Kronik

Skal vi acceptere et system, der fører til social deroute for så mange?

De positive tendenser i europæisk økonomi bør ikke skygge for kritikken af den økonomiske teori, som skabte fundamentet for 2008-krisen og stadig benyttes til analyse og rådgivning
Blind tillid til markedsmekanismerne var en af årsagerne til finanskrisen. Og konsekvenserne for dem, som blev ramt, var enorme – ifølge et britisk studie begik 10.000 borgere i Europa og USA selvmord som følge af krisen i perioden 2008-2010.

Dimitri Messinis

11. april 2015

I september 2008 medførte en amerikansk (og dansk) boligboble sammen med såkaldt kreative finansielle produkter som bekendt en finansiel nedsmeltning og økonomisk krise i international økonomi. Baggrunden for den miserable situation var, at interbankmarkedet, som er markedet for ind- og udlån mellem banker, frøs fuldstændig til. Ingen banker ville risikere at låne til banker med såkaldte subprimelån i porteføljen, fordi ingen kunne overskue, hvor lånene befandt sig på investeringsmarkedet. Den finansielle knude blev først løst, da politikerne greb ind med nationaliseringer, bankgarantier og økonomiske indsprøjtninger i milliardklassen.

Det økonomiske kaos blev bl.a. muliggjort af årtiers deregulering som følge af blind tillid til markedsmekanismen. Denne tillid medførte bl.a. et enormt boom i særdeles komplicerede finansielle produkter udstedt af banker i en proces kaldet securitization. Hertil kom, at reelt insolvente boligkøbere fik mulighed for at købe egen bolig i USA. Så længe man afmonterede rigide reguleringer, skulle markedsmekanismen nok sørge for resten, lød det dengang. Men markedsmekanismen fejlede. For da boligpriserne begyndte at falde, gik det galt – helt galt!

Markedslogikken var måske oppe i tiden pga. den neoliberale strømning, der begyndte i 1980’erne med Thatcher og Reagan. Men vigtigere var, at den blev blåstemplet af økonomer, der benytter den såkaldte generelle ligevægtsteori til analyse og rådgivning. Disse økonomer vil (næsten) altid anbefale deregulering, fordi deres analyser afhænger af mere eller mindre usagte antagelser om individet og markedets optimaltilstand.

Den usynlige hånd

Generel ligevægtsteori stammer fra slutningen af 1800-tallet, men ideerne til den nu matematisk formulerede teori er fra 1700-tallet. Her blev den merkantilske politik bestående af skrappe handelsrestriktioner kritiseret af et voksende borgerskab, der krævede frihed, herunder handelsfrihed. Og Adam Smiths økonomisk-politiske hovedværk Nationernes velstand fra 1776 blev det måske vigtigste værk i denne kamp. Ud fra den liberale tese om naturlig frihed og konkrete eksempler på det fornuftige i at begrænse statslige indgreb i samfundsøkonomien argumenterede Smith moralfilosofisk for den enkeltes økonomiske frihed.

Smiths centrale argument var, at markedsmekanismen sikrer en orden uden en planlægger. Når købere og sælgere kun har egen økonomisk gevinst for øje, vil de ledes som ’en usynlig hånd’ (en metafor om markedsmekanismen, som stadig er meget brugt), der sikrer optimal udnyttelse af samfundets ressourcer.

Smith var i sin tankegang klart inspireret af naturvidenskaberne. Som med Newtons mekanik forestillede han sig, at det økonomiske system ville søge mod ligevægt, nøjagtig som planetsystemet finder en ligevægt. Men det ville altså kun ske, når forudsætningerne om fri konkurrence og individuel frihed er opfyldt.

Denne naturvidenskabelige inspiration gav utvivlsomt Smiths teori videnskabelig tyngde, men for Smith havde Nationernes velstand også et klart politisk mål i en tid med begrænset frihed. Og den historiske kontekst bør ikke glemmes.

Objektiv videnskab

Sammenblandingen af økonomisk teori og politik ville de såkaldt neoklassiske økonomer mod slutningen af 1800-tallet gøre op med, heriblandt englænderen Alfred Marshall og franskmanden Leon Walras. De ville med baggrund i bl.a. Smiths tanker udvikle en helt værdineutral og ahistorisk økonomisk teori med naturvidenskabens metode som forbillede. Den økonomiske videnskab skulle kort sagt være objektiv og have samme generaliserbare egenskab, som naturvidenskaberne efterstræber.

Metoden, de neoklassiske økonomer valgte til at opfylde deres ambition med, blev groft sagt at sætte Smiths moralfilosofiske argumenter på matematiske formler. På den måde kunne de trække argumenterne helt ud af det politisk/ideologiske felt og matematisk (be)vise, hvordan markederne gik i ligevægt i ligningssystemer. Det krævede blot nogle enkle – men væsentlige – forudsætninger, som de neoklassiske økonomer hentede fra klassiske økonomer som Smith. Det gælder bl.a. antagelserne, der i dag hedder fuldkommen konkurrence (fri konkurrence) og rationelle (dvs. evigt økonomisk optimerende) agenter (individuel frihed) med fuld viden om nutid og fremtid. Begge begreber kan udledes af Smiths ønske om mere individuel frihed og fri konkurrence. Men nu var de pludselig blevet til et adfærdspostulat om mennesket som evigt økonomisk rationelt og en meget utopisk situation med fuldkommen konkurrence på alle markeder – der kun lader sig realisere i en matematisk modelvirkelighed.

