Kronik

De udsigtsløse

Efter fem ugers praktik på en folkeskole i et såkaldt ghettoområde er jeg fortvivlet og forbløffet. Over forældre, der opdrager med vold; børn, der overfalder hinanden og filmer imens; undervisning, der kun kan gennemføres med straf og belønning. Men jeg er også overbevist om, at børnene er værd at kæmpe for
Børnene får i høj grad lov til at passe sig selv, der bliver krævet mere af pigerne end af drengene, og der stilles krav, som man ikke er vant til at møde i almindelige danske hjem.

Rune Johansen

Debat
3. marts 2015

KRONIK – Efter den første uge af min praktik som folkeskolelærer blev jeg spurgt, hvad jeg syntes om at være på skolen. Der havde åbenbart været en del praktikanter på skolen, der havde opfattet arbejdet med børnene i området som udsigtsløst, forstod jeg.

Når man tager bussen ud til skolen og ser de høje beboelsesbygninger, inden man når selve skolen, virker det umiddelbart som et ganske normalt arbejderkvarter. Da området blev bygget i 1940’erne, var det enhver byplanlæggers drøm: En hel bydel, der havde alt. En by i byen, som folk valfartede til for at opleve.

Bydelen har dog undergået en dramatisk ændring fra sin polerede tid som nybygget. Området er i dag det, man kalder for en ghetto. Der er store sociale problemer. Arbejdsløshed, kriminalitet og et stort antal beboere med udenlandsk baggrund har medvirket til, at området har fået ghettostemplet.

Fortvivlet og forbløffet

Og jo, det hele kan virke udsigtsløst. I mine fem uger på skolen har jeg været fortvivlet, fortabt og forbløffet.

Fortvivlet over det faglige niveau: I den 5. klasse, jeg var tilknyttet, var kun fem ud af 20 elever fagligt alderssvarende, fire elever var kommet til Danmark inden for det seneste par år.

Fortabt over for de kræfter, man som lærer og pædagog skulle kæmpe med. Kræfter, der kan virke uoverkommelige. F.eks. problemer med en opdragelsesform, der kan virke fremmed og forkert. Udansk, vil mange sikkert mene. Børnene får i høj grad lov til at passe sig selv, der bliver krævet mere af pigerne end af drengene, og der stilles krav, som man ikke er vant til at møde i almindelige danske hjem. F.eks. skal børnene passe mindre søskende, når mor og far er på natarbejde. Fysisk afstraffelse er et opdragelsesredskab for nogle af familierne. Det tages især i brug efter en opringning fra skolen, hvilket sætter læreren i noget af et moralsk dilemma. I mange hjem er respekt og gengældelse kodeord. Et overlevelseskodeks, kunne man kalde det. Hvis du bliver skubbet til, skubber du tilbage, og gerne lidt hårdere, så de ved, de ikke skal skubbe til dig igen. Respekt er ikke noget, du får, den skal fortjenes. Som lærer er du tvunget til at fortjene den gennem konsekvens. Krydser børnene grænsen, bliver man nødt til at ramme dem hårdt – f.eks. gennem en opringning til far.

Forbløffelsen ramte mig ved mødet med et miljø præget af kriminalitet, arbejdsløshed og vold. F.eks. en flok piger, der tævede en klassekammerat, mens de filmede det hele, så ingen kunne være i tvivl om, hvem de skal give respekt.

Forbløffelsen ramte mig også ved synet af pigtråd om legepladsens hegn, konstant overvågning i skolegården, samt oplevelser som gentagne indbrud i skolens lokaler. Meget af balladen kunne føres tilbage til manglende identitet, rodløshed og en følelse af at stå uden for samfundet: »Jeg er født i Danmark, men kommer fra Somalia.«

Endelig blev jeg forbløffet over, at alle mine fordomme blev bekræftet på skolen. Hvor ’dansker’ er et skældsord. Hvor en 5.-klassesdreng nægter at gå ind i et klasselokale med piger. Hvor kun seks af 20 forældre kommer til forældresamtale, og hvor fire af de seks samtaler skal foregå med tolk. Hvor det er mest effektivt at undervise ved hjælp af straf og belønning, for det er det, børnene kender og kan forholde sig til.

Tid til at tage ansvar

Midt i dette fortvivlelsens miskmask står børnene. De flere hundrede børn fra 5 til 15 år, som går på skolen. Som er født og opvokset midt i de triste facts og tarvelige tal i tabeller. En gruppe børn, som mange – både borgere og politikere – vil stemple som udsigtsløs. Med god grund. For mange af dem bekræfter jo fordommene. De passer faktisk lige ned i dem.

Og hvad gør man så som samfund, som politiker og som borger? Sætter børnene i bås og sømmer lågen til med syvtommersøm? Gemmer dem væk et sted, hvor de kan passe sig selv, hvor vi ikke behøver at se på dem, men kan sende en patruljevogn, når de er vokset op, og det hele er ved at springe i luften?

Nej. Som samfund og medmennesker må vi tage ansvar. Vi må ikke stoppe ved en konklusion og en diskurs, der hedder ’os og dem’. De såkaldte ghettoer ligger i Danmark. Børnene dér er lige så danske som du og jeg. Om vi og de kan lide det eller ej. Og derfor har vi alle et ansvar over for dem.

Men hvem skal rykke først? Undskyldninger for ikke at gøre noget er der nok af. »Samfundet gør ikke nok for os, danskerne vil jo ikke have os boende,« lyder det fra den ene side. »De har intet arbejde og kan ikke sproget, de tager intet ansvar og vil ikke være en del af det danske samfund,« lyder det fra den anden. Det kommer vi ingen vegne med.

Tag udgangspunkt i børnene

Ovenstående lyder måske som den rene klagesang, men det er vigtigt at påpege de gode ting, der også foregår ude i det belastede område. For der bliver gjort en masse godt arbejde, ingen tvivl om det. Tværprofessionelt samarbejde mellem skole og fritidsklub og mellem politi og skole. Et stort og velfungerende skolekøkken, der inddrager børnene i madlavningen og oprydningen. Jeg har aldrig mødt mere engagerede lærere. Hver morgen tropper de op og tager kampen, underviser i troen på, at alle børn har krav på den selv samme undervisning.

Men vi må ikke lade denne kamp og disse ressourcer være spildte. Vi bliver nødt til – både som borgere og politikere – at give børnene mulighed for at udvikle sig og komme videre.

Hvordan gør vi så det?

For mig handler det om at tro på, at integrationsudfordringen kan lykkes. Ikke kun på denne skole, men i hele Danmark. Vi må række ud til familierne, forstå og anerkende deres situation for derefter sammen at arbejde med udfordringerne. Det er ikke gjort på et år eller 10, det er et konstant og evigt foranderligt arbejde, for om man vil det eller ej, vil der altid være udsatte familier af den ene eller den anden slags.

Vi må rense kommunikationen for had. For der er racisme på begge sider, og den skal vi til livs for at kunne hjælpe børnene. Måske bliver vi endda nødt til at finde en tredje vinkel at angribe problemstillingen fra. Mit forslag er, at vi mødes om børnene, tager udgangspunkt i børnene, tager ansvar for børnene, for forhåbentlig kan vi alle være enige om, at de har ret til en bedre fremtid. Herfra kan vi så vise børnene, hvad værdier som mangfoldighed, åndsfrihed, ligeværd og demokrati betyder. Værdier, der faktisk allerede står nedskrevet i folkeskolens formålsparagraf. De værdier, som folkeskolen skal give alle danske børn med sig videre. De værdier, som vores samfund er bygget op på.

Og sidst, men ikke mindst må vi for alt i verden aldrig lade den fortvivlende og fortabte situation blive en undskyldning for disse børn. Den må aldrig blive deres forklaring på, hvorfor de ikke klarer sig godt i skolen, laver ballade og kriminalitet og står uden for samfundet. Sker det, er de vitterligt udsigtsløse.

Det her er en af vort samfunds allerstørste og vigtigste udfordringer. For de børn, det handler om, bliver boende i Danmark, de skal arbejde i Danmark og stifte familie i Danmark. Og hvis vi bliver ved med at undskylde og opdele, bliver de et udsigtsløst projekt, og det må de aldrig blive.

