International kommentar

Obamas forbudte terrorord

Det Hvide Hus går langt for at undgå at bruge ordet terror i sammenhæng med ord som islam og muslim. Men hvorfor på forhånd afvise, at megen ekstremistisk vold kan være religiøst motiveret?
13. marts 2015

I sidste måned var USA’s præsident Barack Obama vært for et tredages topmøde under overskriften Countering Violent Terrorism. Det resulterede i et såkaldt faktablad udsendt af Det Hvide Hus, i hvilket vi støder på forkortelsen CVE ikke færre end 12 gange, mens udtrykket ’voldelig ekstremisme’ anvendes 21 gange.

Hvor mange gange støder vi på ordene ’islam’, ’islamisk’ eller ’muslim’? 0 gange. Ikke én henvisning til ’Islamisk Stat’ kan det blive til. Bevægelsen omtales alene ved sine forbogstaver: IS.

Det er ikke tilfældigt, men et led i en kalkuleret strategi for at vinde støtte fra mainstreammuslimer. Riham Osman, talsmand for det amerikanske Muslim Public Affairs Council, der deltog på topmødet, forklarede efterfølgende, at brugen af begrebet ’radikal islam’ kun vil skade indsatsen for at stoppe volden. Angiveligt fordi det muslimske samfund nærer en begrundet frygt for, at en stærk sammenknytning af islam med terrorisme og vold i den offentlige bevidsthed kan føre til en stigning i angreb på eller diskriminering af alle muslimer.

En anden begrundelse går på, at bruger vi udtryk som ’islamisk radikalisme’ eller ’Islamisk Stat’, kommer vi til at købe terroristernes påstand om, at de handler i overensstemmelse med islams sande lære. Derved risikerer vi, at andre, der betragter sig selv som fromme muslimer, fristes til at slutte sig til dem.

Endelig kan den gentagne brug af ’islamisk’ som en del af beskrivelsen af ​​fjendtlige grupper fremmane den forestilling, at Vesten skulle være »i krig med islam«. Dette vil igen kunne påvirke moderate muslimer til at kæmpe side om side med ekstremisterne og dermed udvide konflikten og gøre det vanskeligere at afslutte den.

Man skal kende sin fjende

Der er imidlertid også problemer ved at afstå fra at benytte disse udtryk.

Det første er politisk. Som Ted Cruz, der ventes at stille op til primærvalget som republikansk præsidentkandidat i USA, har sagt: »Man kan ikke besejre en fjende, hvis man nægter at anerkende, hvem han er.« Det slagord kan vinde stemmer, for det er aldrig nogen god strategi for en politiker at benægte det, alle kan se med egne øjne.

Og eftersom det netop er så tydeligt for enhver, at det meste af den ekstremistiske vold udføres i islams navn, er det usandsynligt, at det skulle lade sig gøre at forhindre angreb på muslimer som reaktion på denne vold ved at afstå fra en bestemt sprogbrug.

Et yderligere problem melder sig, hvis vi spørger, hvorfor det er vigtigt, at mainstreammuslimske ledere står offentligt frem og forsikrer, at deres religion ikke kan sanktionere drab på uskyldige mennesker, og at de, som dør under udførelse af sådanne drab, ikke er ’martyrer’ og ikke bliver belønnet i efterlivet. Hvorfor skal lige akkurat muslimske ledere komme med disse forsikringer og ikke kristne, buddhistiske, jødiske eller hinduistiske ledere?

Svaret er igen indlysende. Men kun, fordi vi allerede ved, at grupper som al-Qaeda, Islamisk Stat, Boko Haram, Taleban osv. ikke adlyder hverken kristendommens, buddhismens, jødedommens eller hinduismens forskrifter.

Ingen begrundelse for drab

På topmødet i Washington erklærede Obama, at »vi har alle et ansvar for at tilbagevise den opfattelse, at grupper som IS på nogen måde repræsenterer islam – for det er en løgn, der kun favner terroristens fortælling«. Modsat i faktabladet fra Det Hvide Hus erkendes det i det mindste her, at grupper som Islamisk Stat selv hævder at være islamiske.

