Alle har noget at skjule

’Har man intet at skjule, har man intet at frygte’, lyder argumentet, når dilemmaet mellem retten til privatliv og befolkningens sikkerhed skal manes i jorden. Problemet er blot, at privatliv og sikkerhed ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger; og at det, vi har at skjule, ikke nødvendigvis er af forbudt eller moralsk forkastelig karakter
Vores rejsedata skal deles med andre i ’anonymiseret’ form. Trafikselskaberne skal bruge dem til intern afregning. Forskere får adgang til studier af trængsel og til simulering af smitteveje. Men hvor god er anonymiseringen egentlig?

Vores rejsedata skal deles med andre i ’anonymiseret’ form. Trafikselskaberne skal bruge dem til intern afregning. Forskere får adgang til studier af trængsel og til simulering af smitteveje. Men hvor god er anonymiseringen egentlig?

Thomas Lekfeldt
16. marts 2015

»Hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte.«

Sådan lyder et tiltalende argument for mere overvågning. Et meget brugt retorisk greb, når politikere ikke vil tage hensyn til befolkningens ret til privatliv.

Mit modsvar er oftest et tilbud om at opsætte overvågningskameraer i hjemmets soveværelser, at bede om kopier af kontoudtog eller spørge om lov til at installere spion-apps på mobiltelefoner.

Efter angrebene i København har regeringen og store dele af oppositionen syslet med nye tiltag, som bl.a. indebærer, at aflytning af danskere i udlandet ikke længere skal kræve dommerkendelse. Samtidig står vi over for at indføre masseovervågning af bilisters færden via automatisk tekstgenkendelse af nummerplader.

Men når overvågningens konsekvenser diskuteres, strander debatten næsten altid på, at almindelige lovlydige borgere ikke behøver at bekymre sig om overvågningen. Tilsyneladende er det kun terrorister og kriminelle, der har noget at frygte! Men den køber jeg ikke – og desuden bliver vi ikke meget klogere af, at den offentlige debat føres med korte hårdtslående bemærkninger. Derfor er det på tide, at vi diskuterer, hvad vi mister, når kameraerne tændes.

Kontroltab

Med ’intet at skjule, intet at frygte’-argumentet præsenteres dilemmaet som valget mellem retten til privatliv og befolkningens sikkerhed. Problemet er blot, at privatliv og sikkerhed ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger, og at det, vi har at skjule, ikke nødvendigvis er af forbudt eller moralsk forkastelig karakter. Lad os tage et par eksempler.

Masteoplysninger fra Pia Kjærsgaards (DF) mobiltelefon vil kunne afsløre, hvor hun befinder sig til enhver tid – informationer, hun og hendes livvagter ville være kede af faldt i de forkerte hænder. Data fra intelligente online el-målere ville hurtigt kunne give indbrudstyve en fornemmelse af, om personerne i en husstand er bortrejst. I begge tilfælde har vi brug for at holde oplysningerne private for at opnå sikkerhed.

Den virkelige modsætning i overvågningsproblematikken findes i spændet mellem frihed og kontrol. De ovennævnte eksempler kan langt bedre vurderes på denne skala. Hvordan og af hvem masteoplysningerne fra Pia Kjærsgaards mobiltelefon skal bruges, er et spørgsmål om hendes frihed til at færdes, uden at nogen kan følge med; statens krav om kontrol med Kjærsgaards færden; og hendes manglende kontrol med, hvem der kan skaffe sig adgang til hendes oplysninger.

En af de konsekvenser, vi oftest glemmer, når det gælder overvågning og registrering, er netop tabet af kontrol. Det opstår pga. den måde, vi har designet it-systemer på: Det var blot et spørgsmål om tid, før hackerangreb, som det vi så mod politiets registre hos CSC, ville blive gennemført.

