Klumme

Skriv som en brækket tarm!

Den talende klasses beklagelse over andres ’dårlige sprog’ forstærker den ulighed, som magt over sproget skaber
19. marts 2015

Advarsel: Denne tekst er røget direkte i avisen uden korrektur. I vil derfor sandsynligvis opleve en meget liberal kommatering, stifte bekendtskab med en hel del vilkårlige nutids-r’er og i vil se ’sin’ og ’hans’ i en stoleleg hvor de tilfældigt slår sig ned når musikken stopper.

Jeg er nemlig så ringe til sprogets mere formelle sider, at jeg i underskolen fliterde med en diagnose. Senere tror jeg bare at vi blev enige om, at jeg var for doven til regler og for gadesmart – altså på kartoffelrækkemåden – til for alvor at blive ramt af det. Det var min klassemæssige ballast, der gjorde at jeg kunne blæse på, om tegnene sad lige i skabet når jeg havde noget, der skulle ud. Der hvor jeg kom fra, kunne det nemlig forvares med ‘kreativitet’. Og sidenhen fik jeg folk til den slags – ham den skrappe korrekturlæser, der i dag har fået lov til at gå ud i solskinnet.

Men ikke mange folk nyder den slags privilegier. Langt de fleste mennesker står alene med sproget. Og alt for mange vælger ikke at bruge det i større sammenhænge. Så hvis vi ønsker en offentlig debat hvor alle har mod på at hæve stemmen, må vi nødvendigvis overveje om udskamning for ukorrekthed er den rette vej. For udskamningen foregår.

Hver dag på de sociale medier hvor de absolut lavest hængende af frugter, når det kommer til at lukke munden på andre er, at påpege deres sproglige fejl. I den lette ende: »Ikke for at være irriterende, men det hedder ‘sgu’ ikke ‘sku’«. I den tunge ende: »Tal dansk eller pis hjem hvor du kommer fra«.

Og med jævne mellemrum i medierne, når en sprogprofessor eller en anden, der behersker det svære sprog beklager, at andre ikke gør det. For et par uger siden kunne man således, i stort set alle etablerede medier, opleve forfatter og velskiver Susanne Staun diagnoserne det uveltalende Danmark i forbindelse med hendes nye bog  Fuck, en lækker Røv – basisgarderobe til den nøgne sprogbruger. Hun ønsker et bedre sprog og hun vil gerne hjælpe. Hun sammenligner i bogen sin mission med den rolle som Thomas Blachman indtager i X-Factor hvor han oplyser børn med for meget selvtillid om, at de ikke kan synge – en opgave som burde påhvile deres forældre. Susanne Staun siger til Berlingske: »Den nøgne sprogbruger skal have en basisgarderobe, fordi han m/k skal holde op med at gå nøgen rundt og blamere sig. Hvis du kom ind med gylpen åben, ville jeg da også påpege det, så du ikke gik ud i byen og døde i andres latterbrøl.«

Der er for mig at se et uendeligt antal problemer med den sætning – ingen af dem grammatiske, så vidt jeg kan vurdere. For det første er sammenligningen ubrugelig: Danmark kan leve uden endnu en sangstjerne. Vi kan ikke leve med, at store dele af vores samfund ikke oplever at de har en stemme, der lever op til vores kriterier for korrekthed. For det andet er ingen nøgen: Vi bærer alle rundt på det sprog vi er blevet iklædt, der hvor vi voksede op. For det tredje kan alle lyne en lynlås: At lære korrekt sprog kræver et liv.