Ikke desto mindre er der grund til at give Obamas påstand om, at ’vi alle’ har dette ansvar, et snævrere fokus. Hvis jeg forsøgte at diskutere med bare én moderat, veluddannet Islamisk Stat-tilhænger om, hvorvidt hans organisation er tro mod islams lære, ville jeg helt sikkert komme til kort. Jeg er ikke i tilstrækkelig grad ekspert i islamisk tradition til at kunne sige med sikkerhed, at ekstremisterne fejlfortolker den, og det er nok kun få af os. Ansvaret påhviler derfor i højere grad dem, der er meget islamkyndige, end det påhviler ’os alle’.

Og selv for islams lærde bliver det ikke let at løfte dette ansvar, som læsning af en meget omtalt artikel af journalisten Graeme Wood i The Atlantic for nylig viser. Wood tegner et billede af IS-jihadister som drevet af en fast tro på islam og velbevandrede i religionens vigtigste tekster.

Islamisk Stats talsmænd insisterer på at følge de oprindelige forskrifter, som disse er fastlagt af profeten Muhammed og hans tidligste tilhængere. Teksten udlægges bogstaveligt og ikke korrigeret efter skiftende historiske omstændigheder. Som de kristne fundamentalister ser de sig selv i færd med at forberede – og bistå med at fremtvinge – apokalypsen.

Lad mig understrege, at jeg ikke vil sidestille nutidens kristne fundamentalister moralsk med nutidens muslimske fundamentalister. Der er stor moralsk forskel mellem dem, der f.eks. kæmper mod abort, og dem, der dræber mennesker på grund af en fra deres egen afvigende tro; for noget, de har ytret; eller fordi de er ’frafaldne’. Men fundamentalisters verdenssyn har klare lighedstræk, uanset hvilken religion de er tilhængere af.

Problemet ved at forsøge at imødegå dem, der hverver nye ’voldelige ekstremister’ uden at fokusere på samme ekstremismes islamiske grundlag, turde nu stå klart. De, som overvejer at tilslutte sig en ekstremistisk islamisk gruppe, bør have følgende at vide: I anser alle andre religioner end jeres egen for falske, men tilhængere af disse tror lige så fuldt og fast på, at jeres tro er falsk. Vi kan ikke vide, hvem af jer der har ret, og i princippet kan I alle tage fejl. Under alle omstændigheder har I derfor ikke nogen tilstrækkelig god begrundelse for at dræbe mennesker eller ofre jeres eget liv.

Indrømmet. Visse mennesker er ikke modtagelige for ræsonnement af nogen art og vil derfor ikke blive overbevist af et sådant argument. Men andre kunne blive det. Og hvorfor udelukke dem på forhånd ved at afvise, at megen ekstremistisk vold kan være religiøst motiveret?

Peter Singer er filosof.

© Project Syndicate og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
  • Brian Pedersen
odd bjertnes og Brian Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pedersen

Så skal man vel bare huske at bruge ordet terrorisme om alle der modarbejder det man selv står for ??.. jeg ser helst ordet forsvinder helt..... og tag ordet racisme med..mm vi taler om racer.

I det øjeblik terror og vold er oplægget, er det ikke nødvendigt at tillægge bestemte religioner "æren" for det.
Tilbage er at gribe ind og stoppe det...
På den måde vil evt. generaliseringer overfor grupper falde ud, hvilket er et meget klogt skridt at tage til efterretning.

Carsten Hansen

Sandheden er nu en gang ilde hørt.

Sandheden er jo at politisk Islam/Islamisme kan have grupperinger der benytter sig af terror for at opnå deres mål.

Hvis man mener at almindelige muslimer er så dumme at de ikke forstår dette, ja så må man jo undgå at bruge ordene i sammenhæng.
Jeg mener dog dette er en hån mod almindelige muslimer og en generel nedgørelse af deres intelligens.
Mon ikke de rigtigt mange mange millioner muslimer, der selv tager skarp afstand til islamismen, ryster på hovedet over denne nedgørelse ?

Søren Sørensen

"I det øjeblik terror og vold er oplægget, er det ikke nødvendigt at tillægge bestemte religioner "æren" for det."

Du mener ikke at drabene på charlie hebdos tegnere/skribenter var begrundet i religion, og ikke andet?

Så forklar mig endeligt hvilket politisk formål drabene på dem tjente?