Det er denne generelle ligevægtsteori, der benyttes til analyse og rådgivning i dag, og som legitimerede de økonomiske beslutninger om deregulering forud for 2008-krisen. Analyseresultaterne (og dermed rådgivningen) bliver ved anvendelse af denne teori forudsigelige, fordi konklusionen er givet på forhånd. Den matematisk formulerede teori er jo konstrueret således, at der (i hvert fald efter nogen tid) er fuld ressourceudnyttelse, så længe den ’automatiske’ tilpasning ikke forhindres af eksempelvis rigide reguleringer.

Kan ændres efter behag

Økonomer, der benytter generel ligevægtsteori, laver bestemt ikke dårlige analyser, og matematikken er der i sagens natur heller ikke noget galt med. Den er blot et nyttigt eller unyttigt redskab. Men hvad med grundantagelserne? Opstår der eksempelvis nogensinde en situation, hvor der er fuldkommen konkurrence med fuld ressourceudnyttelse, herunder eksempelvis fuld beskæftigelse? Og har aktørerne nogensinde fuld information om både nutid og fremtid?

Selv om det måske kan virke helt absurd at lave saglige økonomiske analyser på dette grundlag, er det ikke desto mindre grundlaget, de fleste økonomer benytter til analyse og rådgivning. Og selv om betegnelsen ’neoklassiske økonomer’ er meget bred, og økonomerne under denne betegnelse er indbyrdes uenige, har de alle som grundantagelse, at markedskræfterne sikrer ligevægt – i hvert fald på lang sigt.

Spørgsmålet, der bør stilles, er: Skal man virkelig acceptere et økonomisk system, der med jævne mellemrum udsætter store samfundsgrupper for social deroute? Ifølge et britisk studie har der været mindst 10.000 yderligere selvmord i Europa og USA som følge af krisen i årene 2008-2010. Vi bør derfor ikke glemme, at det økonomiske system er skabt af os mennesker og kan ændres efter behag.

Her må de folkevalgte på banen og ændre det økonomiske system efter de samfundsmæssige behov. Men de folkevalgte agerer foreløbig, som om det var objektiv videnskab, og mener, at den ensidige økonomisk-politiske styring blot er ’hardcore økonomi’, som nuværende EU-kommissær Margrethe Vestager udtrykte det i TV-Avisen i august sidste år.

Jeppe Lopdrup Gjerum er adjunkt ved VUC Vestsjælland Syd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • curt jensen
  • Jens Falkesgaard
  • Espen Bøgh
  • Peter Knap
  • Ervin Lazar
  • Torben Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Henrik Christensen
  • Lene Christensen
  • Torben R. Jensen
  • peter fonnesbech
  • Niels Duus Nielsen
  • Elisabeth Andersen
  • odd bjertnes
  • HC Grau Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Brian Pedersen
  • lars abildgaard
  • Rasmus Knus
  • Anders Barfod
  • Rune Lund
  • Søren Rehhoff
Morten Lind, curt jensen, Jens Falkesgaard, Espen Bøgh, Peter Knap, Ervin Lazar, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Henrik Christensen, Lene Christensen, Torben R. Jensen, peter fonnesbech, Niels Duus Nielsen, Elisabeth Andersen, odd bjertnes, HC Grau Nielsen, Anne Eriksen, Brian Pedersen, lars abildgaard, Rasmus Knus, Anders Barfod, Rune Lund og Søren Rehhoff anbefalede denne artikel

Kommentarer

God kommentar.

I forlængelse heraf kan jeg anbefale Mark Blyth som beskæftiger sig med den samme problemstilling: Den bevidste sammenblanding af økonomi og politik for at skabe bestemte samfundseffekter, under dække af at være objektiv videnskab

https://www.youtube.com/watch?v=JQuHSQXxsjM

Bare spring spørgsmålene over til sidst, de er ikke relevante.

Morten Lind, Jens Falkesgaard, lars abildgaard, Karsten Aaen, Brian Pedersen, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Problemet er "gennemsigtighed" - og subprimelånene f.eks. var ikke gennemskuelige for
lægmand. Knapt nok for fagfolk!

Henrik Brøndum, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

PR-industrien er skabt med det ene formål at gøre agenterne irrationelle.

Konkurrence i virkelighedens kapitalisme bevæger sig hele tiden mod monopolisme, igennem koncentration af virksomhederne, indtil der kun er ganske få indenfor en given branche, som på det tidspunkt gennem skjulte aftaler aftaler priserne, og altså sætter konkurrencen ud af kraft. I en konspiration mod offentligheden.

