning for Danmark. Men til trods for disse nye, foruroligende oplysninger mener forligspartierne alligevel ikke, at der er behov for at informere skattebetalerne.

Intet svar fra forsvarsministeren

Der er total tavshed om det nye kampflykøb. Enhedslisten har hele tiden været imod indkøbet af nye kampfly, og vi har undervejs stillet utallige spørgsmål om sagen, men det er svært at få nogen svar fra forsvarsministeren. Vi har blandt andet bedt om at blive løbende orienteret i forsvarsudvalget.

Vi har bedt om at få oplyst, hvor meget Forsvarsministeriet mødes med kampflyproducenterne og den amerikanske ambassade vedrørende emnet. Det har heller ikke været muligt at få at vide, hvorfor forsvarsministeren mener, at kampflyene er militært nødvendige, når NATO tidligere har erklæret, at der er rigeligt med lande, som har købt kampfly, og alliancen har større brug for andet militært materiel.

Vi ville også gerne vide, om det ikke bekymrer forligspartierne, at storfavoritten efter utallige års udvikling stadig ikke kan flyve og bliver dyrere og dyrere? Intet af det har vi fået svar på.

Forsvarsministeren har til gengæld talt meget om, at flykøbet vil betyde jobskabelse i Danmark, men heller ikke det har vi kunnet få nogle konkrete beregninger på.

Tværtimod er der risiko for, at EU-regler forhindrer jobskabelsen i Danmark, fordi de såkaldte tilbagekøbsaftaler er i direkte strid med EU’s konkurrenceregler.

Men hvis danske skatteydere skal investere 30 milliarder kroner på trods af, at der ikke er nogen sikkerhed for jobskabelse, er det vel rimeligt, at befolkningen får oplyst begrundelserne for købet. Derfor fremsætter Enhedslisten nu et beslutningsforslag, som skal pålægge partierne mere åbenhed om våbenindkøbet.

Vi har også indkaldt til en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor offentligheden forhåbentlig kan få mere at vide om det milliarddyre våbenindkøb, de står overfor.

Kampflypartierne skylder svar

I Enhedslisten vil vi have, at argumenterne skal frem i lyset. Vi vil have en reel politisk debat om, hvad der retfærdiggør at bruge 30 milliarder kroner på kampfly, mens der samtidig skæres overalt i velfærden. Vi vil have debatten ned i Folketinget. Og vi kræver, at partierne skal lægge grundlag og vurderingskriterier frem, så befolkningen kan se, hvad deres mange milliarder bruges på, og stille politikerne til ansvar for, hvad der bliver købt ind.

Det er ikke første gang, og især ikke i forsvarets historie, at der er blevet købt noget dyrt og ubrugeligt bras. Så det er nu, den politiske debat skal tages – inden et valg. Det er vel rimeligt, at politikere, der ivrigt vil skære i kontanthjælp og dagpenge, skal forklare, hvorfor der er råd til kampfly for milliarder. Der er i øvrigt ikke budgetteret med penge til kampflyene endnu, men at udgiften bliver tung for vores fællesskab, er der ingen tvivl om.

Partierne bag kampflykøbet har givet hånd til både hinanden, våbenindustriens lobbyister og måske endda amerikanske diplomater. Men på trods af de mange hemmelige håndtryk er det ikke for sent at ændre kurs – endnu. Det er sandsynligvis tidligst til sommer – belejligt efter der har været valg – at kampflypartierne skriver kontrakt med én af de tre leverandører. Indtil da er der stadig mulighed for at besinde sig. Danmark er endnu ikke bundet til at fyre milliarder af på militært isenkram. Måske skulle vi først diskutere, hvilken udenrigspolitik vi i fremtiden ønsker at føre, inden vi bruger 30 milliarder kroner på usikkert krigsmateriel.

En anden udenrigspolitik

Forsvarsordførerne for både SF og Radikale Venstre har tidligere argumenteret for en mere fredelig udenrigspolitik løsrevet fra USA. Holder K. Nielsen har endda foreslået, at vi tager en reel diskussion af, hvad det egentlig er, Danmark vi skal bruge sine nye kampfly til. Radikales Zenia Stampe har erklæret sig enig i, at Vesten ikke mangler lande, som er villige til at sende kampfly af sted, men at vi derimod har brug for nationer, som har viden og vilje til at gøre en lang og dedikeret indsats for at forebygge, mægle, bygge op og hjælpe civile. Det synes vi i Enhedslisten er yderst fornuftige holdninger. Men vi synes samtidig, at det harmonerer utrolig dårligt med at bakke op om et hemmelighedsfuldt indkøb af kampfly for et tocifret milliardbeløb. Derfor opfordrer vi nu Holger K. Nielsen og Zenia Stampe til at tage denne enestående chance for at udmønte de gode intentioner i praksis.   

Det er lige nu, vi har chancen. Chancen for at spare 30 milliarder kroner. Chancen for at stå på egne ben og føre en fredelig udenrigspolitik i stedet for at opruste og rende i hælene på USA.

Og chancen for at vise den åbenhed, et demokrati fortjener, og fortælle befolkningen, hvad fanden der foregår, før forligspartierne i en kollektiv indkøbsrus beslutter at fyre 30 milliarder kroner af på det næste flyvende IC4.