Jeg er enig så langt: Vi skal hele tiden arbejde for at forbedre børns sprogkundskaber. Og vi skal sætte alle sejl til for at løfte den tunge ende for at udviske de forskelle i sprogkundksbaer som er medvirkende til et stadig mere polariseret samfund. Men vi skal ikke forstærke kravene til de talende i samme ombæring. For end ikke verdens mest toptunede skolesystem kan kompensere for den klasseskabte bagage. Og end ikke den bedste integrationsindsats kan nogensinde udligne forskellene – selv når alt andet er assimileret, vil den danske sprog være en grum påmindelse om at vi fødes ind i forskellige lyduniverser. Som Grundtvig skrev i hyldest til vort modermål: »Moders røst er den vuggesang/Der huer os bedst af alle.«

Hvis vi ønsker en offentlig debat hvor alle har mulighed for at deltage skal vores modersmål ikke være god latin. Så skriv som en brækket tarm. Tal som et vandbad. Råb til vrimmelen. Ingen skal skrammes ud for at bruge den forkerte vending. For hvem ved, hvad der kan komme ud af det. Kan man f.eks. bruge så meget tid på tegnsætning (skal der være komma her?) at der ikke bliver noget tilovers til klasseanalyser?

Anna von Sperling er kulturredaktør.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben R. Jensen
  • Espen Bøgh
  • randi christiansen
  • Kirsten Svejgaard
  • Torben Arendal
  • ulrik mortensen
  • Ejvind Larsen
Torben R. Jensen, Espen Bøgh, randi christiansen, Kirsten Svejgaard, Torben Arendal, ulrik mortensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Selvfølgelig skal man ikke skamme folk ud for at begå sproglige fejl, lige så lidt som man skal gøre det i andre forbindelser. Jeg dyrker ikke sociale medier, så jeg kan ikke vurdere, hvorvidt sproget som sprog ikke blot er en af mange måder, man forulemper hinanden på disse steder.

I Information er der jævnligt fejl - ikke mindst i overskrifter på nettet. Skulle man formaste sig til at kommentere det, kan man være sikker på ikke at få tak, men sin kommentar slettet.

Af og til er der også et forkert foto som forleden, hvor Peter Kemp i papiravisen så helt anderledes ud end almindeligvis. Jeg så ingen beklagelse fra Information over fejlen i de følgende dage.

I det hele taget skal man nu heller ikke gå i rette med Information, hverken hvad sprog eller redaktionelle dispositioner angår. Vi er nogle, der får slettet kommentarer på nettet og kun kan forstå det ud fra, at vores udsagn er ubekvemme for dagbladet.

I dette liv er der masser af regler, som man må følge. Sproget er blot et område. Vældigt irriterende og unødvendigt, må jeg forstå, men det kan konstateres, at langt de fleste opfatter tekster med slåfejl, grammatiske fejl og misforstået ordbrug som utroværdige. Ikke mindst når de kommer fra det, der ellers opfattes som professionelle sprogbrugere.

Anne M. Lassen, Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg bryder sammen og tilstår at være en af deder sproglige talemåde-røgtere,
som snubler i tekster,
hvor mismatchede metaforiske formuleringer ligger i vejen for min læsehastighed og jeg får blå mærker på min sproglige knæ..
(heh, kan du se det for dig?)

Nåmmen bortset fra det så taster jeg som de blinde slås.
Ingen er fejlfri.

Kristian Rikard, Donald Axel, Lone Christensen, Kristine Skøtt-Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

"At lære korrekt sprog kræver et liv."
Så er der mange i vores højt besungne velfærdssamfund ikke har noget liv.
Laveste fællesnævner for alt er vejen frem.
Min klasseskabte bagage gør at jeg ikke bare lægger mig - nej jeg ligger mig fladt for argumentet:
Er det for svært, så laver vi det om.

Steffen Gliese

Jeg har et bedre råd: lær det i tide, det er ikke så svært, og jo mere man øver sig, jo lettere og mere indarbejdet er det at skrive korrekt. Ydermere er det venligt, for desværre smitter mangelfuld grammatik og dårlig stavning, så selv de skrappe med årene bliver i tvivl: fordi det er synet af det korrekte, man lærer.
Allerede det, at vi har droppet de henførende stedord i bisætninger, er et knæfald for talesproget, vi vel egentlig burde rejse os fra igen. ;-)

Peter Günther, Dorthe Jørgensen, Anne M. Lassen, John Liebach, Karsten Aaen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Spænd ende artikel.