Samuel Dalsgaard Hughes er lærerstuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og så nægter alle patier, udover DF, desværre at forholde sig til det ret enkle spørgsmål;

Hvor mangle indvandrere og flygtninge med en anden kultur og bagrund er der plads til i Danmark.

År efter år, efter år kommer der et stort antal til Danmark, altimens det hele tydeligvis sejler og katastrofe vokser.

Var det det Danmark vi blev stillet i udsigt for 30 år siden? Skal vi bare fortsætte som hidtil eller også erkende, at grænsen er nået og at at vi ikke bare kan fortsætte som hidtil. Konsekvenserne er jo tydelige for enhver!

Selv noget så grundlæggende og elementært som skoleundervisning, der er selve basis for en ordentlig integration ligger i ruiner - artiklen er jo dybt chokerende læsestof!

Bare dog der var andre end det muslimjagende DF som ville indse det. Stilheden fra alle andre er absolut larmende, forstå det hvem der kan. Kun DF har gavn af det.

Problemet med indvandringen er blevet så åbenlys, at intet af det kan bortforklares med at det med tiden vil blive bedre. Tiden er gået!

Det tværtimod blevet meget meget værre, altimens vi skal høre idiotiske valgslogans som "vi vil bevare det Danmark du kender - hvilken udsøgt perfiditet!

Valgkampen er igang, og en artikel som denne kan faktisk få mig til at kigge mod DF, uagtet at jeg udemærket ved at følger en del mere med som er svært fordøjelige, men man kan vel kalde det nødret, når ingen andre partier vil erkende katastrofens omfang.

Hvis fundamentet ikke er i orden, er der jo ikke noget Danmark som er værd at kæmpe for.

Kom dog med et alternativ til DF!

Vibeke Rasmussen, Ernst Enevoldsen, Morten Pedersen, Kaj Spangenberg, Mette Hansen, Anders Hede, Britt Kristensen, Henrik Klausen, Jannik Sørensen, kristian bro, Jan Mogensen og Martin Skriver anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Erik Jensen, problemet er, at man har ladet stå til Man har ikke taget hånd om problemet, men det er, hvad især DF og Venstre fremstiller det som.
Dansk flygtninge- og indvandrerpolitik er en sørgelig historie, især fordi man ændrede radikalt på det danske skolevæsen og andre dele af samfundet, samtidig med at vi modtog de nye grupper.
Man har hele tiden blot køb sig aflad, fordi man reelt set har været bange for det stik modsatte af, hvad man nu bebrejder indvandrerne, nemlig: at de skulle tage danskernes job.
Derfor brugte man dansk arbejdskraft til at passe flygtningene op i asylcentrene i 90erne, hvor man i stedet skulle have ladet dem indrette sig og finde deres egne ben. Derfor valgte man hellere at betale kontanthjælp til dem end at tilbyde job.
Vi lever i en verden, hvor der bliver mindre og mindre brug for menneskelig arbejdskraft, fordi mekaniseringen griber om sig. Dette burde være en entydig gave til mennesker, der i stedet ville kunne vegetere, lære hinanden at kende, udvikle sig og øge humaniteten. Det går lige modsat, fordi man er bange for, hvad man dog skal, når man ikke skal arbejde.
Denne angst mellem mennesker splitter - og den får resultater som disse, hvor man aldrig for alvor har gjort grundarbejdet, og nu lider under konsekvenserne.
Med alt arbejde er forberedelsen mere end halvdelen af det gode resultat, men vi er blevet forfærdelig dårlige på alle måder til at gøre dette arbejde - hvad enten det er konsekvensberegning af ny lovgivning, indretning af samfundets institutioner eller udvikling af samfundet i en retning, der er hensigtsmæssig og ønskværdig for flertallet.

Niels Duus Nielsen, Aferdita Muja, Anne Eriksen, Jakob Silberbrandt, peter fonnesbech og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Gustav Lindstedt

Det här var då en svartmålning utan dess like!

Den ljusskygga konservatism som ligger i grunden i artikeln lyser igenom den bedragande vänsterytan. Dalsgaard verkar ha fått krypa ur sin lilla medelklassbubbla och möta resultaten av ojämlikhet, segregation, rasism, stigmatisering för första gången, vilket inte är något annat än en resultat av ett alltmer brutaliserat klass-samfund. Han för en oerhört okonventionell linje, som manar "mainstream"-partierna till att plocka upp problem som annars DF får patent på. Exakt samma sak händer i Sverige, och det är en ryslig utveckling. I public service-tv säger SVT:s analytiker att det inte är rasism att vilja stoppa flyktingar, utan realism, och de frågar i debattprogram "Hur mycket invandring tål Sverige?"; de borgerliga partierna drar åt tumskruvarna för invandrare och deras ton hårdnar; socialdemokraterna glider sakta med de också – men bara för att mainstreampartierna tar över de fascistiska och rasistiska agendorna, blir de inte ett dugg mindre fascistiska eller rasistiska. Det spelar ingen roll vem som tar på sig bödelns huva och greppar yxan.

Om Dalsgaard är lärarstuderande borde han ha fått någon slags grundläggande känsla för vad vetenskaplig kunskap är, och vad "commonsense"-kunskap är. Den senare är impregnerad av vardagsliv, av personliga tolkningar, av affekt, av det levda filtret. Vad Dalsgaard ser på en fem uger lång lärarpraktik är inte vetenskap, det är helt enkelt upplevelserna som åkt genom hans eget symboliska, ideologiska, affektiva filter. Vad han ser och upplever säger nog mer om han själv än om något annat.

Vänster-orden kan inte dölja vad han egentligen vill ha sagt, vad han egentligen tycker. Direkt efter att han skrivit att vi inte kan dela upp oss i ett "vi" och "dem" så är det precis det han själv gör, och det är rent av det enda han gör i sin usla artikel.

Dalsgaards förslag till lösningar är precis de lösningar högern föreslår över allt: de måste lära sig VÅRA [svenska, danska, norska, engelska, tyska, franska o.s.v.] värderingar. Det heter att problemet är att DE inte känner sig som OSS, trots att VI är så generösa. Och racisme framställs som något ALLA sysslar med, oavhängigt samhälleliga strukturer och historia: "der er racisme på begge sider". Låt mig påminna om Norbert Elias studie Etablerade och outsiders (1965/-76), som undersöker själva grunden för vi-och-dom-fenomenet och de sätt gränserna upprätthålls genom bl.a. stigmatiserande, rasistiska etiketter och ord: "Deras slagkraft är beroende av användarens och mottagarens medvetande om att den förödmjukelse som den förre ville åstadkomma genom användningen har stöd av en mäktig etablerad grupp, i relation til vilken mottagarens är en outsidergrupp med svagare maktresurser."
En motstrategi kan formeras av outsidergruppen, men deras ord kan aldrig bli lika stigmatiserande som dem de själva brukar: "de är oanvändbara i ordkrig, eftersom en outsidergrupp inte kan få medlemmar av en etablerad grupp att skämmas. Så länge som maktbalansen mellan dem är mycket ojämn betyder de stigmatiserande termerna inget för dem, de saknar sting."

Sorgligt att Information har publicerat sådan här högerpropaganda... Dess hegemoni är snart utbredd i varje litet hörn, också de hörn som borde sparka uppåt, inte neråt. Om Information fortsätter publicera sådana här artiklar riskerar de att blott tjäna som ett vänsteralibi för personer som inte känner sig fullt bekväma med att yttra sina unkna högeråsikter i det öppna.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg og Peter Günther anbefalede denne kommentar
Gustav Lindstedt

såg ett stort fejl i min kommentar: "han för en oerhört KONVENTIONELL linje" skal det selffølgelig stå

Poul Sørensen

Genindfør tegning i skole, det vil øge kreativiteten i skoledagen.... formning er som bekendt indført for at lærene selv kan slippe for at lære at tegne og istedet nøjes med at lege med ler og teoretisere over kreativitet, i stedet for at være kreative med at lære at tegne...
Hvis vi genindførte tegning, så ville på en måde forberede de unge på håndværker uddannelser (tømre, murer, maskinarbejder, designer, maler, animator m.m.) og vi give dem forudsætninger for at blive bedre håndværkere.
Det at tegne er et internationalt sprog og det indeholder en masse bløde værdier omkring vores tilværelse med hinanden.
- Endvidere så vil tegning være et område, hvor vi kan konkurrere med kineserne uden at skulle lave skolen om til en slaveanstalt....

