Klumme

Påskeblomst! hvad vil du her?

Ja, det må man nok spørge – Vorherre til vejrs
31. marts 2015

Mandag morgen, altså i går, kl. 7:17 bebudede vores noget nær nationale bureau, Ritzau: »Solskinsvejret genopstår i påsken«. Dog først efter nogle dage med det modsatte. »Tirsdag bliver en rigtig våd dag med regn og slud,« refereres Mogens Rønnebek fra Danmarks Meteorologiske Institut for at forudsige. Hvorefter Ritzau selv siger, at »onsdag før påske er traditionelt en af årets største indkøbsdage, og hvis man er heldig, befinder man sig måske indenfor i et supermarked, når en af dagens kolde vindstød rammer«. Men så kan vi Skærtorsdag, Langfredag, 1. og 2. Påskedag til gengæld »dække bordet med sild og snaps«.

Havde man nu heddet Thomas Kingo og været benådet med en af de største udtrykskræfter, nogen dansker nogen sinde har udfoldet, kunne man efter Ritzau-forkyndelsen have udbrudt:

Som den gyldne sol frembryder

gennem den kulsorte sky

og sin stråleglans udskyder,

så at mørk og mulm må fly,

For sådan må solskinsvejrets genopstandelse ved ugens slutning virke, når efter »påskefrokosten er indtaget, der er gode muligheder for at tage en lang gåtur uden den store risiko for at blive våd«, som Ritzau skriver.

Genopstået solsinsvejr

Nu forholder det sig imidlertid sådan, at Kingo faktisk allerede i 1689 lod solen bryde gennem skyen. Dog ikke for at ligne gennembruddet med, hvad indtagelsen af indkøbene i onsdagens supermarkeder måtte medføre af lovsyngelse. Men fordi:

min Jesus af sin grav

og det dybe dødens hav

opstod ærefuld af døde

imod påske-morgenrøde.

Og festligholdelsen af Jesus’ genopstandelse af graven Første Påskedags morgen efter den hellige nadvers indstiftelse om torsdagen og lidelserne og døden på korset den lange fredag er jo noget helt andet end begejstringen ved sild og snaps oven på et par sure dage.

Eller er det? Er det kun som følge af tidens blasfemiske tendenser, at Ritzau – der selv anfører, at »påsken i den kristne kirke markerer Jesu opstandelse« – i overskriften absolut skal spille på, at det dog er solskinsvejret, der genopstår i påsken?

Eller måske endnu mere blasfemisk: Er det bare ligegyldigt, at den kristne salmist i sin påskesalme tyr til en betagende naturbegivenhed for at ligne sin religiøse erfaring? Eller er det tværtimod særdeles betydningsfuldt? Fordi det i virkeligheden er omvendt: At vi som slet og ret naturvæsener møder begivenheder, der rent biologisk begaver os med noget så meget større end os selv, at nogle af os tilforordner det med noget såkaldt religiøst? Mens andre ’bare’ bliver betagede, uden straks at skulle rode en Vorherre ind i det.

For herregud: sild og snaps i det fri, fordi solskinsvejret er genopstået. Det er jo bare biologi. Er det noget at tale om? Er påskeliljer?

Påskeblomst! hvad vil du her?

Bondeblomst fra landsbyhave

uden duft og pragt og skær!

hvem er du velkommen gave?

Hvem mon, tænker du, har lyst

dig at trykke ømt til bryst?

Mener du, en fugl tør vove

sang om dig i Danmarks skove?

Spørger Grundtvig i også en påskesalme. Skrevet dengang, da påskeliljer nærmest var for ukrudt at regne og ellers øgenavn for enfoldige og latterligt forelskede personer.

Ej i liflig sommerluft

spired du på blomsterstade,

ej så fik du rosens duft,

ikke liljens sølverblade;

under vinterstorm og regn

sprang du frem i golde egn,

ved dit syn kun den sig fryder,

som har kær, hvad du betyder.

Men så kan netop sådan oversethed blive set – og digteren må ligne den betydende begivenheden med opstandelse fra de døde og det døde. Med den opstandne selv. Hvorefter gartnerne i et par århundreder har haft travlt med at forædle den efterspurgte til de gule pragteksemplarer, der i morgen, onsdag, på en af årets største indkøbsdage kan anskaffes i supermarkedet under betegnelsen påskeliljer.

Religiøs eller meterologisk?

