Kronik

Os mod dem

Når ’de andre’ stjæler vores penge, snylter på os eller voldtager deres døtre, snyder de os for den ubegrænsede nydelse, vi føler, vi har gjort os fortjent til
Det fører til had og behov for at destruere, når misundelsen over ’de andres’ ubegrænsede nydelse for frit løb, mener dagens kronikør.

Det fører til had og behov for at destruere, når misundelsen over ’de andres’ ubegrænsede nydelse for frit løb, mener dagens kronikør.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

11. marts 2015

KRONIK

Racismen synes at vokse for tiden. Det er der sikkert mange grunde til, men en af dem er bestemt af vores forhold til den anden. Når vi forholder os til en anden (person), hvem denne end er, forholder vi os altid – som den franske psykoanalytiker Jacques Lacan har påpeget – til en sådan anden, som om denne befandt sig i en form for ligevægt, og som om denne i hvert fald er mere lykkelig end os selv. Den anden har et liv, hvor den glæde og lyst, som vi er udelukket fra, skulle være tilgængelig. I en sådan opfattelse udgør den anden et (negativt) ideal, som vi er udelukket fra, men som ikke desto mindre udgør en ubehagelig realitet for os.

I dag er der en række diskurser, der understøtter en sådan forestilling, som vi kender det fra vedkendte paroler som: »De stjæler vores penge«, »De snylter på os«, eller »De voldtager deres døtre« (og dermed frarøver de os de kvinder, der kunne have tilkommet os).

Der er tale om paroler, som er rettet mod ’dem’, der ikke er som ’os’. Når de stjæler vores penge eller beholder deres døtre for sig selv, får de mulighed for at nyde på en måde, som vi er berøvet. Dette er en modsætning mellem ’os’ og ’dem’ – og ’dem’ udgøres i vores samtid primært af immigranter; folk, der tilhører andre ’racer’ og/eller er arbejdsløse.

Den anden slipper udenom

En anden parole, der er snævert forbundet med den første, er forestillingen om krævementaliteten hos de andre: dem, der ikke arbejder, eller dem, der kommer udefra og blot kræver og kræver. Dermed nedbryder de ikke kun vores nationalitet og sproglige særegenhed (danskhed, norskhed, tyskhed osv.), men også vores velfærd og økonomi. Velfærdsmodtagere ser således en privat fordel i at simulere, arrangere eller forstærke de skavanker, som udløser sociale ydelser. Det fører til en inflation af krav, der udhuler velfærdssystemets fundament.

Et særligt økonomisk argument i denne forbindelse er den mængde af personer, der lever af overførselsindkomster. Der synes således at være en bestemt sammenhæng mellem den sum af penge, der gives til sådanne personer (især dem, der uberettiget får tildelt dem, fordi de ikke gider arbejde eller blot kommer herop for at nasse på vores system), og den glæde, som de får i kraft heraf. Hvis overførelsesindkomsterne kunne reduceres, ville vi, der bliver snydt for en nydelse, fordi vi skal betale skat, der bruges til sådanne personer, kunne få den nydelse, som de ikke er berettiget til – »pengene kommer altså fra borgere, der giver afkald på noget, når de betaler deres skat«, har Karen Jespersen og Ralf Pittelkow skrevet i Den Korte Avis.

Det økonomiske argument hænger altså sammen med ideen om, at den anden (den arbejdsløse, immigranten, dem på sygedagpenge osv.) sagtens kunne arbejde, men at den anden har fundet en måde at undslippe og at nyde på uden at yde, som vi andre gør. Den anden har det altså godt, men har frarøvet os en nydelse, der egentlig tilhører os. En del af de penge, som den anden får, går naturligvis til at få tag over hovedet, tøj osv., men hvis den anden virkelig ville, var denne i arbejde i stedet for at snylte på os, og derfor må den anden selv finde midlerne til sine nødvendigheder.

Ubegrænset nydelse

Vi har altid en mindre nydelse, fordi ’de’ (den anden) får lov til at nyde på vores bekostning. Den opfattelse, der underbygger skellet mellem os og dem, indbefatter således en idé om, at vi kunne nyde fuldt ud, hvis ikke den anden tog vores nydelse fra os. Denne opfattelse bygger på en diskurs, der lover os tilfredsstillelsesformer, der ikke er begrænsede. Der har imidlertid aldrig eksisteret en ubegrænset nydelse, men det udelukker ikke fantasien herom. En fantasi, der animerer forbrugerismen i dag, der ikke rummer nogen grænser i jagten på og produktionen af nydelsesprodukter, der fremmes i en særlig form for vanvittigt ræs.

Springet fra misundelse til had er ikke langt. Det er det spring, der fører til racisme eller særligt ekstreme former for udskillelse. Det fører til had og behov for at destruere. Sådanne faktorer synes at være almene i menneskelige samfund, men det, der fremmer dem i dag, er opkomsten af en diskurs, der gør det muligt, at et sådant had kan kanaliseres ind i racistiske, andre udskillende praksisser eller i ideen om, at ’de’ er syge.