Vibeke Rasmussen, Peter Knap, Karsten Aaen, Henrik Klausen, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Frank Hansen, Laurids Hedaa, Jakob Silberbrandt, Ervin Lazar og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Velkommen til det multikulturelle himmerige. Find dig et arbejde hvor du ikke brænder ud. Dit nuværende er og vil altid være en fiasko.

Steffen Gliese

Tilbage til de små skoler.

Peter Knap, Laurids Hedaa, peter fonnesbech, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Gustav lindstedt

Jeg synes du begår samme fejl, som du (med rette eller urette) anklager klimmisten for at begå. Du læser tydeligvis hans tekst gennem dit eget, særdeles vitale, 'symbolske, ideologiske og affektive filter'. Efter min mening er din læsning ikke mere 'videnskabelig', end Dalsgaards 'common-sense'-betragtninger, med mindre du da vil hævde, at du alene med en reference til et (sociologisk?) forskningsarbejde fra 70'erne, på tilfredsstillende vis har indkredset 'das ding an sich'?

jeg er i og for sig enig med dig i, at Dalsgaards erfaringer efter 5 ugers skolepraktik selvfølgelig ikke kan udgøre et egentligt og selvstændigt grundlag for en forståelse af et så komplekst problemsæt, som hans klumme berører, men jeg synes ikke din totale afvisning af hans beretning er videre feugbar heller.

Prøv evt. At læse klummen igen, men denne gang med en positiv forventning om, at der et eller andet sted i teksten gemmer sig en flig af 'sandheden'.

Kim Kristensen, Morten Pedersen, Laurids Hedaa, Willy N og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Slåfejl - beklager:

Klimimisten= klummisten

Feugbar = frugtbar

Torben Lindegaard

Hva' mon der ville ske, hvis en lærer af jødisk tro dukke op på en skole i Tingbjerg?
Hvem ville kunne garantere sikkerheden?
Mon det ville gå bedre end på Värner Rydenskolen i Rosengård i Malmö?

Gustav Lindstedt

Torsten, du använder samma relativistiska moteld som de flesta gör mot vänsterkritik idag, och som de gjort ända sedan 1980-90-talen och postmodernismens genomslag: "Jaha, hur kommer det sig att just Du har tillgång till den enda sanningen och verkligheten? Det som är sant för dig är kanske inte sant för mig eller någon annan!" Men jag tror inte på värderingsfri vetenskap. Jag tror dessutom både mina och Dalsgaards värderingar är något större än vår alldeles egna subjektivitet. Det här är en kommentar i ett kommentarsfält, inte en vetenskaplig artikel, ta det rolig. Inte desto mindre kritiserade sanningsanspråket som artikelns författare gjorde, och densammes värderingar som blottar sitt stygga huvud i texten. Jag har dessutom pekat på konkreta motsägelser i Dalsgaards text som visar hur oärlig han är.

Det kapitalistiska klassamfund är ett faktum, klass-forskel är ett empiriskt faktum, t.o.m. liberalerna varit tvungna att formulera en klassteori. Det är också ett empiriskt faktum (svenska SCB:s mätningar bekräftar det år efter år), att det i såväl Sverige som Danmark har genomdrivits en 'etnifiering av klass' (se f.eks. Carl-Ulrik Schierup). Skiljelinjerna för underordning går mer och mer överens med skiljelinjerna för exkludering, "rasmässiga" och "etniska" gränser. Att bortse från det ger en tunn soppa.

För övrigt menar jag inte bara att Norbert Elias gamla dammiga studie från 1960-70-talen har aktualitet idag, jag hävdar också att många andra gamla dammiga verk kan hjälpa oss förklara och förstå samtiden, och jag tillhör dessutom de som fortfarande är så verklighetsfrånvända och naiva att de tror att Marx fortfarande har aktualitet, trots att det han skrev är från 1800-talet(!); att systemkritiken, kritiken av kapitalismen måste stå i centrum. Mot klassamfundet hjälper inte att "lära" underordnade och exkluderade "våra värderingar", som "våra" børn får lära sig. Alla som behöver gå i skolor utan resurser, som är underordnade (och i många fall rasifierade/etnifierade) på arbetsmarknaden vet nog precis vilka värderingar som råder. Kanske förstår du vad jag menar, du som själv har gamle Camus som avatar?

Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg og Peter Günther anbefalede denne kommentar
Gustav Lindstedt

Kan f.ö. tillägga att jag läste artikeln mycket god tro och välvilja från början, som jag gör med de flesta artiklar i information, för jag tycker det är en bra tidning. Men ju mer jag läste, desto mer tvivlade jag på om jag verkligen var inne på rätt sida, och inte på Jyllands-Posten...

Med denne udsøgte konfliktskyhed i forhold til det stadigt stigende mennesker med en diametralt modsat rettet kultur, som i den grad polarisere samfundet, er valget jo tabt på forhånd, og så er det pga af de rødes mangler, langt mere end de sortes dygtighed. Den totale afvisning jeg oplever af indvandrings problemet blandt røde partier og sympatisører bliver det svært at få tilgivelse for, især fra vores børn. End ikke antallet kan der sættes spørgsmålstegn ved!

Hvad vil i med Danmark? Hvad med om 5 år, om 10 år har det ingen ende med fremmede indvandring?

Det væsentlige er, at få et værdigt alternativ til blot nogle få af DF åbenlyse bekymringer omkring indvandringen, og når det ikke sker, får vi om nogle måneder istedet den fulde og komplette pakke fra hele det sorte slæng - det er alternativet, hvis ellers man vil forstå sammenhængen i logikken.

Det er ganske enkelt patetisk og hyklerisk at råbe "ikke stueren", når man selv nægter at påtage sig et ansvar, feks med at stoppe indvandringen.

Kim Kristensen, Bjørn Thrane, Jan Svenson, Mette Hansen, Anders Hede, Britt Kristensen, Henrik Klausen, Hans Aagaard og Martin Skriver anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Gustav Lindfeldt,

Jeg indrømmer at det lidt var et 'low blow' sådan at piske dig med postmodernismens nihalede kat, men når du nu, efter min mening, kaster dig ud i hvad der vel nærmest må beskrives som en dekonstruktion (á la Derrida) af Dalsgaards tekst, så synes jeg næsten du selv bad om det?

Men jeg undskylder gerne alligevel, for også jeg kan blive så ulideligt træt af den relativistiske nivellering af alting, som er så udbredt, og som for ofte resulterer i en forskruet "Alle har lidt ret"- indstilling til viden og 'virkelighed'.

Jeg er ikke relativist! Men jeg mener at alle perspektiver har gyldighed, alene i kraft af at de eksisterer. Nogle perspektiver har større gyldighed end andre, bevares, i det omfang de kan finde grundlag i både teori og empiri, men dermed følger ikke at de 'mindre gyldige' perspektiver bør ignoreres, eller hånes som udtryk for en eller anden form for 'falsk bevidsthed'.

Jeg synes dit perspektiv er gyldigt, det ligner langt hen af vejen mit eget. Men dér hvor jeg synes du går galt i byen er, som jeg forstår dig, i din insisteren på at det er det eneste væsentlige perspektiv man kan anlægge på det problem, som Dalsgaards klumme behandler. Især synes jeg at du begår en form for 'kategorifejl': Når du om Dalsgaard og hans overvejelser skriver, at "de lösningar högern föreslår över allt: de måste lära sig VÅRA [svenska, danska, norska, engelska, tyska, franska o.s.v.] värderingar.", så giver det ganske god mening i et sociologisk perspektiv. Men Dalsgaard anlægger ikke et sociologisk perspektiv (det er vel i og for sig din hovedanke mod ham?). Som jeg læser klummen anlægger Dalsgaard primært et pædagogisk/psykologisk perspektiv. Når han f.eks. påpeger, at en anderledes opdragelsestradition kan være en del af problemkomplekset, så er det efter min mening for nemt blot at affeje ham med sociologisk funderede påstande om, at han blot reproducerer en marjoritets-kulturs overgreb på en minoritet. For også i Pædagogikken og psykologien bedrives der videnskab, også her kan man finde evidens for at visse opdragelsesformer er mere værdifulde end andre. Man kan med rette stille spørgsmålstegn ved, om det er en fantastisk god idé at forældre slår deres børn, eller at børn for tidligt tildeles ansvar de ikke kan løfte? Om børn trives bedst med at tilbringe tiden i kammeraternes opdragende fællesskab, eller om en omsorgsfuld kontakt med forældrene måske var at foretrække?