Min tanke var ikke at nedgøre nogen, men at slippe for ALLE andre generaliseringer - en dag - man kan kalde det fordomme.

Så, det var ikke muslimerne, Carsten Hansen, men dem der forbinder race, religion, politik og køn med nogle bestemte kategorier.

Carsten Hansen

Anne Eriksen.

Desværre er der folk der betegner kritik af fascistoid Islamisme/politisk islam som racisme.
Hvilket jo er skudt helt ved siden af.

Som en der skarpt adskiller islamisme/politisk fra almindelige dagligdags-muslimer, skurrer det i mine ører når nogen ikke vil kalde tingene ved deres rette navn.
Og jeg mener at det er en hån mod alle de hundrede millioner af muslimer der tager afstand fra islamismen, at vi ikke klart melder ud at bekæmpelsen af islamistisk terror ikke er rettet mod dem.

Disse muslimer er ikke selv i tvivl; Så hvorfor ikke bare støtte op om dem ?

Carsten Hansen,

Naturligvis er bekæmpelsen ikke rettet mod muslimer i almindelighed, det ubegavede er jo netop at inddele folk i grupper.
Så det er en misforståelse, skulle måske have formuleret det anderledes.

Brian Pedersen

Alle kendte religioner er anmassende, det er bare et spørgsmål om der er nok troende, så sker det af sig selv, ja, nej ??

Carsten Hansen

Anne Eriksen.

Jeg har ikke noget imod at inddele folk i grupper.

Der er fundamentalistiske kristne der tordner imod alt og alle. Her iblandt er der nogle der tyr til vold i deres religiøse vanvid.
Der er fundamentalistisk islamister ; Her iblandt fanatikere der tyr til vold i deres religiøse vanvid.

Vi gør de troende en bjørnetjeneste hvis i ikke klart adskiller mellem dem.

Så lad os sige det ligeud. Der findes religiøse idioter der voldtager deres religion via vold og terror. Hos Islam kaldes de " Voldsparate fanatiske islamister".

Lad os kalde det noget andet, så forsvinder problemet helt sikkert.
Det minder sq lidt om tranedansen omkring den 'virkeliggjorte' socialisme tilbage før murens fald.
Ligegyldigt i hvilken forklædning socialismen manifesterede sig, var og blev det et diktatur.
Men så kaldte vi det noget andet, og så var socialismen ikke kompromiteret.
På samme måde med politisk islam.
Iran eller Saudi-Arabien, who cares.
Selv den tidligere solstrålehistorie i Tyrkiet er ved at slutte sig til det begrædelige selskab af religiøse undertrykkende regimer.
Må Ennahda forblive den politive undtagelse.

Touhami Bennour

Carsten Hansen
"Der findes religiøse idioter,der voldtager deres religion med vold og terror". Jeg jeg kan ikke forstår hvad "voldtægt" har at gøre her. Er marquise de Sade voldtægtmad? han bruger perverse og måske lige idiotisk metoder I hans beskrivelse ag sxualiteten, men han er ikke voldtægtsmand. Jeg synes der findes mange andre bedre udtryk form og hvis de ikke findes så lade være. Det er det samme "En femenistisk udenrigminister, hvad har "femenistik med udenrigspolitik". de er to foskellige verdener. I religion er der ikke voldtægt, som er der heller ikke I politik. Kan du sige Stalin har voldtaget Marxismen? Så hvem er ikke det.

Kim Øllgaard

Eftersom islam i sit udgangspunkt er fascistisk, voldelig og undertrykkende (læs koranen), er moderne muslimer, der ønsker at leve i vestlige samfund, nødt til at tage afstand fra den voldelige side af islam.
Og det hjælper jo ikke ligefrem på den situation, vi står i, hvis de politiske ledere ikke tør stå ved deres holdninger, af frygt for at fornærme en masse muslimer.
I vores samfund bør der være plads til alle, der ønsker demokratiske forhold, uanset religion eller politisk holdning, men det må være rimeligt at stille et krav om accept af de demokratiske spilleregler.
Og vi venter stadig på, at islam skal gennemgå en oplysningsperiode, hvor det bliver officielt, at man forkaster koranens strenge og undertrykkende regler.