For den slags it-systemer er så komplekse, at man aldrig kan finde alle sikkerhedshullerne på forhånd. Det samme gælder den digitale stalking af kendte via Nets’ kreditkorttransaktioner. Og DAMD-databasen med sundhedsoplysninger fra danskernes lægebesøg blev ulovligt indsamlet og burde blive slettet, men ender nok alligevel i Rigsarkivet. Vi må altså være forberedte på, at i det øjeblik vi afgiver data, mister vi kontrollen.

Overvåget rejse

Rejsekortet er endnu et eksempel på sådan et nyudviklet it-system, hvor brugeren er frataget enhver kontrol med egne data. Registreringer om tid og sted for check-in, kontrol og check-ud er unikt knyttet til en persons navn og CPR-nummer.

Muligheder for misbrug af rejsedata er oplagte: Op til den kommende valgkamp kunne de afgøre, hvor ofte transportminister Magnus Heunicke (S) egentlig tager toget eller ministerbilen til Næstved. For en familie, hvor det kan spores, at sidste check-ud er foretaget i lufthavnen, er risikoen for indbrud nok større, hvis denne oplysning falder i de forkerte hænder under deres ferie.

Grundet Rejsekortets særlige afregningsmetode kan det i flere tilfælde betale sig at undlade at checke ud – eller at checke ud et par stoppesteder tidligere i bussen, før man står af.

For at dæmme op for det misbrug foretager Rejsekort automatiske dataanalyser på brugernes transaktioner. Snyd detekteres med algoritmer, der opdager, om du bryder et sædvanligt rejsemønster. ’Snyderne’ bliver ud- taget til kontrol, og en advarsel med trussel om lukning af kortet i et år fremsendes. Gad vide, hvordan man skal bevise, at man rent faktisk ikke har forsøgt at snyde, hvis systemet hejser røde flag?

Vores rejsedata skal desuden deles med andre i »anonymiseret« form. Trafikselskaberne skal bruge dem til intern afregning og kapacitetsplanlægning. Forskere får adgang til studier af trængsel og til simulering af smitteveje. Men hvor god er anonymiseringen egentlig? Vi har typisk et unikt rejsemønster og kan nemt genkendes på det: Tænk blot på, hvor ofte du møder de samme personer på din rejserute.

Da jeg fremlagde disse bekymringer for virksomheden bag Rejsekortet, blev jeg mødt med argumentet: »Jamen, danskerne afgiver alligevel frivilligt masser af oplysninger hver dag til teleselskaber og Facebook.«

Problemet er bare, at det ikke længere er frivilligt. Rejsekort er den eneste økonomisk fornuf-tige rejsehjemmel for mange. Klippekortet er ved at blive udfaset, og man vil desuden afskaffe kontantbilletterne i Københavns busser.

Det er vel heller ikke længere frivilligt at have en mobiltelefon, hvis man vil have en nogenlunde normal tilværelse? På Facebook foretager vi som udgangspunkt en selektion af, hvad vi deler.

Det gør vi ikke i forhold til Rejsekortet.

Som radioaktivt brændsel

Persondata kan sammenlignes med radioaktivt brændsel: Det kan være utroligt værdifuldt, det er bøvlet at håndtere, spild og ulykker er umulige at inddæmme effekterne af, og det har en sekundær anvendelse i forbindelse med krigsførelse – hvilket for persondata kan sammenlignes med mulighederne for bl.a. misbrug og afpresning.

Desværre er den type overvejelser ikke i spil, når ny teknologi giver mulighed for opportunistisk dataindsamling. Derfor bliver dataindsamling ofte foreslået fra politisk hold, selv om hovedformålet med teknologien synes at være et andet.

Et aktuelt eksempel er politiets ønske om automatisk nummerpladekontrol. Der er en klar fordel i, at betjentene ikke skal indtaste registreringsnumre manuelt, men at udstyret kan tjekke flere tusinder nummerplader i timen. Det kan ses som en effektivisering af en eksisterende arbejdsgang. Men samtidig ønsker politiet også at gemme de mere end en halv million daglige registreringer i 30 dage.