Hertil kan du så indvende at Dalsgaard slår alle i 'ghettoen' over én kam, og at han ikke har blik for diversiteten i den underklasse hvis børn han skal undervise. Og at han ikke udtrykker forståelse for de mekanismer, som er medskabere af de problemer han påpeger. At han kommer til at medvirke til at tegne et for forsimplet billede af virkeligheden. En rimelig indvending, vil jeg sige, men det betyder jo ikke at Dalsgaard ikke har oplevet de problemer han beskriver? At de slet ikke findes?

Kim Kristensen, Laurids Hedaa og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Gustav Lindstedt

Erik Jensen, det hela beror på om du ser världen uppdelad i naturliga nationalstater, om du vill att historien skall härska över nuet, och om vi ser "vi" enbart som "vi danskar" eller "vi svenskar", eller om du ser en socialistisk identitet, eller en identitet för den breda arbetarklassen/prekariatet (vad man nu vill kalla dent, som inte har några gränser. Det s.k. "problemet" skapas för att det uppfattas från ett visst perspektiv, nämligen det om nationernas naturlighet, om "enten... eller..." ifråga om välfärd.

Det handlar inte om att de röda inte vill hantera eller "förnekar" ett faktiskt problem, det handlar om att de röda hävdar att problemet är ett annat.

Peter Nielsen

jeg kan huske en gang hvor man et sted nord for København oplevede en ungdomsklub blive brændt ned af en flok unge med anden baggrund end dansk. Så byggede man en ny, og den blev sgu´ også brændt ned. Så interviewede man de unge som svarede at de kedede sig, så noget skulle der jo ske.
Fra samfundet side har man gjort så meget for at imødekomme den type unge. Man laver klubber, sørger for en mangfoldighed af aktiviteter, og så ender man alligevel med en flok tabere. For tabere er jo lige præcist det de er.
Igen er der ingen ansvarsfølelse fra deres egen side - de forventer at kunne skabe og te sig som de vil for der er jo ikke konsekvenser. Disse konsekvenser kommer først når de er gamle nok til at komme i fængsel - og så er det for sent.
kære utilpassede unge, om du er etnisk dansk eller anden etnisk oprindelse - tag ansvar for dig selv og dine medmennesker - den dag du skal etablere din fremtid, er det ikke åbne døre du vil møde, og det er ikke samfundets skyld.

Kim Kristensen, Bjørn Thrane, Anders Hede, Jannik Sørensen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Peter Nielsen,

Der er flere problemer med din fremstilling:

1. Du antager at ingen af de 'utilpassede unge' havde glæde og gavn af en ungdomsklub - 'de brændte den jo bare ned..to gange'. I virkelighedens verden er brandstiftelsen formentlig begået af en meget lille gruppe af unge. Faktisk kræves der ikke mere end én person for at antænde en brand. Hvis vi antager at målgruppen for en sådan ungdomsklub er 100 individer, så kan man jo ikke uden videre hævde, at indsatsen (ungdomsklubben i dette tilfælde) er uden positiv effekt, blot fordi et enkelt eller sågar 10 ud af de 100 individer får den tåbelige idé at brænde skidtet ned.

2. 'Du antager at indsatsen er den rette'
Hvis du prøver at save et bræt over med et søm, så er udkommet givet på forhånd. Du kan så konkludere at der er noget galt med brættet, eller du kan nå til den indsigt, at sømmet måske ikke var det rette værktøj. Begge indsigter udspringer af en ideologi. Måske kan ingen af dem stå alene, hvis vi vil belyse en kompleks virkelighed?

3. Du tager symptom for årsag.
Når du skriver at de 'utilpassede unge' ikke udviser ansvarsfølelse, så er det symptomet på problemet du identificerer, ikke årsagen til problemet. At de ikke udviser ansvarsfølelse er medbestemmende for, at de kategoriseres som 'utilpassede'.
Det er derfor ikke nogen løsning at foreslå at de unge skal tage ansvar. Det er for pokker jo det, de ikke kan. Årsagerne til at de ikke kan det, kan man så diskutere, med større eller mindre indsigt, men hvis du på forhånd har besluttet, af ideologiske årsager, at det på ingen som helst måde, heller ikke som selv en lille bitte medvirkende årsag, kan være 'samfundets skyld', ja så er jeg bange for at du har begrænset dit positive bidrag til diskussionen betydeligt.

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Jan Bisp Zarghami, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Torsten Jacobsen, før du kommer for godt i gang, så har jeg fornøjelsen af 2 ansatte som begge er Bosniske muslimer. Den ene kom hertil som 3 årig under krigen, og den anden kom her til som 12 årig, og havde hele sin opvækst under krigen. Den 3 årige ankom hertil fordi hans far var blevet reddet ud af en Serbisk KZ lejer. Redningen blev foranlediget af en dansk sygeplejerske fra Randers, som efter nogen tids søgen fik fundet resten af familien.
Fælles for dem begge er at de har oplevet traumer som du og jeg ikke kan forestille os, og alligevel er disse to friske unge gutter, noget nær det mest positive jeg har stiftet bekendtskab med. Deres problem er jo deres navne når de skal have ansættelse - det erkender jeg blankt, men jeg har aldrig fortrudt min ansættelse af de to.
Begge har været igennem diverse integrationsprojekter, og de er kommet ud på den anden side med fremtiden i behold.
Jeg siger ikke at det vi gør i Danmark er håbløse initiativer, men de bliver håbløse hvis ikke der er en oprigtig velvilje fra den gruppe man ønsker at fokusere integrationen på. Det kan sagtens være indenfor et begrænset geografisk område, og der er helt sikkert tale om at det er en flok små båtnakker der ødelægger det for de fleste.
Jeg synes ikke at den danske integrationsindsats er en vanskabning, men jeg synes at vi med rette kan forvente at der udvises en vilje til integration fra de mennesker som modtager tilbuddene - ellers er der rigeligt andet i Danmark vi kan bruge vores skattekroner på.

Kim Kristensen, Mihail Larsen, Vibeke Rasmussen, Morten Pedersen, Britt Kristensen, Karsten Aaen, Henrik Klausen, Hans Aagaard, Anne Eriksen, Torsten Jacobsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Peter Nielsen,

Dejligt at høre en positiv historie om integration - jeg tror de findes i større mængder end man til tider kan få indtryk af , gennem medierne. Jeg synes også dit svar til mig er væsentligt mere nuanceret, og dermed et mere positivt bidrag til samtalen, end det indlæg jeg reagerede på.
Hvor jeg før havde en oplevelse af, at vi stod meget langt fra hinanden, fornemmer jeg nu at vi, i det mindste på de store linjer, sikkert kunne nå frem til en form for enighed.

Dog er vi nok meget uenige på hvor grænsen skal drages mellem den enkeltes ansvar og samfundets ansvar? Hvor megen velvilje man kan forlange og forvente af den enkelte, og omvendt af samfundet, herunder den enkelte, veltilpassede skattebetaler.

Det lyder lidt for mig som om du siger, at: 'Hvis mine to ansatte, med deres forfærdelige oplevelser i baggagen, kan 'tage ansvar', så kan alle sgu tage ansvar.' Jeg forstår godt argumentet, men jeg er ikke enig. Så mange faktorer spiller ind på det enkelte individ, at det er meget svært at lave komparative analyser af den enes 'ansvarlighed' i forhold til den andens. Hvad man med rimelighed kan forvente af den ene, kan man ikke nødvendigvis med rimelighed forvente af den anden. Der må en individuel vurdering til.

Trods denne uenighed, så står vi forhåbentlig alligevel ikke så langt fra hinanden. Det er ofte min erfaring at det forholder sig sådan, når man begynder at gå hinanden lidt på klingen. Jeg er med andre ord glad for, at 'jeg kom lidt for godt i gang'. ;)

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Poul Solrart Sørensen foreslår, at vi genindfører tegning som fag i skolen. Jeg vidste slet ikke at det har været afskaffet.

