Nej tak til GMO
Margrete Auken, medlem af EU-parlamentet for SF
Genmodificering af afgrøder har gode sider, eksempelvis kan de hjælpe til at dyrke majs i tørkeplagede udviklingslande. Så langt er jeg enig med Ruben Svingholm Schulze-Berges kritik af mig og SF’s linje i Europa Parlamentet, i Information den 23. marts. Men han overser de socioøkonomiske trusler fra GMO.
Først tvinges bonden af GMO-producentens patent til at betale for såsæd i årevis. Dertil bliver genmodificerede afgrøder blandt andet brugt, fordi de er designet til at kunne modstå bestemte typer sprøjtemidler, som bruges i store mængder, men som hverken naturen eller mennesker kan tåle. GMO’er fremmer også monokulturer og kan skabe ’monsterukrudt’ – frø flyver omkring og kan blande sig med andre planter, ukrudt – som også er resistente mod sprøjtemidlet. Yderligere mister de deres særlige ydeevne efter bare få år.
Alt dette er kendte skader ved GMO. Dertil kommer dem, vi ikke endnu har klar viden om, men hvor forsigtighedsprincippet bør holde os tilbage. Så GMO i naturen: Nej tak.
Der findes ikke søde bomber
Carsten Busch Højmark, Silkeborg
Forsvaret påtænker, ifølge artiklen »Forsvaret vil bruge kamptestede våben« den 27. marts, at købe våben fra israelske våbenproducenter til bombningerne af Islamisk Stat. Disse våben udmærker sig ved at være afprøvet i kamp. Både politikere og eksperter gør sig vældig moralske overvejelser og spørger: Kan det nu forsvares? Selvfølgelig kan det det.
For ganske nylig købte jeg nye vinterdæk til min bil. De var blevet afprøvet under realistiske forhold. Hvis jeg eksempelvis skal tage medicin, vil jeg da også klart foretrække et medikament, der er blevet afprøvet, frem for et som ikke er, og vil helst tale med en læge, der ved, hvad hun snakker om.
De våben, der er tale om, skal bruges til at dræbe arabere, der kæmper som militsstyrker, der går tæt op ad civilister. Jeg tror nok, at israelerne er meget erfarne i den grumme beskæftigelse.
Der findes ikke søde bomber eller bløde bomber, som kun eksploderer lidt, eller som kun gør lidt ondt. Vi bomber dag ud og dag ind. Og mon ikke manden, der ligger i ruinerne med kraniebrud eller afskudte lemmer og kigger på sin døde kammerat er ret ligeglad med, om han er blevet ramt af en bombe, som er moralsk i orden?
Ny MRSA-plan er ikke god nok
Birgitte Damm, chefkonsulent for Dyrenes Beskyttelse
Så kom den, fødevareministerens plan for bekæmpelse af den resistente bakterie MRSA CC398. To ud af tre svinebesætninger huser bakterien, op mod 12.000 mennesker er bærere og stadig flere bliver syge. Der er brug for handling. Desværre ignorerer planen selve hovedproblemet.
Når 29 millioner pattegrise hvert år fravænnes, før de kan tåle det, kræver det enorme mængder antibiotika og tungmetaller at gennemføre produktionen. Antibiotikaforbruget er velkendt. I de senere år er der blevet brugt mellem 80 og 100 tons. Men forbruget af tungmetaller flyver stadig under radaren.
De danske svin får 1700 tons tungmetaller gennem foderet. Især får smågrisene zink og kobber mod fravænningsdiarre. Stoffer, der ligesom de store mængder antibiotika er kraftigt resistensskabende.
Det duer ikke med flere lappeløsninger. Ministeren må kræve, at produktionen tilrettelægges, så dyrene holdes raske. Et forbud mod den alt for tidlige fravænning er et oplagt sted at begynde.
Test mentor- ordning bedre
Merete Nordentoft, Professor, Psykiatrisk Center København; Lene Eplov, forskningsoverlæge Psykiatrisk Center København og Trine Lindahl, adm. direktør i Sherpa
Rapporten Evaluering af mentorordningen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd konkluderer, at mentorstøtte ikke hjælper udsatte borgere til at komme i arbejde eller uddannelse.
SFI skriver, at resultatet skal vurderes ud fra, at det ved matching-metoden ikke har været muligt at kontrollere for alle relevante karakteristika. Derudover skriver de, at hvis de mentorstøttede borgere er mindre ressourcestærke end borgerne i den matchede kontrolgruppe målt på ikke-observerbare karakteristika, så som sociale- og psykiske faktorer, som det ikke har været muligt at matche, »vil effekten af mentorstøtteindsatsen undervurderes«.
Men skal man drage sikre konklusioner om interventioners effekt, må de afprøves i tilstrækkeligt store lodtrækningsforsøg, ellers risikerer man at skyde ordningerne ned på et forkert grundlag.
Forskningsrojektet Inklusion afprøver to lodtrækningsforsøg af metoden IPS, for mennesker med længerevarende psykiske lidelser, og metoden Sherpa, der er et arbejdsmarkedsrettet tilbud for mennesker med angst og depression. Lodtrækningsforsøgene giver mere sikre konklusioner end den metode, SFI har anvendt, hvor man stiller to ikke-sammenlignelige grupper op imod hinanden.
