Klumme

To damer og en natur

Connie Hedegaards alarm og Anna Cootes ’slap af’
24. marts 2015

Som formand for miljøfonden KR Foundation, tidligere konservativ minister og klimakommissær i EU blev Connie Hedegaard præsenteret i torsdags af altinget.dk, hvor hun var forfatter til en artikel under overskriften: »Hvornår erkender ministerierne klimaudfordringerne?«

Jamen, du gode Gud, består den – trods alt endnu regerende – rødgrønne danske regering da af ministerier, der ikke har opdaget, at menneskeheden med samt dens danskere står over for klimaudfordringer? Det er jo alarmerende.

Før den tidligere konservative minister og klimakommissærs argumentation nærmere refereres, blændes imidlertid over til en anden sagkyndig kvinde, der også brænder for at redde jordklodens helt specielle naturgrundlag for evolutionært højere udviklede plante- og dyrearter, hvortil mennesket jo hører: Anna Coote hedder hun. Forfatter og leder i den britiske tænketank New Economics Foundation. Fem dage før Connie Hedegaard udsendte sit opråb, sagde Anna Coote til dagbladet Politiken under overskriften »Drop arbejdshysteriet«:

»Når vi arbejder mange timer for at få råd til biler, vaskemaskiner, computere osv., så ribber vi jorden for dens naturressourcer, overopheder atmosfæren og forurener, og hvis andre i verden skal op på vores levestandard, er én planet jo ikke nok, så skal vi op på mindst tre. Det er ikke mig, der påstår det, det er miljøeksperter. Lavere arbejdstid vil give os bedre mulighed for at leve bæredygtigt. Vi skal ned i arbejdsgear, ud af den vanedannende forbrugerisme og have begrænset CO2-udslippet.«

Tilsyneladende anvender Connie Hedegaard den stik modsatte argumentation:

»’Klimamål hindrer ikke vækst’ gjaldede overskriften på Altingets artikel 27. februar, hvor miljøvismand Eirik Schrøder Amundsen forleden uddybede konklusionen fra de økonomiske vismænd: ’To graders-målet vil ikke hindre fortsat økonomisk vækst – tværtimod ... Det, vores beregninger viser, er, at der ikke kun er en omkostning ved målet – der er også en gevinst ved at undgå de store skader, som ellers ville komme.’ Lige præcis. Det koster også ikke at gøre noget (…) Sir Nicholas Stern præsenterede allerede i oktober 2006 den rapport, der lige siden har været referencepunkt i debatten: (…) JA, det koster at gøre noget ved klimaforandringerne, JA selvfølgelig er den grønne omstilling ikke gratis, men den er bydende nødvendig for vores fremtidige velfærd. For – og det var det nye – det koster også ikke at handle (…) ’Den største markedsfejl nogensinde’ kaldte rapportens forfattere det faktum, at markedet ikke selv formår at tage højde for klimaudfordringen, blandt andet fordi man kun i meget begrænset omfang straffes for at sløse med de fælles (fossile) ressourcer, og fordi forureningen fra dem ikke er prissat, som det burde være. Takket være Stern-rapporten blev ’the cost of inaction’ hurtigt en integreret del af den internationale klimadebat. Det vil sige, det blev især en del af miljø- og klimaministrenes debat. I rigtig mange økonomiske ministerier verden over lod man som ingenting (…) Sådan kan vi ikke ret godt blive ved, når vi har langsigtede udfordringer, der bare SKAL findes løsninger på. Markedet er godt til rigtig mange ting, men det udmærker sig ikke først og fremmest ved at tænke langsigtet. Det kræver ofte også politik. Vismændenes (…) konklusion bør (…) have betydning for, hvordan de hjemlige økonomiske ministerier lægger politikken til rette, så investeringer fra nu af helt konsekvent målrettes den fremtid, der kommer. Nu er spørgsmålet så bare: Hvis det tog ni år (!) at få Stern-rapportens konklusioner til at gå rent ind hos de hjemlige vismænd, hvor lang tid endnu skal vi så vente, før vismændenes erkendelse konsekvent afspejles i for eksempel de økonomiske ministeriers embedsværk og modeller? Hvor mange flere såkaldt ’vækstpakker’ vil vi se ØGE frem for at mindske CO2-udslippet?«

Slap af

Der slap det ud: Connie Hedegaard konstaterer, at den trods alt endnu regerende rødgrønne danske regering for at øge den økonomiske vækst også – ligesom den foregående borgerlige regering – kommer med pakker, der ØGER frem for mindsker CO2-udslippet.

Men hvorfor kan Hedegaard så ikke som Coote direkte vedkende sig modsætningsforholdet mellem den gængse forestilling om evig, ubegrænset, eksponentiel økonomisk vækst og den naturvidenskabelige erkendelse af Jordens begrænsede naturressourcer? Ja, hvordan i alverden kan en såkaldt »miljøvismand« i ramme alvor påstå, at ’klimamål hindrer ikke vækst’?