Nikolaj Villumsen er forsvars­ordfører for Enhedslisten

Eva Flyvholm er folketings­kandidat for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • June Beltoft
  • uffe hellum
  • Jørgen Steen Andersen
  • Anders Vang Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • John Hansen
  • Jens Kofoed
  • David Zennaro
  • Søren Roepstorff
  • Carsten Søndergaard
  • Viggo Okholm
  • randi christiansen
  • Philip B. Johnsen
  • Leif Koldkjær
  • Janus Agerbo
  • Ivan Breinholt Leth
  • Jakob Silberbrandt
  • Henning Pedersen
  • Rasmus Kongshøj
  • Holger Madsen
  • Hans Larsen
  • Hugo Barlach
  • Katrine Visby
  • Torben Arendal
  • Toke Andersen
  • Anker Nielsen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Espen Bøgh
  • peter fonnesbech
  • Michal Bagger
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steen Sohn
  • Britt Kristensen
  • Rasmus Knus
  • Peter Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Torsten Jacobsen
  • lars abildgaard
June Beltoft, uffe hellum, Jørgen Steen Andersen, Anders Vang Nielsen, Torben K L Jensen, John Hansen, Jens Kofoed, David Zennaro, Søren Roepstorff, Carsten Søndergaard, Viggo Okholm, randi christiansen, Philip B. Johnsen, Leif Koldkjær, Janus Agerbo, Ivan Breinholt Leth, Jakob Silberbrandt, Henning Pedersen, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen, Hans Larsen, Hugo Barlach, Katrine Visby, Torben Arendal, Toke Andersen, Anker Nielsen, Martin Karlsson Pedersen, Espen Bøgh, peter fonnesbech, Michal Bagger, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Steen Sohn, Britt Kristensen, Rasmus Knus, Peter Jensen, Niels-Simon Larsen, Torsten Jacobsen og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Oprigtigt talt går det over min forstand, at Danmark i det hele taget vil investere så stort et beløb i nye kampfly.
Misforstå ikke - vi skal opfylde vores Natoforpligtelser, eller melde os ud - men hvorfor kan vi ikke bruge bare nogle af de mange penge på kamphelikoptere???
Black Hawk, Apache eller hva' ved jeg.

Hvis vi skal have tropper i felten i fjerne lande forekommer helikoptere mig at være mere anvendelige.

Niels-Simon Larsen

Stor tak til Nikolaj og Eva.
Det er det glade vanvid med de våbenkøb, men det er det jo også med vores militære engagementer.

Jørgen Steen Andersen, Hanne Ribens, Laurids Hedaa, Rune Petersen, Herman Hansen, Carsten Søndergaard, randi christiansen, søren ploug, Henning Pedersen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Holger Madsen, John Victor Lorck, Lene Christensen, Jacob Egeskov, Torben Arendal, Gert Selmer Jensen, peter fonnesbech, Peter Hansen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

"Det er lige nu, vi har chancen. Chancen for at spare 30 milliarder kroner. Chancen for at stå på egne ben og føre en fredelig udenrigspolitik i stedet for at opruste og rende i hælene på USA."

Chancen for at spare omkring 100 mia. kroner, var det. Men læg gerne oveni at vi kan spare liv, vi kan spare mennesker for lidelse, vi kan spare lidt fred op? Måske kan vi endda på lidt længere sigt få illustreret hvilken lukket og autoritær, politisk kultur som er blevet bygget op i Danmark, netop så der kan laves forretninger med danske værdier og ressourcer.

uffe hellum, Jacob Egeskov, Laurids Hedaa, Rune Petersen, Carsten Søndergaard, randi christiansen, søren ploug, Helmut R., Henning Pedersen, Helge Sørensen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Holger Madsen, Lene Christensen, Torben Arendal, Gert Selmer Jensen, Toke Andersen, Michal Bagger, Ture Nilsson, Dan Johannesson, Lise Lotte Rahbek og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Med Lockheed Martin F-35 og Missilskjold osv. køber man en tom skal, samt retten til i dyre domme at betale for færdigudviklingen. Alt sammen overflødigt, da atommissiler er langt billigere i anskaffelse og mere driftsikre - og det ved 'vores fjender'.

Mens fredsforhandlinger? .....Ja, de er overskudsgivende.

I øvrigt har F16 vist sig ubrugelige til deres officielle formål: at implementere demokrati i diktaturstater.

Nytænkning ønskes.

uffe hellum, Laurids Hedaa, Rune Petersen, Herman Hansen, lars abildgaard, randi christiansen, søren ploug, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Torben Arendal, Jacob Jensen og Thomas Borghus anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Er der overhovedet nogen fornuftig grund til at fortælle noget som helst til en døv og dement befolkning, som enten ikke kan høre eller ikke kan huske? Køb af nye kampfly har været debatteret adskillige gange, som bare er fulgt af flere krav om at få fortalt noget, der er fortalt gentagne gange. Det værste er, at meget tyder på, den døve og demente adfærd er lært på gynnasier, universiteter og journalisthøjskoler, hvorved studerede i realiteten bliver dummere jo mere de studerer.

Behovet for nye kampfly er temmelig åbenlyst, så længe Danmark har stationeret kampfly i flere lande. Grænsen for F16s levetid er ved at være nået, men intet tyder på, Danmarks internationale engagement bliver mindre. Formålet med krav om flere informationer, som blot afvises, er mere uklart, ikke mindst for de, der burde kende svaret, er tavse.

Dorte Sørensen

Børge Rahbech Jensen - du har hel ret udskiftningen af de gl. F16-fly har været debatteret længe. Det er vel også derfor at Gribben har trukket sig, da undertonerne hele tide har været Joint Strike Fighter (F-35), som et flertal i Folketinget i flere år har givet millionbeløb for at kunne være med i udviklingen.
Men lagt målet med indkøbet åbent frem har ingen taget mod til.
Hvis politikerne virkelig mener noget med demokrati så må de også i det mindste i valkampene åbent fortælle om de gå ind for, at Danmark vedvarende skal være krigsførende eller gå forrest i fredsbevarende foranstaltninger , som "vi" har været gode til tidligere.
Ligeledes er det vel ikke for meget forlangt af politikkerne åbent fremlægger?
Hvorfor er så mange kampfly nødvendige. I mine øjne ville miljøovervågningsfly og fly til sygetransporter osv...... være mere nødvendige end så mange nye kampfly - men her gælder prioritering og en åben debat måske ikke?

