Kronik

Giv mig mainstream

Markedsføringsmonsteret inddeler os i bittesmå segmenter og håndfodrer os med det, vi allerede kender og kan lide. Jeg lod mig forføre af opmærksomheden, men nu vil jeg ud. Inden jeg bliver for doven og asocial. Og helt mister fornemmelsen for andre og fællesskabet
Markedsføringsmonsteret inddeler os i bittesmå segmenter og håndfodrer os med det, vi allerede kender og kan lide. Jeg lod mig forføre af opmærksomheden, men nu vil jeg ud. Inden jeg bliver for doven og asocial. Og helt mister fornemmelsen for andre og fællesskabet

Ditte Ahlgren

7. marts 2015

Til at begynde med blev jeg smigret. Nogen derude havde brugt deres tid på sætte sig ind i mine behov. Hvor fornemt. De havde set mig surfe, handle, ringe og abonnere, så de kunne tilbyde mig den service, det er at blive præsenteret for mere af det, jeg godt kan li’. Spotify fandt ud af, at jeg godt kan li’ mørke stemmer, når jeg lytter til musik. Netflix, at jeg på en weekend både kan finde på at se en fransk film om lesbisk kærlighed og en med Jennifer Aniston om ingenting. Netshops, at jeg gerne vil gå i tøj fra Acne, men sjældent har råd. Aarstiderne, at jeg gerne vil købe økologiske madvarer for børnenes skyld og samvittighedens og verdens øjne, der hviler på mig. Saxo, at jeg læser mange romaner, og det er mit ømme præstationspunkt, hvor jeg kan blive ramt, hvis jeg ikke er opdateret.

Det var opløftende, så længe det varede, forholdet imellem salg og mig. Men nu er det endt som et af de forhold, hvor vi gensidigt er holdt op med at gøre os umage. Jeg blev doven og er holdt op med at interessere mig for ting, der lå uden for det anbefalede. Og lod mig stille tilfreds med det, der blev serveret for mig. Salg arbejdede videre ud fra filosofien: Hvorfor ændre på noget, der fungerer? Johanne gør præcis det, jeg gerne vil have hende til at gøre. Jeg kan ikke forlange mere.

Men det skulle salg have gjort, det mangearmede marketingsmonster, som har fodret mig med cookies, jeg blindt har spist. For nu har jeg nået kvalmegrænsen og vil ud. Ud af det segment, jeg er blevet placeret i, og langt væk fra det system, der har regnet mig ud. Og gjort mig mentalt fedladen.

Ikke kun velment

Vi ved godt, den er gal, hvis vores samfund bliver et af dem, hvor du kan leve helt uden berøringsflader med dem, der ikke ligner dig selv. De fleste af os ved det i hvert fald godt. Sådan retorisk set og på principplan. Sideløbende med den erkendelse lader vi salg og markedsføring splitte os op i mindre og mindre kasser. Vi lukker simpelthen øjnene for den opdeling, de har gang i. Og giver dem frie tøjler til at plante livsstil og reklamer, der igen planter os i hundredvis af forskellige kasser. Kasser, vi så bokser rundt og aldrig helt finder ud af igen. For det er så dejligt nemt og trygt at blive bekræftet i, at vi har en plads i verden blandt dem, der ligner os selv på en prik.

For mit eget vedkommende dem, der tygger sig tålmodigt igennem alle afarter af kål fra kassen. Dem, som får deres daglige nyhedsfix og kulturindblik i Politiken eller Information, og dem, der har mere styr på byens fedeste loppemarked, end hvor Abercrombie & Fitch har åbnet et nyt flagskib. Brandet er så langt fra min kasse, at jeg fik røde stress-pletter på kinderne efter et besøg i butikken. Unge mænd med barberede bare overkroppe gik rundt og flirtede med kunderne i dunkel diskobelysning.

Jeg følte mig som en alien, der mødte et menneske for første gang: pænt meget på udebane. Men hey, oplevelsen har alligevel sat sig så meget fast, at jeg skriver om den nu. Engangsforestilling til trods. Den er absolut også mere underholdende at hive op af hatten (så så man lige mig. Gammel krage, der shopper i ungdomsland, hvor kropshår er no go) end: Hvilken kasse fra Aarstiderne får I for tiden? Vi har vekslet imellem den med ekstra meget kål og den med … kål. Det til trods ender vi alligevel tit med at sidde og prutte sammen over det, vi har til fælles. Og ja, nu stiller jeg det skarpt op. Vi snakker om meget andet, men sjældent om det, der ligger helt uden for kassen. Som Abercrombie & Fitch.

