Klumme

Syriza-regeringens økonomiske dilemma er ikke løst

Da grækerne stemte Syriza ind, valgte de håbet om et socialt Europa. Men den seneste måneds forhandlinger har presset dem ind i et dilemma: Kan man blive i euroen uden at acceptere den nedskæringspolitik, som har skabt en humanitær katastrofe i Grækenland?
6. marts 2015

Syriza gik til de seneste forhandlinger med kreditorerne med et klart mandat fra de græske vælgere: At stoppe den hårde nedskæringspolitik og finde en løsning på landets stadigt voksende gæld. Samtidig har Syriza givet et klart løfte om at holde Grækenland i eurozonen. Det er imidlertid to målsætninger, som er svære at forene.

Nu sejler grækerne med Syriza som kaptajn mellem Skylla og Charybdis – de to uhyrer, som Odysseus måtte navigere over for i Homers heltekvad: Skylla, det mangehovede uhyre på klippen, er de europæiske institutioner og kreditorer, hvis krav kan fortære det græske demokrati. Charybdis, den intense malmstrøm på det åbne hav, er den potentielt afgrundsdybe depression, som et exit fra euroen kan lede til. Den økonomiske debat i Syriza har været domineret af to løsninger på dette dilemma med hver sin markante økonom som repræsentant.

På den ene side er der den nuværende finansminister Yanis Varoufakis og strategien om ’den gode euro’. Målet er her en europæisk løsning, hvor Grækenland bliver i euroen, mens de stramme sparekrav bliver reduceret gennem forhandlinger.

Den gode euro eller euroexit

Samtidig har han foreslået, at den offentlige gæld i alle EU-lande bliver genforhandlet ved en europæisk gældskonference. En sådan genforhandling vil give den nye regering manøvrerum til en politik for social genopretning og ny økonomisk udvikling. Samtidig vil man bruge den nyvundne regeringsmagt til at forsøge at ændre ikke bare vilkårene for Grækenlands gæld, men også hele den europæiske sparepolitik.

Dette er indtil videre den position, som har haft støtte blandt flertallet i Syriza, og Varoufakis er blevet udnævnt til finansminister for at føre den ud i livet.

På grund af eurolandenes manglende kompromisvilje er Varoufakis strategi nu i krise, og venstrefløjen inden for Syriza står stadig stærkere. Den har længe argumenteret for, at det er urealistisk at kunne lave et brud med sparepolitikken og gældsspiralen, mens man bliver i euroen.

Denne alternative strategi er på den internationale scene blevet udtrykt klarest af økonomiprofessor Costas Lapavitsas fra University of London.

Han taler for en økonomisk strategi, der indebærer, at man forbereder sig på at forlade euroen, hvis forhandlinger om en reduktion af gælden viser sig frugtesløse.

Det grundlæggende problem ved euroen er ifølge Lapavitsas, at de tyske lønninger er presset i bund og dermed har undergravet de andre europæiske økonomiers konkurrencedygtighed. Særligt Sydeuropa er ramt.

Løsningen for Grækenland er derfor at forlade euroen og at genopbygge en produktionssektor med en lavere valutakurs, som igen vil gøre græske varer konkurrencedygtige.

Problemet er imidlertid, at en sådan kurs vil have store konsekvenser for den allerede hårdt prøvede græske befolkning. En ny, uafhængig græsk valuta vil med ret stor sandsynlighed falde kraftigt i værdi over for euroen. Det er godt for græsk konkurrenceevne på længere sigt, men på kort sigt vil det betyde kraftige prisstigninger på alle importvarer, hvilket især vil ramme de fattigste hårdt.

Samtidig kan landets skrøbelige banksektor blive truet, hvorfor nationalisering af bankerne, på midlertidig eller permanent basis, bliver nødvendigt. Endelig er det, som Varoufakis har påpeget, uklart, om Grækenland har et stort nok produktionspotentiale, til at drage fordel af en bedre konkurrenceevne.

