Klumme

Thorning mangler en makker

Thornings socialdemokrati toppede velsagtens, da hun dannede par med Villy Søvndal. Dengang forstod hun, at hun ikke var nok i sig selv. Lige nu ser det ud til, at vælgerne forsøger at få hende til at erindre den læresætning
Debat
14. marts 2015

Symbolikken nærmest drev ned ad væggene, der ikke var der. Scenen var haven mellem Slotsholmens mange ministerier, og hovedpersonerne – Margrethe Vestager og Morten Østergaard – så ud til at nyde rampe- og sollyset i fulde drag:

»Enhver ved, at det er sådan noget, man får som lærling. Jeg beklager forsinkelsen, for du er jo udlært,« sagde Margrethe Vestager, da hun forærede Morten Østergaard et lyssværd. Nu var han klar til selv at stå i frontlinjen og kæmpe mod både blå og røde, måtte man forstå. Få dage tidligere havde Vest- ager døbt Østergaard sin wingman. Nu måtte han stå på egne ben. Men Østergaard havde afluret en af Vestagers nøgler til succes: Find dig en god wingman. En politisk makker. Valget var faldet på Sofie Carsten Nielsen.

»Man kan sige, at jeg skal være hans wingman. Jeg skal altid være der. Vi er et hold i Radikale Venstre, og det har vi været hele tiden,« sagde Sofie Carsten Nielsen, da hun helt officielt var blevet udnævnt til Morten Østergaards nye wingman.

Siden Vestagers afgang er det kun gået ned ad for de radikale i meningsmålingerne, og det stemmer overens med, at Sofie Carsten Nielsen på ingen måde har formået eller fået pladsen til at træde ind i rollen som wingman.

Kaster man et vue ud over det politiske landskab, er det i hvert fald tydeligt, at de partier, som har klare makkerpar i spidsen, klarer sig bedre end dem, hvor lederen kører soloshow – regeringen er det bedste eksempel på det. Her kunne Helle Thorning-Schmidt og Morten Østergaard danne et stærkt makkerpar. Lige nu ligner de mest soloryttere.

Et solidt makkerpar har Dansk Folkeparti til gengæld skabt. Selv om Kristian Thulesen Dahl mangler Pia Kjærsgaards karisma, buldrer partiet frem i meningsmålingerne. Det er der naturligvis en lang række politiske årsager til, men Pia Kjærsgaard har bevaret en central position hos partiet, og i mediebilledet fremstår Thulesen Dahl/Kjærs- gaard som et stærkt makkerpar, der supplerer hinanden godt og har en klar rollefordeling. Kjærsgaard kræver eksempelvis brug af nødret for at lukke moskeen på Grimhøjvej i Aarhus, mens Kristian Thulesen Dahl glatter ud og vil overholde Grundloven.

Selv om det er velkendt, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen i Venstres formandskab ikke ligefrem er perlevenner, viste sidste uge, at partiet faktisk er i stand til at spille på flere tangenter i politiske debatter, fordi formandskabet supplerer hinanden godt i medierne.

Vel var Kristian Jensens kronik i Søndagsavisen om tonen i udlændingedebatten en slet skjult kritik af Løkke-loyale Inger Støjberg, men på elegant vis undgik han at kritisere partiets politik. Tværtimod fik han demonstreret, at der er enighed om Venstres udlændingepolitik – uenigheden drejer sig kun om tonen, og det bør der være plads til i et parti af Venstres størrelse. Det giver endda mulighed for at tiltrække en bredere vælgerskare.

Endda Folketingets yngste parti – Alternativet – ser ud til at have spottet fordelen ved at have en makker til partilederen.

Efter partiet har fået samlet de nødvendige vælgererklæringer, er Uffe Elbæk i stigende grad blevet sekunderet af partiets medstifter og spidskandidat i Sjællands Storkreds, Rasmus Nordqvist. I denne uges udgave af DR2-programmet Jersild minus spin var det Nordqvist, der gik i infight med den tidligere finansmand Klaus Riskjær Pedersen, der har ønsket at blive opstillet som folketingskandidat for det nye parti.

Tilbage står Thorning. Helt alene. Ingen topministre tør tilsyneladende diskutere, hvad socialdemokratisme er, og partiets skiftende politiske ordførere virker også fraværende i den offentlige debat.

Selv om Thorning scorer topkarakterer i de personlige målinger, er der ikke flere, der vil stemme socialdemokratisk. En stjerne er ingen garanti for sejr i den holdsport, politik er.

Thornings socialdemokrati toppede velsagtens, da hun dannede par med Villy Søvndal. Dengang forstod hun, at hun ikke var nok i sig selv.

Lige nu ser det ud til, at vælgerne forsøger at få hende til at erindre den læresætning.

Casper Dall er leder af Informations Christiansborg-redaktion.

Klummen er udtryk for klummistens egne holdninger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kloge ord og fine betragtninger, men skal vi nu ikke lige se på hvor mange der på selve valgdagen egentlig vil give det nye parti, med det nu mere end tvivlsomme navn "Alternativet," sit personlige stemme, der set i lyset af dagens afsløring af Alternatives kreative fupnumre omkring løfter om øget medlemsdemokrati, højt til loftet og direkte indflydelse på partiets politik, viser sig primært at være opfundet til lejligheden for at kapre nogle frustreret stemmer, før vi begynder at tale om det som Folketingets yngste parti, - den titel tilhører stadig Liberal Alliance...