Der er forskel på jøder og muslimer

Venstrefløjen har travlt med at beskytte danske muslimer imod generaliseringer, mens man uden at blinke holder tilfældige jøder ansvarlige for Israels politik
19. marts 2015

Den danske sangerinde MØ er kommet under beskydning, fordi hun giver koncert i Tel Aviv til maj. Jeg er ikke fortrolig med alle venstrefløjens strømninger, så jeg ved ikke hvilke fløje, der protesterer, eller hvor store de er, men fordømmelsen fra hendes fans afslører i hvert fald et problem.

Dele af venstrefløjen holder uden at blinke menige jøder og israelere ansvarlige for den israelske regerings handlinger, mens man protesterer højt, hver gang en muslim dømmes for andre muslimers gerninger. Når danske muslimer afkræves svar eller stillingtagen til terrorisme eller sharialovgivning, gentager venstrefløjen, at muslimske individer ikke står til ansvar for andre end sig selv. Det har de fuldstændig ret i.

Derfor er det svært at forstå, hvorfor det så er udbredt at betragte danske jøder og menige israelere som staten Israels repræsentanter. Det krav, man ikke tolerer mod den ene part, fremsætter man selv mod den anden.

På venstrefløjsportalen Modkraft opfordrer en blogger ved navn Yonatan Goldshtein sangerinden til at blive hjemme.

»Jeg er sikker på, at du kender til den israelske apartheidpolitik på Vestbredden og tyveriet af palæstinensisk land. I sommer kan du ikke være gået glip af massakren på det palæstinensiske folk i Gaza, der i dag er efterladt forarmede, døende og indespærrede på den lille stribe jord ved Middelhavet. Mange indvender, at musik og politik skal holdes adskilt. Men at spille i Tel Aviv er at vælge side i en politisk konflikt,« skriver han.

Yonatan Goldshtein ville måske have en pointe, hvis MØ spillede til premierminister Bibi Netanyahus fødselsdagsfest, men hun spiller for sine fans i Tel Aviv, den mest liberale by i landet og hjemsted for de største fredsdemonstrationer i Israels historie.

Dermed tilslutter Goldshtein sig en af de hyppigste fejlslutninger i Israel-Palæstina-konflikten; han skelner ikke mellem soldater og civile; borgere og regering. En fejlslutning han i øvrigt deler med højrefløjen.

Hvis bloggeren fulgte sit eget princip, burde han også protestere, hvis MØ får lyst til at spille i Gaza. Der har de jo stemt på Hamas, der bruger selvmordsbombere mod civile og i øvrigt undertrykker dets egen befolkning. Skal de palæstinensiske unge, der helst vil leve deres eget liv, så heller ikke have lov til at gå til koncert, hvis MØ spiller der? Selvfølgelig skal de det.

Fortrængte jøder

Også herhjemme har dele af venstrefløjen svært ved at se jøder som civile borgere. Man ønsker ikke at få vendt sit verdensbillede på hovedet, hvor muslimer er ofre og jøder gerningsmænd. Der er således eksempler på, at jøder helt bliver slettet som genstand for angrebene i København begået af en muslimsk mand. En demonstration mod racisme er indkaldt den 21. marts i København. Overskriften lyder: ’Flygtninge og muslimer er velkomne’ i Danmark.

Det må siges at være en psykologisk bedrift for folk, der kalder sig antiracister, at fortrænge de to dræbte. Synagogevagten Dan Uzan blev netop offer for gerningsmandens racisme mod jøder, det vil sige antisemitisme, og filminstruktøren Finn Nørgaard blev offer for hans had til Muhammed-tegnere. Ingen af dem har fået plads i parolerne. Endnu større bliver fornægtelsen, når flygtninge og muslimer ophæves til de egentlige forfulgte.

Et andet Bekæmp Racisme-arrangement fandt sted på Nørrebro den 16. marts. Her hed et af debatoplæggene »Strukturel diskrimination og symbolsk vold i sprog og billeder.«

Drab med automatvåben lever tilsyneladende ikke op til voldsdefinitionen, men mon ikke en tegning kan opfylde kriterierne?

Kritik med forkert adresse

På Nørrebro, hvor jeg bor, har den yderste venstrefløj mest travlt med at bekæmpe fascister og nazister, som jeg stadig venter spændt på at støde ind i, mens man ignorerer racisme og had, der kommer fra muslimer. Det er som om, man finder det ubehageligt at forsvare jøders ret til at gå med kalot eller davidsstjerne, fordi man derved føler, at man forsvarer Israel.

Det udstiller et større problem. Hvis venstrefløjen ikke kan forklare, hvorfor det er forkert at holde danske jøder ansvarlige for Israels politik, kan den heller ikke forklare, hvorfor det er forkert at holde en muslim ansvarlig for forholdene i et muslimsk land eller terroristens gerninger. Hvis man slækker på sine principper, når det gælder jøder, og håndhæver dem, når det gælder muslimer, har man ingen principper, kun et foretrukket offer. Man vil ikke indse, at den ene gruppes beskyttelse står og falder med den andens. Det er næsten utroligt, at man ikke selv kan drage forbindelsen.