»Islam er en form for sygdom. Det er den nemmeste måde at forklare det på. Der findes to former for sindssyge. Den ene slags kan man blive kureret for, og den anden kan man tro på,« skrev Dansk Folkepartis Jesper Fruerboel på Facebook.

Massens forenende kraft

Udskillelse drejer sig om at adskille en del fra helheden, hvilket medfører marginalisering, racisme, eksklusion osv. af ’dem’ (delen) fra ’os’ (helheden). En sådan udskillelse er baseret på reelle eller forestillede forskelle, og den søger at komme den anklagende til gode og skade offeret. En sådan udskillelse fører ofte til en handling, dvs. en aggression, hvis tragiske udfald er set utallige gange i historiens løb. Den anden må netop ofres, fordi denne har tilegnet sig en uberettiget nydelse.

Det drejer sig derfor ikke blot og bart om forbrugerisme, selv om en sådan er et centralt element i denne diskurs, men netop forestillingen om den anden, der skal udskilles, fordi denne har en uberettiget nydelse. En forestilling, der dækker over den manglende indsigt i, at nydelsen aldrig er ubegrænset, som den kapitalistiske forbrugerisme lover.

Det er klart, at det had, der ligger til grund for en sådan antagelse, ikke kun vedrører den anden, men også os selv. Vi risikerer nemlig selv at blive opfattet som en anden med en uberettiget nydelse, hvis vi ikke slutter os sammen med andre i en gruppe, der kan danne et grundlag for en særlig masseidentificering (’os’ i modsætning til ’dem’), som Sigmund Freud anfører. Han betoner endvidere, at massens forenende kraft tillige beror på hadet mod en bestemt person eller gruppe.

Det er eksklusionen, der udgør oprindelsen til fællesskabet. De, der er medlem af fællesskabet, ved derfor, hvad et (rigtigt) menneske er, eftersom de andre – dem udenfor – ikke er mennesker. Menneskeheden er følgelig ikke defineret på positiv vis, men i kraft af udskillelsen (af dem, der ikke er mennesker).

»Mange siger, at jeg har et forvrænget menneskesyn. Men jeg kan kun sige i lige måde. Det er en smuk tanke, at racerne er lige, men det er jo ikke sandt,« har Daniel Carlsen, leder af Danskernes Parti, sagt.

Det er denne mekanisme, der grundlægger fællesskabet og giver ophav til identifikation i gruppen af ’mennesker’, der anerkender hinanden som sådanne. Ethvert medlem af en sådan gruppe må samtidig bekræfte at være et menneske af frygt for ikke at blive set som sådan af de andre i gruppen.

At der skulle være en ren forskel på ’os’ og ’dem’, dvs. en forskel, der ikke er hængt op på en negativ identifikation, er det, som racisten eller andre ’udskillere’ ikke kan klare. Derfor fikseringen til stivnede udtryk: ’Vi er de eneste civiliserede’, ’De sande troende’, ’Den sande race’ og ’De, som vil arbejde’. Selv om sådanne ord netop peger på forskellen mellem ’os’ og ’dem’ – eftersom de andre ikke gør som os – er det selve denne forskel, der ikke kan accepteres. Den anden er for tæt på og må derfor fjernes.

René Rasmussen er psykoanalytiker og lektor ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Birgitte D Pedersen
  • Tino Rozzo
  • Olaf Tehrani
  • Viggo Okholm
  • Rasmus Kongshøj
  • lars abildgaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gert Romme
  • Philip B. Johnsen
  • Niels Duus Nielsen
Birgitte D Pedersen, Tino Rozzo, Olaf Tehrani, Viggo Okholm, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Philip B. Johnsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Pedersen

»De voldtager deres døtre« (og dermed frarøver de os de kvinder, der kunne have tilkommet os)."
suk - det er som en konkurrence i akademiske nye vinkler, der forklarer det hele ud fra en ny tese. Man skal have gået mange år på uni for at hævde, at hvis jeg mener, at når "de" voldtager deres døtre er det ærgerligt, da det derved ikke blev mig, der fik fornøjelsen.
Incest er iøvrigt et ulykkeligt globalt problem, som er en tragedie i sig selv uden at ens medfølelse behøver at smøres ind i analyser af folk med fødderne solidt plantet i den blå luft.

Carsten Straarup, Vibeke Rasmussen, Brian Pedersen, Jannik Sørensen, Lilli Wendt og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"Racismen synes at vokse for tiden"!
Den racisme, der kommer af åndshovmod/ bedreviden og spekulation i økonomi - ganske som den politiske agenda.

Viggo Helth, Brian Pedersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

En besynderlig tilgang. Jeg undres såre.

Voldtægt vækker berettiget vrede pga. medfølelse med den forurettede og dennes lidelser, og samtidig pga. den frygt, sådanne overgreb spreder i et samfund. Det er faktisk også derfor voldtægt er forbudt....! Denne vrede gælder alle elementer i samfundet, som ikke har en sund blokering mod voldtægt og overgreb.

