Kronik

Lovmedholdeligheden ligger under for økonomien

Juristernes værdier om lovlighed, retssikkerhed og individuel sagsbehandling er i stigende grad blevet erstattet af økonomernes værdisæt om effektivitet, vækst og masseregulering. Det har konsekvenser langt uden for ministeriernes murer
Juristernes værdier om lovlighed, retssikkerhed og individuel sagsbehandling er i stigende grad blevet erstattet af økonomernes værdisæt om effektivitet, vækst og masseregulering. Det har konsekvenser langt uden for ministeriernes murer

iBureauet/Mia Mottelson

31. marts 2015

I ly af ministeriernes tykke mure er der de seneste mange år foregået en kamp om værdierne i den offentlige sektor. En kamp, der antagelig er en af hovedårsagerne til de mange problemer i ministerierne. Kampen kulminerede i 1980’erne med planer om modernisering af den offentlige sektor. Stridens genstand er, hvem der skal definere værdierne i samfundets institutioner. Skal det være juristernes værdier om lovlighed, retssikkerhed og individuel sagsbehandling eller økonomernes værdisæt om effektivitet, vækst og masseregulering?

Kimen til striden går tilbage til 1930’erne, hvor nye uddannelser dukkede op. De nyuddannede var økonomer og politiloger, som uden tvivl var tiltrængte i den ensidige juridiske forvaltning. Den nye faggruppe medvirkede i høj grad til velfærdssamfundets opblomstring i 1960’erne.

Økonomernes guldalder

Navnlig op gennem 1980’erne fik den økonomiske fløj blod på tanden. Parolen var ofte modernisering og regelsanering. Sidstnævnte handlede dog ikke så meget om regelsanering, men mere om at erstatte individuel juridisk sagsbehandling med regulering af menneskemasser, altså større grupper af mennesker.

I 1980’erne blev det første store projekt søsat; Modernisering af den offentlige sektor. Man indførte omfattende dokumentationskrav og systematisk brug af resultatkontrakter. Reelt var der tale om en form for mistillid til embedsmændenes faglighed og gode vilje. Institutionel stabilitet og mulighederne for på hensigtsmæssig måde at løse komplekse sagsområder fremover blev svækket. Rigide krav om dokumentation og resultatkontrakter kan virke som håndjern på kreative medarbejdere. Klassiske embedsmandsdyder sættes under pres: Faglighed, sandhed, lovlighed og partipolitisk neutralitet.

Alle New Public Managements ideer blev bragt i spil. Antagelsen var, at den offentlige sektor var forvokset, dårligt ledet og for retliggjort og ineffektiv.

Fra begyndelsen pegede kritikere på, at der var tale om et teknokratisk system, der skaber stress og bidrager til en global neoliberal tendens. Effektivitet var nu vigtigere end grundlæggende juridiske værdier som retssikkerhed og menneskerettigheder. Værdien af individuel sagsbehandling blev for alvor presset til fordel for styring af masser af mennesker understøttet af den stadig fremstormende it-teknologi.

Fortrydelse

I en opsigtsvækkende kronik i Politiken fra 2007 gjorde nogle ledende embedsmænd bag det tidligere moderniseringsprojekt status (Jes Gjørup, Henrik Hjortdal, Tommy Jensen, Leon Lerborg, Claus Nielsen, Niels Refslund, Jakob Suppli og Jasper Steen Winkel). De gav en sønderlemmende kritik af det daværende moderniseringsprojekt. De skrev bl.a.: »Mange af de ting, der er blevet indført de sidste 10-15 år for at fremme produktivitet og kvalitet, er nu begyndt at hæmme den offentlige sektors udvikling. Nogle steder er der ligefrem tale om direkte destruktiv styring … Ting gælder kun, hvis der er papir på det, og forskellen mellem god og dårlig ledelse fortoner sig i det uvisse. Lederens (og medarbejderens) personlige ansvar fortaber sig i papirstrømmen.«

Til sidst beder kronikørerne om tilgivelse:

»Tilgiv os, vi vidste ikke, hvad vi gjorde – eller rettere, var med til at sætte i gang.«