Men får os sum er ud lænd Inge Ellert ikke er helt for troligt med det danske Sprogø kan det vejret Mai ét Vig tig at stave rig tig.

Der er der for får skælle mel lem at tale nede til folk sum ikke kan stave og at prøve at bruge de red skaber vi har til at går vores bedste til at skrive tyde lig.
Så kan Allah for står vad vi skriv er.

Et eks em pøl er stave kontrol på edb an lægget: lab top, station ær computer Ellert nål and et som smart fon. Vibe kø fon Spær lyng kun nå bruge Steve kontrol ud en at hen næs kor rigt ur læs er var til sted.

Jeg burger flittigt Stave Kant rolle og har der får ingen stave fejl i miner skriv elsker. Jeg for Inge rode streg er over hov ed et i Microsoft Å Fis (Word og de andre pogrommer)!

Søren Kristensen, Lennart Kampmann, Donald Axel, Mi Phuna, Vibeke Rasmussen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Når man som 'amatør-skribent' efterlyser en re-view-funktion, fordi man ærgrer sig over egne fejl, man gerne ville have undgået, er det ikke ensbetydende med, at man samtidig hverken kræver eller forventer fejlfrihed hos andre debattører. Jeg har faktisk kun meget, meget sjældent set nogen påtale/rette andres fejl. Medmindre det har været for at gøre opmærksom på en ufrivillig morsomhed opstået af en slåfejl. Eller en freudiansk fortalelse. :)

Derimod kan det ikke være for meget forlangt, at professionelle skribenter – heriblandt journalister og i allerhøjeste grad Ritzaus medarbejdere, da bureauets telegrammer jo bliver publiceret i stort set alle andre medier – at de skriver og tegnsætter korrekt?

Og det bliver da forhåbentlig heller aldrig for meget forlangt.

Kristian Rikard, Ole Meyer, Lene Timmermann, randi christiansen, Kirsten Svejgaard, Lone Christensen, Dorthe Jørgensen, John Liebach, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I øvrigt forstår jeg ikke denne langen ud efter "velskriveren" (ja, puha. Hvad bilder hun sig ind!) Susanne Staun. Jeg er helt enig i at "Danmark kan leve uden endnu en sangstjerne", men har et problem med dette:

"… Vi kan ikke leve med, at store dele af vores samfund ikke oplever at de har en stemme, der lever op til vores kriterier for korrekthed."

For … hvad nu hvis disse stemmer slet ikke bliver forstået" ? Kan "vi" så leve med dét?

Lone Christensen, Dorthe Jørgensen og John Liebach anbefalede denne kommentar
Anna von Sperling

Men Vibeke, det virker da som om du godt forstår mine pointer trods det faktum at der ikke er mange kommaer, der sidder korrekt. Og det må vel være det, det handler om.

 

Maj-Britt Kent Hansen

Anna von Sperling - forstår du selv det, du skrev nedenfor? Jeg gjorde ikke. Gættede, så godt jeg kunne og opgav derefter at finde mening i det.

...forfatter og velskiver Susanne Staun diagnoserne det uveltalende Danmark i forbindelse med hendes nye bog...

Lene Timmermann, Dorthe Jørgensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jov da, men hvis man konsekvent fx skriver syntes, men mener synes, så kan man da godt blive forvirret.
Jeg synes godt om ham, er da ikke det samme som at skrive, jeg syntes godt om ham, idet det sidste indikerer, at det gør jeg nok ikke mere. Og ja der mange faldgruber, men journalister bør vel skrive nogenlunde ordentlig dansk ? eller hva? Ligesom jeg synes, at man som prof. skribent bør skelne mellem hvornår det hedder ligger og lægger. Det lægger jeg nu vægt på og ikke, det ligger jeg nu vækt på, selv om jeg got fårstor det.