Morten Lind, Torben Nielsen, curt jensen, Jens Falkesgaard, Lars Jørgensen, Thorbjørn Thiesen, Troels Brøgger, Hanne Ribens, Britt Kristensen, Claus G. Jørgensen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Brian Pedersen, Anne Eriksen, Mads Berg, Elisabeth Andersen, Mette Hansen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Efter årtiers deregulering af finansmarkedet i Vesten brød systemet sammen i 2008. I Vesten mente man, at kunne styre krisen gennem økonomisk indsprøjtning af skatte midler.

Men i Østen så Kina til med stille begejstring. For finanskrisen var reelt et sammenbrud af USA's stærkeste vårben, kapitalismen og markedsmekanismen i Vesten og kontrol over verdensøkonomien.

Det åbnede en kæmpe økonomisk port for kineserne til at glide ind som en fremtidig økonomisk stormagt i verden. Det har USA forlængst forstået og lige nu kæmper de en indædt kamp i kollisen af offentligheden for at erobre deres økonomiske magt position i verden tilbage med frihandelsaftaler som TTIP i EU og Trans-Pacific Partnership i Asien. Kineserne har imellemtiden forhandlinger om deres egen frihandelsaftale op i asien med Free Trade Area of the Asia-Pacific, samt startet den internationale investeringsbank Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB) bl.a. med støtte fra de største EU lande og lille Danmark.

For USA er slaget reelt tabt.

Morten Lind, curt jensen, Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Carsten Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

USA har dog fortsat en afgørende trumf i ærmet. Nemlig en militær styrke, som kan sige "fuck you" til resten af verden...

Rasmus Larsen

Det var dog nogle gevaldige stråmænd, som bliver sat op, og der bliver sammenrodet en masse begreber, hvilket kunne tyde på, at forfatteren egentligt ikke har forstand på, hvad han skriver om. Økonomiske modeller uden fuldkommen konkurrence og perfekt information er jo fuldstændigt standard (og var det også før krisen). Hverken fuldkommen konkurrence eller perfekt information er nødvendige betingelser for eksistensen af en ligevægt. Ligeledes er det standard viden inden for økonomisk teori, at statslig indblanding kan være hensigtsmæssig i nogle situationer (ligesom den kan være uhensigtsmæssig i andre situationer). F.eks. har Jean Tirole, som fik Nobelprisen i økonomi sidste år, bidraget meget til litteraturen omkring regulering af oligopolistiske markeder.

Jeg medgiver gerne, at visse aspekter af finansielle forhold ikke blev taget seriøst nok i makroøkonomiske modeller før krisen (de var dog ikke fuldstændigt ignoreret), men det er der godt nok ved at blive taget hånd om nu.

Herman Hansen

Måske er problemet, at det er kompliceret stofe, som kræver uge lang journalistisk efterforskning, at få belyst og dermed økonomisk kostbart. Heller ikke Information kan arbejde gratis. Det er nok det største demokratiske underskud, hvor organisationer som CEPOS har nærmest ubegrændsede muligheder fra økonomisk stærke interessent grupper.

Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, Brian Pedersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Rasmus Larsen, forfatteren har dog så megen indsigt i politisk økonomi at han kan formulere det centrale spørgsmål:

Skal man virkelig acceptere et økonomisk system, der med jævne mellemrum udsætter store samfundsgrupper for social deroute?

Morten Lind, curt jensen, Ivan Breinholt Leth, Jens Falkesgaard, Nille Torsen, Thorbjørn Thiesen, lars abildgaard, Troels Brøgger, Tue Romanow, Vibeke Hansen, Hanne Ribens, Britt Kristensen, Randi Christiansen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap, Carsten Pedersen, Brian Pedersen, Anne Eriksen, Mads Berg, Henrik Christensen, Ervin Lazar, Torben Nielsen, Mette Hansen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg føler mig nu langt mere tryg efter Rasmus Larsens kommentar. Det er godt at vide at efter den seneste i en uendelig række af kriser, bliver der nu endelig taget hånd om tingene, og ligevægten lurer for alvor lige om hjørnet.

curt jensen, Ivan Breinholt Leth, Jens Falkesgaard, Nille Torsen, Lars Jørgensen, Olav Bo Hessellund, Hanne Ribens, Randi Christiansen, Peter Knap, Torben Kjeldsen, Anne Eriksen, Mads Berg, Henrik Christensen, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rasmus Larsen, økonomiske modeller har kun akademisk interesse. De er netop modeller af en virkelighed, der er langt mere kompleks, men som også kun kan styres ved vilje, ikke troen på lovmæssigheder. Økonomien er noget, vi har fundet på, og derfor kan vi til hver en tid finde på noget bedre, og det har vi brug for.