At forgribe sig på fælleskassen uden at have berettiget nød og dermed brug for fællesskabets hjælp er vist ikke kun noget, som indvandrere oplever. Prøv lige at spørge Fattig Carina eller alle de langtidssyge og arbejdsløse, som i de sidste mange år er blevet hetzet groft, uanset hvor hårdt, de har knoklet for at klare sig selv.

Morten Pedersen, Michael Svennevig, Anne Eriksen, Brian Pedersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Teksten er pænt understøttet af diverse psykologiske formuleringer - forfatteren kan ikke klandres på det punkt. Men de mange forklaringer understøttes desværre også af de meget negative tanker, handlinger og holdninger som er udgangspunkt i teksten.

Desværre!

Michael Bruus

Prøv at observer en gruppe børn som har en mobber i blandt sig og det analytikeren beretter, vil udspille sig for øjnene af dig.

Birgitte D Pedersen, Viggo Helth, Rasmus Kongshøj og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

»De voldtager deres døtre« skrevet med "" betyder at det er et udsagn taget et anden sted fra ( i dette tilfælde fra en udbredt fordom)

Lennart Kampmann

Er artiklen skrevet med udgangspunkt i forfatterens evne som psykoanalytiker eller lektor ved Københavns Universitet?

Fra Gyldendals: "Betegnelsen psykoanalytiker er ikke beskyttet i Danmark, og enhver har således ret til at anvende den."

Hvis der er tale om en lektor, hvilket fag undervises der så i?

med venlig hilsen
Lennart

Enig - god artikel.
Ses også tydeligt i bl.a. USA hvor der hersker race uroligheder - som hovedsagelig skyldes manglen på økonomi. Racismen er der altid - eller "de andre" - men når krybben er tom, begynder hestene at bides.
Det tendens forekommer mig så særdeles tydeligt i de Europæiske partier - lige fra de danske socialdemokrati til yderste højre - og retorikken er skærpet.
Og hvad skyldes dette overordnet set - ja lige som i mange andre tidligere tiders "babelstårne", så har nogen formået, at placere sig på en "plan - økonomi", hvor de er hævet over de normale moralske, etiske og retslige regler. De beskyttes når de er truet, af rangordenssystemet, som det skete med Danske Bank etc. Ren plan økonomi, hvor der intet problem var i, at danskerne - alle - overnight, må sætte hele deres/vores nationale kreditværdighed på spil - imens det lykkeds AP Møller selv at ruske sig fri at nogen forpligtelser hermed.

Når så at Europa lider - skal magthaverne beskyttes - som med kampestenene ude foran Christiansborg, under påskud af terrorisme, men reelt er det folkets utilfredshed de frygter.
Til at fjerne denne frygt - skal der findes syndebukke - og her er folk fra mellemøsten - generelt i hele Europa - en god gruppe at skyde skylden på.

Hvor mange dødsfald fra terroraktioner af muslimske fanatikere har vi haft i Europa de sidste 10 år? 20 eller 40? sammenholdt med hvor mange mennesker i UK, Grækenland, Italien, Irland - dør i øjeblikket pga. manglende pleje, bo-mulighed, sygebehandling - eller som i København en ambulance-tjeneste 112, der overhovedet gider at komme når det er en fordrukken Grønlænder eller hjemløs.

For at sige det rent ud - "pøblen" begynder at lede efter folk i "eget niveau" fordi de ikke magter eller har mulighed for at rette vreden det rette sted hen. En af årsagerne er også - tænk hvis jeg kunne komme et par trin op, så hvorfor skyde skylden på den hånd der kunne blive min fremtidens fodrermester.

Tiden med HTS's i spidsen for socialdemokratiet og nu leder af den danske regering, har vist hvor villig vi er til at gå - selv med et parti, der bygger på knoglerne af arbejderklassen og tilflyttede bønder - som ofrede sig for at skabe bedre levevilkår for de svageste.

Lise Lotte Rahbek, Eva Bertram, Viggo Helth, Tino Rozzo, Leif Høybye, Per Juul, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Peter Knap, Gert Romme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jannik Sørensen

"Racismen synes at vokse for tiden" postulerer forfatteren. Jeg havde nok forventet, at en person, der underskriver sig som universitetslektor, havde underbygget påstanden med et minimum af repræsentativ empiri.

Det må man nødvendigvis forvente, når man beskæftiger sig med et så alvorligt begreb som racisme, som jo bekendt betyder "troen på sin egen races overlegenhed".

Herman Hansen

Flygtninge diskutionen har intet med racisme at gøre. Det er en helt fejlagtig vinkel, at sætte den i. Den har derimod noget at gøre med beskyttelse af vores måde at leve på i et velværdssamfund med en fornuftig forsørgelse for alle. Men vi kan altså ikke forsørge særligt den flygtningestrøm Europa og Danmark vil risikere, at blive udsat for, for fremtiden. Det er Venstres "moderne" kontanthjælpsloft det første synlige bevis på. Er det synd for alverdens flygtninge? Ja, gud fandeme er det så. Men der er grænser for, hvad vi kan rumme og magte.

