Klumme

De sendte en kage

Skal kvinder fortsat i højere grad end mænd passe på, hvilke signaler de sender til omverdenen? Hvis signalet involverer en lagkage, er svaret muligvis ja
30. marts 2015

I forrige uge var jeg til møde i mit kvindenetværk, Albrightgruppen, der hedder sådan til ære for den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright. Hende, som har sagt, at der findes et særligt sted i Helvede for kvinder, som ikke hjælper hinanden.

Netværket er broget, og medlemmerne er ikke enige om alting – vi er erhvervskvinder, herunder også kunstnere, iværksættere og forskere – og kommer i alle politiske farver. Men fælles for os er, at vi er feminister, der arbejder en del og er glade for det. Og at vi er gode til vores fag. Ved mødet i forrige uge lagde jeg et billede ud på Facebook fra en glad aften hjemme i stifter Signe Wennebergs sommerhus, hvor vi diskuterede netværkets fremtid.

Tidligere arrangementer har inkluderet møder på Google om sociale medier og big data; et besøg hos astrofysiker Anja C. Andersen (der er medlem) om universet, kønskvotering på naturvidenskabelige uddannelser samt diverse udlandsrejser med fagligt indhold herunder Jerusalem, Bruxelles og Washington og Syrien, før krigen brød ud.

Ved mødet for nylig var der disket op med virkelig god mad herunder lagkager fra Københavns dygtigste kagekone, Marianne Stagetorn Kolos, der ejer La Glace, og som ud over at være en uforlignelig håndværker også er medlem.

Da billederne af lagkagerne samt min opdatering fra mødet. der inkluderede ordene: »40 af Danmarks mest talentfulde kvinder« – læg mærke til, at formuleringen blot henviste til et udsnit af talenter – ramte de sociale medier, blev flere af mine kønsfæller imidlertid stødt på manchetterne. Hvad lignede det at dele et billede med lagkager og intet om det faglige indhold af mødet. Og hvad foretager dette netværk sig af seriøse ting?

Efter en alenlang debat med deltagelse af en lang række kvinder, der var åbenlyst trætte af, hvad de så som selvpromoverende elitefeminister, og andre, der var pikerede over, at lagkagerne stod alene så at sige, kom der naturligvis modsvar fra en mængde godhjertede mennesker af begge køn, som råbte »Jantelov«, og »hvorfor må kvinder ikke rose sig selv?« eller alternativt spurgte: »Hvorfor fanden må kvinder ikke spise lagkage, det skal ingen blande sig i.«

Her kunne man så have lukket med at konkludere den gode gamle: »Jovist, kvinde er kvinde værst.« Eller alternativt: at kvinder ikke beskæftiger sig med væsentlige ting som udenrigspolitik, global opvarmning og Putin, men blot ævler løs om sig selv, kage, deres sexliv/børn/stress etc. ad nauseam.

Men den opbyggelige lære er en anden. Nemlig, at den hårdeste kritiker af lagkagegate – selv en seriøs naturvidenskabskvinde – nu bliver inviteret til at holde et fagligt oplæg for Albrightgruppen om teknologi. Samt at dem, der debatterede, faktisk endte med at blive enige om, at kvinder naturligvis går op i emner som udenrigspolitik, teknologi og ligestilling, men samtidig uden problemer kan glæde sig over Danmarks bedste lagkager.

Som en af debattørerne konkluderede: »Seriøs substans implicerer ikke nødvendigvis puritansk afstandtagen til fotos af, hvad ganen måtte finde lækkert – det er godt for alle at vide, herunder superdygtige mandlige filosoffer, som kunne finde på at poste et foto fra en gade efter, at de har været inde og få en øl på en udendørs beværtning oven på en lang dag med konferencedeltagelse.«

Herudover er der stof til endnu en ekstrarunde om køn og kommunikation. Skal kvinder stadig passe ekstra på? Som en ældre veninde klogt spurgte mig forleden: »Hvorfor kan præsident Obama lade annonceringen af en ny miljøpolitik illustrere af et billede, hvor han som klodens mest magtfulde mand binder sit slips og ser sig i spejlet, mens det fortsat ville være udelukket, at en kvindelig statsleder lagde make-up på et lignende billede?« Og hvorfor risikerer kvindenetværk i højere grad at blive kaldt selvcentrerede og selvtilstrækkelige, mens tilsvarende mandlige erhvervsledere i netværk oftere bliver kaldt selvsikre og beslutningsdygtige?