"Det Hvide Hus går langt for at undgå at bruge ordet terror i sammenhæng med ord som islam og muslim."

Hvis nu man ville gå blot kvart så langt iht. at begrænse sin imperialisme og tilsidesættelse af folkeret og menneskerettigheder i både ind- og udland, ville dette måske alene i sig selv reducere trusselsniveauet mod USA betydeligt.

Touhami Bennour

Rvanche. I en by I Frankrig, hedder Beziers, Le Front National(le PEN) fik flertal I kommune valg. Le FN med borgmester I byen(Beziers) fik ændret navnet på en gade fra at den hedder 19 mars 1962, som minder på afslutning på grigen I Algeriet til la rue" du Commandant Denoix de Saint Marc", en soldat som har deltaget I putsh mod De Gaulle I 1961. Borgmesteren er søn af et medlem I terrorist organisation AOS som var ansvarlig for terror I Algeriet. Jeg kaldte den commentar Revanche, faktisk var det han tænker på. På gensyn.

Preben Haagensen

Ingen vestlige ledere tør kalde en spade for en spade, men messer sammen med muslimerne "Islam er fredens religion", til gengæld siger Islamisk Stat ligeud "Islam er sværdets religion".
Af vestlige ledere er det nok USA's præsident Barack Hussein Obama som er hans fulde muslimske navn, der har det største problem. Mange amerikanere anser Obama for en krypto muslim (hemmelig muslim) og mange muslimer i USA og resten af verden, anser ham for den første muslimske præsident i USA.
Ikke at jeg kalder ham for en muslim, han anser jo sig selv for en kristen, men når man spørger hans tidligere pastor fra South Church i Chicago, om han har bekendt sig selv som kristen, får man ikke noget klart svar.
Hvad vi ved er at Obama er født og opvokset som muslim, da hans farfar og far var muslimer, og det gør ham til muslim ifølge den muslimske tro. Da hans far døde, giftede hans mor sig igen med en muslim fra Indonesien. I Indonesien var Obama indskrevet som muslim i skolen, han gik i koranskole hvor han lærte om koranen og de muslimske bønner og han kom i den lokale Moske.
Hans barn- og ungdom som muslim hænger stadig ved. Når Obama henvender sig til muslimer, bruger han altid muslimske vendinger, hvad ingen anden vestlig leder gør, og dette er i virkeligheden en fornærmelse mod kristne, da de muslimske vendinger benægter, at Jesus er opstanden. Den største fornærmelse mod den amerikanske befolkning var nok da han bukkede dybt for den Saudi Arabiske konge, en amerikansk præsident kan hilse, men aldrig bukke for et andet statsoverhoved. Obama har også en tendens til, at overdrive antallet af muslimer i USA og deres betydning.
Det ser ud til, at Obama nærmest har lavet en syntese af islam og kristendom, som chrislam i Nigeria. Jeg tror ikke eksperimentet Obama gentager sig da kommende præsidentkandidater, nok bliver screenet mere omhyggelig end Obama blev.
Det var lidt om Obamas baggrund, da overskriften gik på Obama.

Touhami Bennour

Nogle påstand, som blev sagt oven på, er ifølge mig forkerte. 1) jeg har selv to børn med en dansk mor og mine børne blev ikke orienteret om at være muslimer overhoved, en faktisk blev af egn vilge buddist, det er noget som afhænger af forældre. Hvad ang.den anden påstand, jeg har set mange vestlige kvinder som tog tørklæde på når de mødte for.ex. kong af Saudi Arabien men jeg har set faktisk forleden fru Michelle Obama uden tørklæde hilse Saudiske ledere ved Kong Abdullah dødsfall. Og dette blev mange arabiske igtagere lagde mærke til.

Touhami Bennour

Islam betyder egntlig "fred". hvad angår våben, hvem ikke har våben? og nogle sælger det enda, det forhindre absolut ikke at ønske og arbejde for fred. så forhåbentligt kan alle mennesker opnår den. Nogen her har forslået at afskaffe brug af ordet "terroriste", faktisk en ny satellite tv er begyndt at sende fra London, dette tv station som afløser "Al Jazeera" vil ikke mere bruge ordet "terrorisme" og I stedet tale om "bevebnet grupper".