International kommentar

Vestens hykleri tærer på Gaza

Sommerens krig i Gaza har efterladt titusinder hjemløse. Genopbygningen er ikke kommet i gang, og flertallet lider under den otte år lange israelske blokade. EU og FN har bedt Israel ophæve blokadepolitikken, men sætter ikke handling bag ordene
Debat
2. marts 2015

Vi ønsker et simpelt hus med døre og vinduer, vand og elektricitet. Men vi lever kummerligt i det kolde vejr og kan ikke føle os sikre. Vi frygter, at bomberne kan regne ned over os igen,« siger Amana al-Dabari på 39, der er mor til syv børn i byen Rafah i Gaza. Hun har et enkelt ønske for sit og sine børns liv: Fred og sikkerhed.

I dag er det et halvt år siden, at de seneste bombardementer af indbyggerne i Gaza sluttede. De kostede mere end 2.100 mennesker livet – herunder knap 500 børn – og sårede atter tusinder. Israel har endnu ikke løftet blokaden af Gaza, og genopbygningen er dårligt kommet i gang. De knap to millioner palæstinensere er fortsat lukket inde i en tilstand af ufrihed, fattigdom og usikkerhed.

Men det er tankevækkende, så hurtigt den humanitære krise i Gaza er fjernet fra den fælles lystavle, på trods af at problemet på ingen måde er løst.

Blokadepolitikken er en af de primære årsager til, at genopbygningen og nødhjælpsindsatsen ikke lykkes. Blokaden er en grov overtrædelse af den humanitære folkeret, og den er en form for kollektiv afstraffelse af hele civilbefolkningen.

Blokaden rammer befolkningen i Gaza for på den måde at tvinge Hamas i knæ. Men selv om det med al tydelighed er lykkedes at påføre Gazas indbyggere ulykker, er Hamas stadig ved magten.

Blokadepolitikken har stået på i mere end otte år, uden at USA, EU eller det internationale samfund har sat ind over for Israel. Udviklingen er ikke til at tage fejl af. Ved årtusindskiftet var flere end 80.000 indbyggere i Gaza dagligt afhængige af nødhjælp fra FN. 15 år senere er antallet af nødhjælpsmodtagere steget til flere end 800.000 – en direkte konsekvens af den kvælende blokade til lands og til søs.

På vej mod kollaps

Det har aldrig stået værre til i Gaza. Flere byer blev jævnet med jorden i sommer, og de ligger stadig øde hen. Her er der ingen tegn på liv. Handel, genopbygning og nødhjælp bliver stoppet af blokaden. Hvis det fortsætter på denne måde, vil Gaza kollapse inden for kort tid.

FN deler denne dystre prognose og har advaret om, at Gaza-striben vil være helt ubeboelig inden 2020, medmindre blokaden hæves.

Tilbage i oktober gav det internationale samfund tilsagn om 5,4 milliarder dollar til genopbygning og nødhjælp i Gaza. Men kun fem procent er til dato blevet dækket. FN advarer om, at organisationen er ved at løbe tør for midler til nødhjælp. Mindre end en tusindedel af de basale genopbygningsmidler såsom cement og armeringsjern er blevet leveret på grund af Israels bureaukratiske sikkerhedsmekanismer, der skal forhindre, at midlerne havner i de forkertes hænder.

De israelske bombardementer i sommer ødelagde mere end 100.000 boliger helt eller delvist. Bomberne har efterladt titusinder hjemløse. Det betyder, at mange kæmper sig gennem vinteren uden hus, tag og varme. Mange sover stadig i FN-drevne skoler, mens andre har slået sig ned i telte og udbombede bygninger. 100.000 mennesker er ifølge FN internt fordrevne.

Tilstanden er svær at begribe udefra. Hvad vil det mon sige at være misundelig på fuglene på himlen, som så mange unge i Gaza beretter om? Mulighederne for at komme ud af den kystnære stribe er forsvindende få i dag. Det er dybest set umuligt, men flere tager chancen alligevel og begiver sig ud på den farlige flugt. I september sidste år druknede 300 palæstinensiske flygtninge under et skibbrud på Middelhavet.

I februar har FN udmeldt, at Gaza risikerer at styrte ned i en ny konflikt, hvis ikke der skrues op for farten på genopbygningsprocessen, der med det nuværende tempo vil tage årtier at gennemføre.

Ude af øje …

Mens krigen stod på, var mediebevågenheden høj, men i dag tager andre historier opmærksomheden. Gaza er blevet glemt. Igen. Alt imens lever borgerne i Gaza fortsat stuvet sammen i et åbent fængsel i en af de mest befolkningstætte landområder på kloden. Det er elendigt, og verdenssamfundet kan ikke være det bekendt.

Sara Roy, Gaza-ekspert og økonomiprofessor ved Harvard University, har skrevet, at konsekvensen af blokaden er »udbredt lidelse, skabt hovedsageligt af Israel, men med aktiv medvirken fra det internationale samfund, i særdeleshed USA og EU.«

Dette vanvid har stået på alt for længe, uden at EU eller verdenssamfundet har sat ind over for Israel. Man godtager Israels sikkerhedsbegrundelser, men ser den anden vej, når det handler om palæstinensernes sikkerhed.