Preben Haagensen, Ole Andersen, Bent Hansen, Brian Pedersen og Jannik Sørensen anbefalede denne kommentar
Jannik Sørensen

I øvrigt er parolen "De stjæler vores penge" en forkert og værdiladet præmis at anlægge for den diskurs, som forfatteren forsøger at italesætte. Der er nemlig ingen, der går rundt og påstår, at nogen "stjæler" nogens penge. Det ville jo være objektivt forkert. Næ, diskursen handler jo om, at nogen ikke mener, at prioriteringen af de begrænsede midler er rigtig, dvs. det er i virkeligheden en politisk diskurs om, hvordan samfundets penge skal allokeres. En sådan diskussion er i sit udgangspunkt et udtryk for en demokratisk tænkning og debat.

Problemet for forfatteren er imidlertid, at han ikke bryder sig om det, som nogen kunne finde på at tænke i relation til, hvordan vi som samfund skal allokere vore midler. Derfor trækker han racismekortet og en masse andre søgte psykosociale paradigmer overfor dem, som i bund og grund blot ønsker, at danskerne skal sættes før flygtninge og indvandrere.

Morten Pedersen, Tom Dalager og Brian Pedersen anbefalede denne kommentar

Kære Jannik Sørensen,

Som du nok selv ved, er det vanskeligt at måle, om racismen stiger, er in legio eller falder. Jeg har i hvert fald ikke en racismevægt.

Men vi er jo nogle hundrede tusinde danske skattebetalere, der har valgt at bo udenfor smørhullet. Og når danskere møder danskere, for det hændet også, selv om man ikke ligefrem opsøger de danske kolonier, så er det faste emne altid danskernes tiltagende mangel på accept af de andre.

For vi der kun besøger smørhullet 2-4 dage om året, mærker faktisk en tydelig ændring omkring dette. Og uden lige frem at bruge udtrykket racisme kan man jo kalde det "intolerance" eller u seriøsitet.

Denne udvikling startede ganske svagt for måske 7-10 år siden, men i de sidste 4-6 år har den excelleret i både omfang og u seriøsitet. Og mange af de forklaringer man får, når man spørger hvorfor, ville for 10-15 år siden være blevet kaldt bodega-snak.

Altså er det blevet helt acceptabet, at sige ting om de andre, som man formentlig ikke engang selv tror på, og det fremmer vist ikke ligefrem accept og forståelse. En af de vandrehistorier man næsten altid bliver præsenteret for, er følgende:
At der netop lige er blevet renoveret en stor ejendom men tusind lejligheder. Alle lejeligheder har fået helt nye og moderne møbler, platte-tv, computere og alt andet, og nu står de blot og venter på flygtningene.
Denne historie finder sted forskellige steder, i den danske provins. Og at det er helt korrekt, ved man, for der er altid en, der kender en hvis onkel har arbejdet der.

Så jeg syntes, at denne artikel bør følges op af andre. For debat er faktisk den eneste måde, man kan komme tilbage til virkeligheden på.

Klavs Hansen, Birgitte D Pedersen, Eva Bertram, Viggo Helth, Dana Hansen, Leif Høybye, Christel Gruner-Olesen, Mads Berg, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Hvis der er tale om en form for misundelseskompleks, så kan det måske også forklare, hvorfor vi har en straffelov der straffer tyveknægte for at komme for let til værdier vi andre må arbejde for og mordere som slipper for nemt af med rivaler, arveonkler og personer der er usympatiske i al almindelighed.
Det er så i min optik udtryk for at vi overordnet har valgt / vænnet os til en fælles holdning inden for en national udvikling. F.eks. at der over en vis bygning på Nytorv er skrevet: 'Med lov skal land bygges' - der står ikke med sharia skal land bygges. Det er en fra 1202-15 med skånske lov, 1241 med jyske lov og 1686 med danske lov udviklet holdning.
At 'vi'forsvarer dette og tager afstand fra dem, som i disse år som noget nyt forhåner og bekriger
'folkets vilje' gennem islam - en hvilken som helst fortolkning - må en eller anden tilfældig lektor og hans medløbere for min skyld gerne kalde racisme. Husk på at ALLE muslimer har som FÆLLES mål at vi skal erkende sharia som øverste princip for al menneskelig stræben her på jorden. Hvis ikke, så er de jo slet ikke muslimer og så er det i den forstand ligegyldigt om de bare indtil videre er fredelige grønthandlere eller universitetsuddannede døtre.
Men at jeg også skulle være misundelig !!???