Men tendensen fortsætter. Sidste skud på stammen er finansminister Bjarne Corydons forslag om god arbejdsgiveradfærd. Skønt de smukke ord og den fine betegnelse (god arbejdsgiveradfærd), er der grund til bekymring, når man henser til erfaringer med Moderniseringsstyrelsen. Der skal f.eks. udvikles det, man kalder ’målbilleder’ bl.a. af offentligt ansattes strategier, effektivitet, og benchmarking. Det vil sige en systematisk undersøgelse og vurdering af produktionsmetoder og effektivitet. Konsulentfirmaet Mckinsey er hyret til at forestå det praktiske arbejde. De er eksperter i økonomisk styring.

Loven trænges i baggrunden

Justitsministeriets fald fra tinderne og Finansministeriets ledende position har medvirket til at omdanne juridiske værdier til økonomiske. Et hårdt knæk indtraf med Tamil-sagen, hvor den daværende justitsminister Ninn-Hansen i 1987 ulovligt gav ordre til at indstille behandlingen af sager om familiesammenføring af tamilske flygtninge. Senere er den ene skandalesag efter den anden kommet til, ikke mindst sagen om nødløgnen. Det er nu ganske vist, at ministeriet for lov og ret, retfærdighed og retssikkerhed må lyve for Folketinget.

En undersøgelse fra 2013 fra Ankestyrelsen viser, at der er fejl i to ud af tre sager blandt 143 anbringelsessager fra 11 kommuner. Fejlene vedrører overholdelse af lovpligtige skridt i sagsbehandlingen. Her er tale om et af de voldsomste sociale indgreb, man kan forestille sig, og altid med store konsekvenser for forældrene. Også her ses en svækket evne til at anvende retsregler korrekt.

Ministeriernes manglende evne til at leve op til de klassiske dyder for embedsmænd (faglighed, sandhed, lovlighed og partipolitisk neutral), er i de fleste tilfælde en kombination af særligt fire forhold:

Først det sejrende økonomiske paradigme, hvor faglighed er reduceret til økonomi, og retssikkerhed ikke længere er afgørende. Dette skift fra individuel kontakt med borgerne til masserådgivning kommer let til at udviske den individuelle identitet og erstatter den med nogle gennemsnitlige betragtninger.

For det andet de vilkårlige sparekrav, som politikerne pålægger institutionerne uden nærmere at vurdere, hvor der kan spares, og hvor der ikke kan. Parolen er: Alle skal spare.

It-teknologi som det tredje. Anvendelsen heraf er kommet for at blive og er i mange tilfælde til glæde for de fleste. Dog igangsættes projekter ofte for tidligt, f.eks. den elektroniske tinglysning og eksemplerne fra Skatteministeriet, hvor der i en lang periode herskede kaos. Hertil kommer alt for komplicerede hjemmesider, der ofte ikke virker tilfredsstillende. Politikerne har en tendens til at ville høste besparelser for tidligt.

Endelig, for det fjerde, den nye embedsmandsrolle; embedsmanden som politisk sparringspartner og medansvarlig for at markedsføre regeringen. Meget tyder på, at navnlig ministeriernes øverste embedsmænd, har en tilbøjelighed til at gå for langt, på bekostning af de klassiske embedsmandsdyder. Thorning-sagen, sagen om nødløgnen og Eritrea-sagen peger i den retning.

Markedet som ideal

Flere anerkender det økonomiske paradigmes statsopfattelse; konkurrencestaten. Denne statsopfattelse sammenfatter de erhvervsøkonomiske idealer. Menneskeopfattelsen er den konstant handlende forbruger, der køber og sælger. Denne statstype adskiller sig fra velfærdsstaten ved at prioritere værdier som lovmedholdelighed, retssikkerhed og menneskerettigheder lavt. Hermed ændres velfærdsstaten til primært at sikre virksomhedernes konkurrenceevne.