Det sidste er hurtigt besvaret: Fordi der – bevidst? – ikke skelnes mellem vækst i abstrakte pengemål og vækst i forbruget og opbruget af Jordens materielle molekyler, atomer og subatomare størrelser. Hvis man vil, kan man da gerne i en uendelighed klaske stadig flere nuller på pengemålene, de er bare i denne sammenhæng komplet ligegyldige. Dog brugbare til at forvirre fjenden: Dem, der virkelig ønsker at få sat en stopper for naturødelæggelserne.

Men hvorfor argumenterer Hedegaard dog ikke lige så frimodigt som Coote? Er det virkelig, fordi vi moderne er blevet totalt afhængige af vores eget arbejdshysteri? Vores køb-og-smid-væk livsindhold. Så tanken om at slappe af gør os umedgørlige – stressede?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Fredsted
  • Lise Lotte Rahbek
  • Michael Kongstad Nielsen
  • randi christiansen
  • Erik Nissen
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
John Fredsted, Lise Lotte Rahbek, Michael Kongstad Nielsen, randi christiansen, Erik Nissen, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Hidtil har vi haft en sandkasse for klima og miljø, som forskellige ministerier har kunnet lege rundt i inden for visse økonomiske rammer. Forlangte man noget ud over rammerne fik man et nej. Det samme gjaldt for ændringer i arbejdsliv, familieliv og samfundsliv. Alt, hvad der gjorde familien mere effektiv, havde højeste prioritet indtil bristepunktet, der måske er nået nu. Måske.

Efter min mening er Connie Hedegaard ulden. Der kommer aldrig noget fra hende, der betyder afgørende ændringer. Hun har lært at manøvrere inden for det muliges kunst, og det bliver hun ved med, indtil det hele rabler. Jeg ved ikke, hvordan hun har det som mor, for det er hun jo også. Der må være jernskodder imellem.

Anna Coote siger sandheden. Det sker der ikke så meget ved i England. Man vil nok låne hende ører en stund, men ikke lave noget om. Monbiot har prøvet i årevis.

Kunne vi få Connie til at sige sandheden rå og usødet? Nej, det tror jeg ikke hun nænner. Hun har hele tiden stået for den kurs, der hedder: Små slag. Disse små slag har ført hende langt (i systemerne), og det ser ud til at have været hendes ambition.

Jeg tror, at den øverste del af befolkningen har mistet evnen til ikke at lave noget, nyde livet, tale hyggeligt og indholdsrigt sammen og mere i den dur - lade være med at lave penge.

Der er fortsat og altid fremover god plads til vækst i viden, indsigt og empati. Tilsyneladende også hos Connie. måske kan hun så en dag smutte ud af vækstmantraet og se virkeligheden i øjnene.

randi christiansen

Udfordringen er helt konkret - væksten SKAL foregå indenfor rammerne af den økologiske, bæredygtige miljø-og socioøkonomiske omstilling, der respekterer planetens cirkulære økonomi. Og tiden rinder ud, det er indiskutabelt. At foretrække er derfor en beregning af ikke kun bnp, men også af gbp > global brutto product og en sammenstilling af de to, og på det grundlag en beregning af fordelingsnøglen/ressourceadministrationen. Den globale rubik terning skal klikke.

Når den beregning foreligger, sort på hvidt, haves et kraftfuldt argument for omstilling, et stærkt omstillingsredskab. Alt politisk arbejde må støtte den omstilling, hvis ikke kaos skal tage helt over.

Michael Kongstad Nielsen

De er vel ikke så forskellige de to damer - og naturens behov har de nok en vis fælles forståelse for.
At de udtrykker sig lidt forskelligt skyldes nok, at de ikke har gået til samme kommunikationspædagog. Hvordan får man sagt disse ting, så det fæstner sig og slår rod? Så det ikke straks fejes af bordet og over-rules af vante tankegange om vækst som eneste vej frem. Man må nok gå lidt forsigtigt til værks, og ikke bringe folk i øjeblikkelig forsvarsposition. Det er kunsten.
Connie har forhistorien som minister og kommissær - så forventer man ikke helt udflippede bemærkninger om at vi skal ned i arbejdstid (som Alternativet), stoppe indkøbsræset osv. Nej verden må ligne sig selv lidt endnu, ellers bliver vi utrygge og reagerer afvisende. Den mere bramfri dame 2 kan bedre tillade sig friheder som "slap af" osv., for af hende forventes ingen tal på bundlinjen. Men de mener nok det samme.

Michael Kongstad Nielsen

"To damer og en natur".
Helt vild med den overskrift. Kunne bruges til en roman, en revyvise, en sketch.
To damer og en hat. To hatte og en dame. To hattedamer og en stol. To damer på en stol. To stole og en dame. En dame med natur. Natur med en dame. Dame i naturen. Naturens damer. Damer foretrækker natur. En natur ad gangen. To damer er bedre end en, i naturen. Er alle damer ens. Med eller uden hatte.