Og det dur bare ikke. Trygheden i at holde sig til det anbefalede er blevet en tilsavlet sovepude, der er med til at gøre forståelsen imellem os endnu mindre. Hvis jeg aldrig bliver eksponeret for ting og meninger, der falder uden for mit interessefelt – arbejdsmæssigt og socialt – er det min påstand, at jeg bliver et mindre tolerant menneske. Og på sigt bare et mindre menneske. Min opfordring er derfor: Tag en slapper med hele det her servicecirkus og costumizing, markedsføringsmennesker. Vi bliver simpelthen ugidelige og dummere af det. Det må være i fælles interesse (den eksisterer stadig), at vi ikke forskanser os blandt ligesindede. Ude i verden eller på nettet.

Nej, ikke mere af det samme

Hvad betyder det så? Det betyder, at jeg gerne vil overraskes, når jeg tuner ind på en tv-kanal. Der findes helt sikkert en flot powerpoint om, hvorfor tv-sendefladen bliver mere og mere segmenteret, men den tager kun forbehold for salg og seertal. Ikke min almendannelse og fornemmelse for fællesskabet. Jeg ser for eksempel langt færre kulturprogrammer nu, hvor jeg skal kæmpe med resten af familien om at tune ind på DR K. Hvad ville der ske ved at snige et kulturprogram ind mellem X-Factor og TV Avisen? Nogle zapper væk, nogle får udvidet deres horisont, men de sidste bliver sjovt nok aldrig tilgodeset.

Det betyder også, at når jeg i en overspringshandling googler en bh fra Calvin Klein, så ønsker jeg ikke at blive eksponeret for 28 lignende bh’er. I 28 dage efter. Ligegyldigt hvad jeg foretog mig på nettet, så dukkede de op – de bøjleløse bh’er i mellemprisklassen uden alt for mange dikkedarer. Selv midt i en tekst om terminal kræft, jeg læste i forbindelse med en arbejdsopgave, dukkede reklamerne for de ligegyldige bh’er op! Hvad sker der? Kan man nu ikke engang få lov til at læse om døden i fred? Åbenbart ikke, og jeg begyndte efterhånden at føle mig forfulgt, selv om jeg godt ved, at jeg selv havde startet balladen.

Min pointe her er ikke, at markedsføringen var malplaceret, irriterende og totalt over the top. Men det var den. Min pointe er, at det ikke gavner os at blive inddelt i segmenter og kasser. Vi skal ikke acceptere det, men kæmpe imod. Ingen (ingen!) skal ende med at være Birthe i pap smækket op på glasvæggen på et tilfældigt reklamebureau. Birthe på 45, der kører Opel Astra, går i FitnessDK og køber sine briller hos Louis Nielsen. Hende skal der aldrig pustes liv til. Men det går jo begge veje! Hvis den virkelige Birthe kun bliver eksponeret for produkter, musik og holdninger, der falder inden for salgs kasseopdeling af hende, så bliver hun jo vakt til live en dag!

Åh så specielle

For vi ved det jo godt, salg og markedsføring. At jeres bevæggrunde for at inddele os i så mange små grupper og gøre os alle sammen åh så specielle ikke er videre ædel: Det er nemmere at få nogle til at smide annoncekroner efter en specifik målgruppe. Kvinde over 40, bosat i København, boligejer, mor til to, ansat i en såkaldt kreativ branche. Skriver kronik til Information. Sådan. Hende kan vi sælge nogle foryngende cremer og en bog om at lave et U-turn i livet efter de 40. Der er i kroner og ører i det, jeg køber måske begge dele. Men i forhold til at fastholde et fælles værdigrundlag er det en total nitte. Der er absolut intet fællesskab over, at jeg kun dyrker mine egne interesser og aldrig bliver eksponeret for det, der ligger andre på sinde.

Jeg har ikke brug for at blive bekræftet i, at jeg er noget særligt. Jeg har brug for at føle mig som en del af en broget flok, hvor jeg kan være på udebane indimellem og opdage noget nyt. Så please, sæt mig fri for costumizing, så jeg kan se, hvad der rører sig mainstream.