Kristian Rikard, Lene Timmermann, Kirsten Svejgaard, Lone Christensen, Anne M. Lassen, Steffen Gliese, John Liebach, Niels Duus Nielsen, Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Mæk lærke til at jeg ikke skrev , der er mange faldgruber, men der mange faldgruber. Uha. uha!! den der graver gruber falder selv i dem!!

Anders Sørensen

Jeg er fuld af forståelse for den holdning, at man naturligvis ikke skal fluekneppe hvert eneste kommas ukorrekte placering eller skamme vestjyder eller andre geografisk udfordrede, fordi de ikke evner at skelne mellem "hans" og "sin".

Men hvor mange gør også det? Altså skammer og flueknepper. Ja, Susanne Staun gør måske - med et glimt i øjet (opfatter jeg det som) på sin, glimtet til trods, alvorlige mission.

Nej, vi skal ikke uddele lussinger -heller ikke bogstavelige- til de grammatisk uformående. Men vi skal på den anden side heller ikke underkende det fornuftige i at tilstræbe et korrekt sprogbrug og tværtimod nærmest kokettere med at sætte komma medsamt hat, som vi vil.

Man kan sgu godt gøre sig sprogligt umage uden at tabe ansigt eller street cred. Det eneste, man risikerer, er, at man bliver lettere at forstå for de fleste.

Lene Timmermann, Lone Christensen, Dorthe Jørgensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ingen skal skammes ud, ingen skal få et nervøst eller angstfuldt forhold til at bruge sproget, tværtimod bør flere få lyst til at bruge det, i rum der klinger og lokker, inviterer og inklinerer. Den dans vil jeg gerne være med i, må man tænke. Sprog er også musik, dans, bevægelse. Ingen hæmninger er interessante, lyst til udfoldelse fremmer glæden og forståelsen, selvtilliden, og udviklingen. Jeg mener modsat at det er neget forkert at give sprogudviklingen lav status. At sige: - det kan være lige meget osv. , nej, musik skal der til, det løfter livet at kunne bruge sproget, både mundtligt og skriftligt. Det er en god investering.

Lene Timmermann, Lone Christensen, Vibeke Rasmussen, Torben Arendal og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Er enig i at folk skal skrive mere eller mindre korrekt. Helst mere. Er uenig i at man skal skamme folk ud, såfremt de ikke skriver 100% korrekt. Ikke desto mindre er det jo som sker på Facebook, hvor folk hyler op om dårlig stavning og dårlige formuleringer. Jeg plejer altid at imødegå det med at facebook er demokratisk, at det kan være, at folk har svært ved at stave eller skrive, eller at folk har dysleksi (er ordblinde).

Som dansklærer vil jeg langt hellere lære folk at skrive korte, men korrekte sætninger. End lange, komplicerede sætninger med en masse kommaer. Det er nemlig der hvor den berømte hund ligger begravet i dag mener jeg - de unge mennesker lærer ikke længere at formulere sig skriftligt. På en måde som gør at alle kan forstå hvad de skriver....

Vibeke Rasmussen

Anna von Sperling

Jo-jo. Jo-jo, men …

Nu har jeg langt større tolerance over for andre debattørers sproglige fejl end over for mine egne, men samtidig mindre tolerance over for professionelle skribenters stave-, tegnsætnings-og slåfejl. Så hvis ikke du havde nævnt, at den for dig ellers uundværlige korrekturlæser havde fået lov til at komme lidt ud i lyset og trække frisk luft, er jeg ikke sikker på, at jeg havde læst dit indlæg til ende. Det kunne nemlig godt opfattes, som om du, den professionelle, ikke rigtigt tog mig, læseren, alvorligt, hvorfor jeg så heller ikke så nogen grund til at tage dig alvorligt.

