Kommentar

Det lovlige kan sagtens være umoralsk

For fredens skyld bør vi undlade at kolonisere andre med ideer, vi selv opfatter som oplysning, men som de ser som undertrykkelse
5. marts 2015

Det meste af debatten efter terrorbegivenhederne handler om ytringsfriheden. Mange siger, at det morderiske angreb på Krudttønden var et angreb på ytringsfriheden, og derfor må vi forsvare den med næb og klør for at vise, at vi ikke lader os kue af terror.

Nu var mødet i Krudttønden med deltagelse af Lars Vilks annonceret som en klar provokation med titlen: »Kunst, blasfemi og ytringsfrihed«. Det handlede i realiteten om retten til blasfemi og i særdeleshed om retten til at håne islamisk tro. Og denne ret er efterfølgende blevet forsvaret med, at den må være ubegrænset, fordi blasfemi – gudsbespottelse – ofte har været anvendt som et våben imod anvendelse af religion til politisk undertrykkelse. Denne anvendelse er der næppe nogen med historisk bevidsthed i et oplyst samfund, der vil benægte. Men man drager deraf den konklusion, at vi må acceptere denne blasfemi i et demokratisk samfund. Og man vender sig derfor imod, at blasfemi skulle være noget forkasteligt.

Forskel på etik og ret

I denne debat synes mange at glemme, at der er forskel på etik og ret. Ét er nemlig at forbyde blasfemi ved lov, noget andet er at forkaste blasfemi moralsk. I det første tilfælde vil hån, spot og latterliggørelse af religiøse symboler og forestillinger, der sættes højest af en samfundsgruppe, kunne straffes juridisk, i det andet tilfælde vil det kun kunne fordømmes af en større eller mindre del af den offentlige mening, uden at det straffes af samfundet som overtrædelse af gældende ret. Etikken omfatter meget mere end retten; den vedrører handlingslivet i det hele taget, medens lov og ret kun kan vedrøre en mere begrænset del af det.

Hvis vi siger, at etik er en vision om det gode liv med andre i retfærdige institutioner, er der meget, som nedbryder dette liv uden at være ulovligt. Det gælder brudte løfter, bagtalelse, manipulering med andre, ondskabsfuldhed, politisk forførelse, osv. Samfundet kan ikke lovgive imod sådanne destruktive handlinger og holdninger uden at blive totalitært. Det kan kun sætte grænser for, hvor langt den enkelte eller en gruppe skal have lov til at drive destruktionen i forhold til andre.

Man kan således tage afstand fra f.eks. Kurt Westergaards og Lars Vilks’ tegninger eller fra en gentagelse af dem i blade og bøger, uden at kræve dem forbudt ved lov. Man kan tage afstand fra dem, fordi de bidrager til at nedbryde eller ligefrem umuliggøre den sociale fred, som må herske i et civiliseret forhold mellem mennesker, ikke blot inden for en bestemt kultur, men også mellem mennesker fra forskellige kulturer, som i en globaliseret verden må leve sammen som en slags familie, hvor man finder sig i hinandens forskelle.

At forbyde dem er derimod problematisk. Den uhæmmede ytringsfrihed kan ganske vist være så samfundsundergravende, at loven må sætte grænser for den, og det er tilfældet, når der er tale om racisme eller grove injurier. Men når der er tale om karikaturtegninger, smædedigte eller amoralske romaner og noveller, er det umuligt på forhånd at sige, om noget sådant kan eller ikke kan være et berettiget modtryk til undertrykkelse af de svage i samfundet, og det vil ofte være svært at sige, hvornår allerede offentliggjorte  tegninger eller tekster, der har været frigørende og måske endda fulde af humor (som meget i det franske magasin Charlie Hebdo), ikke længere er det. Endelig kan det være nærmest umuligt at ville forbyde det, der er harmløst i én kultur, men destruktivt i en anden.

For fredens skyld

Men vi kan for fredens skyld undlade at kolonisere andre med ideer, vi selv opfatter som oplysning, men som andre ser som undertrykkelse. Derfor må vi skelne mellem etik og ret (eller mellem moralsk ret og juridisk ret), ikke blot fordi vi ikke kan lovgive imod al destruktion, men også fordi ikke alt, hvad der må være tilladt, er gavnligt og fremmer freden og det gode liv.

Vi har frihed under ansvar, som Henrik Ibsen sagde i Fruen fra Havet. Og det er ikke kun et ansvar i juridisk forstand som ansvar for loven (f.eks. racismeparagraffen), men det må også være et ansvar i etisk forstand: ansvaret for fælleskabet med andre og over for andre. Derfor er det helt rationelt, at vi af hensyn til freden mellem nationer og kulturer undlader at gøre noget, der er lovligt for os, men gør en sådan fred umulig.

Det vil da også være ret dumt at afskaffe blasfemiparagraffen i den nuværende situation. Takket være ikke mindst den daværende statsminister Anders Fogh-Rasmussens uheldige håndtering af Muhammed-krisen i 2005 er Danmark i mange muslimske lande kommet til at stå som det ikkejødiske antimuslimske land par excellence. I disse lande kan de færreste skelne mellem etik og ret, og en afskaffelse af denne paragraf vil uvægerligt komme til at stå som alle danskeres godtagelse af antimuslimsk blasfemi, altså et helt forkert signal.