Det var ikke uden videre meningen. Oehlenschläger kunne ligefrem finde »Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur«, som en af hans digtkredse hed. Og siden kunne den erklærede hedning, digteren Johannes V. Jensen, hylde den biologisk-religiøse kreds med ordene: »’Aarets Evangelium’, et af de elskeligste Digterværker der eksisterer, uskyldigt, genialt, af en uhørt Dristighed i Tanken, som minder om Søvngængerens Balance paa Randen af en Afgrund ned til Gaden. Med en forbavsende Sikkerhed, Urvækstlighed i Sjælen, tager den unge Oehlenschläger sig her Frihed til at omdigte hele Kristendommen saadan at den kan smage ham, beplanter den gamle Dogmeørk, vander den, forsyner den med Aarstider, regn og udsprungne Bøge, kvægende Kølighed og Duft, kort sagt Atmosfære.«

Som vi nu fylder med CO2. For at kunne levere materialerne til den moderne menneskeheds store indkøbsdage, som f.eks. i morgen, onsdag.

Det var heller ikke uden videre meningen med hverken den biologisk-meteorologiske eller den religiøse påske. Om der da egentlig er nogen afgørende forskel på de to påsker, når det kommer til stykket.

Som er ønsket:

God påske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britt Kristensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Michael Kongstad Nielsen
Britt Kristensen, Niels-Simon Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Fra den gamle ordbog (ODS):
"Paaske, ...
(æda. paska, oldn. páskar (pl.), osax. paska, got. paska; gennem mlat. pascha, gr. páscha, fra hebr. ofte (især efter præp.) m. best. bet. uden best. art., jf. Mikkels.​Ordf.197f.)
1) egl. om jødernes foraarsfest, fejret (i april maaned) i det mindste i senere tid til minde om udfrielsen fra Ægypten; ..."

Så ordet og festen er altså tyvstjålet fra hebraisk og jødernes forårsfest, der blev sat i forbindelse med udfrielsen fra Egypten, som sikkert foregik på en anden årstid, men skidt pyt. Det angloamerikanske navn Easter kan jeg ikke få til at betyde andet end "østen", og det var jo så sandelig der, historierne kom fra, så godt set af de oldengelske kristne.

Julen varer lige til påske, siger man, men i Danmark har vi besluttet, at den skal vare hele året, så holder gaveregnen aldrig op. Påske er også herfra og til ..., ODS nævner (i redigering):
Ja til Paaske! var er et mundheld blandt almuen. Ja til frieriet. Udtryk for en snarligt indtrædende stor, omvæltende begivenhed (verdens snarlige undergang eller det modsatte, dens udfrielse), også som forundringsudbrud (fx "nej, nu tror jeg ikke, verden står til påske"). "Se kun til, hvor det vil gå, om Verden står noget længer, men jeg håber, at vi har enden inden Påske.". Kierkegaard: "efter slige Mirakler vilde Verden neppe staae til Paaske."

Jeg tror, den står i mange år endnu - med bøge og snarligt løvspring, der ånder og holder atmosfæren frisk og uden alt for meget CO2.

Niels-Simon Larsen

Der er ikke rigtig nogen, der vil reflektere på oplægget denne gang. De (kristne) der kunne, har nok travlt med ingenting. Og hvorfor skulle de også svare? Er der noget at svare? Kan vi andre? Jeg kan ikke, så jeg svinger mig bare lidt i lianerne.

Påskeblomst (mig)! Hvad vil jeg her? Det kommer jeg tilbage til.

Påskeblomst (Ejvind)! Hvad var det, du ville her med de Frie ord gennem årene? Jo, du ville vel vække ansvarligheden til live for naturen, for det enkle liv og det, der ikke passer ind i en firkant. Der var også noget med g og u og d - sådan et eller andet ...

Påskeblomst (Jesus)! Hvad var det, han ville sige og vise (her taler jeg kun om billedet af Jesus)? At vi skulle være gode mennesker? Det vidste vi godt i forvejen. At der var en gud, der elskede os? Hvad skulle vi bruge det til?

Kristendom er pladder fra ende til anden med lidt gode historier ind imellem. Spørgsmålet er, om vi kan få det gode frem i os selv, om vi kan skabe andet end ødelæggelse af planeten og vores eget livsgrundlag? Vi skal leve et liv uden tilgivelse, for naturen tilgiver os ikke. Den kristne gud gør, men det bruger vi bare til at fortsætte det destruktive liv.

Hvad kunne alle disse begavede salmister dog ikke have beriget os med, i stedet for at slikke magthaverne med deres skønsang. Kunstnere købt af de betalende. Tænk, hvis vi havde været frie mennesker og ikke underlagt magtliderligheden, tvunget til underkastelse? Altså mere af: "O, var mit skød en kakkelvrå, når frossen Kingo kommer". Nå, ja, en mands drøm om, hvad en kvinde burde drømme om, men alligevel... Seksualiteten som dans og ikke som strækmarch. Det seksuelle ligger lige under overfladen hos mange salmister.

