Læserbrev

Sporty ideal gør op med passivitet

Debat
30. marts 2015

Efter at have læst Katrine Arnfreds klumme »en kontrolleret krop er en god krop« den 24. marts, kan jeg ikke holde op med at tænke på den. For samtidig med, at jeg er enig med hende i kritikken af den kropspolitik, der fordrer den sunde krop som bevis på det gode liv, så sidder jeg tilbage med en følelse af, at der mangler noget. Der mangler en refleksion over forholdet mellem feminisme og sport.

Katrine Arnfred kritiserer den altdominerende samtidstendens, der kræver, at »vores egne kroppe formes, iagttages, kontrolleres og politiseres i et evigt sundheds-, krops- og performanceræs«. Hun peger på, at den sunde krop er blevet lige så normativ som den slanke krop. Den sunde krop er gammel vin på nye flasker, fordi dette ideal blot præsenterer en ny måde at kontrollere og moralisere over kroppen på – særligt kvindekroppen.

Jeg er langt hen ad vejen enig med Katrine Arnfred – ikke mindst i, at den øgede fokus på kroppen og på kropskontrol har en kønnet slagside. Endnu en gang politiseres kvindekroppen, den skal nu blot ikke længere formes af manglen på mad, men af den rette ernæring og det rette antal squats. En fuckable røv, det er ret vigtigt. Jeg er ligeledes træt af uge- og damebladenes evindelige fokus på bikinikroppen. Denne krop italesættes som en veltrimmet sandhed, der gemmer sig inde bag enhver kvindes løgnagtige fedtdepoter. Bikinikroppen er sandheden om dig.

Had til kvinden

Jeg har selv ligget stærkt undervægtigt under for den tynde krops ideal. Jeg kunne knapt nok bevæge mig for det. En gåtur kunne give mig ondt i kroppen i flere dage. Jeg kunne ikke holde til noget, jeg var altid træt og aldrig rigtig glad.

Når man tænker over det, hviler dette ideal på et had til kvinden. Kvinden skal være så tynd som muligt, fylde så lidt i rummet som muligt, endda helst sidde med benene over kors, være æterisk yndefuld. Det kan godt være, at det nye sporty kropsideal ikke er mindre kvindefjendsk, men jeg tror på, at det indeholder muligheden for en dekonstruktion, at det indeholder et feministisk potentiale.

Der sker noget, når man begynder at styrketræne. Følelsen af at blive stærkere er ubeskrivelig. Man kan holde til mere, man kan bære mere, man kan gøre op med forestillingen om den passive kvinde. Dette er en erfaring, som undslipper politiseringen og kapitaliseringen af kvindekroppen.

Tone Frank Dandanell, Aarhus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Thaarup Nyberg

Ja, man skal da dyrke sin krop for ens eget velbefindende.