Det var i gymnasiet, det begyndte at gå skævt. Stedet hvor kloge unge, der ikke kan sidde stille, bruger tiden på at hade verden og lave dumme ting. Indtil da havde mine møder med ordensmagten som oftest bare handlet om at kunne løbe fra dem. Men efter en fugtig nat endte jeg i detentionscellen på Station City. Sigtet for groft hærværk.
Hele aftenen havde vi hidset hinanden op til kamp mod kapitalen, og til sidst var vi klar. Det endte med at vi smadrede en rude i en 7-Eleven. I årene efter ovenstående episode blev jeg stadig mere radikaliseret – hvis man vel at mærke dengang havde defineret radikalisering på samme måde som Københavns Kommune gør i dag:
»En proces hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk eller ideologisk mål.«
Ifølge ovenstående er der ingen tvivl om, at jeg og mine venner på venstrefløjen var radikaliserede i begyndelsen 00’erne. Mange af dem er det stadigvæk. I de seneste par år har sagerne om politisk vold, hærværk og terror været mange blandt mine gamle kammerater.
Heksekedelen Blågård
Hvorfor stoppede jeg, når mennesker, jeg plejede at være enige med, blev ved? Hvorfor endte de i retssale trods bedre sociale kår? Hvad afradikaliserede mig? De spørgsmål har fulgt mig de seneste år, og jeg tror, noget af svaret ligger i min historie.
Jeg er opvokset på Blågårds Plads i 1990’erne, dengang Ekstra Bladet lige var begyndt at kalde området en ghetto. I vores egen selvforståelse var vi nu mere end det. Blågårds Plads har altid i egen selvforståelse været lidt hårdere og klogere end alle de andre - med andre ord: Den hurtigste stjålne knallert i betonjunglen.
Det var før alt i medierne handlede om religion – i min skoletid var der meget få religiøse. Forstå mig ret, mange havde muslimsk baggrund, men det var ikke noget, der fyldte noget dengang. Dengang handlede det langt mere om kriminalitet og dårlige lærere. Kriminaliteten var overalt i området, men nogle regler havde vi dog. Da to medlemmer af Levakovic-familien begik Gammel Torv-voldtægten, var det sgu for skarpt; de blev smidt ud af området. Vi var møgunger uden midler, men ære det havde vi.
Men Blågårds Plads i 1990’erne var en heksekedel. Fordømt af højrefløjen og ignoreret af venstrefløjen. Som én af få fra klassen ville jeg læse videre. Min skole var ikke enig - med afskedssalutten: »Drenge fra pladsen hører ikke hjemme på et gymnasium«, erklærede de mig måske egnet. Men jeg ville videre. Tiden på gymnasiet gik dog i store træk med arbejde, elevpolitik og hash, for det meste bare til eget forbrug.
Debatten og miljøet på datidens unge Nørrebro-venstrefløj var betændt. Jeg husker blandt andet at sidde i skolegården til Det Fri Gymnasium lidt efter 9/11 og høre en af mine venner forklare, at han havde »tændt en sejrs-fed, da tårnene styrtede sammen«. Retorikken var vild, USA var fjenden og Danmark skødehunden. Modstandere var kapitalen, og heltene var IRA, PFLP og for nogle enkelte RAF. Retorikken var betændt, Pia Kjærsgaard var fascist, og enhver form for sabotage af højrefløjens landsmøder blev hyldet.
Men retorikken til trods var der meget få på venstrefløjen, der lavede noget mere alvorligt end butikstyverier, lidt hashhandel og så selvfølgelig de rituelle slåskampe med nazisterne.
Netto blev udvejen
I 2001 kom vendepunktet. EU-topmødet i Göteborg. Jeg deltog i demonstrationerne, som medlem af SUF, som vi havde stiftet to år tidligere. Vi kastede os med den største selvfølgelighed ind i kampen mod Kapitalens Europa. Men vi var ikke de eneste, der gjorde os klar. Svensk politi havde ikke forberedt sig på demonstrationer, men på en borgerkrig. Alt gik galt. De tævede os, red os ned og skød på os. Jeg oplevede en mand blive skudt, og dagen efter blev jeg selv anholdt. Det var hårde oplevelser for en 17-årig knægt. Jeg vendte hjem med vrede og afmagt i kroppen. Systemets vold var ikke længere abstrakt, men meget konkret.
Radikaliseringen var begyndt, og jeg var ikke alene. De næste par år gik det stærkt, og i 2003 gik Danmark i krig. Debatten i mit miljø blev handlingsorienteret. Handlinger, der sidenhen skulle få langt alvorligere følger end smadrede ruder.