Lad os derfor holde hovedet koldt og beholde paragraffen, selv om vi ikke vil anvende den.

Peter Kemp er professor emeritus i filosofi ved DPU, Aarhus Universitet, og leder af Center for Etik og Ret

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Steffen Gliese
  • Viggo Helth
Anne Eriksen, Maj-Britt Kent Hansen, Steffen Gliese og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så skal man endnu en gang læse om selvcensur.
Når muslimer stopper med at omtale andre troende som vantro, og jøder som aber og svin, kan vi debattere "tonen".
Men en dialog skal, som ordet indikerer, have to sider, indtil nu har det fra muslimsk side kun været en monolog, man har følt sig krænket, men om jøder, eller "vantro" føler sig krænket af muslimsk retorik. er ikke rigtig "deres bord", for de har jo de "rigtige meninger".
Blasfemiloven har været opretholdt for at beskytte det jødiske mindretal, men da den ikke har været anvendt efter anden verdenskrig, er den overflødig på samme måde som loven om "majesrætsfornærmelse.

"Men vi kan for fredens skyld undlade at kolonisere andre med ideer, vi selv opfatter som oplysning "
Nu er det jo muslimerne der kommer her i landet som gæster, det er dem der vil "kolonisere" os og ikke omvendt.
Den dag da det bliver lovligt at indføre en bibel i Saudiarabien, og opføre en kristen kirke der kan vi fortsætte vor debat, men aktuelt bliver artiklens betragtninger kun set som et svaghedstegn af den muslimske menighed.

Steffen Gliese

Jørn Boye, er du en drengerøv, der kæmper for retten til dårlig opførsel? Det har da aldrig været noget, vi satte højt i vores land, hvor netop indbyrdes respekt har skabt den fred og ro, der gør Danmark til sådan et lille smørhul blandt langt større lande, hvor man er nødt til at håndtere tingere mere rigidt.

Claus G. Jørgensen

@Jørn Biye
Nu må du ikke lade mullaherner bestemme, hvad vi kan og ikke kan diskutere. Hvis ikke vi kan diskutere tonen, fordi der er nogle skøre mullaher, der kan se det som et svaghedstegn, så er det dem der styrer debatten. Og bare lige for at gøre det klart: Det er ikke kun muslimerne, der ønsker opstramning omkring blasfemi. Den katolske kirke har i mange år arbejdet sammen med saudiarabierne for at indført, at det skal være en menneskeret ikke at få krænket sine religiøse følelser.

Steffen Gliese

Det er ikke en menneskeret ikke at få krænket sine religiøse følelser, der jo er personlige og individuelle; men man bør beskyttes imod idioter fra majoritetssamfund, der ikke ved, hvad de taler om og derfor alene i kraft af deres grænseløse uvidenhed er med til at sprede løgn og misinformation.

"Det lovlige kan sagtens være umoralsk."
Bare overskriften fik mig til at rynke panden. Er det ikke vrøvl.
Moral er ikke en statisk "størrelse", eller hvad ?
"For fredens skyld" skal vi bøje os. Hvorfor skal en debat, en dialog skulle give anledning til ufred?
Dialogen er jo hvad alle mener er vejen frem i stedet for vold. Den har dannet grundlaget for min opvækst og kontakt med andre.
At andre føler at debat og dialog er krænkende grundet noget "givet" og derfor berettiger til ufred, vil jeg ikke acceptere.
Det er ikke MORALSK.

Steffen Gliese

Nej, Kjeld Smed, loven dækker kun en lille smule af det, man ikke må. Det er opretholdelsen af indbyrdes konventioner, der gør samfundet.

Claus G. Jørgensen

Peter,
Polemisk ville jeg sige, det er en mennesket at få krænket sine religiøse følelser. Hvis der skulle være noget alvor ved troen, skal den også kunne udfordres.

Steffen Gliese

Claus G. Jørgensen, det synes du og jeg, der kommer fra en protestantisk kultur, der har denne evige kritiske sans indbygget; men vi kan ikke forlange og forvente det af andre religiøse systemer, der fungerer anderledes og finder troens grundlag i en mere kollektiv fællesopfattelse. Vi kan kun være glade for, at det ikke er os.

Peter Hansen
Jeg ved ikke lige hvad du siger nej til.
Er det debat og dialog ?
Her er store danskes udlægning af konvention:
"konvention, (af lat. conventio, af convenire 'komme sammen, komme overens'), regel eller norm, som er vilkårligt vedtaget eller led i en sædvane. Ideelt set tjener konventioner til at stifte og opretholde fællesskab. Konvention har ikke samme vægt som moral og kan endda være moralsk tvivlsom; det gælder fx den konventionelle løgn, det at man undgår at sige ubehagelige sandheder til andre mennesker."
Moral:
"Hvad der helt præcis falder ind under det moralske område, varierer over tid og mellem forskellige kulturer. Inden for visse religioner udgør spisevaner et væsentligt moralsk spørgsmål; jødedommen og islam håndhæver et moralsk betinget forbud imod at spise svinekød."

Jens Thaarup Nyberg

"At andre føler at debat og dialog er krænkende grundet noget "givet" og derfor berettiger til ufred, vil jeg ikke acceptere.
Det er ikke MORALSK."
Men givet er, at dialog og debat er god moral ?