Værdiskiftet rejser imidlertid en række principielle spørgsmål. F.eks. om den vekselvirkning, der altid bør være mellem institutioner og mennesker. Mennesker skaber institutioner, og institutioner skaber mennesker. Institutionerne står for mønstre for sociale aktiviteter, der forplanter sig til borgerne, f.eks. ideerne om omstillingsparathed og resultatløn. Samspillet med borgernes sociale betingelser, der kan betragtes som en slags kollektiv handlen, er nu et abstrakt ideal om vækst og effektivitet. Tidligere var det f.eks. fagbevægelsen, der op gennem 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne medvirkede til at skabe velfærdssamfundet. Dette samspil er nu på væsentlige områder udskiftet med New Public Management-teorier med markedet og erhvervslivet som ideal.

Peter Høilund er professor emeritus, ph.d. og dr.scient.soc. ved Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Jørgensen
  • Rune Stilling
  • Rune Petersen
  • Steffen Gliese
  • Lars Bo Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • peter fonnesbech
  • Tobias Møller Kjærsgaard
  • Regsa Nesneffets
  • Anne Eriksen
  • Dorthe Jacobsen
  • Dennis Berg
  • Morten Falch
  • lars abildgaard
  • Inge Elisabeth Simonsen
  • Torsten Jacobsen
  • Ole Meyer
  • Michael Bruus
  • Espen Bøgh
Lars Jørgensen, Rune Stilling, Rune Petersen, Steffen Gliese, Lars Bo Jensen, Niels Duus Nielsen, peter fonnesbech, Tobias Møller Kjærsgaard, Regsa Nesneffets, Anne Eriksen, Dorthe Jacobsen , Dennis Berg, Morten Falch, lars abildgaard, Inge Elisabeth Simonsen, Torsten Jacobsen, Ole Meyer, Michael Bruus og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Atter en glimrende artikel om hvordan grænserne for hvilke samfundsværdier der skal være gældende flyttes, og desværre i mere og mere liberal retning, og hvor det hele og mere retfærdige samfund som blev skabt i forrige århundrede i al stilhed er blevet undergravet, så det smuldrer.

En af tidens kedeligste udvikling er anvendelsen af "DREAM-modellen" for den økonomiske politik, som benyttes til beregning af virkningerne af de politisk økonomiske beslutninger vil få, og som har indbygget i programmet et såkaldt "ligevægts-princip" om arbejdsmarkedet omkring arbejde og ledighed, der tidligere var mere styret efter Keynesianske principper, - nu alene er overladt til markedet.

Det betyder at det alene er markedets udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft der alene hersker i såvel opgangs som nedgangstider, hvorimod det tidligere, især ved nedgangstider, og ikke sjældent ved et økonomisk kollaps, trådte staten til med igangsættelse af offentlige arbejder, brobygning, renoveringsarbejder osv., osv., hvilket tog en del af ledigheden i samfundet væk med den "spin-off" effekt det havde, som også hjalp på ledigheden.

På It-området er det helt galt, vist kalder mange offentlige instruktioner der "forretning" for "borger-service", men ligesom med det offentliges hjemmesider, der også skal være til for borgerne, så virker begge dele udsat for en særdeles ekstrovert holdning fra institutionens side, så det virker helt modsat; "Vi fortæller dig hvad vi vil fortælle dig(borgeren), og når vi har gjort det, er der ikke flere spørgsmål"!?

Mange hjemmesider er ligefrem "tidsrøvere" for befolkningen, - og slet ingen lettelse, og da slet ikke i betragtning af de mange spørgsmål om forhold det offentlige allerede selv har alle oplysninger om i forvejen, - tværtimod(!) skal borgeren have alle papirer klar så de kan udefylde IT-formularer udformet så oplysningerne skal afgives igen og igen fra formular til formular.

IT-alderen har i stedet for lettelse bragt "tidsrøveri" for borgeren, - ja, tag f.eks. blot det at blive fri for IT grundet alder, som mange oplever som et helvede, og er ofte nødt til at have andre familiemedlemmer til at hjælpe dem med, - så familiemedlemmerne også udsættes for dette "tidsrøveri-tyranni" fra det offentliges side!