Det synes at være en glimrende ide. Så kan de små lære at tegne nogle ordentlige muhammedtegninger. Der har været megen kritik af en vis tegning af Muhammed som hund i en rundkørsel; den kunstneriske kvalitet skulle ikke være god. Det må vi gøre noget ved. Et godt og konstruktivt forslag.

Kim Kristensen, Bjørn Thrane, Erik Jensen og Jannik Sørensen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Torsten Jacobsen, jeg tror heller ikke vi er langt fra hinanden, og målet er i hvert fald identisk. Der skal skabes en integration der virker, med et output der modsvarer de forventning vi med rimelighed kan stille.
Jeg efterlyser at der er en form for mærkbar konsekvens ved ikke aktivt at forsøge at lade sig integrere. Jeg synes det er et rimeligt krav fra samfundets side at man som borger skal være aktiv i samfundet, herunder at man tager arbejde ( det der er) og at man i al almindelighed bidrager til samfundet.
Unge spejler sig selvfølgelig i deres forældre, og derfor er det vigtigt at familierne aktivt medvirker. De har et ansvar som voksne og som forældre.

Torsten Jacobsen

Peter Nielsen,

Til dels enig. Hvis jeg forstår den beskrevne situation korrekt, kan dit eksempel med de to Bosniere jo tjene til eksempel. Det lyder som om de er blevet mødt 'i øjenhøjde', det vil sige som mennesker, lige fra deres ankomst til Danmark, og i sidste instans som værdsatte medarbejdere hos dig. Jeg tillader mig at gå ud fra, at du stiller visse almenmenneskelige krav, og som udgangspunkt udviser en udpræget tillid til, at dine medarbejdere kan indfri disse krav. Jeg gætter endda på at du kan tolerere en vis indledende eller momentan skuffelse af disse krav, hvis blot du fornemmer at den grundlæggende (mellem-menneskelige) respekt er til stede. Altså at den grundlæggende relation mellem dig og medarbejderen fungerer.

Det er denne helt konkrete kontakt, menneske til menneske, som for mig at se er nøglen til integration af alle 'utilpassede' mennesker i vores samfund. Uanset etnisk oprindelse eller evt. religiøst tilhørsforhold.

Grunden til at det kan være så svært i praksis er, tror jeg, at den nødvendige tillid alt for nemt forsvinder. For i tillid kan vi blive svigtet. Og svigtes vi for mange gange, og uden et ordentligt fundament at falde tilbage på, så forsvinder tilliden. Og med den, desværre, alt for ofte respekten. Selvrespekten og respekten for 'den anden', som jo 'alligevel bare vil svigte'.

At genopbygge den tillid (det du kalder 'at tage ansvar', tror jeg), hos en der er blevet svigtet én gang for meget, det være sig en arbejdsgiver, en skatteyder, en skolelærer, en kontanthjælpsmodtager, en 'taber' fra 'ghettoen, eller hvem som helst anden, er ekstremt vanskeligt. Men vi er jo ikke sat i verden for kun at løse de nemme problemer. Og kan vi blot bevare tilliden, somme tider på trods, er der en vis chance for at vi kan lykkes oftere end vi vil fejle ;)

"Igen er der ingen ansvarsfølelse fra deres egen side - de forventer at kunne skabe og te sig som de vil for der er jo ikke konsekvenser. Disse konsekvenser kommer først når de er gamle nok til at komme i fængsel - og så er det for sent. "
Citat Slut.
For nu ikke at aflede med langhårede samfundsanalyser og undskyldninger, foreslås:
At tilbageholde statens børnepenge fra de forældre, der ikke kommer til møder. Eller trække i evt andre ydelser.
Friskoler ved jeg ikke nok om. Nogen underviser kun på skrømt i Darwins udviklingslære. Er der nogen der har undersøgt om friskoler takler børnene bedre?

Peter Nielsen

jeg synes det er blevet et fy-ord at stille krav i det danske samfund generelt, herunder også i forbindelse med integration af mennesker.
Kristian Bro - dit forslag er helt legitimt, og jeg ser ikke noget problem i at gøre som du skriver. Måske er det den motivation der skal til. Jeg er bare træt af den, undskyld udtrykket, forbandede hippie tilgang der er til integrationen.
Der er brug for en form for konsekvens der kan mærkes og som kan motivere til at yde noget for at blive en del af samfundet.
Er man ikke interesseret i at blive en del af samfundet, så mister man noget af det som samfundet byder på. Det er måske der vi skal hen i sidste ende.

jens peter hansen

Hvad er der i vejen med en kommende lærers indtryk fra en hård virkelighed ? Hvorfor må han ikke skrive hvad han ser ? Den virkelighed han ser er naturligvis ikke den samme som han kender, for Tingbjerg, som jeg tror det er, er etnisk udrenset for danskere, når man undtager købmanden Bent. Tingbjerg er prestigebyggeri fra 50'erne. Det er smukt, det er tænkt, det ligger formidabelt. I 90'erne var det danske taberfamilier der tog over, efter at arbejderne fra broerne havde domineret byggeriet og passet på det. Man lavede fx mød om morgenen-kurser for enlige mødre. Nu er det en anden gruppe der bor der. Hvad fanden er det man vil have denne unge mand skal gøre, han synes jo, at de der arbejder der forsøger at gøre det så godt, som de kan.
Det er altid skide smart at fyre lidt højpandet teori af og svine skribenten til som den svenske debattør gør. Så længe de rigtige meninger holder sig til bøgerne og sender ungerne i privatskole eller flytter ad helvede til væk fra problemerne, så vil unge med stort mod rende ind i umådelige problemer i skolevæsnet. At pege på dem er let, at fortælle at det man laver, tænker og skriver er forkert er let, men at give et godt råd og ikke mindst en hånd med det er vist for meget forlangt. At pisse på dem, som efter fattig evne prøver at gøre noget er simpelt hen for sølle.Vad Dalsgaard ser på en fem uger lång lärarpraktik är inte vetenskap, det är helt enkelt upplevelserna som åkt genom hans eget symboliska, ideologiska, affektiva filter.
Ja hvem, ud en højrøvet skribent vil påstå at hans indtryk gennem 5 ugers praktik ikke skulle være gennem hans eget filter ?
Gustav Lindstedt var der jo ikke til at fortælle ham hvad det var hanskulle se. Er det normal praksis i Sverige at skrive et videnskabeligt værk efter 5 uger praktik ? Så kom og lær de unge lærerstuderende det.

Kim Kristensen, Mihail Larsen, Vibeke Rasmussen, Morten Pedersen, Anders Hede, Kjeld Smed, Anne M. Lassen, Jens Rasmussen, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg har den stik modsatte opfattelse: at der efterhånden ikke er ende på de krav, som politikerne kaster over på befolkningen - selvom det faktisk er dem, der er valgt til at tage dette ansvar og komme med acceptable løsninger, der ikke forværrer tilværelsen for folk, men snarere forbedrer den.

Rasmus Kongshøj, Jan Bisp Zarghami, Britt Kristensen, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, der er kommet en mærkelig uvidenskabelig "videnskabelig metode", hvor man tror, at det er "uberørt af menneskehånd", der giver det gode resultat; men videnskab er heldigvis en mindre metafysisk beskæftigelse, den udleder teori af virkeligheden fremfor at udlede virkeligheden af teorien. Rigtige videnskabsmænd holder sig ikke tilbage fra deltagelse og iagttagelse, det er tværtimod grundlaget for analysen og resultatet.

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Gustav Lindstedt

jens peter hansen, jag förväntar mig inte en vetenskaplig rapport. Det jag frågar mig är vad som är syftet med en sådan artikel som Dalsgaard skrivit. Att Dalsgaard enbart vilar på sina skräckfyllda intryck och chockerande upplevelser (som för många andra är vardag) efter en 5 uger lång praktik, och på basis av dessa upplevelser och erfarenheter dessutom komma med förslag om vad som bör göras åt de uppfattade problemen gör artikeln tunn, för att inte säga meningslös. Den skulle kunna skrivits av vem som helst på mer eller mindre samma sätt. Men alright, är syftet med artikeln att presentera en lärarstudents skräckupplevelser från sin praktik och rapa upp de random högerbetraktelser som hundratals och tusentals andra skribenter över hela Norden och resten av Europa också gör dagligen – då har den fyllt sitt syfte.