Morten Lind, Jens Falkesgaard, Britt Kristensen, Karsten Aaen, Rune Lund, Dennis Berg, Anne Eriksen, Henrik Christensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Selv hvis der faktisk skulle være en balance, der opstår over tid, så er den tid, balancen opstår over, så lang, at den ikke kommer dem til gavn, som den i første omgang ofrer. Derfor er den ubrugelig.

Morten Lind, Troels Brøgger og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Der er ikke balancering, når kapitalen får hele magten overgivet af det politiske system, ved at al politisk disponering sker med udgangspunkt i et økonomisk perspektiv af samme beskaffenhed som simpelt drevne virksomheder: Indtægter og udgifter.

Der er ikke meget regulering, når regulatoren anvender samme værdigrundlag som dem der skal reguleres: Kapitalens frie vilkår sikrer af sig selv alt godt.

Statens berettigelse reduceres, når den ikke udfylder sin regulerende og balancerende funktion, men tværtimod sidder informationer om misforhold direkte overhørigt, og svigter sine borgeres grundlæggende rettigheder (alle har ret til rimeligt arbejde osv i Grundloven).

Politikere i et demokrati mister deres berettigelse, når de opfatter sig selv som magthavere i stedet for folkets repræsentanter, når de tildeler sig selv privilegier som de forholder borgerne, vildleder eller direkte skjuler information fra befolkningen, og oven i købet laver love der tilsiger det.

Morten Lind, Jens Falkesgaard, Hanne Ribens, Rasmus Knus, Niels Duus Nielsen, Britt Kristensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brian Pedersen

det er meningen at mennesker der af den ene eller anen grund ikke kan klare sig selv skal pines, de må simpelthen ikke have en god dag... for alle (alt for mange) dem der betaler alle de skattepenge har det nemlig hårdt, meget hård, men de har jo også overbelånt sig flere generationer ud i fremtiden.... og så vil de ha jeg skal betale fradrag . . skulle man ikke tage fat på de fradrag nu ???

Steffen Gliese

Lad os gøre det eneste rigtige i forhold til husejerne, Brian Pedersen: afskrive al den gæld, der jo blot er gearede beløb og som sådan ikke belaster nogen noget sted, fordi de er en pantsættelse af fremtiden - og så ansætte mere rimelige priser, lade lånene overgå til Hypotekbanken, som skal genopstå og lånene være fastforrentede og det netop nu, hvor renten er så lav. Befri Realkreditinstitutterne fra bankerne og forbyd den slags tåbelige fusioner i fremtiden.

Morten Lind, Jens Falkesgaard, Nille Torsen, Troels Brøgger og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Professor Jesper Jespersen har den 7/6 2011 her i Information skrevet en god artikel med samme indhold som ovenstånde, men nok en bedre forklaring på forskellen mellem Neo-Liberale og Keynisianske økonomer. Linket er til venstre under relaterede artikler, og her: http://www.information.dk/270300

Der er tilsyneladende en høj grad af vennetjenester blandt danske økonomer, så eksempelvis finansministeriet ofte rekrutterer fra KU økonomisk institut. Eftersom vismændene i det regerings-uafhængige Økonomiske Råd også rekrutteres fra gruppen af neo-liberale, så bliver ekspertvurderingerne noget ensidige.

Det er ikke det samme som, at neo-liberale økonomer har ret eller er dygtige, men blot udtryk for at der politisk er sket en grundig sortering af danske økonomer.

Morten Lind, Jens Falkesgaard, Lars Jørgensen, Thorbjørn Thiesen, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Torben Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Og selv om betegnelsen ’neoklassiske økonomer’ er meget bred, og økonomerne under denne betegnelse er indbyrdes uenige, har de alle som grundantagelse, at markedskræfterne sikrer ligevægt – i hvert fald på lang sigt.

Spørgsmålet, der bør stilles, er: Skal man virkelig acceptere et økonomisk system, der med jævne mellemrum udsætter store samfundsgrupper for social deroute? Ifølge et britisk studie har der været mindst 10.000 yderligere selvmord i Europa og USA som følge af krisen i årene 2008-2010. Vi bør derfor ikke glemme, at det økonomiske system er skabt af os mennesker og kan ændres efter behag."

Lige nemlig - det er en uhyrlig frækhed at benytte sig af den slags metoder. Og bemærk at de, som udtænker og anvender disse økonomiske modeller, aldrig selv tilhører offersegmentet - ihvertfald ikke i første omgang.

De økonomiske teorier, som folkets politiske agenter og andre benytter, er så fjernt fra at løse opgaven > det fælles bedste, som næsten tænkes kan. 'There is no alternative'? Er det synspunktet, er det på tide, at lade sig pensionere og dyrke for andre uskadelig beskæftigelse.

Henrik Christensen, Morten Lind, Torben Nielsen, Thorbjørn Thiesen, Karsten Aaen, Britt Kristensen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar

Den økonomiske krise har udfordret mainstream-økonomernes konsensus: at markedskræfterne i sig selv er løsningen på økonomisk uligevægt. Derfor er det i den aktuelle krise helt naturligt at vende blikket mod John Meynard Keynes, som i 1930'erne formåede at sætte en ny teoretisk og økonomisk politisk dagsorden.