At bryde ud af tidens moral og åndelige spændetrøje, bør man ikke forlange af andre, men man kan jo selv gøre forsøget. Man kan begynde med at lægge afstand til materialismen, naturødelæggelsen og konkurrenceliderligheden.

Hvad vil jeg så? Alting begynder med et indre oprør og ønsket om, men også troen på, at det nuværende overhovedet kan ændres (Alternativet kommer jeg først til om lidt). Når nu hverken kristendommen eller marxismen har kunnet få os på bedre veje, så må vi trampe en ny sti. Der er jo ikke andet at gøre. Hverken dronningen, Københavns biskop eller nogen fra den indspiste elite er andet end ros i denne sammenhæng. Det er dem, der skal vippes af pinden af en befolkning, der har indset, at klimaødelæggelser og -forbrydelser er vores ansvar.

Det er lige netop her, Alternativet kommer ind i billedet som et parti, man kan gå ind i og 'gøre lidelsen mindre', især den kommende, den der rammer vores børnebørn med 2 eller 4 graders temperaturstigning.
Påskeblomster! Lad os tage skeen i den anden hånd! Velkommen!

@Niels Simon Larsen: Jeg synes du er alt for hård i din bedømmelse af kristendommen. 'Pladder fra enden til anden'? Både ja og nej. Biblen læst og forstået bogstaveligt giver ikke meget mening for nutidens mennesker. Den er selvmodsigende og rodet og naiv -hvad vel ikke bør forundre i betragtning af, at den er skrevet af en flok 'gedehyrder' for flere tusinde år siden og afspejler deres verdenssyn
Men fordi den er så mangfoldig og modsætningsfuld, er den også åben for mange mulige fortolkninger - og det er her den kan blive interessant og vedkommende
Kristendommen er blever spændt for magthavernes vogn, men det er mere kirken som institution, end det er kristendommen som sådan, det handler om. Kristendommen indeholder jo også meget oprør mod autoriteterne, og historien om de kristne samfund har mange eksempler på alternative tolkninger af det kristne budskab end den officielle kirkes (f.eks. katharerne i Sydfrankrig). For mig er kristendommens vigtigste budskab humanisme (som i dag ikke er forbehldt de kristne)

Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Ole: Det, der ikke er pladder, har den hugget andre steder fra. Lignelserne er gammelt fællesgods. Alle har dem i forskellige former.
Nej, kristendommen er ikke humanisme. Humanismen er klogere end Gud, og det tillades ikke. Kristendommen giver mig som ateist en tur til helvede. Det mener de færreste i dag, men dødsriget findes mærkeligt nok, og som en biskop engang sagde til mig: "Et sted skal sjælene jo have lov at være". Pladder! Kirken kan ikke gøre op med sig selv, for så betyder det, at den har set forkert på tingene, og det kan den jo gøre igen.
Hvorfor ikke smide lortet ud? Du bliver jo ikke en mindre humanist af det. Hvad er det vi taber? I forvejen har vi jo tabt alt. Vi må da kunne begynde på en frisk og sige: "Lad os få de nye ting op på bordet og vurdere dem". Jeg kan ikke forestille mig, at nogen så vil komme med en hellig jomfrudom eller andre af den slags usmageligheder.

Niels-Simon Larsen

Min forbandelse af kristendommen går ikke på, at jeg ikke under nogen at tro på noget, jeg selv har opgivet. Heller ikke at der i kristendommens navn er begået fejl. Alt forladt. Mit raseri går udelukkende på, at de, der skulle beskytte lammene, stadig ikke gør det. Hvis præsterne var gået forrest i miljøkampen fx, er det ikke sikkert, jeg nogen sinde var blevet ateist. Hvorfor skulle jeg det, hvis jeg hver dag så barmhjertige samaritanere på de forskellige barrikader? Hvorfor skulle jeg være blevet alternativist, hvis EL havde kunnet samle befolkningen? Jeg var da bare en enfoldig ung mand engang, der troede, at der befandt sig noget bag etiketterne. Da der så ikke gjorde det, var der en klokke, der ringede, og det gør den stadig.
Nu har jeg selv været med til at skabe Alternativet og dermed en etiket. Jeg er også med til at bestemme (i det lille format), hvad der skal gælde, og hvad der ikke skal gælde. Det kan selvfølgelig kun gå galt, som alt andet går galt, men som menneske er man tvunget til at handle. Det kan være nogle synes, at det lyder lidt opstyltet, men hvis man ikke ønsker højrefløjen tilbage, så må man gøre, hvad man kan. Jeg kan ikke se andet.
Og kirken skal bare holde snuden væk, hvad den ikke kan, da den er involveret i statsapparatet på 117 måder. Mange har deres udkommende her, og beskytter sig selv, hvad der er meget forståeligt. Den ene hånd vasker jo den anden. Længere er vi ikke kommet.