Vibeke Rasmussen

Karen Jespersen, Ralf Pittelkow, en Jesper Fruerboel(?), Daniel Carlsen(?), leder af Danskernes Parti …

Undskyld, men er det alt, psykoanalytikeren skråstreg lektoren kan komme op med af navne på indflydelsesrige(?) meningspåvirkere!? Hverken imponerende eller overbevisende. Og den evige dansker-basher, oraklet der selv slap væk i tide, men som ikke desto mindre, eller måske derfor, har et knivskarpt(?) blik på Danmark og dets småracistiske(?) fastboende, imponerer lige så lidt med sit,

"For vi der kun besøger smørhullet 2-4 dage om året, mærker faktisk en tydelig ændring omkring dette. Og uden lige frem at bruge udtrykket racisme kan man jo kalde det "intolerance" eller useriøsitet."

Beklager. Det virker heller ikke spor overbevisende på én, der ofte selv tilbringer 100 gange så mange dage om året … her blandt hjemmefødingerne.

Interessante konklusioner fra den gode René Rasmussen.

Racisme er således en almen menneskelig egenskab, som rammer alle mennesker, og ikke som det ellers hævdes udelukkende den hvide mand.
Tak for det.
Og at velfærdssamfundet skulle generere yderligere rascisme har vi nok haft på fornemmelsen.
Hvad kan det ikke ende med i et socialistisk samfund ?

Hvis denne "analyse"/ kronik kunne bruges til at forklare, hvorfor netop velfærdsstaten udhules og mishandles af det politiske etablissement, var der måske lidt kød på - men så ville det jo betyde, at politikerne anså folket for at være "nassere og udnyttere" - af den elitære overmagts ressourcer.

Kære alle

Jeg er så gammel, så jeg faktisk kan huske, hvad folk flest sagde om de tyrkiske gæstearbejdere da de kom hertil i 1970erne...og det er præcist det som René rasmussen siger her: 'de tager vores piger' og 'de tager vores arbejde'. Og såmænd også denne her: 'de stjæler i vore forretninger'. Og lidt senere i 1980erne: 'de er kun kommet for at få penge af os - de er bekvemmeligheds-flygtninge.'

Det, som René Rasmussen er intet andet end en velkendt psykologisk mekanisme; projektion hedder den. Vi vil ikke indse og erkende at det os der er flygtninge af vor egen bekvemmelighed. Det er os der vil tage hen til fjerne lande...og lade dem give os penge ...for intet at lave....

Udtaler man sig om den anden, f.eks. en flygtning, udtaler man sig også altid om sig selv. F.eks. ift. den der med at nu skal vi civiliserede danskere nok lære de (uciviliserede muslimer) et og andet om ytringsfrihed. Hermed siger vi nemlig, at det et os som er civilisererede og muslimerne som er uciviliserede, ja faktisk er hele verden sådan cirka syd for alperne mere eller mindre uciviliseret! Og heri skjuler sig der faktisk også en del racisme.....eller for at citere Kipling:

"Så løft en hvid mands byrde -
Send ud den bedste søn -
At tjene andre racer
For en landflygtigs løn;
Hos rådvildt folk og vilde
At tage tunge tørn -
En tvær og kuet stamme,
Halvt djævle og halvt børn."
kilde: http://www.nomos-dk.dk/konservative/kipling1.html

Eller sagt på en anden måde:

I den vesterlandske kultur har der de siste 200 år været en tradition for at beskrive andre mennesker en hvide, kristne vesterlændinge som 'halvt djævle og halvt børn.'

Kigger vi igen en smule psykologisk på det, så handler det om, at når folk oplever, at f.eks. flygtninge får noget som de ikke får eller gerne vil have, f.eks. et hus, en lejlighed, en gammel cykel, ja så springer folks mentale sår op. Og folk begynder at føle (ubevidst) al verdens uretfærdighed som er begået mod dem i måske 40 50 eller 60 år. Og så er det at de hadske udfald mod flygtninge f.eks. kommer, som f.eks. 'de kan bare komme her. Og få alting. Nyt tv. Nyt tøj. Nye møbler. Jeg har aldrig fået noget.' eller denne her: 'indvandrerene/muslimerne kan bare stille krav. Og få dem opfyldt. jeg har aldrig stillet krav. Jeg har godt nok heller aldrig fået noget.'

Alle de her hadske udfald og udsagn stammer fra dybe sår som vi alle har.....og som livet har givet os. Og som indrammer vores skjulte håb og drømme.....Vi føler måske: jeg vil gerne have et nyt arbejde eller jeg vil gerne have et nyt tv. Vi håber og drømmer om dette, men vi lider afsavn. Fordi ---- og det kan være af forskellige grunde, bl.a. at vi ikke har råd. Når vi så hører at flygtninge f.eks. kan få en ny mobil eller et nyt, triggers såret. Og vi laver de her hadske udfald mod flygtninge bl.a. (Og jeg tager altså mig selv, fordi som Jim Morrison engang sang/skrev: Ingen her kommer levende ud, forstået på den måde, at alle har vi vore sår at strides med).

Og selvom vi måske godt mentalt kan indse og erkende at de her flygtninge m.fl. har det svært er det noget helt helt andet at føle empati med de her mennesker og begynde at føle med dem: 'de har mistet alt da de flygtede, de skal hjælpes til et nyt liv her i DK...'