Morten Lind, Jens Falkesgaard, Thorbjørn Thiesen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Den essentielle samtale bør handle om retten til fællesejet. Som ikke bør kunne konkurreres indbyrdes om eller privatprofiteres på. Derfor må standarden for overlevelsesressourcer defineres - og spørgsmålet, om hvorledes man gør sig fortjent til disse, adresseres. En påstand gyldig på niveau med andre teorier er, at et sundt menneske er socialt og ønsker at bidrage til fællesskabet. Hvad er ødelæggende for den sociale tilskyndelse? Netop indbyrdes konkurrence om og privatprofitering på fællesejet - er potentielt langvarigt traumatiserende. En miljø-og socioøkonomisk omstilling baseret på den indsigt er en forudsætning for det vellykkede, samarbejdende folkestyre, som vi alle - nogen tilsyneladende kun i skåltalerne - ønsker.

Jens Falkesgaard, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Alle der her beskæftiget sig med reguleringsteknik ved, at et matematisk defineret reguleringsystem uden en vis dæmpning ikke finder nogen ligevægt men er selvdedtruktivt. Derfor vil det frie markedligevægt gå fra krise til krise, når hæmningerne/dæmpningen med mellemrum forsvinder. Det kræver så indgriben udefra (politikerne/staten) til at redde system med skatteydernes penge. Med års mellemrum puster markedsmekanismerne ved hjælp af lån/gæld værdierne op til urealistiske højder, indtil værdierne så igen falder sammen. Økonomer og politikere har megen sans for at poientere når lønningerne er blevet for høje, men store spekulationsgevinster er de blinde overfor.

Henrik Christensen, Jens Falkesgaard, Nille Torsen, Thorbjørn Thiesen, Torben Kjeldsen, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Et system, der fører til social deroute for så mange, er dumt, slet og ret - og præcis det, som velfærdsstaten grundlæggende går ud på at forhindre i at finde sted. Man kan simpelthen ikke sige, at man har en velfærdsstat, hvis man ikke forhindrer, at folk bliver ofre, hvis de udsættes for sociale begivenheder.

Henrik Christensen, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, Per Torbensen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Bill Atkins:
Ja, det er et centralt spørgsmål, og jeg er også enig i, at økonomisk teori ikke kan levere svaret. Det er et politisk spørgsmål. Det lader bare til, at Jeppe Gjerum har ringe tiltro til, at såkaldt mainstream økonomisk teori giver indsigt i, hvordan en markedsøkonomi fungerer. Det er jo intet under, når han ikke kender de teorier han kritiserer. Hvis økonomisk teori ikke havde rykket sig siden Alfred Marshall og Léon Walras, så ville jeg også tænke, at det stod rigtig ringe til.

Claus Jensen:
Markeder kan sagtens befinde sig i rigtigt dårlige ligevægte, så der er desværre ikke meget trøst at hente i ordet ligevægt. Pragteksemplerne er det totale nedbrud af et marked med asymmetrisk information mellem sælgere og købere i George Akerlofs artikel "The Market for Lemons: Quality Uncertainty and the Market Mechanism" fra 1970 og selvopfyldende ligevægte med stormløb på banker i artiklen "Bank Runs, Deposit Insurance, and Liquidity" af Douglas Diamond og Philip Dybvig fra 1983.

Lise Lotte Rahbek

Noget af det, som sker, når magthavere øger uligheden og lader de mennesker, som arbejdsmarkedet ikke vil have, blive fattigere og fattigere er, at solidariteten går fløjten.

Se f.eks dansk TV, dansksprogede bøger, aviser osv osv.
Jo fattigere mennesker i bunden af samfundet bliver, jo fårligere har de råd til at være med til at financiere den dansksprogede kunst og kultur. Endvidere vil de gattigste uværgerligt også komme til at belaste sundhedssystemet af enten psykiske eller fysiske årdager - og sandsynligvis en kombination af begge.
Politikernes løsning er at indføre mere brugerbetaling.. - hvabehar ? Genialiteten er næsten til at tage og føle på, sammen med den manglende viljeg og evne til at fatte sammenhænge og konsekvenser.

jeg forstår det ikke. Hverken i socialdemokratisk eller i venstresk forstand.
De er jo ved at skubbe en hel befolkningsgruppe ud af det såkaldte fællesskab. De har styr på økonomien og nu skal de videre, siger de.
Ja, men.. hvor stor en brøkdel af befolkningen er efterhånden i stand til og villige til at bevæge sig (med) videre 'fællesskabet på grund af gæld, frygt for fremtiden eller økonomiske begrænsninger, når ingen tør angive kursen, politikerne vil videre til?
Jeg begriber det oprigtigt ikke.

Henrik Christensen, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, Tue Romanow, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

10000 ekstra selvmord! Det er 3x9/11.

9/11 vendte fuldstændigt op og ned på vores retssikkerhed og frihedsrettigheder.