Johanne Luise Boesdal er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Birgitte D Pedersen
  • Thomas Tanghus
  • Vibeke Rasmussen
  • Carsten Søndergaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Jens Wolff
Birgitte D Pedersen, Thomas Tanghus, Vibeke Rasmussen, Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen og Jens Wolff anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du er bestemt ikke alene med at hade den kommercielle kasse som du er placeret i. Lidt søgning giver heldigvis overvældende muligheder for et rimeligt solidt forsvar mod de stadigt mere aggressive annoncører.

Information.dk er faktisk en positiv undtagelse, så man kan med god samvittighed trykke på deres beskedne annoncer, måske i sympati med indstillingen til at udforme annoncer, så de ikke forstyrrer muligheden for at fordybe sig i selve net avisen.

Slip for at se langt de fleste reklamer på din android enheder, installer appen herfra:
https://adblockplus.org/
(Appen er af gode grunde ikke tilgængelig på Google Play, så du skal afkrydse "tillad ukendte kilder" under din enheds indstillinger/sikkerhed. Ser ved første øjekast lidt teknisk ud, men kræver i virkeligheden kun, at du ændrer to indstillinger under enhedens wifi forbindelse, så bare rolig. Det er virkelig nemt!

Slå iPhone reklamesporing fra: http://m.samvirke.dk/forbrug/raad-og-tips/saadan-slaar-reklamesporing-pa...

Se reklamer - bare de ikke er målrettede:
http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Spam-og-reklamer/Maalrettede...

Windows ; https://www.ghostery.com/en/ Lille nyttigt program som automatisk fjerner cookies på din PC efter surfing.

Total anonymitet , når du surfer via din Mac PC eller Windows PC, brug Thor browseren: https://www.torproject.org/projects/torbrowser.html.en

Thomas Tanghus, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Erling Lindkvist anbefalede denne kommentar
Erling Lindkvist

Hej Johanne Louise.

Det er nemt at forstså de kvaler, man som rubriceret forbruger må døje med. Men der er et par nemme løsninger for at undgå de værste ting, i forlængelse af Erik Jensens forslag ovenfor:

a) brug din anonyme incognito/InPrivate Browsing i din browser
b) slet dine cookies efter en søgning
c) brug én type browser til én type gøremål på nettet, og en anden til et andet formål
d) vær tilbageholdende med dine egne data når du handler. Få f.eks. pakker sendt til pakkeboks

I programmet Aflyttet på Radio24Syv kan du også blive klogere på de podcasts, de sender dér i nævnte radioprogram.

Hvis du allerede er blevet overrasket over registreringen og brug af cookies, så har du sandelig mere i vente. Det stopper ikke her.

Tag dine forholdsregler.

Lise Lotte Rahbek

Og den lavteknologiske:
- Gå/kør ud og køb ind istedet for at vælge kasseløsninger. Under indkøbet risikerer du nærkontakt med både hus-forbi-sælgere, middelklassefamilien, gamle tudser, mænd med en millionmilliard tusser og folk i sælskindspels.
Lad være at proppe dine øregange til med musik og telefonsamtaler undervejs, men lyt, observer og snus ind. Man kan osse, hvis man er i det modige humør, prøve sig vej frem med et smil og en venlig bemærkning.

Lars Peter Simonsen, Frederik Voss, Vibeke Rasmussen, Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Peter Jensen, lars abildgaard, Herdis Weins og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Marianne Bjerg
Jeg forstår såmænd godt, at travle mennesker vælger kasseløsningerne afleveret på adressen. Men prisen er den helt umiddelbare oplevelse af andre mennesker i farve, lyd og lugt.

jeg har en lille sjov observation her fra min provinsby. Til trods for bystyrets satsning på indkøbscentre, så er grønttorvet genoplivet i samme periode, og en egenartet ende af gågaden blomstrer med alt andet end kædebutikker. Centrene bliver brugt, ja, men slet ikke dominerende.
Meget oplivende for os, der kan lide at traske rundt og bruge sanserne i butikker. :)

Lise Lotte Rahbek

Marianne Bjerg
Jeg forstår såmænd godt, at travle mennesker vælger kasseløsningerne afleveret på adressen. Men prisen er den helt umiddelbare oplevelse af andre mennesker i farve, lyd og lugt.

jeg har en lille sjov observation her fra min provinsby. Til trods for bystyrets satsning på indkøbscentre, så er grønttorvet genoplivet i samme periode, og en egenartet ende af gågaden blomstrer med alt andet end kædebutikker. Centrene bliver brugt, ja, men slet ikke dominerende.
Meget oplivende for os, der kan lide at traske rundt og bruge sanserne i butikker. :)

Uddrag fra en mail jeg har fået - fra Politiken.