Hanne Ribens, Laurids Hedaa, Rune Petersen, John Hansen, randi christiansen, søren ploug og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

At sammenligne F-35, det kampfly vi sandsynligvis får, med IC-4 indkøbet, er i bedste fald uheldigt, i værste fald direkte forkert, bl.a. af den indlysende årsag at USA forventes at aftage omkring 1760 af dem og den derfor helt sikkert kommer til at flyve, da de ikke rigtigt har noget alternativ linet op. F-35 er ikke en lille ordre, som IC-4 var det, det er faktisk den nye, globale standard.

Desuden er det et fly der stadig er under udvikling, med en masse ny og banebrydende teknologi, derfor er det ikke så underligt at der er problemer i løbet af projektet, men heldigvis er det ikke Danmark der, som køber, primært står med den hovedpine.

Desuden er der i det her indlæg en modstand mod i det hele taget at købe kampfly. Det ville være en fatal fejltagelse. I den udenrigspolitiske og militærfaglige værktøjskasse er kampfly stadig et af de mest effektive værktøjer, når f.eks. IS skal bombes, når russere der pisser territoriet af skal afvises eller, for den sags skyld, når der skal slikkes røv på amerikanerne.

Diskussionen bør ikke gå på om vi skal ha' et kampfly, men om hvilket vi bør ha', hvor mange vi bør ha' og hvad det skal bruges til.

Og hippier bør bare holde sig helt fra at snakke om kampfly.

Tommy Gundestrup Schou, Glenn Lynge Andersen og Steffen Jørgensen anbefalede denne kommentar

Alt dette og landets aggressive militærpolitik skal ind i valgkampen som et tværpolitisk emne.

uffe hellum, Laurids Hedaa, Rune Petersen, John Hansen, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, John Victor Lorck, Torben Arendal, Gert Selmer Jensen, Mads Madsen, Peter Ole Kvint og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Mads Madsen
Alt andet lige, kan det vel ikke nytte at købe et fly, der ikke er "køreklar".

peter fonnesbech

Det er det sædvanlige bondefangeri af skatteydernes penge, hvor demokratiet i disse sager bare er en pseudoforestilling, og ytringfriheden har yderst trænge kår, fordi sagen bliver behandlet bag lukkede døre.

Kom nu , vis lidt mod , åben dørene, læg sagen åbent frem og lad os tage diskusionen inden valget.

Rune Petersen, John Hansen, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj, John Victor Lorck, Gert Selmer Jensen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

@ Jens Thaarup Nyberg

Nej, det kan det vel ikke, men mon ikke der er en del politikere, der har den tanke at alliancehensyn vejer tungere i det spørgsmål. I mine øjne vil det faktisk være et ret stort - og modigt - skridt, at købe svensk eller tysk i stedet for amerikansk.

Problemet er bare at vores gamle F-16 snart ikke kan flyve længere, så vi har sådan set ikke tid til at vente og se om F-35 bliver vellykket eller ej. Der skal træffes en beslutning og er egentlig ret glad for at det ikke er mig der skal beslutte hvad 20-30-40 milliarder skal bruges på.

Jeg synes ikke den totalt afvisende holdning til kampfly, som Enhedslisten her ligger for døren, er særligt konstruktiv. Kurderne får faktisk hjælp af danske kampfly i øjeblikket og næste gang en eller anden krigsherre får lyst til at tømme en provinsby for dens mandlige indbyggere, som f.eks. i Srebrenica, eller det Boko Haram har gang i for tiden skal stoppes, så har jeg faktisk ikke noget imod at Danmark deltager. Vi er faktisk ret gode til det der med at ta' hensyn til civile, faktisk nok bedre end de fleste.

Lad os blot tage et enkelt eksempel fra de gode kampfly-argumenters beautybox; tilfældet Srebrenica, hvor kampfly angiveligt vil være os behjælpelige med at bombe løs på de onde, så man kan få rettet op på moral og menneskeliv. I Srebrenica's tilfælde tyder en del på at den daværende, bosniske præsident, Izetbegovic, i samråd med bl.a. Clinton-administrationen, bevidst lod situationen udvikle sig sådan at serbisk-bosniske militsers voldsomme hævntørst fik nærmest uhæmmet afløb, således at man fik dén horrible, humanitære begivenhed som politisk kunne bruges til det folkeretsstridige, amerikansk ledede bombeangreb på Serbien, hvor de gæve danere deltog.

Rune Petersen, lars abildgaard, søren ploug og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@ Peter Jensen

Altså, du kan sgu ikke tørre af på Izetbegovic, at det var hans skyld at muslimerne blev skudt, det er serberne der sidder med den. Hvis man er lidt kynisk anlagt, kan det vel ses som et del af et politisk spil, at muslimerne fik sympati fra omverdenen pga. massakren, men mon ikke de havde foretrukket at FN havde beskyttet Srebrenica, som de jo rent faktisk havde sagt at de ville gøre?

Selvfølgelig vil det være bedst hvis alle bare lod være med at ha' et forsvar og lod være med at købe våben osv. Sådan fungerer tingene bare ikke.

F 35 JSF er en "gumpetung lam and" med et lille vingefang som næsten ingen opdrift giver, hvilket betyder motoren skal arbejde endnu kraftigere for at holde flyet i luften, og det betyder øget brændstofforbrug, og lavere flyvetid og længde, samt det ikke vil kunne støtte kamptropper på jorden fra luften i særlig lang tid ad gangen.

Dertil kommer flyet ikke ser supersonisk(overlydsfly), og derfor ikke kan flygte fra sine modparter i luftkamp, og når vingefanget er så lille som tilfældet er, har flyet også en dårlig vendediameter i forhold til andre, fjendtlige fly, som i dag både er supersoniske og kan vende på en "femøre", så meget "dog fight" kan flyet ikke udføre uden at tabe kampen til fjenden ret hurtigt.

For ikke så længe siden var flyet "groundet"(flyveforbud) grundet tekniske vanskeligheder, der minder stærkt om det vi hører nu igen, og dengang var en af begrundelserne også, at det ikke måtte flyve i nærheden af tordenvejr, - ja grin bare men det er altså alvor(!), so vore fjender skal respektere, at danske F 35fly kun kan forsvare Danmark i godt vejr!