I de seneste mange år har EU og FN officielt fordømt blokadepolitikken og bedt Israel om at ophæve den. Det er nu igen blevet tid til at pointere, at der også må sættes handling bag ordene.

Vi kan ikke på én gang udtrykke modstand mod status quo i Gaza, mens vi i vores handlinger (eller mangel på samme) bakker op om en politik, hvis umiddelbare mål er at skabe nød og afsavn for hundredtusinder. At det overhovedet er muligt at gøre begge dele på én gang, vidner om, at Europas forhold til menneskerettighederne er præget af hykleri, når det kommer til Israel.

Poya Pakzad er politisk rådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er som om noget af afmagten over tingenes tilstand blev lettet en smule, så TAK!

Philip B. Johnsen

Israeldebatten skal ses i lyst af, at store dele af amerikanerne, er fundamentalistiske kristne, hvor Biblen fortæller, om det lovede land, landet Storisrael, som er givet det jødiske folk ifølge Biblen.

Klimadebatten i USA, skal ses i lyst af, at store dele af amerikanerne, er fundamentalistiske kristne, hvor Gud har givet mennesket jorden og alt på jorden, til mennesket.

'Gud skabte mennesket skabt i sit billed'.

In God We Trust
(Vi stoler på Gud)
Der er USA's nationale motto, det blev ved lov vedtaget af Kongressen i 1956.

Den politik der føres, over for palestinensernes, der bliver kaldt Vestens hykleri, er er set fra USA's synspunkt, lige efter bogen.

Tusind tak for denne artikel, Poya Pakzad, som i hvert fald ikke gavner vores selvforståelse.

Egentlig ved vi det godt, og vi skammer os meget. Og det er kun en ringe undskyldning for vores passivitet og laden stå til. Men dels lever vi i en tid, hvor vi hele tiden bliver bombarderet med nyheder, den ene mere hæslig end den anden, som både slider og fylder vores opmærksomhed. Og dels lever vi i samfund, hvor primitive politikere måler deres snobbede selvforståelse efter deres personlige relationer til USA.

Efter at USA´s ven, Saddam Hussein overfaldt Kuwait, skulle vores politikere således tage stilling til en krig mod ham og hans land, Iraq, for der var olie, som vores politikere vidste, USA ville have fingrene i. Derefter gjorde USA taliban-bevægelsen i Afghanistan til den store skurk, og vores skiftende politikere fik endnu en fjende. Og ind i mellem har der været Ruslands provokerende krige mod Georgien og Azerbajdzjan, samt Serbiens og Kroatiens nærmest racistiske "interesse" for at dele Bosnien I Hercegovina. Desuden var - og er der USA´s ven, Stortyrkiet, og deres grusomme selvforståelse i forhold til kurderne, - og der har været meget, meget mere. Og vores USA-snobbede politikere har virkelig givet os en travlt periode. Derefter kom så det "mellemøstlige forår" med sine enorme muligheder for, at USA igen kunne gafle olie til sig, medens lande uden olie ikke kunne, - og kan ikke forvente vores politikeres interesser, hvilket både Egypten, Syrien og Bahrain med flere er ganske tragiske eksempler på. - For uden olie til USA har vores USA-begejstrede politikere absolut hverken empati eller motivation - og det ses desværre også på det palæstinensiske folks tragiske situation.

Og så ved vi godt, at organisationen af samme navn som den fremmeste gudinde i Egyptens mytologi, ISIS, blev startet i Jerusalem for 10 år siden, i trods over at USA og vores politikere var fuldstændig indifferente i forhold til guds eget apartheid-land, Storisrael, og dets behandling af det palæstinensiske folk.

Havde man handlet rigtigt for længe siden, var der derfor aldrig blevet noget såkaldt, "islamisk" kalifat. Men under vores, USA´s og dermed også vores politikeres totale ligegyldighed, har dette kalifat udviklet sig til en grusom frihedsbevægelse, der efterlader os i et enormt hæsligt følelsesmæssigt tomrum.

Men det er korrekt, at ansvaret er vores. For vi kunne have valgt fornuftige og fremsynede politikere der så længere frem end til de næste 4 år, og som havde sat klogskab, retfærdighed og følelser over deres egoistiske snobberi overfor USA og dets primitive liberale krav på verdens naturgivne ressourcer.

Men vi har altså gjort fejl - igen og igen, og det rammer ikke blot os, for vi er ikke alene i denne verden, det rammer desværre også mange andre mennesker - f.eks. det palæstinensiske folk.

Lennart Kampmann

Hvad nu hvis Hamas fremstillede vandtanke og genopbyggede huse, fremfor raketter og tunneller?

Der er jo en forhistorie til denne sag.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Gert Romme

"Havde man handlet rigtigt for længe siden, var der derfor aldrig blevet noget såkaldt, "islamisk" kalifat. Men under vores, USA´s og dermed også vores politikeres totale ligegyldighed, har dette kalifat udviklet sig til en grusom frihedsbevægelse, der efterlader os i et enormt hæsligt følelsesmæssigt tomrum. "

Amerikanerne kalder det for "Monday Night Quarterback".

Ideen om at vi med de rette handlinger kan afværge alt ondt er måske lidt overvurderet.

Med venlig hilsen
Lennart