Hvorfor mon finanskrisen ikke har ændret noget på vores finansielle system? Kan det mon have noget med penge og magt at gøre?

Henrik Christensen, Torben Nielsen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er jo, Tor Thrysøe, at det er blevet en selvstændig bestræbelse konstant at få mere ud af mindre, selvom vi vel som samfund var bedre tjent med en løbende forandring med fastholdelse af aktivitetsniveauet på det i 70erne, der herskede før akkorden blev indført.

Peter Andersen

- så må det være bedre at få mere ud af mere.
Kransekagen har bare set sig blind på de svageste.
Afkastet er større, hvis de svageste er federe.

Mange få ved at Adam Smith advarede mod at lade købmænd (markedskapitalen) få adgang til det politiske system i det hele taget eller bestemme noget som helst politisk. Netop fordi det ville erodere politikernes magt og deres evne til at regulere markedet.

Ang. ligevægtsteorien mener jeg det er fuld korrekt neoklassiske og neoliberale økonomer antager, at alle altid ved alt om alting, og at de også antager at mennesket er er rationelt væsen, som altid foretager det mest rationelle valg økonomisk set. Og at mennesket er i stand til at overskue al information i fortid, nutid og fremtid. Og som Jean Tirole har vist (sådan som jeg opfatter det?) er det altså ikke altid tilfældet.

Og sådan som jeg opfatter Adam Smiths opfattelse af verden mener han også, at det er umuligt for alle at vide alt, altså have alle informationer om alt; der vil altid være nogen som ved noget en smule mere end andre. Ikke mindst i vore dage hvor store koncerner (monopolkapitalisme) sidder på viden om et produkt som ingen andre ved noget om. Og f.eks. Lego og B&O har udviklings-afdelinger, som ved alt om, hvilke produkter, der bliver lanceret og hvornår. Og hvad de kommer til at koste. For at markedet skal være gennemsigtigt, totalt gennemsigtigt, ville det vel kræve, at B&O
og Lego informerede alle spillere på markedet om, hvilke produkter de lavede. Kosmetikindustrien skulle så også oplyse, hvilke stoffer de putter i deres kosmetikprodukter, så alle konkurrenterne har en chance for at se dem over skulderen. Kun på den måde er der en reel lige og åben konkurrence på et marked som er frit.

Mht. Keynes er der mange der ikke ved, hvad manden i virkeligheden anbefalede. Læste lidt om Keynes på Wikipedia; han, Keynes, anbefalede faktisk skattelettelser! Især til middelklassen, den arbejdende del af befolkningen, ligesom han anbefalede at gøre det nemmere for folk at starte small businesses (altså at blive iværksættere). Og ja, Keynes anbefalede også i krisetider, at staten skulle igangsætte byggeri mm. og mv. For at stimulere folks økonomi, så de fik flere penge mellem hænderne. Og når der var gang i økonomien, så skulle staten gennem skatter mm. opsuge folks købekraft, så der ikke blev så stor en efterspørgsel. Og på den ville staten sørge for at der kom ligevægt, balance, i samfundsøkonomien.

Milton Friedman, derimod, anbefalede staten at trykke nogle flere penge, så der blev skabt inflation i samfundet. Hvorfor er jeg ikke helt sikker på?

Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, Randi Christiansen, Torben Kjeldsen, Espen Bøgh, Kjeld Smed og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Efter 2008 er der givet skattelettelser i forventning om, at de rigeste ville placere pengene i aktive investeringer, som så kunne give vækst. Det mest sandsynlige er, at private investeringer foretages, når væksten (afkastet) er tydelig, hvilket så giver en boble i investeringer.

Præmissen om forskellig adfærd under lav- og højkonjunktur anerkendes simpelt hen ikke i den neo-liberale verden, hvor teorierne er baseret på simulering og teoretiske langtidseffekter på tværs af konjunkturerne. Anbefalingerne til at skabe vækst giver derfor altid samme resultat: større ulighed, centralisering og mindre statslig regulering.

Det er lidt for naivt, at tro en ændring af nogle parametre i DREAM eller tilsvarende regnemaskiner skulle have nogen betydning, når den grundlæggende fejl er, at man har udledt teorierne ud fra en forestilling om et perfekt marked og rationelle aktører med fuldkommen viden, hvor hver enkelt alene har som mål at få flest mulige penge.

Henrik Christensen, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, Randi Christiansen, Anders Barfod, Steffen Gliese, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

I alle samfund (vover jeg at sige) har der altid været nogle få der sad på flæsket. Det har ikke ændret sig og kommer aldrig til det. Har de kloge hoveder her en løsning er jeg yderst interesseret.
Starter vi fra nul i dag er "uligheden" begyndt inden i morgen.

Niels Duus Nielsen

Kjeld Smed, du har ret, og det er derfor vi altid har haft slaveopstande, bondeoprør, revolutioner. Når de rige er blevet for selvsikre, hugger vi hovedet af dem og sætter nogen fattige til at regere i stedet. Når disse fattige og deres børn så efter en årrække er blevet for rige og selvsikre, gentager vi forestillingen.