Derfor vil en euroexit kræve, at Syriza har stor folkelig opbakning fra en befolkning, som påføres yderligere økonomiske lidelser. Og at man samtidigt har planer for at sikre livsfornødenheder og social sikring til de ramte, samt en langsigtet udviklingsmodel for den græske økonomi.

Hvis Grækenland bliver i euroen uden en revision af vilkårene i gældsafbetalingen, vil det i praksis betyde, at eurolandegruppen og IMF fortsat har vetoret over den græske økonomiske politik. I det scenario vil Syriza have begrænsede muligheder for at føre det program, som de blev valgt på ud i livet. Derfor vil Syriza-toppen blive mødt med modstand, ikke bare fra sociale bevægelser på gaden, men også internt i partiet.

Hårde valg

I forrige uge tvang et stigende pres på de græske banker Syriza til at underskrive en ny aftale med kreditorerne. Dette kompromis endte med at give Grækenland et vist rum til at definere indholdet af sin økonomiske politik, men inden for rammer sat og kontrolleret af kreditorerne fra eurozonen, IMF og Den Europæiske Centralbank.

Manøvrerummet er blevet udnyttet til at fremlægge en reformpakke, som betegner et brud med den traditionelle forståelse af økonomiske reformer. Vi er blevet vant til, at reformer er lig med liberalisering og sociale nedskæringer, men Syriza har fremlagt en reformpakke, hvis hovedindhold er øget beskatning af de rigeste og indsats mod korruption.

På trods af det forfriskende ved at Syriza på denne måde hacker reformdiskursen, betyder de stramme spare- og tilbagebetalingskrav dog stadig, at det er urealistisk, at landet bliver løftet ud af depressionen.

Med aftalen med eurogruppen har Syriza-regeringen købt sig tid. Men det grundlæggende dilemma består. Det ikke muligt at blive i euroen og samtidig lave et meningsfuldt opgør med sparepolitikken. Syriza er derfor under pres for at forberede sig på en mulig græsk fremtid uden for euroen, hvis det viser sig umuligt at kombinere de demokratiske ønsker fra den græske befolkning med euroens stramme regelsæt.

Bue Rübner Hansen er ph.d. fra Queen Mary University i London.

Rune Møller Stahl er ph.d.-stipendiat ved KU.

Begge er de medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, som er et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver for Information hver fredag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Forfatterne berører ikke problemerne med den græske gæld, hvis den græske valuta bliver devalueret. Det er måske også banalt; men alligevel.
Hvis Drahmen falder med f. ex. 50% stiger gælden til det dobbelte.
Det er jo helt sort.

"Selskabet for Kritisk Samfundsforskning" er ikke så selvkritisk, det træder ud af den klassiske, danske venstrefløjs dogme om EU for at forstå græsk politik?

Michael Kongstad Nielsen

Hansen og Stahl postulerer forskellige ting ud i luften uden nærmere forklaring eller sandsynliggørelse. Fx at det er urealistisk, at landet (Grækenland) bliver løftet ud af depressionen, eller at det ikke muligt at blive i euroen og samtidig lave et meningsfuldt opgør med sparepolitikken. Begge dele er forkert, kunne jeg modsat postulere med lige god ret.

De to herrer tager fejl af, hvor dedikeret Syriza er på at løse opgaven, og hvor meget der kan løses gennem inddrivelse af skat og sanering af den offentlige forvaltning for blandt andet korruption. Syriza har ikke nogle "venner" i forvaltningen eller i samfundets øvre lag, der skal skånes.

Grækenland sendte i går et 11-siders forslag til Eurogruppechef Dijsselbloem med 7 konkrete punkter til blandt andet skatteinddrivelse, der skal drøftes på mandag i Bruxelles. Det forventes, at 3 mia. euro kan inddrives i ubetalte skatter, dertil kommer selvfølgelig fremtidig skat i et renoveret system.
http://www.ekathimerini.com/4dcgi/_w_articles_wsite1_1_06/03/2015_547968