Nedgraderingerne i flyets egenskaber er en laaaaaaaang fortsættelse fra CIAs side, som gentages med jævne mellemrum, og også lige p.t., som det fremgår.

Helmet display, og flydisplayet der fyldet hele instrumentbordet foran piloterne, og omtales af producenten som helt fantastisk og interaktivt, får én til at tænke på en X-BOX spillemaskine,
- men desværre flytter ens tanker hen i retning af, at det er / bliver den dyreste X-BOX ligkiste for de danske piloter, hvis vi køber skidtet, der af stort set alle uafhængige eksperter overalt på kloden kalder en fejltagelse af de helt store, som ikke vil være i stand til a løse de opgaver, som det er tiltænkt.

Vi har p.t. allerede betalt mia. af $ alene for at være med i udviklingen af dette tåbelige fly, - men ingen ved reelt hvad vi har fået for pengene, - ja, det vil sige, vi ved i gang på gang har fået en nedgradering af flyets egenskaber, og står nu tomhændet tilbage med tomme løfter, tomme løfter og nu igen endnu flere tomme løfter fra Amerika.

I horisonten venter endnu flere tome løfter om flyets pris pr. stk. og omkostningerne til vedligeholdelse, og træning, for man taler hele tiden om flyets pris ved masseproduktion vil falde for hver stk. der produceres, - det er bare ikke sket endnu, og med de lande der hidtil har reduceret deres indkøbsmængde af dette fly, grundet problemerne og kritikken udefra som er bekræftet, kan prisen naturligvis ikke skues ned i den størrelsesorden som man håber,
- tværtimod tyder alt på den vil blive endnu højere.

Sikke en økonomisk krise vi Europa har, og som blev grundlagt i Amerika med dubiøse obligationer, nærmest et stort svindelnummer, og en krise vi endnu ikke er ude af, og så skal vi også i fremtiden trækkes med dette grundet dette fly til mia. og atter mia. af dollars til amerikansk udvikling af aeroteknik og elektronik.

Siden krisen har vi haft mio. af ledige i hele Europa, og kæmpet med udviklingen af nye arbejdspladser, men mange lande som har købt sig ind i det Amerikanske projekt F 35, har solgt alle disse arbejdspladser til amerikanerne, og samtidig givet dem mia. af dollars som tak herfor, mens de samme politikere ikke har formået at omstille sig og først tænke på vore egne arbejdspladser og udviklingen af vor egen aerotekniske viden som hele elektronikindustrien.

Titusindvis af arbejdspladser som vi selv kunne har haft i Europa, samt det skub i udviklingen som dette kunne have givet med det spin-off effekt, havde uden tvivl været gavnligt for såvel vore mange ledige, som afkortet en del af krisen, og givet et spring fremad udviklingsmæssigt.

Det har været en meget dyr betaling for at fastholde ledigheden i Europa, og samtidig holde beskæftigelsen oppe for mange i Amerika, og fyldt tegnedrengene hos Lockheed Martins ledelse.

Torben K L Jensen, Rune Petersen, John Hansen, Søren Roepstorff, randi christiansen, søren ploug, Gert Selmer Jensen, Janus Agerbo, Per Torbensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Måske skulle man hellere gribe knoglen og ringe til Putin.? Han kan tilbyde noget virkeligt
"sukkertøj", indenfor kampfly. Og de starter hver gang. (Altså hvis Danmark absolut skal,
være en krigsførende nation).

Rune Petersen, Søren Roepstorff, randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Mads Madsen:
"Hvis man er lidt kynisk anlagt, kan det vel ses som et del af et politisk spil, at muslimerne fik sympati fra omverdenen pga. massakren, men mon ikke de havde foretrukket at FN havde beskyttet Srebrenica, som de jo rent faktisk havde sagt at de ville gøre?"

Mig bekendt foreligger der stærk indikation på at de lokale muslimske, civile beboere i Srebrenica gerne ville overleve - herunder en stor del af de, som siden blev dræbt. Men Izetbegovic havde store problemer med Sarajevo's overlevelse - og i det hele taget krigen, så en mindre katastrofe i Srebrenica var at foretrække, fordi den kunne veksles til vestlig intervention og afbrænding af Beograd. Hvilket den også gjorde.

Og det var blot et enkelt eksempel på hvor inkonsistent det er at tale for at der findes nogen 'onde', som vi kan bombe løs på og derved skabe positiv forandring og udvikle os til det (endnu?) bedre. Det er ren demagogi, underholdning, afledning og sløring, mens der bliver lavet magt og moneter bag tæpperne. Naivitet har vi (vist) nok af, pak den gerne sammen med drømmene om dampende kampfly.

Rune Petersen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@ Peter Jensen

Jamen, jeg er da enig med dig i at det er kompliceret det her, onde og gode findes kun på film, men altså, det kan også komme lidt så langt ud. Mener du så også at holocaust var udtænkt af jøderne som et sympatiskridt i retning mod oprettelsen af Israel? Synes det virker lidt søgt det der.

Mads, for få år siden producerede norsk tv denne film om Srebrenica-forløbet, se den gerne:
https://www.youtube.com/watch?v=MnALEecbZ-k

Og der er altså ikke tale om hoax-lir, men en norsk tv-produktion, som er vist på nationalt tv flere steder i Norden - men mig bekendt dog ikke i Danmark. Hvilket måske udtrykker at tingene generelt og typisk er enten komplekse eller til tider direkte komplicerede, enig.

@ Espen Bøgh

Synes du overdriver lidt i din kritik af F-35. Den ER supersonisk, det er supercruise, den ikke har, men du har da helt ret i at den ikke er videre manøvredygtig. Tilgengæld har den stealth og en helt ny softwaretilgang. Og så er den det nye sort inden for kampfly, kineserne og russerne er selv i gang med at bygge noget der ligner, selv iranerne prøver at bilde verden ind at de har en.