I lighed med anden masseovervågning, må vi forvente, at der ikke er noget argument for, at størstedelen af de registrerede bilejere står opført i databasen. Men grundet kontroltabet ved vi aldrig, hvad disse oplysninger kan blive misbrugt til.

Retten til privatliv er stadig en forudsætning for et frit samfund. Overvågning er et instrument, som giver magt over den overvågede til dem, som får kontrol over overvågningen. Derfor må vi ikke acceptere det falske skisma, der er opstillet i udtalelser som ’intet at skjule, intet at frygte’.

Christian Panton er passioneret internetaktivist, datanørd og en af de drivende kræfter bag den uafhængige internetpolitiske tænketank Bitbureauet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hverdagsovervågning

Hver dag overvåges vi i det små. Når vi bruger Rejsekortet til offentlig transport, går med mobiltelefonen i lommen, surfer på nettet, bliver filmet af overvågningskameraer eller bruger loyalitetskort i Matas eller Brugsen. Hvordan påvirker den omfattende overvågning vores adfærd og forestillinger om os selv? Hvad gør den ved vores opfattelse af andre? Og hvad gør den ved vores opfattelse af frihed og privatliv? De spørgsmål tager denne kronikserie fat på.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Og så er der patient-registreringen.
Hvem har lyst til at få alle de oplysninger, de taler i fortrolkighed med deres læge om, registreret og efterfølgende stillet til rådighed for medicianlforskning og med chance for at de sociale myndigheder får lov at tage et kik osse??

jeg kender ikke nogen.
Men jeg kender mange som synes, at alle de andre, bør registreres i hoved og rumpe og alle steder, for de andre er de farlige..

Brugerbillede for John Michael Foley

Fremragende og velskrevet artikel. Min påstand: Privatlivets fred og befolkningens retssikkerhed er ikke eksisterende. Danmark er allerede et masseovervågningssamfund - og det bliver kun værre dag for dag, med de tiltag og beføjelser, som regeringen allerede har udstedt og fortsætter med at tildele myndighederne, herunder bl.a. Politiet. PET og FE.
En ting er hvad de private virksomheder indsamler og gemmer, det er slemt nok. Noget andet er myndighedernes skamløse hykleri og svigt. Rigsrevisonen har gang på gang afsløret myndighedernes skandaløse omgang med befolkningens tvangslagrede personfølsomme oplysninger i deres varetægt. Regeringen og myndighederne har forsøgt at bilde befolkningen ind, at de tænker og bekymrer sig om befolkningens sikkerhed. Men tro dem ikke.
Finansministeriet og Forsvarsministeriet har med deres før jul publicerede såkaldte "Nationale strategi for cyber - og informationssikkerhed" forsøgt at bilde befolkningen ind, at de gør en hel masse for at sikre befolkningen, men det er hykleri og embedsforsømmelse af værste skuffe. Strategien har intet med en strategi at gøre, der er f.eks. ikke afsat en eneste krone til dets udmøntning. Det er et makværk og sjusk fra embedsværkets side. Og det er befolkningen der kommer til at betale regningen for Regeringens og myndighedernes svigt, når vi udsættes for f.eks. et cyber-terrorangreb med dødelig udgang. Så bli'r der for alvor kø ved håndvasken, hvor alle der siger de passer på os, frasiger sig et ansvar og peger bebrejende fingre på andre .

Brugerbillede for Bill Atkins

Registrering er blevet et eksistentielt vilkår i den digitaliserede verden...

Ka' vi så få gang i diskussionerne om, private emner, men også om det demokratiske underskud i verden, israelske bosættelser, amerikansk plutokrati, russisk kleptokrati, kinesisk korruption, islamisk selvfordummelse, dansk købmandsmoral, afrikansk ubæredygtig udvikling, sydamerikansk feudaløkonomi, norsk selvglæde, svensk dobbeltmoral, kapitalens udemokratiske deregulering, finansgangsterne, forbrugersamfundets miljøsvineri og almindelig xenofobi osv osv...

