Læserbrev

Læserbreve

Debat
24. marts 2015

Vi kan ikke huse flere flygtninge

Ninna Hedeager Olsen og Jens Kjær Christensen, medlemmer af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i København for Enhedslisten

København har altid været en by, hvor flygtninge har fundet ly, og sådan skal det også være i fremtiden. Alligevel siger vi nej til de radikales forslag om at flytte flygtninge fra provinsen til København.

Det store problem i København lige nu er boligmanglen. De få ledige lejligheder i byen koster en formue, mens huse andre steder i landet står tomme og er klar til, at flygtninge kan flytte ind. I denne situation er det tosset, at København skal ud og skaffe boliger til ekstrem overpris.

De radikales forslag om at flytte omkring 100-200 flygtninge fra provinsen til København er et slag i luften, der ikke hjælper nogen.

I stedet foreslår Enhedslisten, at vi bruger vores ressourcer på at hjælpe de flygtninge, der har særlige behov på grund af tortur eller andre skader, og som bedst behandles på eksempelvis Rigshospitalet eller torturcentret DIGNITY i København. Her har vi mulighed for at gøre en konkret forskel til gavn for de mennesker, der flygter til Danmark.

Eleverne skal oppe sig

Simon Hampe, lokalformand, Dansk Folkepartis Ungdom, Østsjælland

Vi skulle have den generation, hvor de fleste får sig en ungdomsuddannelse. ’Den bedst uddannede generation nogen sinde’ lød det fra regeringen. Man ønskede et prestigeprojekt, men er endt med noget, der ligner endnu et mislykket EU-projekt.

Man forventer, at kun 83,9 procent af de nuværende 9.klasses elever får gennemført en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Årsagen er ikke kun at finde i regeringens uduelighed, men også i lærernes faglighed og forældrenes ansvarlighed. Vi skal selvfølgelig se tingene i et bredere perspektiv, men vi skal især se på elevernes vilje og lyst til at gøre en ekstra indsats.

Vi skal havde respekten tilbage i folkeskolen, niveauopdeling i undervisningen, og vi skal turde stille krav til elevernes karakterer. Vi skal sætte fokus på, at eleverne selv skal yde. De skal ikke bare regne med, at de får en uddannelse smidt i hovedet.

Hvor nogle mener, vi skal holde hånden over eleverne, mener jeg, at vi skal sætte grænser. Vi skal sige: Hvis du ikke yder en indsats, når du ikke dine mål. Derfor skal vi indføre karakterkrav på 06 for gymnasieeleverne. Ligesom vi hævede kravet til erhvervsuddannelserne.

Generationens niveau skal hæves ved hjælp af den enkeltes egen motivation, det skal ikke pålægges af samfundet. Krævementaliteten skal væk, og folk må selv yde den indsats, de mener, deres liv er værd. Det er ikke retfærdig, at andre skal yde for dem.

Afskaf byturs-SU’en

Emilie Serina Pil Rasmussen, Venstres Ungdom Middelfart

Lars Løkkes (V) forslag om at fjerne SU’en fra de hjemmeboende har mødt megen modstand og stor kritik.

I dag er systemet sådan, at hjemmeboende studerende får SU til trods for, at de ingen udgifter har. SU’en bliver kaldt cafe-penge eller øl-penge. Hjemmeboende studerende er forkælede og bliver i den grad belønnet af staten for at tage en uddannelse uden udgifter.

At tage SU’en fra hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelserne vil være det samme, som at tage en enkelt bytur fra dem. Det er altså ikke jordens undergang for de kære studerende.

Afskaf derfor SU’en for de hjemmeboende studerende, de behøver ikke mere forkælelse. Pengene er bedre brugt andre steder.

Jurisdiktion skal afklares

Johan Munk Wolfhagen, London

Den 17. marts skriver professor Jens Elo Rytter i artiklen »Er det særlig problematisk at overvåge lige netop danskere«, at en del nok kunne tale for at overvågede personer, der opholder sig i udlandet, vil være under dansk jurisdiktion under den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men det er der faktisk en del, der taler imod.

Retspraksissen i Strasbourg omkring jurisdiktion har ændret sig de sidste 50 år og er stadig problematisk på både et principielt og praktisk plan.

Der hersker stadig usikkerhed, når det ikke er territoriel jurisdiktion, der bliver udøvet, som Jens Elo Rytter påpeger.

Her er der to muligheder: Udøves der fysisk kontrol og myndighed over en person, er den påvirkedes rettigheder statens ansvar. Men sagerne ved domstolen viser, at kun sager om bortførelse og tilfangetagelse er dækket.

Der er jurisdiktion over en person, hvis staten udøver en ‘offentlig myndighed’ – som ellers ville være udøvet af den territorielle stat – der påvirker personens rettigheder. Her er eksemplet koalitionen, der udøvede en offentlig myndighed i Irak, da de blev bedt om at stå for sikkerheden i Basra.

Under begge muligheder er det usikkert, hvorvidt dansk efterretningsmyndighed skulle være dækket. Men lad os håbe det bliver afklaret.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her