Og alle uafhængige eksperter er enige om at den er en fiasko? Nu strammer du den vist lidt.

Søren Kristensen

Når det kommer til kampfly er jeg lidt af en hippie. Jeg synes hellere vil skal købe en masse lavtgående fly, bemale dem med fredstegnet og tæppebombe alle krigsførende enheder i hele verden med roser. Friske røde roser.

lars abildgaard, randi christiansen, søren ploug, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Mads Madsen anbefalede denne kommentar

Mads Madsen, mit bedste råd må være at du ser den og selv uddrager væsentlige pointer. Samtidig slipper du for at misbruge tid på at tolke min person ind i supplerende, konspiranoide fantasier.

Hanne Ribens, Rune Petersen, lars abildgaard og søren ploug anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Saab har helt officielt trukket Gribben ud af det danske Køb af nye kampfly, på grund af korruption. Korruption lyder umiddelbart usandsynligt, men sammenholdt med det mystiske omstændigheder ved salget af DONG. så er dette vel ikke helt umuligt. Hvorfor skulle nogen trække sig fra en mulig milliard handel medmindre, at de havde sikre efterretninger om at de ikke havde bare en lille mulighed for at kunne vinde?!

Svaghederne ved Joint Strike Fighter (F-35) i forhold til Gribben er:
1. Langsomt. Dette betyder at der skal to F-35 til at forsvare samme område som en Gribben.
2. Kort rækende. Dette betyder at der skal halvanden F-35 til at forsvare samme område som en Gribben.
3. Dyrt i indkøb. Man kan købe 10 Gribben for en F-35
4. Dyrt i drift. Måske ti gange dyre i drift
5. Dårlig våben platform. 2 F-35 svare til 1 Gribben
6. Tåler dårlig beskydning.
Alt dette er under forudsætning af at alle F-35's problemer løses på en tilfredsstillende måde, så skal der ca seks F-35 til at modsvare et Gribben.
Fordelene ved Joint Strike Fighter (F-35) frem for Gribben er:
1. At det er usynlig på nutidens radarer. men næppe på fremtidens radarer.
2. At det kan lande og lette lodret (bare ikke i den "billige" udgave, som vi vil købe)
3. At det måske har andre fordele udover at forgylde vores politikere.

uffe hellum, Herman Hansen, Søren Roepstorff, randi christiansen, søren ploug, Gert Selmer Jensen, Janus Agerbo, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Peter Poulsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Mads, hvor er logikken henne, når du på den ene side vedgår at international politik ofte er et kynisk magtspil - og på den anden side omgående afviser et muligt eksempel fra Bosnien som 'søgt' og derpå spilder din tid på indfald om Holocaust-benægtelses-hejs? Og hvor er logikken henne, når du på den ene side hævder at man med kampflyene kan ramme 'de onde' og siden vedgår at sådanne sort/hvide kategorier kun findes på film? Det ligner næsten en sømmet budding på en væg.

@ Peter

Altså, når du ikke videre kan redegøre hvorfor du anser bosnierne for selv at være skyld i Srebrenica, andet end ved at poste et link til e 1 time lang dokumentar, så vil jeg stadig sige at det er ok at se dte som søgt. Derfor prøver jeg at finde ud af om du mener at et andet folkemord, holocaust, også er et brik i et internationalt magtspil, mener du det?

Personligt mener jeg sådan set bare at begge dele er noget svineri, som jeg egentlig mener at Danmark bør bidrage til at forhindre, uanset hvor lille et lod vi kan smide i den skål.

Mads, det er en vidtgående tolkning at 'bosnierne' selv skulle være skyld i Srebrenica - noget sådant har jeg aldrig postuleret ... endsige insinueret. Jeg anførte at der er stærke indikationer for at magthaverne i Bosnien lod krigsforbrydelserne ske, fordi man havde konsensus med primært Clinton-administrationen om at et folkemord ville kunne afgøre ikke blot krigen i Bosnien, men også annullere Serbien som magtfaktor i regionen.

Og jeg tilbød dig at se filmen, fordi den via et bredt kildemateriale fra alle sider stærkt indikerer at den serbiske hærs kommando ikke forestod et folkemord i Srebrenica, men at der uomtvisteligt forekom massive, jævnbyrdige krigsforbrydelser fra begge parters side. Den indeholder også et interview med den tidligere politichef i Srebrenica, som konkret beretter om hvordan Izetbegovic forelagde ham planen for Srebrenicas overgivelse, vel vidende at ingen i Srebrenica turde overgive sig, givet de massive forbrydelser som byens bosnisk-muslimske hærmilits havde udsat mere end 50 omkringliggende bosnisk-serbiske landsbyer for. Alle vidste at et voldsomt had var tændt - og hvis hærmilitsen rømmede byen, kunne ingen garantere for hvad der ville ske civilbefolkningen. Tværtom kunne man forvente sig et blodbad, hvor paramilitære, lokale bosnisk-serbiske enheder ville hævne de mange, mange overgreb og drab som deres egne familier, slægt og venner havde været udsat for. Alt dette vidste Izetbegovic, alle vidste det. Og Izetbegovic-administrationen gav altså ordre til at byen blev rømmet af kommandoen og de væsentlige hærstrukturer - efter alt at dømme efter aftale med den serbisk-bosniske, politiske ledelse - mod at Izetbegovic-administrationen fik bedre fodfæste omkring Sarajevo. Og altså samtidig trak et særdeles langt strå i form af den vestlige intervention, som afgjorde det overordnede udfald.

Så fik du alligevel et par af filmens væsentlige pointer, som ikke er at de bosniske muslimer selv var skyld i Srebrenica, men at begivenheden skal forstås i en mere kompleks, politisk kontekst. Der findes ikke nogen 'onde', indlysende er det jo at også de serbiske politikere og magtudøvere udviste genuin hensynsløshed under forløbet. Foruden at de altså nok begik en stor taktisk brøler, da de handlede Srebrenica af og vadede ind i den vestlige bomberegn.