Det moderne demokrati er et forsøg på at kanalisere disse revolutionære magtskifter ind i et mere fredeligt retssystem, hvor de alt for selvsikre magthavere kan skiftes ud fredeligt og uden blodsudgydelser.

Det har fungeret rimeligt godt i en del år, men det synes ikke rigtigt at virke efter hensigten mere. Så måske er vi på vej tilbage til mere voldsprægede tider.

Henrik Christensen, Nille Torsen, Randi Christiansen, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Kjeld Smed, hvis jeg havde løsningen, sad jeg sgu ikke her. Men jeg håber da ligesom dig, at en anden dukker op.

@ Karsten Aaen

Du læser Keynes helt rigtigt, for rigtignok var staten den balancerende faktor, med offentlige arbejder, som ikke blot stimulerede folk økonomi byggeri osv., men også samfundets andre områder blev holdt i gang herved som afledede effekt, og dertil kommer afvisningen ligevægtens ligegyldighed overfor samfundets stilstand via passivitet og venten på den "usynlige hånd"(!), hvis den da kom?

Når staten så sidenhen opkrævede skatter for at opsuge købekraften var det netop for ikke at skabe overefterspørgsel, men en slags ligevægt ikke blot i samfundsøkonomien, men sandelige også i markedet.

Nyrup regeringen lagde i sin tid låg på netop en boligboble, der stabiliserede økonomien, hvorimod AFR med VKO regeringen intet gjorde igennem hele perioden, men indførte afdragsfrie lån og talte om den moderne økonomi og lærebøgerne skulle skrives om, - lige indtil boligboblen brast.

Ligevægtsprincippet som ledende faktor alene for økonomien, er også samtidig en afvisning af statens tilstedeværelse for, og for et samfund, der ifølge ligevægtsmodellen er ganske ligegyldigt og som ingen plads har i den sammenhæng.

Det så vi ikke var tilfældet i forbindelse med krisen, her pungede staten ud med mindst 5 bankpakker a' 100 mia. alene til den finansielle sektor, og så er der alt det der blev givet ved siden af.

Man skulle så tro, at markedet ville anerkende staten, samfundet rolle, men det lader ikke til at være tilfældet, - tværtimod(!) handles der fortsat efter ligevægtsprincippets overlegenhed som den selvopholdende faktor.

Skulle vi have holdt os alene til ligevægtsprincippet, havde vi stadig stået i krisen op til ørerne eller langt mere endnu, fordi den finansielle så først skulle finde ligevægten igen, men også ville tabe en frygtelig masse penge herved, fordi ligevægtsprincippet og "den usynlige hånd" ville lade vente på sig.

I den økonomiske model staten arbejder med/efter "DREAM" arbejdes der netop med ligevægtsmodellen, som styrende, men den forudså slet ikke krisen eller dens komme, og den tilbød jo heller ingen løsninger udover det ideologiske som også lå i ligevægtsmodellen, - nemlig sænkning af statens udgifter, hvilket blev til nedsættelse af ledighedsperioden, dagpengene osv., osv., - hvilket var en drøm af en lækkerbisken for liberalismens ideologi!

Den økonomiske model "DREAM" er med sin ligevægtsmatematik en model der fralægger - tager staten en samfundsrolle i økonomien overfor borgerne, ved alene at være markedsorienteret på liberalismens præmisser.

Den helt samme liberalisme som ikke vil have staten / samfundet, - men i krisetider alligevel vil have staten med statskassen skal være med til at betale for sig, når ligevægten bliver uligevægtig som følge af udnyttelsen af markedet hæmningsløst optimalt til egen fordel.

Henrik Christensen, Jens Falkesgaard, Torben Kjeldsen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar

Kjeld Smed, det er jo ikke rigtigt. Der var ingen der havde privat ejendomsret til Sovjetunionens enorme værdier og derfor fik vi den helt uhørt skæve fordeling, med nogle ganske få oligaker, der på kort tid tilranede sig de enorme værdier i Rusland. Historieløst.

Gert Selmer Jensen

Kjeld Smed-22:28-
Det er fattigdom og elendighed vi kæmper imod.! Ikke ulighed som sådan.! Eliten kan blive ligeså
rige de har lyst til.! Det skal bare ikke betales af majoritetens fattigdom.!!
Det handler om moral, og samfundssind, også hos eliten.
Men de kan dog ikke leve af deres egen hale. Hvad de stakler ikke forstår.

Rasmus Larsen du siger: Hvis økonomisk teori ikke havde rykket sig siden Alfred Marshall og Léon Walras, så ville jeg også tænke, at det stod rigtig ringe til.

Ja men gør det da ikke det står - står rigtig skidt til - når stadig mere kapital koncentreres hos stadig færre, 100 mio. kastes ud i arbejdsløshed under finanskrisen som kom helt overraskende for alle. Har økonomerne og deres modeller rettet op på det forhold siden 2008?