Alle har ifølge flokdyrenes overlevelsesstrategi pligt til at deltage...

Kæmp ikke mod vindmøller.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Michael Foley

Fremragende og velskrevet artikel. Min påstand: Privatlivets fred og befolkningens retssikkerhed er ikke eksisterende. Danmark er allerede et masseovervågningssamfund - og det bliver kun værre dag for dag, med de tiltag og beføjelser, som regeringen allerede har udstedt og fortsætter med at tildele myndighederne, herunder bl.a. Politiet. PET og FE.
En ting er hvad de private virksomheder indsamler og gemmer, det er slemt nok. Noget andet er myndighedernes skamløse hykleri og svigt. Rigsrevisonen har gang på gang afsløret myndighedernes skandaløse omgang med befolkningens tvangslagrede personfølsomme oplysninger i deres varetægt. Regeringen og myndighederne har forsøgt at bilde befolkningen ind, at de tænker og bekymrer sig om befolkningens sikkerhed. Men tro dem ikke.
Finansministeriet og Forsvarsministeriet har med deres før jul publicerede såkaldte "Nationale strategi for cyber - og informationssikkerhed" forsøgt at bilde befolkningen ind, at de gør en hel masse for at sikre befolkningen, men det er hykleri og embedsforsømmelse af værste skuffe. Strategien har intet med en strategi at gøre, der er f.eks. ikke afsat en eneste krone til dets udmøntning. Det er et makværk og sjusk fra embedsværkets side. Og det er befolkningen der kommer til at betale regningen for Regeringens og myndighedernes svigt, når vi udsættes for f.eks. et cyber-terrorangreb med dødelig udgang. Så bli'r der for alvor kø ved håndvasken, hvor alle der siger de passer på os, frasiger sig et ansvar og peger bebrejende fingre på andre .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Ligesom angsten for og kampen mod terrorister blev nøgleordene for nødvendigheden af masseovervågningen og -indsamlingen af data fra ethvert elektronisk medie hos borgerne, udlagt som at finde nålen i høstakken er man nødt til har have hele høstakken.

NSA beviste løgnen ved denne påstand idet man overvågede EU-parlamentets politikere og systemer, - og der var vel næppe særlig mange terrorister at finde, så grunden har nok været en helt anden, der ikke tåler dagens lys.

- Det gælder også aflytningen af Angela Merkels mobil m.m., for hu er vel heller ikke terrorist!?

Dansk lovgivning følger blot ideologien fra Amerika; "det gælder ikke udenfor Danmarks grænser", så der er danskens privat ikke længere privat for staten, og kræver ikke rets godkendelse at aflytte danskerne.

Man kan kalde det en slags Amerikanertilpasning på området, alene for salonfæhigheden overfor den store Amerikanske NSA organisation, med sin angstpsykose tilbage fra Mccarthyismen hvor alle var under mistanke, og skulle fastholdes i angsten, der bringer mindelser fra Franz Kafkas; "Processen", uvishedens tilstand.

Med spredningen af denne digitale indsats til at omfatte alle, og totalt igennem hele livet, sådan som NSA gør med GCHQ(MI5 og MI6) udføres og fastholdes "uvisheden" hos borgerne, der ikke længere er omfattet af retsstatens grundpiller om frihed, privatliv sikret via retskendelser for det modsatte, og dermed begrundet i reelle mistanker!

Spredningen af ressourcerne på den måde giver heller ingen sikkerhed for borgerne, da spredningen reelt gør indsatsen diffus i stedet for mere målrettet omkring de årsager og forhold der ligger til grund for terrorismen og den udbredelse.

"Rejselortet" har samme kendetegn for brugerne, men er også en tidsrøver for brugeren, der efter hver rejse selv skal logge sig ind på "rejselortets" hjemmeside og kontrollere, om de rigtige beløb er trukket for den / de rejser som personen har foretaget.