I øvrigt gør Informations korrekturlæser jo for jer professionelle skrivende, netop hvad Susanne Staun med sin bog ønsker at gøre for ikke-professionelle, der udtrykker sig skriftligt, nemlig at

"… hjælpe det stakkels, svigtede menneske på en måde, der ikke er skræmmende. Jeg har prøvet at forenkle det komplicerede, gøre det tilsyneladende sure lidt sjovere og i det hele taget rullet en velkomstmåtte ud, hvorpå der står: Kom lige herind, så fikser vi dig lidt op, så du bliver til pænt brug."

Og det kan jeg kun bifalde. :)

Lene Timmermann, Kirsten Svejgaard, Lone Christensen og Dorthe Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

Jeg synes, at Susanne Stauns bog er en håndsrækning til dem, som gerne vil forbedre sit sprog. En slags sproglig selvhjælpsbog. Og det kan jeg kun opfatte som noget positivt.

Kirsten Svejgaard

Jeg er helt enig i, at man ikke skal skamme nogen ud. Men jeg er også enig med de kommentatorer, som mener, at professionelle skribenter - hvis de da ikke lige er ordblinde - skal kunne beherske skriftsproget mht. stavning og grammatik. Jeg krummer tæer hver gang, jeg oplever, at journalister og lignende ikke kan kende forskel på grundled og forholdsordsled, eller når de ikke kan finde ud af, hvornår et verbum skal ende på 'r' og hvornår ikke, eller når de tror, at der ALTID skal sættes komma foran 'at', eller når de ikke skelner mellem 'ligge' og 'lægge', 'sidde' og 'sætte', 'hans/hendes' og 'sin'. I alle disse tilfælde behøver man kun at foretage en meget simpel grammatikalsk analyse, som ethvert normalt begavet menneske er i stand til at udføre. Men visse mennesker, som med lethed kunne klare disse analyser, gør sig jo nærmest til af, at de "ikke hænger sig i sådanne bagateller". Det er en stor fejl og egentlig også en dårlig service over for dem, som ikke er så velbevandrede i dansk grammatik og derfor tager ved lære af, hvad de professionelle skriver.

Lene Timmermann, Karsten Aaen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Er det ikke bare et spørgsmål om at være forståelig? De fleste kan godt kompensere for sociolekter og mindre forskelle, fordi mængden af kontext forklarer de afvigelser, man støder ind i (det er vel en form for bogstav-matematik). Men det er ikke noget at stræbe efter - og vigtigere er det som Staun også siger om indhold og semantik - det kom ikke med i artiklerne, som er skamferede versioner af hendes budskab iflg. hendes venlige kommentar på mit spm. om hvorfor etymologi ikke var nævnt.

Vibeke Rasmussen

Ligesom titlen på Susanne Stauns bog påpeger den ikke ubetydelige forskel, der kan være på, om man sætter komma eller ej, kan det også gøre en verden til forskel, hvor man sætter det. Som i dette 'klassiske' engelsksprogede eksempel:

'Woman without her man is nothing.'

jens peter hansen

Balletdansere, skuespillere og matematiske genier forventes vel at kunne deres metier. Men altså ikke professionelle skriverkarle/damer. Ja H. C. Andersen var vist også lidt ordblind, men han var da heller ikke journalist. Og gud ske tak og lov for det. Sandheden er jo at der på hans tid ikke var en egentlig retskrivning. Alle skal selvfølgelig have lov til at udtrykke sig uden at der rynkes på næsen, men folk der lever af skriveriet, hver dag, år ud og år ind, kunne man vel forvente skulle kunne det der gylle. D jo lissom drs mtje lll ?

Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen, Lene Timmermann, Karsten Aaen, Michael Kongstad Nielsen, randi christiansen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hvad der er helt uacceptabelt, er når repræsentanter for public service ikke mestrer sproget. Hvilket desværre i stigende grad er tilfældet. Årsagen hertil må vel i et vist omfang tilskrives en dalende kvalitet af sprogundervisningen i det obligatoriske tilbud til skolebørn.

Michael Kongstad Nielsen

Retskrivningsreformen "Nyt komma" blev aldrig nogen succes. Blandt andet fordi ingen kunne finde ud af det. Heller ikke aviserne, de opgav og beholdt det gamle. Resultatet kan siges at være det lykkelige, at færre kommaer er nødvendige. Dog er der forskel på: "Hænges, ej benådes", og "Hænges ej, benådes".

Lene Timmermann

Vi forventer at en håndværker kan bruge det værktøj, der hører til hans profession. Derfor bør man kunne forvente - som allerede påpeget af flere kommentatorer - at du, Anna von Sperling, og dine kolleger kommunikerer på et korrekt dansk, for det er jeres værktøj. Lige så spøjse og charmerende sprogfejl kan være i private mails, på twitter og facebook, lige så sjuskede og uprofessionelle er de i journalistik.
Den holdning, du giver udtryk for, virker nedadsnobbende på mig. For en klasse, du ikke selv tilhører. Jeg blev født i arbejderklassen, og det samme gælder min partner, som tilmed er ordblind. Men han terpede grammatiske regler og staveord, så han lærte at skrive rigtig godt. Og han skulle endda ikke være journalist ;-) Men selvfølgelig virker det gement at kommentere på andres sproglige fejl på de sociale medier, i debatter osv. Det skyldes måske intolerance, eller det er et forsøg på at nedgøre de andre.

Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen og David Breuer anbefalede denne kommentar

Maj-Britt Kent Hansen
Det er nok fordi 'rettet' udtales 'rattet' på københavnsk.

Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Forleden kunne man i forsidehenvisningen til en artikel på Altinget, om hvilke politikere der – efter eget ønske – forlader Folketinget i forbindelse med det kommende valg, og om hvordan de risikerer hurtigt at havne i glemmebogen, læse en opfordring til at skynde på dem.

Hæ! Ja, det kunne jeg for fleres vedkommende såmænd sagtens tilslutte mig. ;)

Det viste sig dog, at artiklen tværtimod plæderede for, at vi skulle skønne på dem, de forhenværende. :)

Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

PS
Og det er altså ikke hverken specifikt eller i særlig grad dem, der frivilligt går, jeg føler trang til at skynde på. :)

Michael Kongstad Nielsen

Det er mærkeligt, at danskerne er blevet Nordens svageste sprogbrugere. Svenskerne holder sproget højt, talesproget ikke mindst, nordmændene kæmper for sprogpolitik både her og der. Men danskerne slapper af, det hele kan være lige meget, alt er lige godt eller lige dårligt, ingen må korrekses.
Måske er vi gledet i retning af ikke at holde af vores eget sprog, men hellere vil tale engelsk, eller i hvert fald ikke er stolte sprogbrugere, som franskmænd, eller italienere. Det ærgrer mig, for dansk burde nyde ligeså stor agtelse, som andre fulde sprog.
.

Vibeke Christensen, Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Apropos kommaer og vigtigheden af at placere dem rigtigt, spørger Pelle Dragsted retorisk:

"Har Socialdemokraterne flyttet et komma i Internationale - fra "Rejs jer, fordømte her på jorden" til "Rejs, jer fordømte her på jorden"?