Sidste år dik vi atter noget offentligt skidt smidt i hovedet, kaldet "1813", og løfterne ville ingen ende tage om herlighederne ved dette DJØF-projekt for effektivitet og besparelse på fagligheden indenfor lægehjælp til skatteborgerne, - men endnu er ingen løfter blevet indfriet, og dødstallet stiger ligesom ventetiderne og økonomien har slet ingen besparelser bragt, - tværtimod!

Det vi har set er fagligheden er blevet nedgraderet af embedsmænd med "gode ideer" og masser af løfter til politikerne, - som nu ikke tør indrømme fejltagelsen, men dumstædigt holder fast i uvirkeligheden, og de fortsatte tomme løfter om; "det snart kommer i orden"!?

Senest har fagligheden også fået et nyt ansigt i form af tandlægerne, der nu skal indberette om deres patienter tilhører "rød, gul eller grøn" patient til jævnlig tandbehandling, og man må spørge sig selv hvad der bliver det næste område hvor fagligheden sættes under administration af økonomer eller DJØF'ere.

Dette er måske fremtidsperspektivet for danskerne i de kommende år, som skal administreres og kontrolleres centralt ; briller og høreapparater, tand- arme og ben proteser, kørestole, som alt sammen skal underlægges statslig kontrol af ufaglært personale som overtager det faglige arbejde i det skjulte, som en kontrolinstans.

Fremtidens samfundsudvikling ligger i "mistilliden" til alle omgivelser fra centraladministrationen, så ingen og intet område går fri af "mistilliden" til faguddannet personale, og som overtages alene af administrativt højtuddannet personale, der ikke vil finde sig i ledighed, - men gerne sender andre ud i ledigheden på den konto!

Jeg har set udviklingen igennem 15 år i den offentlige sektor, - ud med kontorpersonalet og ind med flere DJØF'er!

Lars Jørgensen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Lene Christensen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Dorthe Jacobsen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Spændende artikel. Jeg synes nu ikke at man skal give økonomerne skylden for den omkringsiggribende kontrol med offentligt ansatte. Markedsmekanismen anvendes kun på det retoriske niveau. I realiteten er det traditionel planøkonomisk tænkning der er i højsædet. Tillid er godt men kontrol er bedre, som det hed sig i Sovjetunionen.

Hvis man virkelig troede på markedsmekanismen var der ingen grund til at kontrollere universiteter, daginstitutioner osv. Det frie valg og konkurrencen kunne jo sikre kvaliteten.

Lene Christensen, Karsten Aaen, Dorthe Jacobsen , peter fonnesbech og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Spændende artikel. Jeg synes nu ikke at man skal give økonomerne skylden for den omkringsiggribende kontrol med offentligt ansatte. Markedsmekanismen anvendes kun på det retoriske niveau. I realiteten er det traditionel planøkonomisk tænkning der er i højsædet. Tillid er godt men kontrol er bedre, som det hed sig i Sovjetunionen.

Hvis man virkelig troede på markedsmekanismen var der ingen grund til at kontrollere universiteter, daginstitutioner osv. Det frie valg og konkurrencen kunne jo sikre kvaliteten.

Retssamfundet har i mange år været en parodi. Så længe man kan bilde lægfolk ind at dommere og advokater sætter sig grundigt ind i tingene, så bliver sager afgjort på stribe.
F.eks. børnepopæls sager og forældremyndighedssager. Dommere SKAL løse x antal sager uanset hvad. Børnesagkyndige (psykologer) SKAL udtale sig efter maks en times ensidig samtale med barnet. Hvor i mod en mental erklæring tager mange ugentlige samtaler eller daglige i flere måneder!

Anne Eriksen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Dorthe Jacobsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det værste er jo faktisk, at dette mørke omslag i samfundets udvikling fandt sted på et tidspunkt, hvor man udmærket var klar over konsekvenserne af at forlade et samfund baseret på umistelige værdier til fordel for et, der kun kunne forstå priser. Og resultatet har været præcist, som man kunne forudse det.

Steffen Gliese

Objektivt set er der sket det, at staten har koloniseret borgernes liv: tidligere var det kun i tilfælde af særlige situationer, at folk var nødt til at underlægge sig sagsbehandling, men det er nu stort set umuligt.