Michael Bruus

"Danmark står overfor et indkøb af pansrede mandskabsvogne."
http://www.business.dk/industri/verdens-vaabenproducenter-har-oejnene-re...

"Flyvende IC4 på vej ind ad bagdøren"
til 30 mia.

"Forsvaret vil bruge kamptestede israelske våben"
http://www.information.dk/528606

Kontanthjælpsmodtagerene er for dyre i drift, vi skal betale for lægebesøg så vi ikke ødslere lægernes kostbar tid væk og flygtninge skal arbejde så vi ikke spilder penge på dem.

Jeg mangler ord.

uffe hellum, Robin Frederiksen, Rune Petersen, John Hansen, Søren Roepstorff, Carsten Søndergaard, randi christiansen, søren ploug, Gert Selmer Jensen, Ivan Breinholt Leth, Rasmus Kongshøj og Katrine Visby anbefalede denne kommentar

Tusind tak for din uddybning Peter, det gør det en del nemmere for mig at forstå hvad du mener.

Men altså, uanset bevæggrundene, realpolitikken og hævn-avler-hævn logikken, så blev 8000 civile stadig henrettet i Srebrenica, som toppen af isbjerget i en mudret konflikt. Er det ikke et forsøg værd at bidrage til at forhindre det?

Det jeg ikke forstår er hvorfor man på venstrefløjen stiller sig tilfreds med at diskutere i hvor høj grad CIA er involveret og så ellers bare la'r aberne slå hinanden ihjel. Synes Enhedslistens bidrag til kurderne i Irak er forfriskende og et skridt væk fra den der strudslogik, hvor man bare stikker hovedet i busken og ignorer verden eller skyder skylden på USA, når der skydes med skarpt. Det minder i mine øjne lidt om tilskuerne til en slags moderne gladiatorkamp. Højrefløjen kan sagtens stå for at repræsentere det synspunkt.

Fokus burde i mine øjne være på hvad der skal gøres, når den slags sker i fremtiden, og her mener jeg at kampfly altså er et væsentligt værktøj.

@ Mads Madsen

Jeg noterer mig du åbenbart er enig på mange punkter, men der samtidig er nogen uenighed om et par stykker, som jeg lige vil kommentere.

Det er rigtigt flyet var tiltænkt og blev solgt som supersonisk, men det blev vist sidste år eller tidligere fjernet ved CIA's revision af dets egenskaber.

Det er korrekt flyet ikke vil få eller er tiltænk "supercruise".

I den forbindelse kan jeg nævne det aldrig har været vist fra fabrikkens side, at flyet kunne gennembryde lydmuren, og dermed vise det var supersonisk, hvilket ellers ville være et af de helt faste slagnumre som sælger så godt, men som også er udeblevet i de mange film selskabet har produceret om F-35 og dets fortræffeligheder.

Der hersker også stærk og begrundet tvivl om flyets stealth egenskaber fra fleres side, men lad det nu være.

Problemerne med softwaren har stået på alt for længe, og især fordi det drejer sig om en hel del af den software, der faktisk i dag burde betegnes som "off the shelf"(fra hylden), og dermed ikke være noget der stadig omtales kritisk i endnu en rapport om flyets problemer.

Den version vi evt. skal have skal ikke kunne lette og lande lodret, og når man ser på YF-22 og 23 der begge har vectorthrusting i softwaren, hvilet F-35 slet ikke har i vor udgave, så kan normal flyveteknisk software, selv med væsentlig forbedringer, ikke volde det omtalte besvær på nuværende tidspunkt.

Jeg noterer mig at såvel Russerne som kineserne er i gang med at bygge fly, der minder meget om YF-22 og23, men er ikke bekendt med de også er i gang med F-35 lignende fly, så det har jeg svært ved at optage.

Desuden noterer jeg mig du citerer mig for "alle uafhængige eksperter", men det skriver jeg netop ikke, men derimod; "stort set alle uafhængige eksperter ", så der er et forbehold i min udlægning herom.

Men hvorom alting er, så tak for "kritikken" som jeg gere modtager fordi det altid er rart at blive kigget efter i kortene, og høre andres mening, - det er sgu så kedeligt hvis vi alle altid var totalt enige om alting, for så havde vi ikke noget nyt at bringe hinanden, som kunne frembringe nye tanker begge veje!

- Hav en god weekend :-)

Søren Roepstorff, Gert Selmer Jensen, Mads Madsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Mads Madsen:
"Men altså, uanset bevæggrundene, realpolitikken og hævn-avler-hævn logikken, så blev 8000 civile stadig henrettet i Srebrenica, som toppen af isbjerget i en mudret konflikt. Er det ikke et forsøg værd at bidrage til at forhindre det?"

Forskellige kilder indkredser antallet til at ligge mellem 6-8.000, men der er slet ikke dokumentation for at der skete henrettelser i nær dette omfang. Det er jo derfor, du bør orientere dig brede og dybere i konflikten, end du helt åbenbart har gjort ... og filmen ville være en god start. Det bringer ikke nye perspektiver blot at gentage din forkærlighed for kampfly, den virker næsten sværmerisk på en neo-hippieagtig måde.

Steffen Gliese

Det forekommer mig, at man kun kan give Peter Jensens teori medløb, hvis man køber præmissen, at opløsningen af Jugoslavien skyldtes et vestligt ønske om at svække Serbiens politiske indflydelse. Men jeg køber ikke præmissen - jeg er helt overbevist om, at de øvrig Balkanlande ønskede selvstændighed, ligesom det er et kendetegn for de fleste befolkninger. Det modarbejdes af tidens politikere, der således giver overstatslige organisationer for meget magt fremfor at følge befolkningernes ønske om indflydelse fra bunden. Det er i øvrigt en klassisk venstrefløjsopfattelse, at det er fra udgangspunktet for den enkelte, at visionerne skal udvikles og brede sig opad. Det er, mig bekendt, en del af forskellen på socialistiske og kommunistiske samfundsmodeller.