Steffen Gliese, David Breuer, Maj-Britt Kent Hansen, Michael Kongstad Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det handler med tekst, ligesom med alt anden kommunikation, om at fange modtageren. Men heldigvis er der i dag så meget frihed til at udtrykke sig som man vil, at den eneste barriere er umiddelbar utilgængelighed, som kan være forårsaget af ekstrem dårlig stavning, tegnsætning eller bare for lange tekster (hvilket kan være lidt af en akilleshæl for mange akademikere). Med andre ord kan langt de fleste, med bare lidt øvelse, hurtigt gøre sig gældende i den skriftlige debat, hvis de har lyst og frem for alt hvis de gider. Stavning alene handler rigtigt meget om at gidde slå et ord op igen og igen og igen og igen og igen... og rigtig kommatering er der alligevel ingen der kan finde ud af. Mit råd, som jeg desværre selv har rigtig svært ved at overholde, er at bruge langt færre kommaer. I så henseende, er jeg jeg, desværre, selv, alt for rundhåndet.

randi christiansen

Søren, mht kommatering er den gamle regel om komma i mellem hovedsætninger > grundled + udsagnsled og bisætninger, rimelig funktionel. Opremsninger skal også adskilles med kommaer. Og ellers er det altid en god idé lige at læse indlægget en ekstra gang, for at udrydde de værste fjel og misforråelser

Anders Sørensen

Det er rimelig let at lære at sætte komma nogenlunde korrekt. Det er svært, ligefrem umuligt, at sætte dem alle korrekt - og selvfølgelig aldeles ligegyldigt, så længe man undgår de meningsforstyrrende fejl.

Selv sætter jeg komma perfekt (fraset sjuskefejl grundet hast), fordi jeg lider af ocd på området.

jens peter hansen

Nåh den slags fora, det borger jo for kvaliteten og det kan jo være at dine lidelsesfæller hører en bestemt slags dansk. Der er unægtelig forskel på at høre Hitler og Marlene Dietrich, Nikita Krustjov og Jevtusjenko, Mussolini og Mastroianni, etc. I øvrigt gik hele artiklen vist ud på hvordan man skrev og ikke på hvordan man talte, eller tager jeg fejl ?

jens peter hansen

Nåh den slags fora, det borger jo for kvaliteten og det kan jo være at dine lidelsesfæller hører en bestemt slags dansk. Der er unægtelig forskel på at høre Hitler og Marlene Dietrich, Nikita Krustjov og Jevtusjenko, Mussolini og Mastroianni, etc. I øvrigt gik hele artiklen vist ud på hvordan man skrev og ikke på hvordan man talte, eller tager jeg fejl ?

jens peter hansen

Hvad jeg forsøgte at skrive var vist at alle sprog, også japansk kan lyde truende, hæsligt og lige det modsatte. I øvrigt skulle jeg mene at Marlene Dietrich talte i de film hun deltog i, ikke ?

randi christiansen

Mon ikke der er tale om et normalområde og ikke ekstremister, som jo enten lyder forfærdeligt eller guddommeligt på et hvilket som helst tungemål

Johnny Jørgensen

Alle kan ikke være lige gode til sproget, men meget er vundet med at prøve at trykke på stavekontrol-knappen i Word. Hvad betyder f.eks. "fliterde" og "skrammes ud"? Det tar ikke lang tid, så der er ikke rigtigt nogen undskyldning for de værste stavefejl?!??!

Derudover: "At lære korrekt sprog kræver et liv" - Knappest! Vi er faktisk nogle som lærte det til almindelig tilfredsstillelse på 10 års skolegang, bare ved at følge med i timerne...

Til sidst: "Vi kan ikke leve med, at store dele af vores samfund ikke oplever at de har en stemme, der lever op til vores kriterier for korrekthed" - Okay, folk kan ikke leve op til kravene, så derfor sænker vi dem? Hvor ender vi så? Bare for at nogle personer har været for dovne i skolen og ikke kan udtrykke sig på en rimeligt korrekt måde, skal resten lide af det? Var det ikke bedre at de personer som ikke "ikke lever op til vores kriterier" så til at fingeren ud og gøre nogeet ved det? Hvorfor skal det bare tolereres at man glider gennem livet uden at gøre en eneste indsats selv og bare forventer sig at få alt serveret på et sølvfad?