"Du får også selv mere at skulle have sagt. Din strøm på politiken.dk bliver tilpasset de stofområder, som du er særlig interesseret i. Lidt efter lidt vil du opleve, at du ikke bare får det, vi synes er vigtigst, men også mere af det, du selv helst vil have."

Og hvorfor så det? Jeg er træt af kun at få de nyheder jeg er interesseret i. Jeg er træt af at at alt skal gennemtygges for mig. Jeg er træt af kun at få information om emner jeg er interesseret i. Jeg vil gerne vide mere - om emner - som jeg måske ikke til at begynde med var interesseret i....f.eks. har der både i papirudgaven af JP og af Politiken været adskillige artikler jeg har læst....og først da jeg så dem blev jeg interesseret i emnet...

Bo Lidegaard
Ansvarshavende chefredaktør

Frederik Voss, Thomas Tanghus, Vibeke Rasmussen, Erik Jensen , Kristian Rikard, Carsten Søndergaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Man vælger selv sin omverden - hvis man kan.
En hypnotisør sagde engang til mig, at ikke alle kunne hypnotiseres.
Både den digitale postkasse og den ude ved vejen prøver på snedig vis. Jeg vil sætte mærkater på kassen - ingen reklamer ! Men min kone vil ikke. Et dilemma, der siger meget.
Jeg ser ikke reklamer på skærmen og overser dem der dukker op her på skærmen.
Men det kræver lidt øvelse, at bestemme sine egne omgivelser.

Sig til dig selv : Jeg går ikke glip af noget. Mit behov kommer indefra og ikke fra smarte Bill Gates typer og professionelle mindreværdskompleksplejere. Jeg hader brugsanvisninger på tilværelsen. Jeg er mig.

Du er jo netop ikke asocial, du er meget social, du er med os andre. Dropper du markedsførringen, dropper du også fællesskabet og dig selv. Det kræver mod, at være asocial, det er de færreste af os som har det.
Så hellere droppe sig selv, og bevidst som ubevidst lade djævelen serverer for dig hver dag.

Vibeke Rasmussen

" Hvad ville der ske ved at snige et kulturprogram ind mellem X-Factor og TV Avisen …"

Glimrende idé! Hvis ikke det var fordi, at

"… Nogle zapper væk, nogle får udvidet deres horisont, men de sidste bliver sjovt nok aldrig tilgodeset."

Og grunden til det kan man så spekulere sig blå og grøn over, uden nødvendigvis at komme svaret nærmere. :(

Vibeke Rasmussen

Hæ, Karsten Aaen. Allerede det beroligende, messende "Lidt efter lidt vil du opleve, at …" varsler en snarlig manipulation. :)

Thomas Tanghus

Som supplement til Erik Jensens glimrende forslag, vil jeg anbefale AdBlock Edge i stedet for AdBlock Plus, da sidstnævnte har lavet aftaler med visse reklamefirmaer om ikke at blokere lige deres reklamer:

https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/addon/adblock-edge/

Endvidere vil jeg anbefale Disconnect, som filtrerer requests fra reklamesites, Google, Facebook, Twitter mm. så man undgår at blive tracket:

https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/addon/disconnect-search/

For at bruge disse plugins, skal du bruge den mest privatlivsbeskyttende browser, Firefox:

https://www.mozilla.org/da/firefox/new/

Thomas Tanghus

Som sidebemærkning kom jeg til at tænke på en kommentar, jeg læste et sted. Noget i retning af "Twitter er et sted, man går hen for at blive bekræftet i sine egne meninger" ;)

Frederik Voss

@ Thomas Tanghus.

Jeg oplevede ellers en lang række forskellige meninger fra proffesionelle og menigmænd på twitter under skyderiet i København. Deriblandt yderst højreracistiske holdninger, jeg ellers ikke ville have stødt på. Åbenheden og hashtag muligheden gør da netop twitter til et mere demokratisk online medie end så meget andet.

Johnny Robert Thomsen

Googlede forfatterinden, og det ser ud til at hun arbejder på et reklamebureau. Det sætter spørgsmålstegn ved troværdigheden. Men alle kan jo blogge herinde, hvis de bliver godkendt