Peter Hansen,
det er ikke min personlige teori - læser du ikke hvad jeg faktisk skriver? I øvrigt er det absurd at konkludere som du gør, naturligvis kan der både herske et ønske blandt vestlige magter om at få opløst Jugoslavien (som dengang var blandt verdens allerstærkeste militære magter), subsidiært få udskilt enkeltlande af forbundet, og herske ønsker om regional selvstændighed blandt dele af de lokale befolkninger. Et sådant sammenfald er slet ikke utænkeligt.

Men allerførst, læs hvad jeg skriver. Det er ikke mig, som teoretiserer.
Og se gerne referencen, i stedet for at lade noget 'forekomme' dig.

Torben Knudsen

Der de facto ingen af de besluttende, der teknisk er i stand til at bedømme og tage ansvar for indkøbet af fly. De vil fra 2016 stå parkeret 'grounded'ved siden af IC4 togene i Kastrup Lufthavn, hvor de kan beses gratis af konanthjælpsmodtagere.
Hvorfor Staten ikke privatiserer flyvevåbnet og køber ydelserne og lader aktionærerne tage tabet ved de 'groundede' fly?
Jeg er sikker på at Himmler-Messerschmidt eller hvad de nu hedder gerne vil gå ind i opgaven.
De var kommet langt der sidst i 1945 med jetdrift!

Torben Knudsen

Der er de facto ingen af de besluttende, der teknisk er i stand til at bedømme og tage ansvar for indkøbet af fly. De vil fra 2016 stå parkeret 'grounded'ved siden af IC4 togene i Kastrup Lufthavn, hvor de kan beses gratis af konanthjælpsmodtagere.
Hvorfor Staten ikke privatiserer flyvevåbnet og køber ydelserne og lader aktionærerne tage tabet ved de 'groundede' fly?
Jeg er sikker på at Himmler-Messerschmidt, eller hvad de nu hedder, gerne vil gå ind i opgaven.
De var kommet langt, der sidst i 1945 med jetdrift!

Michael Ryberg

Det er noget svineri, at man eksempelvis på den ene side behandler mennesker udenfor arbejdsmarkedet dårligt, fordi man ønsker at spare nogle milliarder, og at denne debat får lov at fylde så meget i mediebilledet, og på samme tid investeres milliarder i flyvende blikdåser, hvor befolkningens indflydelse garanteret slet ikke når at komme i spil.

Rune Petersen, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

@ Peter Jensen

Vil sidde mig ned og se den film på et tidspunkt, måske endda i aften, det vil jeg godt love dig. Nu har jeg faktisk læst en del om konflikten dernede, indrømmet, meget af det ligger nogen år tilbage da jeg studerede. Hvad flyene angår, er det en interesse jeg har haft siden jeg var dreng. Det gør mig selvfølgelig ikke til ekspert.

God weekend i øvrigt.

peter fonnesbech

Jeg er sikker på at hvis man spurgte de involvede politikere i denne sags om hvad de mente om demokratiet og utringsfriheden, ville de allesammen på nærmest stående fod " sværge en troskabsed " for både demokratiet og ytringsfriheden, hvorefter at de ville rose og idealisere dem begge i højlydte toner udover alle grænser. HTS tog eksempelvis for ike så længe siden et fly direkte til Paris for der at gå hånd i hånd med andre regeringsledere for at vise sin støtte til ytringsfriheden.

Men når det kommer til sagen om køb af kampfly er både demokratiet og ytringsfriheden sat midlertidigt ude af kraft. Dens slags sker sær nok i store og vigtige afgørelser, Dongsagen og mange andre.
Offentligheden får intet at vide om sagen, der bliver behandlet bag lukkede døre, og uden denne viden har ytringsfriheden ingen indsigt, og må i bedste fald hengive sig til tvivlsomme konspirationsteorier eller håbe på at en whistleblower pludselig springer ud af skabet, og give dem de informationer er nødvendige for en kvalifiseret debat.

Og når man spærrer for indsigten i tingenes tilstand har man effektivt lukket for den videre demokratiske proces.

"So much for democrasy and freedom of speech."

Jeg kan kun håbe på at Enhedslisten får bragt dette emne aktivt ind i den kommende valgkamp.

Rune Petersen, Michael Ryberg, Carsten Søndergaard, randi christiansen, søren ploug, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Hvis disse såkaldte kampfly hverken kan flyve eller kæmpe, må der være en anden dagsorden bag salg og anskaffelse af dem. Hvad producerer og eksporterer USA for tiden? Udover IT hardware og software og våben? Hvad er det europæiske forbrugere køber, hvorpå der står 'Made in USA'? Hvordan skal USA betale sin atsronomiske gæld, hvis landet ikke eksporterer noget særligt?
USA betaler af på sin gæld ved at trykke papir. Men det kan kun lade sig gøre i et vist omfang. 7-8% af den amerikanske gæld bliver betalt ved at trykke grønt papir, skønner visse amerikanske økonomer som f.eks. James Rickards. Hvis man lader seddelpressen køre hurtigere, kan det medføre et stormløb mod dollaren og et derpå følgende kollaps. Derfor er man nødt til også at tage andre midler i brug. F.eks. at presse sine vasalstater til at købe ubrugeligt militært isenkram.

Rune Petersen, Per Torbensen, randi christiansen, søren ploug og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Mads Madsen
27. marts, 2015 - 13:51
"Og hippier bør bare holde sig helt fra at snakke om kampfly. "Det samme gælder 'røvslikkerne'.
Hippierne burde man ansætte til at styre statens militære budget.