Hur många svartmålningar och skräckreportage från de våldsamma, farliga, underklassiga, exotiskt annorlunda förorterna behöver vi egentligen? Jo, för upprepar man något tillräckligt många gånger verkar det bli en sanning, och det är det som är det omedvetna syftet med sådana här artiklar: ideologisk reproduktion. Är inte vänstertidningarnas uppgift att ta ett steg tillbaka, åt sidan, och vara eftertänksamma medan övriga media basunerar ut "kris och sensation!" Var står Information?

Anti-intellektualismen går hand i hand med högerpopulismen... och det flödar av den...

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rent faktisk er det, som om vi har haft et enormt videns- og erfaringstab i løbet af 90erne. Det kan vel ikke kun skyldes murens fald...
Det gælder f.eks. den såkaldte "Aarhus-model", som ikke er andet end den logiske og pragmatiske tankegang, at man skal tale med hinanden om problemerne for at finde løsninger. Nogle mennesker kan reagere enormt overraskende og aggressivt, hvis frustrationerne er for stærke. Jeg glemmer aldrig, hvordan en ellers tilsyneladende afslappet og rolig (og pæredansk) HF-kursist engang, hvor jeg efterlod ham alene i kopirummet, smadrede glaspladen på kopimaskinen. Og man lærer meget om - ikke mindst med voksenelever - at der bare er mange måder at tænke på og relatere til virkeligheden derude, når man underviser. Der er bare altid årsager, og dem må man finde ud af, hvis man skal løse problemerne.

Rasmus Kongshøj, Christel Gruner-Olesen, Aferdita Muja, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Gustav Lindstedt: Jeg ved ikke, hvad du laver, og hvor du befinder dig til daglig. Men, oprigtig talt - det lyder ikke, som om du har et særlig praksisnært job.
Jeg ved ikke, hvorfor du synes, det er så rimeligt at skælde ud på Samuel Dalsgaard. Han giver sig ikke ud for at have skrevet en videnskabelig artikel; han påstår ikke, han ved alt om mødet mellem to kulturer - eller hvordan man må have lov at beskrive det.
Han kommer med en praksisbeskrivelse, og gør rede for, at den stammer fra 5 ugers praktik i en skole.
jeg ved ikke, hvor mange "svartmålninger" vi behøver. Jeg ved ikke, hvorfor du så bestemt mener, at det er en højreorienteret artikel - jeg ved ikke, hvorfor en lærerstuderende, der bliver chokeret i sin praktik, ikke må skrive det?
Dalsgaard skildrer sin oplevelse, i et sobert sprog, uden at nedgøre andre.
Du, derimod - du frakender ham straks fra dit akademikersynspunkt enhver hæder og ære: "Dalsgaard verkar ha fått krypa ur sin lilla medelklassbubbla " (hvor stammer du selv fra, hvem omgås du til daglig? Ikke at det ellers rager mig, men nu du bringer det frem ...) - hans artikel er ikke videnskab (nej, hvem har postuleret det?) - "Vänster-orden kan inte dölja vad han egentligen vill ha sagt, vad han egentligen tycker. " (du gennemskuer det på fantastisk vis, ikke? Du kender HAM og HANS slags, det er noget andet end DIG og DINE) - "Jag har dessutom pekat på konkreta motsägelser i Dalsgaards text som visar hur oärlig han är." (nej, du har vist, hvor negativt du læser hans tekst).
Jeg har sjældent læst en tekst, der i den grad deler op mellem "dem" og "os" (dumme lærerstuderende og reaktionære mennesker på den ene side - folk, der på akademisk vis, med brug af kloge, videnskabelige artikler kender sandheden på den anden side) som dine indlæg her på siden.
Gad vide, hvem der bidrager mest til at skabe et sammenhængende samfund - de lærere, der giver sig selv hver dag af hensyn til de børn, de er dedikerede til - eller de, der skriver artikler om, hvor slemme vi er her i Europa?
Der var ingen imperialismekritik eller kapitalismekritik i artiklen. Der var heller ikke skildret noget overblik over, hvordan det er kommet så vidt - det var ikke dens ærinde.
Det drejer sig om et øjebliksbillede af en situation - afsluttet med et håb om at ændre tingenes tilstand. Det kan så godt være, at det med at ændre tingenes tilstand er noget, der stræber efter at gøre de skildrede børn mere som OS - i hvert fald ønsker Samuel at finde en metode til, at disse børn får mere af den faglige kompetance, der er nødvendig for at de kan få arbejde i det samfund, der eksisterer NU - ikke i et eller andet Utopia.
Hvis du kan diskutere andet end de ophøjede teorier - hvad er så f.eks. dine kommentarer til et af artiklens punkter: At disse børn bliver opdraget med korporlige afstraffelser - og at deres forældre tror, at det er det, der vil hjælpe dem til at lære noget? At det er et minefelt at henvende sig til deres forældre om deres dårlige opførsel, fordi det kan resultere i vold? At mange af disse børn, på grund af, at deres lærere og deres forældre grundlæggende har så forskellig tilgang til opdragelse, har meget svært ved at fungere i dansk folkeskole - og senere i det danske samfund?
Mener du, Samuels beskrivelse af det, der rent faktisk foregår, er forkert? Eller kunne man lokke dig til at komme med noget konstruktivt i forhold til det skildrede - i stedet for moraliseringer om, at det er forkert at skildre, hvad man ser?

Lisbeth Bruun Nielsen, Ernst Enevoldsen, Jørgen M. Mollerup, Mihail Larsen, Britt Kristensen, Troels Brøgger, jens peter hansen, Søren Veje, Claus G. Jørgensen, Vibeke Rasmussen, Morten Pedersen, Anne Eriksen, Erik Jensen , Anders Hede, Claus E. Petersen, Steffen Gliese, Anne M. Lassen, Søren Sørensen og Jens Rasmussen anbefalede denne kommentar
Steffen Jørgensen

Det har ikke noget med islam at gøre.

Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese og Dorthe Jørgensen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Jeg ved godt, at det er helt håbløst at skrive det her. Men fordi jeg selv har boet i en ghetto, gør jeg det alligevel.
De fleste indvandrere fra sydlige himmelstrøg med et helt anderledes behageligt klima, kommer jo kun til Danmark med dets triste mørker og kolde klima af eneste grund: "Arbeitsfrei Geld" (citat Lasse Ellegaard, bogen "Med Gud i hælene.")
De ville ikke drømme om at opholde sig et sekund her, hvis det ikke var fordi, de blev belønnet helt ud over, hvad der er fatteevnen i hjemlandene.
Og man forstår det da så godt.
Vi er selv skyld i problemerne. Men desværre kan det bruges indenrigspolitisk. De "rigtige" kan "bashe" dem, som siger, det her går ikke. Efterhånden drejer det sig slet ikke om sund fornuft, men om hvordan man tryne dem, man ikke kan lide.
Samtidig er der vokset en enorm "indvandrerindustri" op. Folk som har et - voksende - udkomme af, at der kommer flere og flere og flere indvandrere. Og som tjener - fedt endda - på at "løse" alle de problemer, som samfundet helt unødvendigt bliver pådraget.
Og den slags mennesker har altid en position, hvor de kan "bashe" skeptikere og kritikere.
Vi skal åbenbart nå en helt utålelig smertegrænse nog langt over denne, før de bliver bare en anelse acceptabel at sige: Det her går bare ikke!
Hvad artiklen jo i den grad afspejler.