Men 2003 blev også et vendepunkt for mig personligt. Jeg havde året forinden fået job i Netto, og da skolen sluttede, fik jeg fuldtid. Imens jeg debatterede og brød holdninger med kollegaerne i frokoststuerne, debatterede kammeraterne med hinanden på universiteterne. Debatterne i frokoststuen og de venskaber, jeg i de år opbyggede på tværs af holdninger, rykkede mig skridt for skridt væk fra volden.
Som årene gik, passede jeg også dårligere og dårligere ind i det politiske fællesskab, jeg kom fra, og i 2007 meldte jeg mig endeligt ud fra den del af venstrefløjen.
Det bringer mig frem til i dag. Vi har lige været igennem et terrorangreb på dansk jord, og flere er blevet sigtet for at hylde terror. Imens foreslår politikerne hårdere straffe og flere forbud.
Det er den helt forkerte løsning, vi kan ikke straffe os ud af, at unge mennesker mener ting, vi ikke bryder os om. Men vi kan nemt tvinge dem under jorden, og så bliver de farlige. Debat skaber forståelse, isolation skaber had. Det ved jeg bedre end mange.
Demokratiets styrke er, at det også kan rumme dem, der er imod. Både dem, der ønsker sig en shariastat, og dem, der mener, at de fattige ikke bør have stemmeret. Den nødvendige demokratiske kontradiktion skaber et bedre samfund, og tanker kan ikke forbydes – kun debatteres! Derfor er det vigtigste middel mod radikalisering, at mennesker med ekstreme holdninger kommer i snak med folk, der mener noget andet end dem selv.
Leif Donbæk studerer jura og er Folketingskandidat for SF i København
@Leif Donbæk
"Det er den helt forkerte løsning, vi kan ikke straffe os ud af, at unge mennesker mener ting, vi ikke bryder os om."
I Danmark bliver man jo ikke straffet for sine meninger, men sine handlinger.
Jeg har det i øvrigt helt fint med, at man bliver straffet for at smadre en butiksrude eller for butikstyveri.
Problemet er blot, at politiets opkaringsprocent i disse sager nærmer sig 0.
Hej Torben
Det er desværre ikke korrekt. Lige nu sidder der eksempelvis en ung mand fængslet for at billige terror og der tales (fra næsten alle partier) om at skærpe straffen for dette.
Tak for et konkret eksempel på hvorfor det ikke virker at undertrykke holdninger, man ikke byrder sig om. Det kan hurtigt blive meget abstrakt at diskutere rettigheder, så det kan hjælpe med sådanne eksempler.
En logisk følge af indlægget er vel, at racismeparagraffen bør fjernes - Der har vi direkte forbudt bestemte holdninger, og ikke "kun" støtte til bestemte handlinger.
Fint input i debatten. Jeg er dog lidt uenig på ét punkt Leif Donbæk. Hvis man ligefrem hylder aktuelle partikulære voldsomme afskyelige terrorhandlinger, er der vel ikke blot tale om at ytre en holdning, men også noget der kan forstås som en slags handling (at opildne til meget grove handlinger), om end det nok er en såkaldt ytrings/talehandling, men altså ikke blot en generel anskuelse.
Jeg ved ikke lige om den slags ekstreme handlemønstre (at hylde terror) bare uden videre skal være tilladt. Én påtager sig opgaven at udføre en terroraktion, andre påtager sig opgaven at hylde den. Man må i disse tilfælde kunne sondre mellem strafbare ekstreme ytringer og anskuelser.
I retssager skal man f.eks. også udvise respekt for retten (forbud mod bestemte handlemønstre). Man behøver dog faktisk ikke at nære/føle/have det, sådan rent generelt.
"Systemets vold var ikke abstrakt, men meget konkret" Og det blev lige ændret af at være ansat af Dansk Supermarked? Og så sjovt nok bliver vi ved med at tale om terror på dansk jord, men den terror vi selv udøver i kapitalismen navn i Mellemøsten, den er der ingen der gider snakke om, ja undtagen Yahya Hassan. Nå ja det er jo valgtider og man skal ind og sidde på flæsket!
Må man godt kritisere kapitalismen uden at blive anset for at være 'extremist'?
Må man godt kritisere manglerne i 'det liberale demokrati' uden at blive anset for at være 'extremist'
Må man godt kritisere USA uden at blive anset for at være 'extremist?'
PS: Jeg ved godt at man gerne må kritisere venstrefløjen, den har nemlig ingen magt
Leif Donbæk:
Vi venter spændt på, hvornår det ekstremt krigs-, overvågnings-, udvidede politibeføjelser-, kapitalærinde-, austerity-, og konkurrencestatsliderlige Folketing bliver afradikaliseret ved at komme i snak med dig.
Eller var din dannelseshistorie kun beregnet på Nettoklassens moralske opbyggelse?
@Leif Donbæk
Det er en handling at opfordre til terror, så det gælder stadigvæk, at vi i Danmark ikke bliver straffet for vore holdninger, men for vore handlinger.
