Kommentar

Seksuelle tabuer og ad-effekter ødelægger fertilitetsdebatten

Det er helt utilstedeligt, når Det Etiske Råds formand benytter sig af seksualiserede tabuer i skræmme-kampagner mod assisteret befrugtning. Det er på tide at bytte ondt i maven-etikken ud med en teknologietik i praksis
25. marts 2015

Med den opsigtsvækkende overskrift »Sex med mor eller din døde far« og en tekst, der tager fat i spørgsmål om fertilitetsnekrofili, bigami og incest, forsøger Jacob Birkler i Berlingske at rejse debat om reproduktionsteknologi (den 18. marts). De etiske udfordringer tårner sig ifølge formanden for Det Etiske Råd op, når det gælder børn, der skabes via ny teknologi. Med en række seksuelle tabuer, en ad-effekt og en moralistisk angst i maven, forsøger Birkler at få os engageret i teknologietik. Spørgsmålet er, om det er vejen frem, hvis man vil en seriøs debat om teknologi og etik. Er det ikke på tide, at vi tager debatten fra et mindre populistisk sted, og forholder os til de udfordringer, som teknologien er med til at skabe i praksis?

Baggrunden for de etiske udfordringer, Birkler nævner, er paradoksalt nok, at sex og reproduktion er adskilt på fertilitetsklinikken. Her begrænser sex sig til mænd, der masturberer for at ejakulere i en kop, så der er sæd til insemination eller in vitro fertilisation (IVF). I det daglige kliniske arbejde handler det om at undersøge kvinders hormoner, livmoder og æggestokke via ultralyd og blodprøver, skabe befrugtede æg, og lægge dem tilbage i kvindens livmoder i håb om, at hun bliver gravid.

Ad uden grundlag

I Danmark er der mange børn, der er blevet til på denne usexede måde. I 2013 drejede det sig ifølge Dansk Fertilitetsselskab om 8-9 procent af fødselsårgangen. Ikke fordi deres forældre var optaget af teknologi eller seksuelle udskejelser, men fordi de ønskede sig et barn, og af den ene eller den anden grund havde brug for teknologisk hjælp for at det kunne lade sig gøre.

For Birkler er det dog forestillinger om sex, der fylder hans argumenter ud. Han er bange for, at teknologien har splittet seksualiteten. Birkler er ikke den første til at tænke sex ind i laboratoriet. Særligt sæd har seksuelle konnotationer. Fra interviewundersøgelser og etnografisk arbejde ved vi bl.a., at en del kvinder i heteroseksuelle par overvejer om anvendelsen af sæddonation svarer til utroskab. Vi ved også, at mandlig infertilitet til tider og uden grund knyttes sammen med impotens. Stigmatiseringer og tabuer blomstrer i spørgsmål om infertilitet og forplantningsteknologi.

I den aktuelle kommentar i Berlingske tager Birkler fat i tre teknologier, som han pakker ind i seksuelle tabuer. Ved at beskrive en kvinde som fertilitetsnekrofil, hvis hun sammen med sin mand har valgt at nedfryse og anvende hans sæd i tilfælde af hans død, får han skabt en umiddelbar ad-effekt. Der er dog en række fejlslutninger i den forestilling. For nekrofili har aldrig nogensinde kunnet føre til børn, og kvinden, der evt. vælger at få barn med sin afdøde mands sæd, har netop ikke sex med sin mand.

Birkler forsøger også at skabe forargelse i forbindelse med en teknologi, der har til formål at hjælpe par, hvis børn kan risikere at dø eller lide af mitokondriasygdomme.

I et forsøg på at skabe raske børn vil man erstatte mitokondriamaterialet med materiale fra et doneret æg. Herved bliver barnet til via arvemateriale fra tre mennesker. Der er mange interessante elementer ved denne teknologi, som er væsentlig at reflektere over etisk. Men Birkler spiller på ad-effekten i forbindelse med bigami og er i stedet med til at pege diskussionen i en lige så misvisende retning som nekrofiliforestillingerne i det forrige eksempel.

Incest er det sidste seksuelle tabu, Birkler nævner. Det dækker over en historie om en engelsk mor, der har båret sin søns barn efter fertilitetsbehandling i USA. Det er foregået ved, at en ægdonor donerede æg, der blev befrugtet med sønnens sæd for til sidst at blive sat ind i mandens mors livmoder. Det er nok det eksempel, der ligger tættest på det nævnte seksuelle tabu, idet moren bærer sit eget barnebarn. Genetisk er der dog ikke tale om incest, til gengæld kan man forestille sig at familieidyllen afhænger af en afklaret relation mellem mor og søn.

Masser af gode spørgsmål

Danmark er et af de lande i verden, der skaber flest børn via fertilitetsbehandling ud af en generation. IVF-teknologien har fra begyndelsen skabt mulighed for mange forskellige former for slægtskabsrelationer. Det er grundlæggende meget få teknologiske ændringer, der har fundet sted over årene. Forandringerne har hovedsageligt handlet om, hvordan teknologierne blev reguleret og brugt – om adgang til teknologien, selektion af æg og sæd, og hvordan kroppe og kønsceller kan kombineres.

Og der er masser af etiske spørgsmål at tage fat på vedr. den måde og det omfang, vi anvender reproduktionsteknologi på. F eks. kunne man spørge, om vi har et samfundsmæssigt problem, når så stor en gruppe af borgere har brug for teknologisk hjælp til at få børn. Og når vi ved, at alder har betydning for fertiliteten, hvorfor indretter vi så samfundet, så det bliver svært at få børn som ung?

