Læserbrev

Er Israel fortsat en demokratisk stat?

26. marts 2015

Det seneste israelske valg, og højrefløjens overraskende sejr, har aktualiseret spørgsmålet, om Israel i virkeligheden stadig kan kaldes en demokratisk stat. Det er oplagt, at palæstinenserne i de af Israel besatte områder, ikke har samme rettigheder som den jødiske majoritet. Men det er måske lige så demokratisk interessant, at staten Israel også diskriminerer jødiske borgere – især de kvindelige.

En stadig større del af den lovgivning, der omhandler kvinder, børn og familie, fjernes i disse år fra den sekulære lovgivning og lægges ind under rabbinatet i Jerusalem – senest dokumenteret i den biografaktuelle israelsk-franske film Gett. Filmen er bygget op om den kendsgerning, at man hverken kan blive gift eller skilt uden en rabbiners velsignelse. Borgerlige vielser og skilsmisser eksisterer ikke længere i den israelske lovgivning.

Det er et af resultaterne af premierminister Benjamin Netanyahus regerings samarbejde med de rabiate højreorienterede og stærkt religiøst fundamentalistiske småpartier, som han støtter sin magt på. Overførelsen af familielovgivningen fra den sekulære lovgivning til den religiøse betyder en klar forringelse af israelske kvinders retsstilling. Rabbinatet, som er den øverste religiøse myndighed i Israel, dømmer nemlig efter biblens ord i det Gamle Testamente. Parallelt til Vogternes Råd i det shariastyrede korantro Iran. De israelske kvinders retsstilling er i lighed med de iranske meget svag i Israel. Udover at de ikke kan opnå skilsmisse, kan de heller ikke juridisk bestemme over deres egne børn.

Der er desuden job inden for det offentlige, de ikke kan eller må bestride. De kan for eksempel ikke blive dommere på lige fod med deres mandlige medborgere. Flere og flere unge israelere forsøger i disse år at unddrage sig rabbinatets voksende indflydelse. Mange tusinde tager derfor hvert år turen over vandet til Cypern for at blive gift.

Danmarks opbakning

Desværre går retstilstandene i den forkerte retning set med demokratiske øjne. Og efter det seneste israelske valg er der ikke udsigt til, at de højreradikale, religiøse kræfter slipper deres tag i lovgivningen. Der er heller ikke udsigt til, at palæstinenserne får deres stat, eller at Israel blot rømmer de besatte områder.

Det store politiske spørgsmål er, hvor længe det officielle Danmark kan støtte en israelsk regering, der diskriminerer en stor del af sine borgere? Hvor langt skal Danmark gå i opbakningen til en israelsk apartheidstat? Måske skulle vi hellere – som i sin tid med det apartheidplagede Sydafrika – støtte den israelske opposition i deres kamp mod de diskriminerende tilstande.

Kjeld Koplev, Holte

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Ivan Gullev
  • Erik Jensen
Dorte Sørensen, Jens Thaarup Nyberg, Ivan Gullev og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

- Det store politiske spørgsmål er, hvor længe det officielle Danmark kan støtte en israelsk regering, der diskriminerer en stor del af sine borgere?

Svaret må vel være: Så længe USA gør det.