Er det bare mig, eller bliver indlægget solgt som endnu en parafrase over det gode gamle "arbeit macht frei" slogan?
Personligt var en del af ungeren slænget i de dage. Mine venner fik jævnligt bank af politiet og blev følgende stævnet for politivold. Men det var først da jeg blev folkeskolelærer at jeg for alvor blev radikaliseret.
»En proces hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk eller ideologisk mål.«
Er det den proces som Mette Frederiksen m.fl. befinder sig i?
Torben Lindegaard og Jesper Hansen: Tillykke, det er lige lykkedes jer at afskaffe ytringsfriheden ved at bortrelativisere forskellen mellem tale og handling.
Al tale kan anskues som handling (se evt. begrebet "talehandling" som beskrevet af Austin, Searle). At skrive en kriminalroman kan således anskues som en skjult opfordring til kriminalitet.
Spørgsmålet er, om det er den rette måde at anskue netop denne problematik. Og hvem skal bære bevisbyrden - anklagemyndigheden eller kriminialromanforfatteren?
Tillykke med din plads som skødehund for kapitalen.En klassisk klasseforræder historie.
Torben Lindegaard:
"Det er en handling at opfordre til terror, så det gælder stadigvæk, at vi i Danmark ikke bliver straffet for vore holdninger, men for vore handlinger."
Så vidt jeg er orienteret drejer sagen som om en sag ifølge straffelovens §136 stk 2, hvilket gør det strafbart at "bifalde" terror. Det er stk 1 som handler om at "opfordre eller tilskynde". At gøre det strafbart at bifalde noget er i høj grad at gøre en mening strafbart.
Nu var det jo ikke Netto der flyttede holdninger, men de der var ansat i Netto, mens de rigtige meninger sad på Uni og en gang imellem vel blev betjent af en af underhundene i Netto. Kapitalens skødehunde som de kaldes her på tråden.
Jeg vil foreslå, at den store gruppe af radikaliserede såkaldte “etniske” danskere bør tvangsjobbe i Netto.
»En proces hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk eller ideologisk mål.«
»En proces hvori ET LAND i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk eller ideologisk mål.«
Hej Lejf
Jeg må være på din alder og vil gerne tage debaten med dig. Jeg er den dag venstreradikal og var med i REBEl og stemte i mod SUF var adrig militant og altid syns at lave herværk var spil af tid og er den dag i dag "radikal" imod kaptialsimen og enhver regering.
Alle mennesker bør tvangsjobbe i Netto.
Vi er jo alle ens.
"Nu var det jo ikke Netto der flyttede holdninger, men de der var ansat i Netto, mens de rigtige meninger sad på Uni"
Ja, Jens Peter Hansen, enhver, ikke mindst Leif Donbæk, ved, at de danske universiteter er ensrettede, venstreradikale udklækningsanstalter for hjemmedyrkede terrorister, mens den sande pluralitet findes i Nettos frokoststuer.
Jo før vi får erhversrettet universitetsuddannelserne des bedre, så får de studerende ikke tid til som nu at lave Molotov-cocktails og male overskæg på valgplakater af Pia Kjærsgaard dagen lang.
Radikalisering: "»En proces hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk eller ideologisk mål.«
Ahh - dvs, Dansk, Europæisk, Amerikansk og Israelsk udenrigspolitik?
Øh ... troede lige, at det var en omtale Anders Foghs erindringer - sorry.
Nå jeg behøver vel ikke gentage for dem der læste hvad de ville, at det ikke var netto eller dansk supermarked der nuancerede hans holdninger.
Men nok mere debatterne med de ansatte der havde virkelige problemer og mere livs-erfaring at give af . Ikke de der selvbekræftende debatter, hvor de revultionære "prædiker for koret".
LIdt underlig lunken artikel, jeg ser det som et PR-stunt fra en folketingskandidat.
@Leif Donbæk
"Det er desværre ikke korrekt. "
Hvad mener du med "desværre"? Skal det til at være lovligt at opfordre til drab, vold og hærværk? I så fald har du ikke flyttes dig en millimeter fra dit udgangspunkt.
@Sune Olsen
Straffeloven:
"§ 136. Den, som uden derved at have forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år."
Det straffes altså ikke, at man blot billiger en forbrydelse; man skal udtrykkeligt og offentligt have billiget forbrydelsen. Der er en forskel til blot at billige f.ex. i venners lag.
Men jeg kan også godt se din pointe, så bedømmelsen af paragraffen må afhænge af politi og anklagemyndigheds anvendelse af paragraffen, og - især - af den domstolspraksis, der udkrystalliseres.
For selvfølgelig skal man ikke straffes, blot fordi man billiger en forbrydelse.