Det er (meget) nemmere at holde dem ud i strakt arm i den andens position.....så vi kan føle os bedre end dem.....

Klavs Hansen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Eva Bertram, Tino Rozzo, Dana Hansen, Viggo Okholm og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Politikerne bruger dygtigt dette her med den anden (muslimen, den handicappede, modtageren af kontanthjælp. den østeuropæiske arbejder) til at slå splid mellem forskellige grupper af befolkningen! Så arbejderen fra Litauen eller Italien ikke skal opdage at han eller hun har fælles interesser med den danske arbejder. Eller at alle arbejdere i DK kan komme ud for en ulykke på arbejdsmarkedet, og dermed kan risikere at komme på kontanthjælp. Eller at en masse muslimer rent faktisk er som os, ikke får så så meget op i religion mm. Og at uden muslimer - og indvandrere - i det her land - faktisk arbejder som alt muligt. Og at vi ikke kan klare os uden dem.....også selvom vi er os...

Birgitte D Pedersen, Anne Eriksen, Eva Bertram, Leif Høybye og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

En vanvittig god og vigtig artikel!
Selvom jeg må indrømme, at den er lidt svær at forstå, og at den kan virke lidt for akademisk i sproget, på trods af de gode og virkelighedsnære eksempler. Men det er måske også årsagen til de lidt "forvirrende" kommentarer til artiklen.
Håber forfatteren vil komme med flere lacanianske samfundsanalytiske betragtninger i den nære fremtid. Vi har brug for det:)

Steffen Gliese, Eva Bertram, Tino Rozzo, Dana Hansen, Leif Høybye, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Sandheden kan være ilde hørt, og ja artiklen er nok lidt for akademisk, men for mig er essensen klar, det er altid de andre, som er skyld i vores dukha ( central buddhistisk udtryk for menneskelig utilfredshed/lidelse). Vi kunne vel vende det om og udtrykke medfølelse for dem som har mindre end os og glæde os over at vi uden reel lidelse er i stand til at tøjle egen begær og give til dem, som ikke lige evnede at få deres begær opfyldt.

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Tino Rozzo, Leif Høybye, Per Juul, Mads Berg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

"Når vi forholder os til en anden (person), hvem denne end er, forholder vi os altid – som den franske psykoanalytiker Jacques Lacan har påpeget – til en sådan anden, som om denne befandt sig i en form for ligevægt, og som om denne i hvert fald er mere lykkelig end os selv. Den anden har et liv, hvor den glæde og lyst, som vi er udelukket fra, skulle være tilgængelig. I en sådan opfattelse udgør den anden et (negativt) ideal, som vi er udelukket fra, men som ikke desto mindre udgør en ubehagelig realitet for os."

Det er en bemærkelsesværdig fejlfortolkning. Det er muligvis rigtigt, at Lacan så på sine medmennesker på den måde, men det er bestemt ikke sådan almindelige mennesker ser på deres medmennesker. Jeg gør f.eks ikke.
Der er snarere tale om en tvangspræget opfattelse, der i særlig grad findes hos psykoanalytikere, og som derfor bedst kan ses som et udtryk for, og naturligt resultat af, de myter og kunstige "realiteter", som psykoanalysen, ligesom al anden pseudovidenskab, er bygget op på.

Det der væsentlig adskiller psykoanalytikere, fra folk der har nået et højere udviklingstrin, er netop psykoanalytikernes manglende evne eller vilje til at forstå, at universelt gældende påstande kun meningsfuldt kan gøres gældende, hvis de er underbygget med fakta, netop fordi universelle påstandes sandhedsværdi kun afhænger af fakta, og ikke af hvad denne eller hin fantast eller psykoanalytiker måtte mene.

Jesper Hansen -
Så du kritiserer en forståelses/hermeneutisk "videnskab" ud fra Naturvidenskabelige sandhedskriterier?
Jeg er dog enig i, at det kan virke lidt bombastisk med ordet "altid" i det fremhævede citat.

Jesper Hansen

Peer Juul: "Så du kritiserer en forståelses/hermeneutisk "videnskab" ud fra Naturvidenskabelige sandhedskriterier?"

Det er en konstrueret opdeling, ikke mindst fordi "naturvidenskabelig sandhed" er en myte.
Jeg kritiserer såmænd det lave niveau af saglighed udfra de helt almindelige akademiske fagkriterier. Kriterier for saglighed (fagkriterierne) er ikke "naturvidenskabelige sandhedskriterier", men logiske kriterier, der pr. definition gælder for alle akademiske fag.
Som eksempel kan jeg nævne, at det gælder for alle akademiske fag, og ikke kun for naturvidenskaben, at manglende konsistens anses for at være uredeligt/uvidenskabeligt.