Dertil kommer at den rejsende ikke længere har et synligt bevis for sin rejse, som vedkommende selv kan kontrollere, men i stedet er overladt til "rejselortets" kontrollører, der hvis der er fejl i deres system alligevel kan pålægge den rejsende en falsk bøde, som den rejsende intet bevis har imod, da "rejselortet" står alene med sine påstande.

Senest har vi set at "rejselortet" havde trukket penge fra andres konti, som ingen rejse havde foretaget, og tidligere så vi at bødekassen blev fyldt op med forkerte bøder for over 40 mio., så systemet giver ikke borgeren mulighed for "her og nu" at kontrollere sin rejsehjemmel, hvilket klippekortet netop gjorde.

Det betyder også at alle andre handlende ikke længere behøver at udstede en kvittering for den eller de varer som kunderne køber, - for det behøver "rejselortet" nemlig ikke, og der skal vel være lige ret for alle på det område.

Det betyder samtidig at butikkerne ikke længer skal ofre penge på bon'er eller kvitteringer til køberne af deres varer, og siden alene kan afvise borgernes køb i deres forretning, og også afvise enhver garanti for varekøbet, når kunden således ingen kvittering har for sit køb.

Det er transportudvalget der har truffet den beslutning, at ingen kvittering er nødvendig, og når det gælder for "Per" må det også gælde for Poul", for der er vel lighed for loven på det område.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Sikkert et glimrende indlæg, men jeg må indrømme, at jeg mistede interessen, da jeg nåede til "Pia Kjærsgaard". Hvad har hun med emnet at gøre? Og hvorfor er det lige hende, der, om jeg så må sige, bliver trukket af stalden for igen, igen, igen at skulle bruges som 'skræmme'eksempel? Det er da ved at være lidt … ensformigt. For ikke at nævne !

Hvorfor ikke i stedet bruge fx, hmmm lad mig se, måske Helle Thorning-Schmidt ? Mig bekendt er det hende, der ønsker – og som Statsminister frem for andre har magt til at gennemføre – mere overvågning, så …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

Bliver dem, der overvåger mon også overvåget?
Eller har de et særligt privilegium som nærmest kunne blive en ny særret - frihed for overvågning. Som kun de få er forundt som kongelige og de rigeste.

VI må igen mindes om Georg Orwells 1984. Hvorfor er den mon aldrig blevet vist på TV lørdag aften i bedste sendetid?

Al den data, der bliver gemt om os kan ende i de forkerte hænder, og blive misbrugt.
Man har stort set billeder af alle folk der er på Facebook, fordi folk helt frivilligt lægger billeder ud af sig selv, deres familie og venner. Man har samtidig fraskrevet sig retten til at Facebook kan tage og bruge alle de billeder vi lægger ud. De færreste mennesker har gennemlæst hvilke betingelser de indgår når de opretter sig på Facebook.
Ved hjælp af face recognition kan man altid spore en person ved at indtaste navnet. Vi er altså alle lagret op med en masse informationer om os med billede i en stor database. Facebook er gratis, men vi har betalt en anden pris for at være på. Det er et stort overvågningsapparat.

De færreste ved måske også at det er meget svært at afmelde sig fra Facebook. Hvorfor mon?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Jens Thaarup Nyberg, Ja, der fik du mig. Jeg var jo nok nede i kassen med floskler for at hente den bemærkning :) Til gengæld er jeg ikke ene om, at bruge den floskel om svenskere her i landet, så eksempler er der rigeligt af:

Svensk dobbeltmoral: Her er den lækreste danske håndboldspiller
Svenskerne var rasende over, at Ekstra Bladet havde lavet en liste over de lækreste håndboldbabes. Men de har bestemt ikke noget mod selv at vurdere dem.

http://ekstrabladet.dk/sport/haandbold/svensk-dobbeltmoral-her-er-den-la...