John Fredsted

Det, jeg har imod religiøsitet, og det ikke bare den kristne, er, at den har det med at skabe situationer, hvor den troende vælger at undsige videnskabelig empiri og erkendelse, eller måske rettere: logikken og fornuften, når denne er i modstrid med det, man tror eller ønsker at tro på. Og dette alt imens man, i hvert fald i de udviklede lande, svælger sig i frugterne af netop den videnskabelige metode, for eksempel elektroniske gadgets ad libitum. At bevidne denne skizofreni er faktisk ubehageligt, men jeg holder (desværre?) altid min kæft i en konkret situation. Hvorfor? Fordi mange troende, herunder nogle af mine venner, jo også er ganske almindelige søde og rare mennesker.

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Sjovt nok er påskeliljens latinske navn "Narcissus pseudonarcissus". Så dobbelttydigt som noget. En familie, der desværre ikke kan genælde vores kærlighed og beundring, da den ifølge sagnet kun er optaget af sig selv, og et artsnavn, der kaster falskhed ind over slægtens tilbøjelighed. Så ved man ikke, hvad man skal tro.
Den hvide fætter, pinseliljen, har jeg anset for at være en falsk påskelilje, men næh nej, den hedder "Narcissus poeticus", og må altså være finere, og antages at påvirke poeter som Grundtvig eller Oehlenschläger på en stærkere måde end det gule ukrudt.

Niels Simon Larsen: Ja kristendommen bygger på noget alment menneskeligt, så på den vis er der ikke noget nyt i kristendommen. Menneskelighed er ikke en særlig kristen opfindelse.
Men for mig er Jesus den 'første humanist'. Hans lignelse om den barmhjertelige samaritaner f.eks. handeler om, at vi alle er 'brødre' del af samme menneskehed også de mest foragtede hører med, og historien om at 'kaste den første sten' er jo dybt humanistisk. og hvad med historien om luderen der tilgives fordi hun har 'elsket meget' ? De udstødte er også en del af det menneskelige fællesskab er budskabet.
Det nye i Jesus' budskab e,r at vi skal udbrede det fællesskab, som altid har eksisteret indenfor 'stammen' til at gælde alle mennesker - og det er jo kernen i humanismen.
Og det var virkelig nyt og provokerende dengang
Din vrede overfor Kirken kan jeg sagtens forstå, men man skal vel ikke som kristen nødvendigvis forsvare kirken og hvad en står for?
Lidt paradoksalt at jeg som 'ikke troende' forsvarer kristendommen. God påske!

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Michael Kongstad Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Dette uopslidelige emne...

Jeg har lige været med til at starte en 'Stat og religion'-gruppe i Alternativet. Selvfølgelig har jeg spurgt mig selv om, hvorfor jeg gør det. En masse svar kan jeg godt fyre af, men hvorfor gør jeg det egentlig? Så flyver der tanker og billeder gennem hovedet, og jeg er lige ved at tro, at det er det, jeg godt kan lide. Gode samtaler om dybe ting, en stille aften med god udsigt gennem vinduerne. Rar atmosfære. Fordragelighed. Og så også det at starte en gruppe med mere eller mindre ukendte mennesker, der tænker over det samme. Være med til at balancere samtalerne, så det bliver en oplevelse for alle.

Det bliver som regel noget andet med skriftlige indlæg, hvor man ikke kan se hinanden i øjnene. Det er en svær kunst at få noget godt ud af en skriftlig dialog, men det er da tit lykkedes her. I et andet forum har jeg lige måttet bryde af, fordi der var en, jeg følte mig generet mig. Det er som en væltet kop kaffe på bordet. En af fordelene ved skriftlig dialog er, at man kan 'lægge folk til side'. Det er svært at sige til folk, at de har opbrugt deres taletid.

Gad vide om al filosofi og religion (af den gode slags) handler om at give andre plads. Stoikerne og Epikurs have er et eksempel på det. Jesu lignelser vel også. Sufihistorierne. Der er nok at tage af. En anden trend er den hårde, at man bliver nødt til at udøve magt for at holde uromagere (de andre) nede. Smide dem ud, slette deres indlæg.Tyranens fred. Pax Romana.