Jacob Egeskov, Rune Petersen, Carsten Søndergaard, randi christiansen, søren ploug, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Fremtidens konflikter bliver kun territoriale i den forstand, at visse territorier bliver ubeboelige pga. miljø- og klimaproblemer. Ifølge Jørgen Randers o.a. (faktisk omkring 97% af verdens klimaforskere) vil både det sydlige Europa og det sydlige USA blive ubeboeligt. I Europa primært pga. ørkendannelse, i USA både pga. ørkendannelse og oversvømmelser. På alle kontinenter vil hele nationer flytte sig - Afrika vil blive særligt hårdt ramt af tørker. Det nordlige Europa, Canada, det nordlige Rusland og det nordlige USA vil blive de områder, hvor det bliver bedst at bo. Nogle af disse områder vil - for så vidt som at de ikke er oversvømmede - endda blive mere frugtbare med højere høstudbytter. Er det ikke sandsynligt at sådanne områder vil blive udsat for et enormt indvandrerpres? Faren for at enorme skarer af miljøflygtninge vil skabe et kaos af hidtil ukendte dimensioner synes at være overhængende.
Når vi nu før eller senere alligevel bliver tvunget til at prioritere mellem missilskjold, kampfly, vækstøkonomi og forbrugerisme på den ene side og forebyggelse af miljøkatastrofer på den anden, hvorfor så ikke bare starte nu?
Flere hippier til magten!

Carsten Søndergaard, randi christiansen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

F-35 er så dårligt et fly, at det vil være årsagen til et nederlag, hvis Kina og USA går i krig:
"According to the Rand war scenario developed for the Pentagon, the most expensive military weapon in the history of mankind is a complete and utter failure. The futuristic warplane is supposed to replace all other jet fighters in the US arsenal at a cost of $1 trillion and climbing."

"The lesson from the simulated encounter was that the newest and most expense American joint strike fighter - the F-35, ‘was no match for Chinese warplanes. Despite their vaunted ability to evade detection by radar, the JSFs were blown out of the sky.’ The authors reluctantly conceded, “The F-35 is double-inferior.”"

"“Can’t turn. Can’t climb. Can’t run.”

The Lockheed Martin fighter was sold to the American people with the promise that its weapons systems were so advanced, it could shoot enemy planes out of the sky long before enemy radar even picked up the F-35s. And that’s still true. But what happens after the initial few seconds as both air forces are charging directly at each other at the speed of sound? The results were that as soon as the range closed and the F-35s lost their advantage of extreme distance, they were all shot down by Chinese fighters.

The secret Rand report for the Pentagon wrote, “Inferior acceleration, inferior climb, inferior sustained turn capability. Also has lower top speed. Can’t turn, can’t climb, can’t run.” The military analysts explained that the F-35 would function better as a long-range, mobile missile platform rather than a fighter."

http://www.whiteoutpress.com/articles/2014/q3/us-loses-simulated-air-war...

Rune Petersen, Jens Thaarup Nyberg og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kampflypartierne skylder svar på, hvorfor føres der aktivistisk udenrigspolitik?
I 60'erne var folk, som dem kampflypartierne repræsentere i det mindste ærlige, i 60'erne var de 'fremmede', dem der fik, de usle arbejde og den ringe løn, fordi de var, laverestående i samfundet og det var der ingen der skjulte, men nu er parterne, blevet så pæne, nu tog de til Afghanistan og dræber en masse 'terrorister', lærer dem hvad demokrati er, tja nu gider de ikke engang, at være der længere, men bomber de heldige afghanere, der får lov til at lærer hvad demokratiet kan, med bevæbnede droner, fjernstyret af en teenagere, fra et kontor i USA, et 8-4 job, med en almindelig månedsløn, så kampfly er forældede.

Den strukturelle vold er den samme, det er stadig de fremmede, der får de job, ingen hvide vil have, til de latterlige lønninger, ingen kan leve for og de regnes for lavere stående i samfundet, men partierne vil ikke længere, sige de er, hvad de er, de er pæne nu, det er ikke meningen det skal forstås sådan, men sådan er det jo.

Børnene bliver mærkede af volden fra de er små.

'Strukturel vold'

Fra link:
"I bogen Hvidt på sort illustrerede fordomme, (1994) henviser antropolog Jan Nederveen Pieterse til forskellige amerikanske undersøgelser om sammenhængen mellem fordomme og sociale konsekvenser. En større gruppe hvide børn fik i 30'erne i et sekund fremvist et lysbillede. De blev efterfølgende spurgt om, hvad den sorte mand på billede foretog sig. Svaret kom prompte; han gør rent! Billedet bestod imidlertid udelukkende af en gruppe hvide mænd, og ingen af dem gjorde rent!

Socialpsykolog Kenneth B. Clark foretog i 1930'erne en undersøgelse blandt sorte børn, der legede med en sort og en hvid dukke. De blev spurgt om, hvilken af de to dukker de foretrak; den hvide eller den sorte? Også denne gang kom svaret prompte; den hvide! Undersøgelsen blev gentaget i 1989 med det samme nedslående resultat. Undersøgelsen viser, at børnenes selvværd som værende sorte havde taget så stor skade, at de mere eller mindre tog afstand fra deres kulturelle identitet."

'Fordomme og etniske minoriteter'
Link: http://leksikon.org/print.php?n=3576

Se resultatet af politikernes strukturelvold og ofrene for volden, det fortjener ofrene, vores børn vores fremtid.

Link: http://youtu.be/MqSFqnUFOns

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Jacob Egeskov, John Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Alen artiklens billede, afslører et fly med for lille planareal, alt for lidt mototkraft, og en maneuvre-
evne der kan sammenlignes med en mursten. Den er så også sart for beskydning, med ubeskyttede
brændstoftanke, og styrer rundt med en fejlbefængt software. Og med tendens til ukontrolerede
rul ved "høj" fart.! Behøver man sige mere.? Den burde slet ikke kunne sælges som kampfly.!!
Måske den kan bruges som øvelsesdrone.?

Per Torbensen, søren ploug og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Lockheed Starfighter F101, (for 40 år siden), havde nogle af de samme problemer. Og var decideret
livsfarlig for piloterne.! Mere end for fjenden.

Sider