Jeg skal ud og køre en tur med metroen i morgen, og ifølge den gode René Rasmussen kan jeg forvente at være en meget sur og rasende mand, når jeg når ud til min tandlæge. Jeg har nemlig mødt en hulens bunke mennesker, hjemløse, fortravlede mødre, DJØF'er på vej til Justitsministeriet, unger der sidder og glor i deres mobiltelefoner, pensionister der bare dasker rundt i foråssolen ... alle som en er de mere lykkelige end jeg selv. Når jeg så kommer hjem efter et ubehageligt møde med min tandlæge, kan jeg så spekulere over, hvordan det nu kan passe med de årligt tilbagevendende opgørelser der viser at danskerne er verdens lykkeligste folk. Er det så kun mig der falder uden for den statistik?
Andre undersøgelser har jo vist at danskerne betaler deres skat med glæde, for en dels vedkommende, og for størstedelens vedkommende i anerkendelse af skattens nødvendighed og det fornuftige i dens anvendelse. Som Jannik Sørensen så rigtigt påpeger er diskussionen jo om den rette brug af skatten, ikke om dens opkrævning. Eftersom alle betaler skat, har alle også ret til at give sit besyv med i brugen af samme, og det kan aldrig være et udtryk for racisme at diskutere om midler skal gå til kræftforskning, Femern Bælttunnellen, hjemløse, flygtninge, Det Kongelige Teater eller flere ungdomsboliger. Det er en bøvlet og besværlig diskussion, som vi som ansvarlige borgere er forbandet forpligtede til at tage på os, for at give vore politikere en fornemmelse af, hvad de der betaler gildet, gerne vil have. Det gør det ikke nødvendigvis nemmere, for det virker mestendels som om vi gerne vil have det hele. Vi vil gerne have flere flygtninge, her i foreningsDanmark er der jo snart ikke en kommune uden en modtagekomite, der bliver samlet cykler og organiseret cykelundervisning for flygtninge, og der bliver protesteret heftigt og vedholdende, når der er nogen truet af udvisning.
Det mest mystiske udsagn er nok dette: »De voldtager deres døtre« (og dermed frarøver de os de kvinder, der kunne have tilkommet os). Skal det forståes sådan, at så skal jeg være rasende, fordi jeg så ikke kan voldtage dem, eller sådan, at kvinden ikke eksisterer mere, efter hun er voldtaget af sin far??
Et teknisk spørgsmål: Hvad skal der egentlig til for at få optaget noget skribleri som kronik i Information? Er der en eller anden nedre grænse?

Befriende med en lavmælt, analytisk stemme i denne tilsyneladende uendelige, stadigt mere skingre krig om dem og os.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Eva Bertram, Viggo Helth og Simon Ammentorp anbefalede denne kommentar
Simon Ammentorp

"
Jannik Sørensen
11. marts, 2015 - 16:58

I øvrigt er parolen "De stjæler vores penge" en forkert og værdiladet præmis at anlægge for den diskurs, som forfatteren forsøger at italesætte. Der er nemlig ingen, der går rundt og påstår, at nogen "stjæler" nogens penge"

MINE skattepenge skal ikke gå til... Altså ikke, VORES skattepenge skal ikke gå til...
Præmissen er helt korrekt

Interessant synspunkt, Brian Larsen. Det vil sige, at du mener, at man som skatteyder kun kan tillade sig at sige: Mine skattepenge skal gå til ....

Svært at 'bevise' stigningen i racistiske ytringer... Men tydeligt for folk, der kun kommer her på jævnlige besøg, fx den svenske kunstner Karin Westerlund, der blev hvæset af fordi hun i en butik bad om 'lingom'. Det forekommer mig i hvert fald absurd at en mand som Mogens Camre stadig bliver eksponeret som ansvarlig politiker efter han beklagede sig over de to 'etniske' personer på hans fjernsynsskærm. Mange danskere taler i dag som om 'vi skal redde hele verden' - men det gør vi altså heller ikke! Tværtimod: vi vil ikke engang modtage folk, der er kommrt i fare pga. deres arbejde som tolke for den danske hær. Jeg hører en stigende uvilje til at erkende den meget konkrete lidelse, flygtninge bringer med sig, og det ser jeg i høj grad som en psykologisk mekanisme. Den er i hvert fald ikke funderet i noget faktuelt.

Karsten Aaen, Birgitte D Pedersen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Meget rammende - og det er tydeligt på hylene, at stenene har ramt deres mål.
Det strukturelle problem er, at vreden rettes imod dem, der har endnu mindre end én selv, mens de, man retteligt kunne rette dem imod: de klasser, som englænderne med rette kalder for "leisure", og som lever på ryggen af andres indsats.
Det er samtidig de klasser, der frembringer den forskel imellem ydende og nydende i bunden ud fra et gammelkendt princip, der hedder divide et impera.

Karsten Aaen, Birgitte D Pedersen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Peter Hansen, din replik: "Meget rammende - og det er tydeligt på hylene, at stenene har ramt deres mål" er jo også et udtryk for denne evindelige opdeling i os-dem. En opdeling hvor det 'os' – som den talende/ skrivende bekender sig til – altid, som i altid, repræsenterer: de gode/ de forfulgte/ de frelste/ de rigtige meninger … mens 'dem' repræsenter alt, hvad 'os' tager afstand fra de onde/ de grimme/ dem med de (ifølge 'os') forkerte meninger …

Al denne polariseren udskamning og fingerpegning. Al denne, som fx her i tilfældet René Rasmussen, præken for menigheden flytter ikke meget. Og at sammenligne reaktionen fra dem, der ikke er enig med artiklens forfatter, med hylende hunde der bliver ramt af stenkast, flytter sgunte heller meget.