John Fredsted

I hvilket omfang drives al foretagsomheden (altså det modsatte af det at slappe af) mon af det moderne menneskes angst for at gå glip af noget? Og i hvilket omfang drives det så igen af den moderne kulturs tumpede forestilling (som den også til en vis grad kom til skue i debattråden til sidste uges Frie Ord) om, at livet grundlæggende er skabt godt? En forestilling, der ikke kan undgå at bidrage til den fikse idé om, at hvis man for eksempel er ked af det, så må det være, fordi man mangler noget i sit liv - en fiks idé, som reklameindustrien så ikke er sen til at udnytte til at bilde folk ind, at de kan købe sig til lykke: ud og forbruge begiver man sig i så tilfælde. Hvis ikke al denne forvirring allerede i sig selv var så sørgelig, så kan man yderligere føje spot til skade ved at konstatere, at seksualiteten synes at selektere netop det førstnævnte: det foretagsomme. Det ser godt nok mørkt ud.

Niels-Simon Larsen

Der er noget, der undrer mig meget. Ejvinds sidste oplæg var helt i top som sædvanlig, men hvorfor faenifænghullet appellerer det ikke til overdanmark, men kun til de fortabte får af (det gamle) Israels hjord?
Hvis nu man satte nogle sporhunde til at jage ulve i Danmark, var der én, der ville komme først. På samme måde kan man spørge, hvem der har fat i det centrale problem for tiden? Det har Ejvind, men det vækker ikke opsigt. Hunden bider, men ulven(e) lader som ingenting.

Inden vores lille menighedshus her sikkert bliver solgt, indrettet til fitness eller ejerlejligheder, har man lov at undre sig over forskelligt. Jeg undrer mig fx også over, hvorfor Enhedslistens mange begejstrede tilhængere ikke okkuperede trådene. Det var jo Rom åben by - tag hvad du vil have og gør, hvad du vil. I stedet blev det en tur til stranden med Alternativet.

Man kan også bare konkludere, at vi er nogle få, der har den beskidte vane at give vores mening til kende, og at der desuden er en hel del, der gerne vil læse en avis, som endnu flere bare ryster på hovedet af.
Jeg er nok ikke færdig med at undre mig endnu - .

Erik Nissen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Niels simon - overdanmark? De skal sq ikke have noget klinket - de klipper kuponer, forlyster sig med den nye folkefornøjelse at handle aktier, pudse glorie og skyklapper, lurepasse og som sædvanlig lade andre om det beskidte arbejde, mens de ivrigt fortæller idylliserede eventyr om sig selv og deres uundværlige indsats for at iværksætte og vedligeholde lige netop de dynamiske effekter, som holder danmark kørende. Hva faenifænghullet havde du forventet dig fra den kant.

John Fredsted og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu har jeg i tillægget fredag den 27. marts (Videnskapløb - Fremtidens forskere - læst, at det ikke er så ringe endda. To forskere/forfattere udtaler, at det er muligt at skabe en verden, hvor de basale behov for hver kvinde, mand og barn kan dækkes - i vores levetid. Det skyldes ifølge forfatterne 4 forhold, såsom eksponentielle teknologier, do-it-yourself innovatører, tekno-filantroper (Gates m.fl) og det enorme potentiale i alle de mange hjerner, der i den kommende tid vil få adgang til nettet. Jeg tror såmænd - alt andet lige - at de har ret. Sagen er bare den, at alt andet ikke er lige. Det er ekstremt skævt, og der sker ting og sager, som efter min vurdering gør denne utopi til netop en utopi. Disse fire forhold er sikkert meget gode, men der kræves herudover en meget målrettet indsats for at redde økosystemerne og klimaet, jordens frugtbare lag, standse befolkningstilvæksten, stoppe udpiningen af alle former for ressourcer, nedbringe forbruget og hvad der ellers måtte være nødvendigt. At nævne, at tekno-filantroperne spiller nogen rolle i denne sammenhæng er ikke rimeligt - selvom de sikkert nu og her kan afhjælpe en hel del nød.

John Fredsted

@Erik: Jeg tror heller ikke på, at teknologi kommer til at redde os (i det lange løb). Ikke så længe den udnyttes/betjenes af en art, der ikke samtidig har ændret grundlæggende sindelag. Jeg copy-paste'r lige det meste af min kommentar til artiklen Fossil tumult:

"Nogle vil måske kalde mig utaknemmelig, eller svær at stille tilfreds, men til trods for det rapporterede så er jeg faktisk stadig ikke særlig fortrøstningsfuld. For bemærk venligst, hvad der ligger bagved forandringerne: økonomi og overvejelser om, hvad der er økonomisk profitabelt. Der synes ikke at være tale om nogen fundamental ændring af sindelag bort fra, hvad der måtte være opportunt i en given situation, og hen imod nogle principielle, ikke-opportunistiske holdninger om selvdisciplin og mådehold. Og netop derfor kan man forvente, at de råderum, som der nu eventuelt frisættes, i løbet af kort tid vil blive indtaget/lagt beslag på af nye interessenter/aktiviteter."