I øvrigt er statens og private firmaers overvågning og registrering af almindelige mennesker vel et godt argument for at civilsamfundet gensidigt forlanger fuld gennemskuelighed og kontrol med disse to aktører.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Vi får alle sammen trukket bukserne ned om knæene i denne digitale tidsalder. Og det ikke kun i dag men for al fremtid. Fremtidige "diktatorer" får let spild. Ét museklik og alle "fjender" er sporet og afsløret ned til den mindste detalje. Enhver modstand vil være nytteløs, da du allerede sidder fængslet før du kan nå så meget som en tanke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

"Derfor er det på tide, at vi diskuterer, hvad vi mister, når kameraerne tændes" Jamen, det kan jeg da svare på med et ord: Friheden.

Eller et andet ofte brugt ord, ytringsfriheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Freddy Andersen

’Har man intet at skjule, har man intet at frygte’, lyder argumentet.
Det har jeg lidt svært ved at forstå, hvad med partistøtten, og diverse love som forhindre befolkningen i at få indsigt i hvad politikerne foretager sig.
De må åbenbart have noget at skjule, og frygte at det kommer frem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

»Hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte.«

Hver gang jeg hører det argument fremført, så kommer jeg til at tænke på sådan en krybende lille slesk Stasi-meddeler allernederst i hierarkiet. En "Inoffizieller Mitarbeiter", der desillusioneret sidder i sin 1-værelses Plattenbau-lejlighed og så inderligt gerne vil længere op i systemet, men aldrig kommer det på grund af manglende intellekt og selv efter DDR-forhold manglende selvstændig handlekraft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Günther

..det har ALTID været et grundlæggende menneskeligt træk, at vi føler hinanden lidt på tænderne INDEN vi beslutter os for, hvor meget vi viser af os selv.

Nogle mennesker drives af at bruge/misbruge sine medmennesker for at opnå noget; andre ønsker at indgå i mere ligeværdige relationer; det er et frit valg!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

@ Katrine Visby

Nej, dem der overvåger bliver naturligvis ikke selv overvåget, og hvad endnu værre er, at de bliver heller ikke kontrolleret for deres arbejde med overvågningen, så de kan reelt gøre som de selv vil!

Udsendelserne "Amerikas hemmelige overvågning" som i øjeblikket kan ses på DR2 eller direkte på DR viser bagsiden af hele denne overvågning, - der fortoner sig i floskler om nødvendigheden, beskyldningerne mod modstandere for at ville få blod på hænderne ved et nyt terrorangreb.

Selv efter 11. september hvor Bush regimet gik totalt amok, og NSA fik såvel pengesække med mia. og lovgivning til ulovligheder imod forfatningen om privatlivets fred, samt en reorganisering af efterretningstjenesternes arbejde, kunne de ikke sikre mod ny terrorisme, trods alle deres mia. af dollars, nye(ulovlige) love forhindrede de ikke terroren i Boston Maraton.

Løfterne er med store armbevægelse og besværgelser til politikerne, kravene om flere penge er mægtige, forklaringerne på og omkring arbejdet er svævende, indholdet er tvivlsomt og vagt samt ikke lige til for lægmand at forstå eller gennemskue, - men det er heller ikke meningen, tværtimod, for det er nemlig meningen, at holde alle udenfor.

Det næste terrorangreb vil de heller ikke kunne afværge trods deres mia. og atter mia. af såvel penge hertil, samt oplysninger om alle borgere, - men derimod er en ting sikker, at deres bortforklaringer for ikke at kunne levere den totale sikkerhed som de selv siger deres arbejde vil give borgerne, er kun et bedrag, der også er et selvbedrag.

Vist har alle noget at skjule, men også en ret hertil overfor staten så længe det ikke er statsfjendtligt, borgernes ret til en privatsfære med egne små hemmeligheder skel og er en af de bærende piller i et demokrati, og fjerne man disse bærende piller i demokratiet, så har vi diktaturstaten.

anbefalede denne kommentar