Vejen frem i kønsdebatten er med andre ord humor og nysgerrig åbenhed. Ikke at lufte fordomme i kønnede skyttegrave, hvor vi griner ad hinanden. Hellere med hinanden end imod. Og ja tak: gerne med mad.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marianne Olesen
Marianne Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg så tråden på FB, og opfattede 'balladen' anderledes end den beskrives hér. En 'ven' spørger til *Albright-gruppen' og får lidt spidst en hentydning fra SW om at det var privat - modsat kagen. Jeg følte faktisk med vedkommende, for der er jo tale om et halv-offentligt site. Jeg tror simpelthen, at den balancegang, der er mellem venner man kender og dem man har 'liket' udløser enorme misforståelser, når man fejlagtigt tror man taler samme sprog. Jeg har selv oplevet at få en kold spand vand i hovedet, da jeg kom med noget, jeg forestillede mig var en sympatisk kommentar. Måske er det simpelthen energispild for disse offentlige personer at gå ind og kommentere alt, hvad deres 'venner' skriver? Eller måske længes de bare efter at få privatlivet igen, hvilket jo unægteligt er svært når man er sin egen reklamesøjle.

Jeg så tråden på FB, og opfattede 'balladen' anderledes end den beskrives hér. En 'ven' spørger til *Albright-gruppen' og får lidt spidst en hentydning fra SW om at det var privat - modsat kagen. Jeg følte faktisk med vedkommende, for der er jo tale om et halv-offentligt site. Jeg tror simpelthen, at den balancegang, der er mellem venner man kender og dem man har 'liket' udløser enorme misforståelser, når man fejlagtigt tror man taler samme sprog. Jeg har selv oplevet at få en kold spand vand i hovedet, da jeg kom med noget, jeg forestillede mig var en sympatisk kommentar. Måske er det simpelthen energispild for disse offentlige personer at gå ind og kommentere alt, hvad deres 'venner' skriver? Eller måske længes de bare efter at få privatlivet igen, hvilket jo unægteligt er svært når man er sin egen reklamesøjle.

Jeg så tråden på FB, og opfattede 'balladen' anderledes end den beskrives hér. En 'ven' spørger til *Albright-gruppen' og får lidt spidst en hentydning fra SW om at det var privat - modsat kagen. Jeg følte faktisk med vedkommende, for der er jo tale om et halv-offentligt site. Jeg tror simpelthen, at den balancegang, der er mellem venner man kender og dem man har 'liket' udløser enorme misforståelser, når man fejlagtigt tror man taler samme sprog. Jeg har selv oplevet at få en kold spand vand i hovedet, da jeg kom med noget, jeg forestillede mig var en sympatisk kommentar. Måske er det simpelthen energispild for disse offentlige personer at gå ind og kommentere alt, hvad deres 'venner' skriver? Eller måske længes de bare efter at få privatlivet igen, hvilket jo unægteligt er svært når man er sin egen reklamesøjle.

alle gode gange tre :) !! Fin kommentar ellers.. Netop..... Jeg tror simpelthen, at den balancegang, der er mellem venner man kender og dem man har 'liket' udløser enorme misforståelser, når man fejlagtigt tror man taler samme sprog.... jeg kender det! Det må være den vigtigste lære ved denne hurtige og omfattende kommunikationsform. At vi IKKE tænker ens - selvom ordene lyder ens! :)

Annegrethe Rasmussen

Tak for kommentarer,

Albrigtgruppens side på Facebook er lukket, så den har du ikke set, Line Russell. Men du har måske set den lange tråd om sagen på min væg. For den er nemlig ikke halv men hel-offentlig. Jeg ville aldrig skrive klummer om noget, som ikke alle læsere kunne følge med i (hvis de er interesserede altså).

Og her fandt jeg nu ikke Signes kommentar (altså på min FB-væg) spidst. Hun sagde blot, at hun ikke havde skrevet noget om at være gode. Og det havde hun heller ikke. Det var nemlig mig :-)

Og som sagt står jeg ved, hvad jeg skrev. Kvinder skal da bare give den fuld gas og skrue og meget mere, lige som mange mænd gør, og have lov til at sige, hvis de er gode til noget. Og så skal de som sagt have lov til at spise lagkager samtidig. Det er ikke så svært, det med ikke at fordømme andre. Hvis man altså tænker sig lidt om!

Fredelige hilsner,

Annegrethe Rasmussen