International kommentar

Altruisme for milliarder

Ganske mange mennesker er i stand til at handle uegennyttigt over for fremmede – i det mindste noget af tiden – viser undersøgelser
30. april 2015

Findes der rent altruistiske motiver til at handle?’ I min nye bog Det gode du kan gøre diskuterer jeg Effektiv Altruisme – en ny bevægelse, der vinder stigende tilslutning. Det har været påfaldende, at der i alle interview, jeg har givet om bogen, er blevet spurgt ind til det emne hver eneste gang.

Hvorfor skal vi tvivle på, at i det mindste nogle mennesker kan handle uegennyttigt, i det mindste noget af tiden?

I evolutionsbiologisk perspektiv giver altruisme over for artsfæller god mening. Herved etableres jo en gensidig relation, hvor vores hjælp kan blive gengældt.

Det forekommer sandsynligt, at vores evne til at ræsonnere og reflektere på et tidspunkt nåede det punkt, hvor vi forstod, at også fremmede artsfæller kan lide og nyde livet som vi selv. Og herfra er springet til at handle uegennyttigt over for fremmede ikke langt.

Gallup har spurgt mennesker i 135 lande, om de inden for den seneste måned havde doneret penge til en velgørende organisation, ydet en indsats for en sådan organisation eller hjulpet en fremmed.

Resultaterne dannede grundlag for det såkaldte World Giving Index 2014. Af dette fremgår, at cirka 2,3 milliarder mennesker – en tredjedel af klodens befolkning – udfører mindst én altruistisk handling per måned.

Læg hertil, at udbuddet af blod til medicinske formål i mange lande beror på frivillige, anonyme donationer.

På verdensplan har over 11 millioner mennesker indvilget i at lade sig registrere som mulige donorer af knoglemarv til en fremmed.

Et lille, men voksende antal mennesker går endnu længere og har erklæret sig villige til at donere en nyre til en fremmed. I USA var der 177 sådanne altruistiske donationer fra levende donorer i USA.

Myanmar i førertrøjen

Velgørenheden blomstrer i det hele taget i USA, hvor enkeltpersoner gav 240 milliarder dollar til velgørenhed i 2013. Med de bidrag, der kom fra fonde og virksomheder, løb det samlede beløb op i 335 milliarder dollar svarende til godt to procent af bruttonationalindkomsten.

Ikke desto mindre er USA ikke førende i forhold til velgørenhed. Myanmar, Malta, Irland, Storbritannien, Canada, Holland og Island gør det alle bedre. I Myanmar havde 91 procent af de adspurgte doneret penge til medmennesker den seneste måned (det tilsvarende tal for USA er 68 procent, hvilket især er vidnesbyrd om den stærke buddhistiske theravadatradition om at støtte munke og nonner. Myanmar havde også den højeste procentdel af mennesker, der arbejdede som ulønnede frivillige hjælpere (51 procent).

Ikke alle donationer udspringer dog af altruisme. New Yorks Lincoln Center meddelte i sidste måned, at milliardær og underholdningsindustrimogulen David Geffen har doneret 100 millioner dollar til at renovere centerets koncerthus, Avery Fisher Hall – men kun på den betingelse, at det tager navneforandring til David Geffen Hall. Denne donation synes altså mere motiveret af et ønske hos donoren om at pleje sit offentlige image end af et ønske om at gøre godt. I en verden, hvor en milliard mennesker lever i ekstrem fattigdom, turde det være let for en altruist at indse, at der findes mere oplagte måder at øve velgerninger på end at give penge til renovering af en koncertsal for velhavende musikelskere.

De glade givere

I den modsatte ende af spektret har psykologer, der studerer donationsadfærd, hævdet, at mennesker, der giver små beløb til et stort antal velgørende organisationer, i mindre grad kan være motiveret af et ønske om at hjælpe andre end af den moralske selvtilfredsstillelse, de får ved at give en donation. Der findes imidlertid også en anden type donorer, der giver større beløb til nøje udvalgte organisationer ud fra kendskab til, hvad disse udretter. De ønsker klar at øve en positiv indflydelse på verden. Det er muligt, at de også føler moralsk selvtilfredsstillelse, men det er næppe et primært motiv. Effektiv Altruisme-bevægelsen består af sådanne mennesker, der giver på sidstnævnte måde og således kombinerer fornuft med hjertevarmne. Deres mål er at gøre så meget godt, de kan, med de ressourcer, de er villige til at afsætte til formålet.

Disse midler kan omfatte en tiendedel, en fjerdedel, eller endda halvdelen af ​​deres indkomst. Deres altruisme kan også omfatte deres tid og talent og endda påvirke deres karrierevalg. Undersøgelser viser, at generøse mennesker typisk også er gladere mennesker og mere tilfredse med eget deres liv end dem, der ikke giver. Andre undersøgelser viser igen, at det at give stimulerer de samme belønningscentre, som stimuleres af velsmagende mad og sex.

Heri ligger ikke, at disse donorer så ikke er altruistiske. Deres direkte motiv er at hjælpe andre, og gør det dem også gladere at give, er det kun som en konsekvens af, at dette vitterligt hjælper andre. Den slags mennesker har vi brug for mange flere af. Hvis vi definerer ’altruisme’ så snævert, at vi kun vil bruge begrebet om situationer, hvor der gives i strid med en giverens overordnede interesse, kommer vi på vildspor. Det gælder om at fremme andres interesser på måder, der harmonerer med vores egne – og det er den slags situationer, vi bør stræbe efter at opsøge.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu