Vi skriver 1985, og fogedens flyttefolk er i færd med at bære vores møbler ned fra 3. sal på Kochsvej 44 på indre Frederiksberg. Kort efter kommer 3x34 og flytter vores sager over i nabogaden til en husvildelejlighed på ca. 40 kvadratmeter uden bad, uden komfur og kun koldt vand. Her tilbringer min mor og jeg de næste to år.
Hvis vi skruer tiden otte måneder længere tilbage, så har min mor fået nok. Nok af at kontanthjælpen – som dengang hed bistandshjælp – ikke rækker til mere end det mest nødvendige som husleje og mad på bordet.
Hun savnede at kunne forkæle sin datter med nyt tøj, tivoli- og biografture og ikke mindst et mere spændende aftensmåltid end fiskefingre og frostpomfritter. Min mor ville give mig det samme, som mine klassekammerater fik.
Det var huslejen, der fik dødsstødet. Så derfor lukkede hun øjnene for rudekuverter med huslejerykkere, der efterhånden væltede ind ad vores brevsprække, mens vi tourede Tivoli og tøjbutikker og spiste culottesteg med icebergsalat til aftensmad.
Konsekvensen af alle de ubetalte huslejer blev naturligvis, at vi blev sat på gaden.
Jeg får flashbacks, når jeg ser de blåhvide plakater fra Venstre, der siden i mandags har præget bybilledet.
Partiet har indledt en storstilet klapjagt på en af de svageste grupper i samfundet: kontanthjælpsmodtagerne. Med det magiske tal 454.215 kroner, oppositionspartiet har regnet sig frem til, skal vi få indtryk af, at der går horder af velfungerende mennesker rundt, som lever det fede liv for vores andres skattepenge. Og dermed har partiet slået et af hovedtemaerne for den kommende valgkamp an.
Venstre har endnu ikke en færdig køreplan for, hvad deres udspil om et »moderne kontanthjælpsloft« kommer til at rumme af grumme overraskelser for i forvejen udsatte familier.
Men meget tyder på, at de, der i forvejen er ramt af arbejdsløshed og overførselsindkomst, skal til at spænde livremmen endnu længere ind. Men hvor langt kan den egentlig spændes, før den begynder at stramme så meget, at det for alvor gør ondt helt ind til sulet?
Det er vel de færreste kontanthjælpsmodtagere, der har bare nogenlunde samme levestandard som middelklassen.
Det er med mantraet om, at det skal kunne betale sig at arbejde, at Venstre vil se de offentlige ydelser til kontanthjælpsmodtager efter i sømmene.
På den måde motivforsker partiet de knap 170.000 borgere, der er på kontanthjælp. Forestillingen går på, at de foretrækker at leve det søde liv på offentlig forsørgelse fremfor at have et regulært arbejde.
Men tillad mig også at motivforske: De fleste af dem, der er på kontanthjælp, ønsker sig rent faktisk et arbejde for at bidrage til samfundet, at vise deres børn, at de også duer til noget, at få følelsen af at være en del af et fællesskab, og for at de kan købe fiskefingre og frostpomfritter for egne tjente penge. Det var den slags drømme, min mor havde. Lur mig, om ikke de kan genfindes hos mange af dem, der er i hendes situation i dag.
Fakta er, at hver tiende barn i dag vokser op i relativ fattigdom herhjemme.
Jeg er med på, at tivoliture og nyt tøj er ikke en menneskeret, men skylder vi ikke de børn, der vokser op i fattigdom, at de kan få nogenlunde samme levestandard som deres klassekammerater?
Vi har for længst stiftet bekendtskab med udskældte typer som Fattig-Carina og Dovne-Robert, og tendensen i de senere år har været, at solidariteten med de socialt udsatte har været for nedadgående. Desværre.
Men skal vi ikke blive enige om, at kontanthjælpsmodtagerne, der er så uheldige, at de ikke har et arbejde, er fredet i denne valgkamp og så i stedet glæde os over, at vi har et velfærds-Danmark, der giver de børn, som vokser op med forældre på kontanthjælp, en bare nogenlunde værdig opvækst, hvor der måske også er råd til et minimum af fornøjelser og oplevelser. Så længe det varer …
Tina Splidsboel er journalist.
Klummen er udtryk for skribentens egen holdning
Den åndelige armod, hersker, i de politiske kredse, nu anført af, eliten udi afstumpethed, Venstre,
men desværre bakket grundigt op af flere andre, RV, C, S, LA, som har set "Lyset", i konkurencestaten, og lad falde hvad ikke kan stå.!? Det er bare usselt og uklædeligt, i et påstået
moderne samfund, anno 2015. Og alle til hobe galper de op omkring "nødvendighedens politik".
Nødvendighed min bare ...! Danmark har midlerne til at føre en retfærdig socialpolitik, hvorfor
denne hetzkampagne, ene og alene bunder i ideologi. (Og hvilken ideologi).??
Der er ingen økonomi, ej heller flere jobs, i disse menneskefjendske ideer.! Men simpelthen
ren symbolpolitik, til næring af den indre "svinehund", og til almindelig skræk og advarsel, til
den arbejdende befolkning, så de slutteligt finder sig i hvad som helst. Herudover understøttes
så også en polariseret tankegang, bland almindelige dansker. Alt sammen til gavn for konkurencesamfundet, som er så højt besunget.
Danmark er simpelthen, fra politisk hold, i færd med at skrue tiden tilbage til stavnsbåndet,
og hoveriarbejdet. Ja det er måske ligefrem i historien, at Venstre "Har set lyset og vejen".?
Under alle omstændigheder er retorikken og menneskesynet, kørt helt ud over kanten af det
anstændige.!!
Folk i arbejde lider vel under, at det ikke længere er den fornøjelse det var - siden de har fået så ondt over, at andre lever under andre vilkår.
Problemet er selvfølgelig det, at arbejdet kun i meget ringe omfang i dag er nødvendigt - og at vi desværre hænger på et økonomisk system, der er så debilt og barnligt, at det ikke kan finde ud af at fordele det enorme produktionsoverskud efter behov fremfor efter indsats. I virkeligheden er det jo sådan, at lønarbejdssystemet forhindrer en masse mennesker i at yde en indsats med det, de kan, mens de modtager dagpenge eller kontanthjælp.
Angsten for at ting ikke vil blive gjort, hvis det ikke er i form af et lønarbejde, forekommer mig at være så naiv, at det ikke kan være voksne mennesker, der tænker så kortsigtet. Rydder vi ikke op og gør rent, selvom vi ikke får penge for det? Har vi ikke haft frivillige brandmænd over det meste af landet - noget, der dog ikke længere kan lade sig gøre, fordi folk arbejder langt væk fra deres hjem.
Aldrig har samfundet haft så meget leben som i 80erne, hvor arbejdsløsheden var enorm, men hvor folk netop af den grund ikke skulle tænke på økonomisk usikkerhed under deres mangeartede kreative projekter. Og vi vil have den frihed tilbage.
Kampen for effektivitet, nedskæringer og reformerne med samme formål følges op af nedladenhed i forhold til mennesker uden job og chancer for at ændre deres vilkår - er - samtidig med den moderne forbrugsstil, karriere og flotte boligforhold - den sikre vej til misundelse, mindreværd og social slagside.
Krisesnak og fyringer får livslysten til at dale og helt unødvendigt - for vi er ikke i krise - småligheden til at brede sig.
Politikernes smiden om sig med millioner af kroner til krigsførelse, dyre vejanlæg, kommissioner/ konsulenter og kontrol/ sikkerhed er asocialt ved kun at fokusere på magt og ikke - hvilket ville være nemt - at etablere en tryg hverdag for borgerne.
Spørgsmålet er, hvor længe det skal fortsætte, før vi er ude i noget komplet uoverskueligt?
Et andet sted skriver en af de faste debattører her på Information, at grunden, eller en af grundene til, at vi har så høj en socialhjælp (kontanthjælp) herhjemme er, at vi skal bruge en reserve som (ny) arbejdskraft. Altså når der kommer gang i hjulene igen. Og vi som samfund har brug for denne arbejdskraftreserve. Men er sandheden ikke snarere, at det har vi som samfund - og som konkurrence-stat ikke - ikke længere har brug for en arbejdskraftreserve. I stedet for at give arbejde til de resursesvage, til mennesker på kontanthjælp (socialhjælp) eller de arbejdsløse, giver arbejdsgiverne arbejdet til tyskerne, til italienerne, til polakkerne, til rumænerne, til bulgarerne, til litauerne m.fl. Fordi de vil arbejde 12 timer om dagen til 80-100 kr. i timen. Alle ugens syv dage. Og derfor ansætter de ikke de her mennesker fordi de kan få varen arbejdskraft billigere andre steder.......end i DK...
Må jeg også erindre om, at i 1980erne drev de mennesker der var på kontanthjælp hele musikbranchen fremad. Og der var en masse andre kreative mennesker, der drev en hel del kreative brancher fremad, bl.a. kunstbranchen mm.
Der findes mennesker,
som tror at man udrydder arbejdsløshed ved at udrydde arbejdsløse mennesker.
Ligesom der findes mennesker,
som tror at man udrydder islam ved at udrydde muslimer, udrydder kriminalitet ved at udrydde kriminelle, og at man kan udrydde uvidenhed ved at sætte adgangskaraktererne til uddannelser så højt, at kun de durkdrevne kan blive optaget.
Snæversyn kan desværre (heller) ikke udryddes ved at udrydde snævertsynede mennesker.
Kære Tina, venstrefolkene kan ikke glæde sig over velfærdsstaten sammen med dig. De synes nemlig at velfærdsstaten er en skandale. Lige siden brutale tyveknægte fik rang af grever og baroner og knægtede det årtusind gamle bondedemokrati, har de rige raset over at de fattige er for dyre i drift.
Hvorfor er der ingen politikere eller medier, der gør tydeligt opmærksom på, at de sunde og raske blandt kontanthjælpsmodtagerne faktisk arbejder? Og til en ussel "løn", der af ideologiske årsager vedblivende kaldes "kontanthjælp".
Dertil kommer en hel hær af syge kontanthjælpsmodtagere, der ikke længere er i stand til at arbejde og derfor forlængst burde have fået tildelt deres hårdt tiltrængte førtidspension. Men det er jo billigere for kommunerne at holde dem på kontanthjælpsniveau så længe som muligt. Visse kommuner har jo ligefrem arbejdet med begrebet "for syg til fleksjob, for rask til pension". Det er ganske vist noget vrøvl og desuden ulovligt, men går den så går den! Syge mennesker kender ikke altid deres rettigheder.
"Problemet er selvfølgelig det, at arbejdet kun i meget ringe omfang i dag er nødvendigt - og at vi desværre hænger på et økonomisk system, der er så debilt og barnligt, at det ikke kan finde ud af at fordele det enorme produktionsoverskud efter behov fremfor efter indsats."
Det økonomiske system kan endnu mindre finde ud af at fordele efter indsats end behov, Peter Hansen.
Det har du ret i, Claus Jensen, det er den myte, vi konstant fodres med, at hvis folk tager en uddannelse, får de et arbejde, hvor de kan blive lønnet efter fortjeneste. Det er helt andre forhold, der handler om magt og ejendomsret, der bestemmer, om man får lov til at bruge sin uddannelse og tjene penge.
Der går et spøgelse gennem det akademiske småborgerskabs nyrenoverede samtalekøkkener i den danske filial af Den frie vestlige Verden:
Angsten for, at de, der sidder yderst på planken, og aldrig har siddet andre steder, skulle begynde at kræve timelønnen for et anvist 'nyttejob på kontanthjælp' gradueret efter nytteværdien af det arbejde, man bliver bliver aktiveret med, når man ikke har gået længe nok i skole til at holde forelæsninger for de ufaglærte om farerne ved "proletariatets diktatur".
Anne Eriksen-22:27-
"En tryg hverdag for borgerne".! For alle borgere, simpelthen. Så enkelt kan det siges.!!
Og så løser alting sig på bedste vis.! (Vi har jo været der).!
Tak, Gert - jeg var bange for, at jeg havde leveret "sort snak"!
Kirsten Svejgaard :
"Hvorfor er der ingen politikere eller medier, der gør tydeligt opmærksom på, at de sunde og raske blandt kontanthjælpsmodtagerne faktisk arbejder? Og til en ussel "løn", der af ideologiske årsager vedblivende kaldes "kontanthjælp".
Ja , tænk hvis journalister, TV-værter og deslige hver gang, politikere fyrer frasen om "at ligge på sofaen" eller " passive nydere" af sagde - hov, stop, det passer jo ikke. Nen det gør de ikke - er det af af uvidenhed eller bekvemmelighed ?
Glemte at tilføje - en af grundene til, at politikerne bliver ved med at gentage myten om sofaen er, at hvis de skulle forholde sig til kendsgerningerne om, at folk jo rent faktisk arbejder på kontanthjælp - ja så bryder hele deres argumentationsgrundlag og -række sammen og afsløres som den kynisme, den rent faktisk er.
Heller klapjagt på blå bloks venner som kapitalfonde Altor m. fl.
Endnu en glemt korrektion til min kommentar:
lad journalisterne undersøge deres nærmiljø: hvor mange i j eres kantine /rengøringen/HKerne er rent faktisk ikke ordentilgt ansatte
I kunne begynde der - men jeg ved godt, det er kedeligt, kommer ikke på researchrejser - I skal faktisk lave god, gammeldags benarbejde.
Det, der er så uforskammet ubehøvlet og bedragerisk ved at hetze overførselsindkomstmodtagerne, er, at de selv samme mennesker understøtter det system, som skaber ubalance - på arbejdsmarkedet, i den kollektive økonomi, overalt. For at dække over egne og systemets fejl, skal der udpeges syndebukke, og det bliver så ofrene for systemfejlen, som skal bære den byrde, mens den 1% og co skovler ind til sig selv i 80 mio kr klassen. "We are lead by the least among us" (terence mc kenna). Vores ledere - hvem de så egl er - løser ikke deres opgave, de forværrer tværtimod situationen med deres inkompetente og smålige, nedrige og uintelligente snæversyn. Tiden er inde til at omstille til økologisk, bæredygtig miljø-og socioøkonomi, som respekterer planetens cirkulære økonomi.
Mor er dybt skuffet
'først pisser de på os, og så siger de, vi lugter' - hvorlænge skal vi lydigt affinde os med dette inkompetente og bedrageriske misregimente? Til det falder sammen om ørerne på os?
Vores kommende statsminister fører jo socialpolitik ud fra ønsket om at genindføre sult i Danmark, og mon ikke han til sidst når sit mål?
Spørgsmålet er bare, hvor langt Christiansborg-banden kan gå, før de fattige får nok, og begynder selv at tage for sig af de goder, de formenes adgang til i politikernes økonomiske apartheid-samfund. Tryk avler modtryk, og der er grænser for hvor meget de fattige vil finde sig i at blive trampet på, uden der kommer en modreaktion.
Politikerne behøver dog ikke frygte for deres private luksusgoder og personlige sikkerhed endnu. For det første er danskerne et føjeligt folkefærd, der finder sig i det meste. For det andet, så er den politiske bevidsthed - især i underklassen - på et absolut nulpunkt, og de fleste fattige godtager endnu de individuelle forklaringer på deres fattigdom, som de får serveret af medier, politikere og bureaukrater. Mange giver endda sig selv skylden for deres egen fattigdom.
På den anden side, så er det jo sådan, at jo mere desperate folk bliver, jo mere desperate midler griber de til. Sådan er det jo.
Rasmus, tak for dit link. Lars Løkke siger: "Jeg siger ikke, at det er attraktivt arbejde at ....plukke bær". Han burde have tilføjet: "især ikke uden for bærsæsonen".
Spørgsmålet er ikke så meget, hvornår de fattige får nok - for de har ikke kræfter og midler til at kæmpe imod - men hvornår de andre får nok at opleve folk blive tvunget økonomisk i knæ og verbalt overpisset i en uendelighed. Hvor er anstændigheden blevet af - den anstændighed der betød, der hos de fleste var en grænse for, hvor ydmyget man kunne tåle at se andre blive.
Venstre køre valgkamp på værdipolitik i fortsættelse af Anders Fogh Rasmussens fodspor og det gør de på bekostning af de mennesker som alligevel ikke stemme Venstre. Alt i mens kan vi i Venstres baghaven se konturene af, hvor Venstres værdi politik føre hen. Her hopper de velhavende over hækken i skattely med milliarder af kroner, her opsættes plakater med "Sæt husleje fri" for at suge endnu mere blod ud af bunden.
Hvis det skal betale sig, så gå efter alle de velhavende mennesker, som hvert år bedrager samfundet for milliarder af kroner i strafbar skatte unddragelse og sæt skatten op på kapital gevinster høstet uden, at skabe reel værdi.
Der går rygter om, at ud på de sene nattetimer i Græsted kan man høre fuldemandslarm og "Deutschland, Deutschland über alles, Über alles in der Welt".
Anne Eriksen-18:48-
Det er vidst meget sjældent du leverer "sort snak".! Grrrr. Kis, kis.!
Hvis Løkke vinder valget sidder han på posten i måske op til 8 år. I den tid vender konjunkturen sikkert til det bedre uanset hvem der sidder på posten. Sådan har det i det mindste været med konjunkturene indtil nu. De går op og ned. Men når op konjunkturen sikkert kommer inden for en åre række kan Løkke helt uretmæssig sige "Se, jeg fik ret. Nedskæringer på bunden betaler sig"
Mon ikke Løkke og co forregner sig, hvis de tror, det kan betale sig at udvide det globale pjalteproletariats medlemsskare.
@ Herdis Weins:
Du har ret i at de fattige ikke har ressourcerne i form af energi, økonomi, organisation etc. til at levere et politisk modspil, der kan true Christiansborg-styrets position. Men det betyder ikke at der ingen nedre grænse er for hvor meget man kan sparke dem, før der kommer en reaktion.
Reaktionen kan sagtens komme i form af spontane, "upolitiske" optøjer, som dem i London for et par år tilbage, hvor de fattige og foragtedes opsparede frustration eksploderede i plyndringer og tilfældig ødelæggelse.
Også på det individuelle plan, kan politikernes mobning drive de fattige til fortvivlelsens selvhjælp, i endnu større grad end det sker i dag. Jobcentrene har ansat flere vagter og opsat mere overvågning. Grunden hertil er et stigende antal overfald - endog enkelte drab - på jobcenterbureaukrater.
Den slags vil vi se mere af i fremtiden, efterhånden som det politiske flertal gør de fattigste mere og mere desperate. Det er kun et spørgsmål om tid, før ét af den førte politiks ofre erkender at det ikke er en tilfældig lavtrangerende papirskubber, der er skyld i hans ulykke, men derimod vore kære ledere, og i stedet overfalder én af de fremtrædende kontanthjælps-hetzere i folketinget.
Man skal heller ikke være blind for, at jo mere hullet det sociale sikkerhedsnet bliver, og jo flere smålige restriktioner man pålægger kontanthjælpsmodtagere, jo mere attraktivt vil det blive at tjene til dagen og vejen på illegal vis.
Jeg hilser på ingen måde denne udvikling velkommen, for den vil kun føre til yderligere undertrykkelse af de fattige, men jeg anser den desværre for at være den mest realistiske.
Alternativet ville være at de gode kræfter i samfundet vågnede op, og sagde fra. Fagbevægelsen kunne her spille en stor positiv rolle ved for en gangs skyld at være solidariske med de fattige. For eksempel kunne man blokere offentlige og private virksomheder, der bruger underbetalt tvangsaktiveret arbejdskraft, og Dansk Socialrådgiverforening, hvis medlemmer i dag bliver truet og overfaldet på grund af Christiansborg-styrets regler, kunne strejke for at deres medlemmer skal kunne gå på arbejde uden at miste hverken liv, lemmer eller moralsk integritet.
Men ak, dette er vist kun en drøm.
Rasmus Kongshøj - ja, man ser disse optøjer, hvor folk griber til plyndringer, eller enkeltaktioner som overfald.
Men det fører jo ikke noget godt med sig - tværtimod bekræftiger det kun middel- og overklassens fordomme om de de nederste.
Så det er kun anstændighed blandt de, der ikke er ramt, et "nok er nok", der kan ændre noget. Og f.eks. en fagbevægelse, der ikke kun kæmper for dem,. der allerede sider på flæsket. men ja - det er hvis kun en drøm.
De sidste 30 år har vist at danskernes tidligere selvfede opfattelse af, at vi da f.eks. ikke er racistiske som løgn. Ligeledes har de sidste 15 vist, at vi sagtens kan udvikle en filosofi om at lade fanden tage de sidste. Vi er vågnet af Tornerosedrømmen - og det var ikke den smukke prins, der kyssede os, men en hæslig frø, der ikke nedkæmpede tjørnehækken, men derimod lod der brede sig.
@ Herdis Weins:
Mine forhåbninger for den anstændighed, du taler om er meget dystre. Ude i parcelhusene sidder hr. og fru Danmark og ser X-factor indtil der bliver valg, og de går ned og stemmer på Lars Løkke, der vil give dem skattefradrag på udestuer med tilbagevirkende kraft.
Det er vel desværre med flertallet som det tit er med flertallet i mobbesituationer; de støtter mobberne i stedet for ofrene, idet de ikke selv vil stille sig uden for de "gode" selskab.
For nogen tid siden var der her på debatsiderne nogle, der havde planer om at gå sammen om bl-a- at udstille alle de virksomheder, der bruger ledige som gratis arbejdskraft.
Hvad blev der af planerne ?
Del og hersk - en klassiker. Et højt udviklet samfund? Indenfor hvad - en sofistikeret form for vampyrisme og bekæmpelse af artsfæller?
Dumhed, så mafiareptilerne kan flå i ådslerne?
(har lige set mel gibson's 'apocalypto' - heftigt heftigt)
Randi Christiansen - På jobsøgningskurser får folk at vide, der skal bruge deres netværk til at skaffe dem et job. Ligeledes tudes folk ørerne fulde med, at det er vigtigt at have et netværk og pleje det, hvis man nu skulle være så uheldig at blive ledig.
Jeg er ellers vokset op med, at "netværk" betyder familie, venner og bekendte som man omgås til gensidig uforpligtigende fornøjelse - og som i en snæver vending levere hjælp praktisk til flytning og deslige. I det øjeblik, man skal pleje familie, venskaber og bekendtskaber, fordi de kan hjælpe en med at få et job, ja så er der tale om social vampyrisme.
P.S. Ideen om at jeg skal anbefale min nabo/bekendt fra fitnesscentret/ min brors sympatiske veninde er noget stupidt sludder. Jeg kan kun anbefale folk, jeg har arbejdet sammen med eller fag med. Hvordan de andre er rent fagligt - og hvordan de er at arbejde sammen med på en arbejdsplads - ved jeg selvfølgeligt ikke en dyt om. Måske er al den netværksideologi grunden til, der i såvel det offentlige som i det private ansættes så mange "topfolk", der efter relativt kort tid igen må forlade skuden, fordi de ikke kunne bestride jobbet. Men de forlader det selvfølgeligt altid med en klækkelig bonus som kompensation for deres utilstrækkelighed. Deler man så med "netværket" i porten ?
Venstres vej mod tyske tilstande i Danmark:
Dette fortæller Venstre før valget:
1. Et "moderne" kontanthjælpsloft (Gammeldags fattighjælp er et mere dækkende udtryk).
2. Skatte lettelse målrettet lavtlønsarbejde.
Ifølge Venstre er formålet med at nedsætte reallønnen for kontanthjælpsmodtagere gennem et loft, samt nedsætte skatten for lavtlønsarbejde, at det skal kunne betale sig at arbejde - Det kan få selv en kassedame til at overveje, at stemme på Venstre.
Men Venstre har, næsten som vanlig en skjult dagsorden. Når først punkt 1 og 2 er gennemført baner det vejen for Venstres sande hensigter:
3. Mindstelønnen nedsættes markant. Hvis fagforeninger ikke vil være med kan det gøres gennem lovgivning på området.
4. I Tyskland er mindstelønnen på 8,50 euro (omk. 64,00 kr.) fastsat ved lov. I Danmark har CEPOS foreslået en "indslusningsløn" på 70,00 kr..
CEPOS siger godt det skal gælde flygtninge, men det vil uundgåeligt gå ud over alt lavtlønsarbejde. Sker det, vil det få følger for alle de mange mennesker, som i dag arbejder inden for lavtlønsområdet, lad os sige op til 300.000 kr. årligt, som er omkring median lønnen i Danmark. Deres lønninger vil over sigt blive kraftigt beskåret som konsekvens af en "indslusningsløn" på 70,00 kr. og et "moderne" kontanthjælpsloft.
Men det fortæller Venstre intet om. Husk lige det, hvis du tjener under 300.000 kr. årligt og overvejer at stemme på Venstre eller Dansk Folkeparti.
Venstre er jo inden for en meget snæver ramme markedsfundamentalister > markedet bestemmer en vares værdi. I det livssyn markedsgøres også mennesker og deres værdi indenfor de meget snævre rammer, som den 1% og co har defineret for vores arbejdsliv og liv i det hele taget. Venstre er villige, hjernevaskede lakajer for en merkantiliseret, åndløs pengeverden og dennes pengestærke propagandamaskine, som narrer mange danskere ind i et sindrigt net, der ikke er i deres egen interesse.
En rødhåret midtjyde med menstruationsbaggrund er igen på krigsstien – men hvad nu hvis fænomenet skulle gå hen og vinde næste valg takket være hr. og fru Hakkebøf ude ved kakkelbordene – tænk lige lidt over det og - gys … ;-)
"Flæskefundamentalister", der føler sig i sin gode ret til at værdisætte andre menneskers liv, i alle mulige sammenhænge.! Ganske og aldeles åndsforladt. Med aner langt tilbage i historien. Hvad
om vi begyndte at værdisætte, disse "Flæskebaroner", i forhold til oplyste menneskers værdisæt.
Anno 2015.??