Henrik Christensen, Randi Christiansen, Jens Falkesgaard, Nille Torsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Kjeldsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Rasmus Larsen
Du lyder som en er har en vis forstand på tingene, selvom det virker som om det fortrinsvis er teoretisk forstand. Hvis du nu forlangte svar af dig selv på spørgsmålet om hvad der kunne hjælpe på følgerne af neoliberal politik og tro på markedet, nemlig arbejdsløshed, armod fortvivlelse og social opstand rundt omkring i det EU som er udråbt til at være et fredens projekt, så ville det hele blive meget mere spændende.
Bliv konkret for pokker ! Hvad er dit bud på hvordan vi kunne løse problemet ?

Torben Nielsen, Jens Falkesgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Oldtidens græske bystat gjorde noget genialt: den honorerede offentlig deltagelse og gav den brede befolkning adgang til at nyde overklassens penge, først og fremmest ved at gøre det ærværdigt for de rige at finansiere offentlige politiske og kulturelle aktiviteter. Dette indebar også udrustning af krigsskibe og bespisning af befolkningen i forbindelse med det voldsomme antal offerdage, man efterhånden kom op på.

Touhami Bennour

Keld Smed
Din kemmentar har fat I den "rigtige ende" synes jeg, og niels Nilsen levere svaret. det er rigtige" tilstanden har altid været sådan" men den kan ændres ved at stille de rigtige spørsmål. Det er gået 200 år siden demokratiet er introdiceret
I landet men at tro at den er den eneste triumf er hovmodigt. Problemet ligger I mentaliteten der undvikler sig meget langsommere end mode tøj eller teknik af alle mulige slags. Løsninger er nønvendige men det er som når du putter et program I en regnmaskine, det afhænger af hvem! og løsningen eller Utput kommer afhængig af programmet. det samme er for menneske. Og mennesker er idag trods 200 år demokrati( jeg taler for Eur0pa) har den samme mentalitet som mennesker fra Stenalder "egoism. hævn etc. og de gælder alle menesker på jorden, her er alle de samme. Se på hospitalerne og den mad de servere for patienter ? derfor de borgelige sige "penge har det bedre I borgerens lomme" og de mener selvfølgelig de rigeste. Der er hævn som modsvarer mishandling. Begge skal væk hvis man skal gå videre .

Steffen Gliese

Hold nu op med at kalde valg demokratisk! Det er det ikke, det er aristokratisk, den eneste forskel er, at de magtfulde med titlerne er blevet skiftet ud med de magtfulde med pengene. Hvis folket skal styre, må magten cirkulere.

Heldigvis udvikler vi os alle sammen hele tiden, Rasmus Larsen. The Flat Earth Society ville også være håbløst umoderne i dag, hvis hvis andre teoretikere ikke havde bygget videre på Samuel Birley Rowbothams oprindelige Zetetic Astronomy.

Gert Selmer Jensen 23:18
"Det handler om moral, og samfundssind, også hos eliten."
Det lyder udmærket.
Men moral og samfundssind ændrer sig over tid og desuden er denne løsning en afskaffelse af multikulturelle aspekt globalt. En "hellig ko" også i Danmark i dag.
Grådigheden raser. Det er sandt. Det er ikke nyt.
Hvordan afskaffer vi den.

Kjeld Smed, så absolut er det af betydning at ingen kan flytte formuer ud af landet, og på den måde undergrave den fælles økonomi. Privat ejendomsret fører til en udemokratisk udvikling og skævvridning af beslutningerne til skade for fællesskabet.

Randi Christiansen

Kjeld og niels - I ved det godt, der er en løsning - som den herskende magt forhindrer, bl.a. fordi det ville betyde, at de skulle give afkald på privilegier.

Og mht privat ejendomsret må man skelne. Ejendomsbegrebet kan kun finde sin rette udformning, når den grundlæggende fordelingsnøgle er på plads > at fællesejet kommer alle til gode, at en standard for overlevelsesressourcer i de forskellige habitater fastlægges, dvs miljø-og socioøkonomisk økologisk bæredygtighrd, som respekterer planetens cirkulære økonomi. De praktiske løsninger er tilgængelige, det er kun et spgsm om koordineret vilje, mao samarbejde istedet for indbyrdes konkurrence om og privatprofitering på naturgrundlaget, på fællesejet. Kan det siges for tit?

randi Christiansen
Fordelingsnøgler, standarder etc. skal fastsættes af hvem ?
Den herskende magt vil blive afløst af en ny ditto. Kan det siges for tit?

Randi Christiansen

Kjeld - som jeg skriver 'at en standard for overlevelsesressourcer i de forskellige habitater fastlægges ...' er faste konstanter, som derfor ikke er til diskussion.

Og når jeg spørger, om det kan siges for tit, er det ikke for at genere dig, men for at henvise til at jeg har sagt det samme i disse spalter siden 2011.

Sider