Aferdita Muja

Peter Nielsen
"Jeg siger ikke at det vi gør i Danmark er håbløse initiativer, men de bliver håbløse hvis ikke der er en oprigtig velvilje fra den gruppe man ønsker at fokusere integrationen på."
Dér er jeg enig med dig. Der er bare to problemer i det: man kan ikke slå alle indvandregrupper over en kam. Der er simpelthen forskellige kulturelle baggrunde og derfor kræves der uddannede folk til at møde disse mennesker. Det andet er, at når integrationsprojektet har slået fejl i mange tilfælde, så er der brug for nye idéer.
De bosniske krigsflygtninge fra begyndelsen af 90´erne var den mest velintegrerede større indvandrergruppe. Mange havde mellem- eller længere videregående uddannelser med i bagagen. Det har ikke givet dem de større udfordringer i tilegnelsen af et nyt sprog. Selvom de fleste er muslimer, har religion aldrig fyldt meget hos de fleste bosniere.
Den bosniske befolkning, i hvert fald de yngre generationer i slut 80´erne og start 90´erne, var provestlig orienterede. Kulturen er ikke så fjern fra dansk kultur. Ok, rugbrød, lakrids, sang ved forskellige lejligheder udover fødselsdage ): ) er en undtagelse. Udseendet har også spillet en rolle. De skiller sig ikke ud fra mængden.
Mange af dem fik arbejde. I dag hører man slet ikke om bosniere som "problemindvandrere".
Denne gruppe kender jeg meget godt, fordi jeg kommer fra eks Jugoslavien. Derfor kan jeg tillade mig at udtale mig om dem.
Det er umuligt at sammenligne dem med f.eks somaliske flygtninge. Mange års borgerkrig, gældende Sharia lovgivning kun for civile sager, høj grad af analfabetisme, hungersnød i nogle ele af landet.
Kunne det ikke være muligt for alle de velmenende professionelle at stikke hovederne sammen og erkende, at integrationen af mange indvandrere og flygtninge er mislykkedes. Hvad skal der laves om på? OG for guds skyld: stil krav til alle.

Mihail Larsen, Steffen Gliese og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Kaj Spangenberg

@Göran Lindstedt. Jag skulle tro - om inte jag var övertygad - att vad denne lärare beskrivar överensstemmar ganska mycket med samma problem som ni har på många svenska skolor i dag. Tyvärr, men svenska och danska politikere har aldrig klart förstått vad de har förårsakat genom massinvandringen de senaste decennier.
Det är det priset vi alla - också invandrarna - betaler i dag.
Och vi kommer alla i framtiden att betala mycket mer för denne felaktighet.
Jag tycker synd om Sverige och Danmark, om danska och svenska folket och om de oanpassade invandrare, som det vill dröja många år att integrera.
DF och Sverigedemokraterna är resultat av den felaktiga politiken.
Lyckligvis finns det också många välintegrerade indvandrare. Lyckligvis.

Kære Samuel! Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at du har de allerbedste hensigter og har en vigtig pointe og et budskab. Men du bliver nødt til at forholde dig helt konkret og meget stringent til de mange og dybt problematisk omstændigheder, du opridser. Ellers drukner dit budskab i ord på ord...når du tager udgangspunkt i børnene inddrager du jo dermed også forældre, skole, uddannelse, lovgivning etc etc. Og det hele sejler defor - for mig! Tænk over det for du HAR vitterlit noget vigtigt på hjertert og har fået et indblik i en verden der har brug for alle de gode kræfter, der overhoved kan mobiliseres. Mange gode hilsner John

Aferdita Muja

Willy Johannsen

Når du skriver" De fleste indvandrere fra sydlige himmelstrøg med et helt anderledes behageligt klima, kommer jo kun til Danmark med dets triste mørker og kolde klima af eneste grund: "Arbeitsfrei Geld" (citat Lasse Ellegaard, bogen "Med Gud i hælene.")
De ville ikke drømme om at opholde sig et sekund her, hvis det ikke var fordi, de blev belønnet helt ud over, hvad der er fatteevnen i hjemlandene.", (stavefejlene må du selv rette. Jeg citerer dig kun). Det siger meget mere om dig end om "de fleste indvandrere". Håber, du har et arbejde og bidrager med noget til samfundet.

Willy Johannsen

Jeg deltager normalt ikke i håbløse diskussioner. Men OK. Nogle indvandrere kommer for at opbygge en tilværelse i Danmark og blive integrerede. Dem tror jeg, vi alle ønsker velkommen. Jeg kan godt nævne nationaliteterne, men vil undlade det. Nogle kommer, som citeret fra Lasse Ellegaards bog udelukkende for at få "Arbeitetsfrei Geld" - hvad jeg så udmærket forstår. Men dem har det danske samfund ikke ret meget glæde af. Tror jeg, at de fleste kan se.

Willy Johannsen

Og som sædvanlig fangede mit dårlige syn ikke, at der skulle stå "Arbeitsfrei Geld". Som jo betyder, at man får penge, uden at skulle bestille noget. Og det er da herligt, ikke sandt? :)

som sædvanlig bliver budbringeren stillet på skafottet.
de har virkeligt lært det i danmark.
(eller sverige måske ?)

Peter Nielsen

@Aferdita Muja jo de oplevede skam krigens rædsler som mange andre Bosniere gjorde.
jeg ved at den ene af de to ansattes far kæmpede ved fronten og var bl.a. oppe ved Doboj.
Han har fortalt mig at han har set familiemedlemmer som var skudt og dræbt.
Ham der kom hertil som 3 årig kan ikke huske krigen som sådan, men han har selvfølgelig også oplevet noget et barn ikke skal se - det hersker der ikke tvivl om.
Krig er grusom, og det er uanset om det er i Somalia eller Jugoslavien.

Anders Bakker

Jeg kan anbefale at læse Sydsvenskan's uddrag af "hændelser" på en skole i Malmö, det giver et godt indblik i hvordan hverdagen er på den skole, og hvorfor mange finder andre steder at sende deres børn i skole:
http://www.sydsvenskan.se/malmo/slag-och-hot-dag-efter-dag/

Et lille uddrag:

17/1 En pojke i ettan knuffar omkull en fritidsledare så att hon trillar handlöst i golvet

17/1 En pojke i ettan blir så illa slagen av två andra pojkar att han har svårt att andas. Han måste röntgas.

17/1 Elever i sjuan och åttan vägrar gå hem när skolan ska stänga. De spottar på bänkar och bord, och går först när läraren hämtar två kollegor.

Gustav Lindstedt

Anders Bakker,

det lille uddrag bliver fuldt forståelig mod baggrund af de høje antall børn som lever i fattigdom. Mine venner der arbejder som lærere siger enstemigt at børn uden resurser (inte ens skolegård) bliver mer stresset. Addere også børnefattigdom så ser du en ret enkel ekvation. Rädda barnens rapporter i Sverige viser år på år at børnefattigdomen er højst i drabantbyene. Mellom Limhamn og Rosengård er et forskell i børnefattigdom på 11,5 resp. 62,8% (http://www.rikshandboken-bhv.se/Dokument/Utsatta%20barn/rb_fattigdom_201...) Det er en majoritet i fattigdom, social exkludering, høje uhelsotal/kortere liv, og udsatte for alt det symboliske vold som hører til. Det leder til stress, frustration, og selffølgelig ulike udtryk af den. Les f.eks. http://www.skolaochsamhalle.se/flode/skolpolitik/ove-sernhede-unga-i-kom... som modpol....

Rasmus Kongshøj, Aferdita Muja og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Gustav Lindstedt

Thora Rasmussen, du spørrer meg om min sociale klass? For din viden så kommer jeg fra et hjem med mor som arbejder som sygepleje, uden nogle store resurser, særlig ikke økonomiske. Jeg er student og har arbejdet som plejeassistent. Ingen overklassebrat m.a.o. bare fordi jeg er student. Delar du måske det billed af personer med radikale venstremeninger og er studenter som overklassebrats som DF har lobbet hårdt for at etablere? Et sådant billed er viktig for at definiere grensen mellom "folk" og "elit"...

Vibeke Rasmussen

Stor respekt til Samuel Dalsgaard Hughes for, til trods for de oplevelser han har haft, stadig at være åben over for og parat til at deltage aktivt i "integrationsudfordringen".

Og for, uden at det kommer til at lyde som en kliche, at påpege at det drejer sig om ikke kun at tænke på men at hjælpebørnene.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Gustav Lindstedt: Jeg spørger kun om din baggrund, fordi Samuel Dalsgaard absolut skulle hånes for sin "middelklasseboble" - jeg ved ikke, hvorfra du er påvirket til at tro, han befinder sig i sådan en - jeg er i hvert fald ikke påvirket af DF til at tro, at du er "overklassebrat".
Hvad med resten af det, jeg spørger om i mit første indlæg, Gustav Lindstedt? Kunne du tænke dig at svare på det?