Hvis venstrefløjen protesterede lige højt over chikane mod alle minoriteter, ville den fremstå mere troværdig. For eksempel sidste år, da børnene på Carolineskolen, en dansk, jødisk skole, der intet har at gøre med israelsk politik, blev stillet til ansvar for andres gerninger. Folk med spraydåser men uden rygrad skrev »Ingen fred i Gaza – Ingen fred til jer zionistsvin« på skolens mur. Så kan de jødiske børn åbenbart lære det.

Eller da en lille, jødisk menighed i København, hvor der heller ikke bor nogen regeringsrepræsentanter, fik klistret en plakat op på facaden med en stor blå Davids-stjerne, sammensat af mange små hagekors; en klassisk beskyldning, der sammenligner Israels besættelse med Nazitysklands etniske udrensning. Man kender ikke bagmændenes politiske ståsted, udover at vi vel kan udelukke nynazister. Man kan bare konstatere, at der er tale om den tankegang, som deles i visse muslimske miljøer og på dele af venstrefløjen. En logisk defekt, der forhindrer dem i at finde bussen ud til den israelske ambassade, som er den eneste legitime repræsentant for Israels regering i Danmark.

Meget mere troværdig er en ung palæstinenser ved navn Niddal El-Jabri. Han arrangerede fredsringen rundt om synagogen i Krystalgade og sagde det, som dele af venstrefløjen har så svært ved at få over sine læber: »Vi kan ikke tage danske jøder til indtægt for en konflikt 3.000 kilometer væk.«

Så kort og klart kan det siges.

Leny Malacinski er freelancejournalist

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Der er et par ting, der bliver rodet sammen her.

Det er fuldstændig rigtigt, at det ikke nødvendigvis giver mening at holde danske jøder personligt ansvarlige for staten Israels opførsel, præcis lige som det ikke giver mening at holde danske muslimer personligt ansvarlige for Islamisk Stat, Al Kaida eller såmænd bare Hizb-ut-Tahrir (for så vidt de ikke er medlemmer).

På den anden side er det ikke det, der er tale om mht. MØs publikum i Tel Aviv. De er borgere i staten Israel, og som sådan ER de faktisk personligt ansvarlige for staten Israels fremfærd -- det er et kerneelement i konceptet demokrati. At MØ så i øvrigt har sagt at overskuddet fra koncerten går til at styrke dialog på græsrodsniveau, er så en anden ting, og i mine ører lyder det meget fornuftigt. Men at sige at en stats politik ikke har noget at gøre med statens borgere er et cop-out af de lidt større.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Den historieløse del af venstrefløjen

Selv koldblodige og nøje planlagte mord er man i stand til at relativere, søge at bagatellisere og tale ned med selvkonstruerede historiske paralleller fra en anden tid med helt andre eksistentielle trusler for et europæisk mindretal allerede på vej til gaskamrene …

http://modkraft.dk/blog/astrid-vang-hansen/en-ung-mand-der-sk-d-i-vrede

Unuancerede syn på situationen i Israel og dum snak om boykot af ’Jaffa-appelsiner’ er med til at anspore eller ligefrem legitimere forfølgelse og mord på danske statsborgere trives i bedste velgående i visse danske medier og på visse dele af venstrefløjen, hvilket har været et kendt fænomen i alt for mange år – det hele så behændigt vendt på hovedet, at det ansporer hjemmegroede fascistoidt-religiøse sammenrend til at lancere denne intelligente visdom - Danmark er selv årsag til terrorangreb - og det sluges helt ufordøjet af alle de ubefæstede unge mennesker …

Denne udvikling på venstrefløjen, som har en del tilfælles med højrefløjens historiske antisemitisme, har nu stået på så længe, at alt for mange på venstrefløjen føler det er helt legitimt at følge i de skræmmende spor fra det hedengangne DDR’s officielle antisemitiske politik, som man dog nåede at undskylde inden kollapset af dette misfoster af et civiliseret samfund -

http://www.kas.de/wf/doc/kas_9008-544-1-30.pdf?071105134557

At nogen på venstrefløjen fabler om at boykotte Israel og ikke f.eks. Saudi Arabien og alle de andre østerlandske despotier kan gøre én dårlig tilpas …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Undskyld Leny Malacinski men jeg forstår ikke rigtigt dit indlæg.
Mener du, at det er mere i orden, at råbe af kvinder , der bærer tørklæde ja ligefrem mener at de ikke kan forvente et job i Danmark , hvis de ønsker at gå med tørklæde.
I mine øjne er det lige så rædselsfuldt som at råbe af en der bærer en jødisk hovedbeklædning.
Ligeledes høres det gang på gang at muslimerne født og opvokset i Danmark SKAL undskylde dit og dat som er bedrevet her og der. Det er da ikke mindre forkert end når nogle sammenblander de danske jøder med staten Israls behandling af muslimer eller kristne arabere i Israel eller i de besatte områder.

Lad os dog sætte os ned og tale sammen i stedet at komme med den ene fordom efter den anden.
PS: Hørte på P1 i Arabiske stemmer i dag 2, der havde været med til at arrangere fredsringen i Krystalgade, fortælle hvordan der var skabt en meget positiv stemning mellem jøder og muslimer.

anbefalede denne kommentar