Med al respekt.

Steffen Jørgensen

Vi har efterhånden hørt en hel del om "os" og "dem". Mange mener åbenbart, at de personlige stedord er roden til alt ondt. Måske skal de helt afskaffes. - Foreløbig har svenske feminister gjort kål på "han" og "hun" ...

Simon Ammentorp

Tom Sietmam; Det var netop for at eksemplificere at der hersker en diskurs om at at "nogen stjæler nogens penge", hvilket Jannik Sørensen ikke godtager.

Brian Narsel: Prøv at læse Jannik Sørensens indlæg igen. Det er selvfølgelig noget vrøvl, at "nogen stjæler nogens penge", men der kan være tale om en tildeling af penge til nogen, som andre finder uberettiget eller urimelig. Og i sjældne tilfælde er det ved snyd eller bedrag, at vedkommende har bragt sig i en situation, hvor en godtroende sagsbehandler har udbetalt pengene. I de mere normale tilfælde kunne det være en skatteborger der hellere havde set, at hendes børns skolevej havde fået cykelstier og bump, end at det lokale flygtningecenter blev udbygget. Det er et helt legitimt synspunkt, der handler om brug af en begrænset ressource, de skatte penge der er på budgettet. Det kan så udtrykkes mere eller mindre fikst og høfligt, men det ændrer ikke på legitimiteten.

Simon Ammentorp

Tom Sietmam: Det ændrer ikke ved hvorvidt diskursen eksisterer eller ikke eksisterer. Hvorvidt noget er legitimt/ikke legitimt er en anden diskussion, og selvfølgelig, i sig selv, en diskurs.

Brian Narsel: Det gør den illegitim, til noget vås. Jeg synes nu ikke, jeg har set eller hørt den så primitivt udtrykt, men man kan jo ikke forhindre folk i at dumme sig. Se blot på René Rasmussen, hans kronik er mestendels spildtid.

jens peter hansen

Der nævnes to personer som angiveligt er kommet med racistiske udtalelser. Jeg kendte ikke deres eksistens før de altså dukkede op i artiklen. Den med voldtægten af døtrene er da vist en gammel nyhed, da den er fra 2009 og udsendt af Lars Hedegaard. Her 6 år efter bliver den altså fortolket som en slags misundelse over at vi, hvem vi så er , ikke kan få del i lammestegen. Med en sådan hastighed, bliver det spændende at læse, hvad artikelskriveren får om 5 -6 år ud af Helle Thornings udtalelse om at vi ikke kan undvære jøderne. Racisterne kan ikke lide de andre, de pæne kan ikke lide dem, der ikke kan lide de andre.

Peter Hansen: Skat er altid en begrænset ressource, og der vil altid skulle prioriteres. Om det så er til cykelstier, hjemmepleje eller naturgenopretning, der vil altid kunne argumenteres for, at der ikke er brugt nok, og at der er brug for meget mere.

Mht. han, hun og hen - ja, så skulle I måske tage en tur til Finland. Der har man nemlig et personligt pronominen, som hedder 'hän'. (hen på svensk bliver det så til). Og mht. Jesper Hansens kommentar har jeg denne her kommentar: Du nægter altså at anerkende præmissen for hele humaniora og en del af samfundsvidenskaberne...som netop handler om forståelse, hermenuetik, som netop handler om opstille teorier om hvorfor folk gør som de gør. Hele antropologien eller den kritiske tekstlæsning...hvor man bl.a. analyserer tekster ud fra deres gene præmisser er du bare parat til at smide overbord eller hyr?

Og nu er det her altså en kronik i Information, ikke en videnskabelig afhandling....

Touhami Bennour

Jeg begynder at tvivle på Darwins teori og evolutionens teori. Hjulet er opfundet for 10.000 år siden og siden har mennersker kendt til alle de ting man lever af eller bruger til dagligt, resten er bare økonomi der sørgede for masse production efter hånden. Jeg mener mennesker var gjort færdig eller op/ned en gang for alle, og det kan godt være at det er sket for ti tusind, halvtreds tusind ihvertfald har været gjort med alle de evner og talenter, og svagheder, og med den samme moral, gode og dårlige, dumme og kloge, og er de det samme idag. Ligesom jorden har været bygget en gang for alle for 5milliarder år siden, og den drejer og drejer, den evige tilbage venden som filosofer har tælte
om. Tænk at jorden drejer hver dag og gentage den hverdag, mennesker gør det samme og gentager til evighed det samme ting, ideer, fordomme, etc,, det afhænger af individet som jeg sagde det. entet nyt under solen.