Man kunne også overveje, om forældre til børn, der er blevet til via donor, har brug for mere støtte til at fortælle deres børn om deres tilblivelse – ikke mindst i en tid, hvor der er skiftende opfattelser og lovgivninger i forhold til donoranonymitet. Det fører til spørgsmål om, hvordan man kan håndtere, når forældre eller børn forsøger at hæve donoranonymiteten. Hvilke udfordringer skaber det for de involverede parter?

Etik behøver ikke at blive piftet op med seksuelle tabuer, der i værste fald kan stigmatisere de børn og forældre, der anvender teknologierne. Det ville klæde Det Etiske Råds formand at bruge sin stemme til at rejse nogle af disse problemstillinger på en sober måde, i stedet for at skabe skræmmekampagner forklædt i seksualiserede tabuer.

Stine Willum Adrian er ph.d., adjunkt i tekno-antropologi ved Aalborg Universitet, København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Strøm

Det er desværre ikke overraskende at Etisk Råd, der overvejende består af religiøse åndemanere, fremkommer med sådanne synspunkter.

Af bruge begreber som nekrofili, bigami og incest til at beskrive fertilitetsbehandling vidner ikke blot om afgrundsdyb mangel på viden, men for en person med en ph.d. i medicinsk etik er der nærmest tale om uredelighed.

Langt mere interessant ville det være at diskutere hvad et "moderne demokrati" skal med en institution som Etisk Råd.

Jacob Birkler

Trist at læse disse fordrejninger af Adrian, og trist at 'Information' vælger at trykke dem. Hvordan forklarer Adrian eksempelvis nedenstående budskaber, som er taget direkte fra den artikel hun refererer til?

(1) 'vores sexliv er i stort omfang blevet adskilt mellem lyst og reproduktion. Det er der IKKE nødvendigvis noget forkert eller etisk forkasteligt forbundet med'.

(2) 'I min optik bør vi glæde os over de mange nye muligheder for, at ufrivilligt barnløse via teknologiens hjælp kan assisteres på vejen til børn'.

(3)'Det er ikke problematisk i sig selv at adskille vores seksualitet, men det er problematisk, hvis vi ikke sikrer historien, sammenhængen og argumenterne i debatten. Alternativt ender vi let med at pervertere både den seksuelle lyst og den seksuelle reproduktion gennem en umiddelbar afsky for det ene og en blind fascination for det andet.'

Kære Jacob Birkler

I dine svar til Adrian kan jeg ganske enkelt ikke se, hvordan du tilbageviser hendes argumenter. Tværtimod synes du at forstærke hendes argumenter ved at skrive, at "Det er ikke problematisk i sig selv at adskille vores seksualitet, men det er problematisk, hvis vi ikke sikrer historien, sammenhængen og argumenterne i debatten." (citat, J. Birkler) Og hvad det betyder konkret aner jeg altså ikke?

Og reproduktion og sex har altså været adskilt de sidste 50 år, hvis ikke 55 år år. Lige siden dengang p-pillen kom til DK! Kun visse religiøse mennesker (især katolikker! i den kristne del af verden) mener stadigvæk at sex og reproduktion hører sammen. Og Jakob Birkler, hvornår vil du - og andre religiøse? mennesker - indse og erkende, at man kan godt kan have sex uden at få børn. Og at man godt kan få børn uden at have fysisk sex mellem en mand og en kvinde.... der skal stadig en ægcelle og en sædcelle til at lave et barn (endnu da). Også selvom vi taler om IVF eller anden kunstig befrugtning...

Jacob Birkler

Mit ærinde var ikke at tilbagevise Adrians argumenter (det ville ikke være svært). Mit ærinde var at pege på det grundlag hvorudfra hun argumenterer - som er falsk. Hun kommer med falske påstande (som hun har gjort flere gange før) og skævvrider de pointer jeg lagde frem gennem mit indlæg i Berlingske. Eksempelvis skriver jeg ordret, at jeg ikke er imod adskillelsen mellem lyst og reproduktion men generelt er for de mange nye muligheder for hjælp til ufrivilligt barnløse (jf. ovenfor). Mit ærinde var (og er fortsat) at give nye sider til en ofte strandet debat. Læs i øvrigt selve indlægget her: http://www.b.dk/kommentarer/sex-med-mor-og-min-doede-far. Flere artikler om assisteret reproduktion kan læses her: http://dialektik.dk/hjem/publikationer.html

Jacob Birkler

Mere generelt kan jeg oplyse Karsten Aaen og andre om følgende:
1.: Jeg har aldrig brugt et religiøst argument i Det Etiske Råd og ser ikke mig selv som et specielt religiøst menneske (i modsætning til hvad mange tror sidder der ikke præster i Det Etiske Råd).
2.: Man kan sagtens lukke det etiske råd. Men det fjerner ikke de etiske dilemmaer! Alle lande i EU (og de fleste i verden) har et etisk råd. Derfor vil det overraske, hvis man lukkede Det Etiske Råd i DK.
3.: Medlemmerne i Det Etiske råd arbejder uden løn eller kompensation af nogen art. I øvrigt er medlemmerne selvsagt ikke mere etiske end andre og sidder ikke med et etisk stempel. Vi forsøger blot at styrke grundlaget for debatten om de etiske spørgsmål (hvilket sker på talrige måder, jf. også vores site etiskraad.dk). Spørgsmål som angår alle. Dybest set burde alle danskere sidde i etisk råd. Desuden holder vi stort set aldrig et møde uden at der er forskere eller videnspersoner der holder oplæg.

Til opklaring af flere misforståelser om Det Etiske Råd kan jeg henvise til mit indlæg i denne avis: http://www.information.dk/308648