30 mia. til nye bombefly. Skal, skal ikke? Jeg siger nej, men der følger noget med så. For det første en svækkelse af Gud, konge og fædreland. Fint nok for mig, men så skal pengene vel bruges på fredelig demokratiopbygning? Det melder historien ikke noget om. Det er næsten aldrig sådan, at der bliver stillet to ligeværdige forslag over for hinanden. Hvad er fx alternativet til EU? Det skal nok være kaos, og det behøver man ikke skrive ned.

Hvad er alternativet til religion? Den rene gudløshed, åndløshed og rodløshed. Gigantiske tab af glansbilleder mener jeg. Derfor er det så svært at skabe en ny forståelse. Det nemmeste er at lave en løgnehistorie med et flag, der falder ned fra himlen eller en gud, der inkarnerer. Det fænger. At sige, at det gælder om at træde et skridt tilbage og sige værsgo', er som dømt på forhånd, og da det nu er påske vil jeg snige mig af sted med den påstand, at det nok var derfor, Jesus blev henrettet, for det var jo direkte demoraliserende for kampviljen, det han kom med.

Michael Kongstad Nielsen

Den gruppe i Alternativet lyder interessant. Om "at give plads" tænker jeg på Sokrates, der netop ikke kom med facit, men åbnede for andres tanker. Den skriftlige debatform udmærker sig ved at give tid til eftertanke, men nogle gange tror jeg det ville være en fordel, hvis man forestillede sig, at man sad i rum sammen med de andre debattører, så ville almindelig menneskelig hensyntagen give tonen en anden lyd.

Michael: Jeg er sådan set ligeglad med om Jesus er 'gud søn' eller om han blot er en fiktiv person Men de ting der siges gennem skikkelsen Jesus er interessante som humanistisk livsvisdom.

Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Påsken som kristen højtid er afløst af ferie og hygge, frokost og fredeligt samvær. Fint nok, hvad skal vi også med dette underliggende rædselsscenarie? Så fjernt fra vores ønsker om et godt og fredeligt liv. Blod og ondskab, henrettelse og død, hvordan kan dette være kristendommens udgangspunkt? Det er ikke interessant, med mindre vi frigør os fra det, og ikke skal gennemleve det år efter år. Frigørelsen åbner for jordens og livets forløsning, så alle skabninger får lov at leve, og atmosfæren bliver og forbliver frisk. Så på en måde kan man sige, at påsken burde ophøre med at være højtid, da vi ikke kan blive ved med at udrydde os selv og samtidig se forbrugertilliden stige. Påsken er umulig, og dog som symbol mulig, med haren og ægget og kyllingen og solen som uomgængelig partner.

John Fredsted

@Kongstad: "Blod og ondskab, henrettelse og død, hvordan kan dette være kristendommens udgangspunkt?"

Jamen, er det ikke, fordi man som kristen bilder sig ind, at man hermed, hvis bare man tror på Jesus Kristus, har fået alle sine synder forladt, og i det hele taget er elsket af en almægtig Gud? Jeg kan da godt forstå, at noget så rart, omend det naturligvis er det pure menneskeskabte vrøvl, kan danne udgangspunktet for en religion.

Michael Kongstad Nielsen

@Fredsted: - jeg ved det ikke, og jeg har aldrig forstået nogle af de forklaringer, de stakkels præster er tvunget til at vride ud af sig selv omkring påske. Påsken kunne være ok. som forårsfest, som den oprindelig var, og så kunne man mindes nogle af de gode taler, lignelser mv., Jesus holdt gennem årene. Slut.

Niels-Simon Larsen
"Gode samtaler om dybe ting, en stille aften med god udsigt gennem vinduerne. Rar atmosfære. Fordragelighed"

God dansk hygge.

Passer godt med dette:
"Danmark skal ikke bare være det bedste land i verden, men også det bedste land for verden, skriver Alternativets erhvervsordfører, Rasmus Nordqvist. Altinget.

En alternativ religion - lyder da interessant.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg har lige hørt noget:
Kjeld Holm i p1:

"Den dybeste kristne moral er, at Gud kræver af dig, at næstens lykke er i din hånd."
(fra Johannes Sløk).
Hvis man, som den tidligere biskop i Ribe foreslog, udbreder næsten til også at omfatte naturen, så ligger det lige for, at Gud kræver af dig, at naturens trivsel er i din hånd.

Niels-Simon Larsen

@Keld: Nu kender jeg dig ikke, og ved ikke om du har en kniv i ærmet. Alternativet er ikke en religion, og det jeg beskriver er ikke godt dansk hygge.
Jeg har måske ikke grund til at være mistænksom over for dig, men her flyver der mange skruede bolde gennem luften.