Aferdita Muja

Peter Nielsen
Du har misforstået min pointe. Jeg betvivler slet ikke oplevelserne af hverken bosniere eller somaliere. Krig er grusom og grim. Jeg har selv oplevet krig.
Jeg gjorde kun opmærksom på bosnieres uddannelsesbaggrund, provestlig orientering mm. Det har været nemmere for dem at blive integreret i Danmark end for somaliere, hvor mange af dem kom som analfabeter og hvor Sharia lovgivning er gældende i civilsager.
Min pointe var, at man måske skulle revidere integrationsplanerne

Ang. denne her artikel kan jeg kun sige: Velkommen til Skanderborg Øst omkring 1975! Og Aalborg Øst omkring 1985! Alt hvad der står i den her artikel handler om en eneste ting: hvordan arbejderklassen i alle lande opdrager sine børn! Og det er som man her i dette lille land, dette DK, nægter at indse og erkende, at Gustav Lindsted eventuelt måske kunne have (lidt) ret. Underklassen, eller arbejderklassen i DK i dag, er for en stor dels vedkommende de flygtninge-familier, som er kommet hertil fra andre lande. Og måske også en hel indvandrerfamilier. Dette er et klasseperspektiv (a la Marx), hvor vi/man anskuer samfundets inddeling i klasser som et problem. Og hvor man bl.a. indser og erkender, at magthaverne (politikerne f.eks. i det her land) har en dybtgående interesse i at sige til folk, at det udelukkende handler om kultur. Og at f.eks. en islamisk kultur eller en østeuropæisk kultur har væsentlige forskelle fra vores kulturer. Og jeg kan kun sige en ting: som lærer for de her mennesker igennem mere end 15 år har jeg observeret at mennesker stort set er ens over hele verden. Alle vil gerne høre til et sted, alle vil gerne anerkendes. Og bliver de det ikke i familien, eller i samfundet, går de et andet sted hen og bliver anerkendt, f.eks. i en bande, eller i en mere yderligtgående gruppering. (f.eks. hos islamisterne).

Og enhver pædagogik og psykologi kan lige så lidt som den didaktik der hersker i klasserummet, adskilles fra en sociologisk synsvinkel. Det kan den ikke, fordi der altså er væsensforskelle, ofte store endda!, hvis man anvender en bestemt pædagogik fremfor en anden. En bestemt pædagogik giver et bestemt resultat i samfundet, en tankpasserpædagogik hvor læreren fremlægger sandheden for eleverne passer til et industrisamfund, en pædagogik og didaktik. hvor eleverne selv opsøger viden, passer til det samfund vi har nu (eller snarere havde fra 1955-2010 sådan cirka).

På Facebook findes der en side, der hedder Synlig Læring. Her den 3. og 4.marts 2015 har der lige været afholdt en Læringsfestival. Her kan man bl.a. se hvad synlig læring går ud på via powerpoint præsentationer (og via forlaget dafolos hjemmeside): http://dafolo.dk/media/L%C3%A6ringsfestival_03.03.2015_Lene_Heckmann.pdf

Et eksempel på dette er f.eks. denne her:

"Jeg kan skrive tallene fra 1-20 den rigtige vej
• Jeg kan med egne ord forklare, hvad fotosyntese er
• Jeg kan give mindst 3 eksempler på, hvad der
karakteriserer det moderne gennembrud
• Jeg kan forkorte en brøk
• Jeg kan spørge om hjælp, når jeg går i stå
• Jeg kan overholde gruppens aftaler"

eller hvad med denne her:
jeg kan forklare hvad et prosadigt er.
eller denne her:
jeg kan omskrive en brøk til et decialmaltal

Og for mig at se passer de her mål altså til det som vi kunne kalde for konkurrencestaten: jeg skal kunne noget. Og når jeg (eleven) ikke kan det, er det altså min egen fejl. Eller mit eget ansvar (sådan da). Og så må jeg rette min fejl. En kommentar kan også være denne her: De her mål i Synlig Læring ligner meget en tjekliste man går igennem for at finde fejl i en bil f.eks. som ikke kører korrekt. Og så retter mekanikeren dem. Og mekanikeren er eleven selv i det her tilfælde. Og desuden mener jeg også at den måde de her mål er stillet op op ligner det vi kalder for industri-samfund tankegang: virker maskinen eller gør den ikke. Kan jeg skrive alle udsagnsord i nutid og datid korrekt. Ja, måske, men jeg har ikke sans for eller styr på det system, som egentlig findes bagved bøjningen af udsagnsord i nutid eller datid.

Og det er jeg mener med at en pædagogik og den dertil hørende psykologi ikke kan adskilles fra den sociologiske eller samfundsmæssige kontekst den indgår i. Thi den bestemmer nemlig hvilke mennesker vi får ud i samfundet, når børnene engang har afsluttet deres skolegang...

Jan Bisp Zarghami, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Aferdita Muja, Anne Eriksen, Thomas Krogh og Gustav Lindstedt anbefalede denne kommentar
Gustav Lindstedt

Tak Karsten for en mangt klarere, velbalanseret og -formuleret kommentar end nogle af mine egne, og for at du med den giver håb.

Det sidste du skriver, om sociologiens betydning for såvel pædagogik som for psykologi er meget viktig. Særligt med tanke på den individualisering af kritik som du nemner, samtidigt som det problemets natur ikke komit op ur et vakuum, uden er en følge af en kapitalistisk, nyliberal skole, arbejdsmarked, boligmarked o.s.v.

Thora Rasmussen, jeg skipper det denne gang...

Aferdita Muja

Samuel Dalsgaard Hughes.
Jeg er ikke i tvivl om, du har hjertet på rette sted. Meget flot skrevet om FEM ugers praktik. Nu gætter jeg, du havde mellem 12-15 lektioner om ugen, hvor du var tilknyttet en 5.klasse.
Som folkeskolelærer, der sætter høje krav til mig selv og eleverne, spørger jeg: hvordan er det muligt, at i den 5. klasse, du var tilknyttet, kun fem ud af 20 elever var fagligt alderssvarende"?
Håber, det er en overdrivelse, for den røde lampe inde i mit hoved lyser nu.
Man kan ikke som lærer sænke de faglige krav, bare fordi eleverne kommer fra social belastede familier. Selvom eleverne ikke kan få hjælp derhjemme, så er det vores (læs lærernes) ansvar, at børnene opnår de faglige mål, vi har sat for dem.
Det nytter ikke noget at klage over forældrenes manglende sprogkundskaber. Hvis de er tabte, skal vi hjælpe børnene, ved at vise dem, at de bliver set først og fremmest. Det er egentlig det, det handler om: at blive set, at møde voksne, der viser, de gerne vil de her børn. Børn kan faktisk godt lide, at vi stiller krav til dem.
Men børn kan også spotte afmagt hos de voksne omkring dem.
Håber, du stadig har lyst til at blive færdig med læreruddannelsen og arbejde som lærer, for du kan være med til at hjælpe "de udsigtsløse" ved at finde GODE løsninger.

Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo en del af problemet, at skolen er blevet en sag mere mellem lærere og forældre, end mellem samfund og barn. Aferdita Muja har helt ret i, at skolens opgave må være - og traditionelt har været - at lære børn de færdigheder, specifikt, som de kun kan lære dér: at man på den anden side også kan anlægge den logik, der tilsiger: alt, hvad man ikke har lært, er noget, man ikke ved.
I stedet for en meget omfattende skole bør man derfor besinde sig på de færdigheder, man skal bruge for at begå sig i samfundet som voksen - velvidende at en del af eleverne ikke får anden undervisning end den, der er folkeskolen frem til (og måske med) tiende klasse.
Omvendt må man så også sige, at man på de 10-11 år, børnene er i skolens varetægt, ikke har mange undskyldninger for ikke i det mindste at kunne lære dem tilstrækkeligt til at bestå afgangsprøven med et firtal og også mere. Det lyder hårdt, men skolen er jo også indrettet på en progression i forhold til den fysiske og den dermed tæt forbundne psykiske udvikling - eller var, kan man sige, for med engelsk i første klasse er det lidt svært at se, hvorfor man vælger at spilde fire år med ikke at nå at lære det, man kan nå på et halvt år, når først danskfærdighederne er på plads.

Sider