Kommentar

Beskatning af bevægelige formuer bliver sværere

Multinationale selskaber benytter i stigende grad komplekse virksomhedsstrukturer, som gør det sværere for skattemyndigheder at finde ud af, hvem der har tjent hvad og hvornår. Over tid betyder det, at almindeligt lønarbejde bliver presset af større direkte beskatning og stagnerende lønninger
10. april 2015

En af de mange ydelser, revisions- og konsulent­virksomheden PricewaterhouseCoopers (PWC) tilbyder på sit website, er ’vare-kæde-tilpasning’. Bag dette kryptiske udtryk gemmer sig et løfte om at optimere den skattemæssige og juridiske organisering af multinationale selskaber. Beskeden fra den globale konsulentgigant er klar: Det kan betale sig at sammentænke et selskabs produktion og salg med en global strategi, der bruger juridisk tænkning til at tage højde for skattetryk i forskellige lande. PWC giver råd om, hvordan en sådan sammentænkning kan føres ud i livet på »optimal, effektiv og lovlig vis«.

I 2014 blev det afsløret, at 340 multinationale selskaber havde indgået hemmelige skatteaftaler med Luxembourg, som gav store reduktioner i deres skatteregning. Kopier af 548 lækkede skatteafgørelser peger på, at mange af disse selskaber har et skattetryk på under 1 procent, når man ser på de store andele af indtægter, der bogføres i det lille europæiske hertugdømme. PWC forhandlede mange af disse aftaler.

Genstand for manipulation

Aftalerne er hverken ulovlige eller usædvanlige. Mange moderne selskaber lever af at producere varer, der består af komponenter fra mange forskellige lande. Deres omkostninger, indtægter, aktiver og passiver er derfor placeret i komplekse globale varekæder. Lande har forskellige regler for, hvordan de regulerer og beskatter selskaber. Selskaber navigerer i disse regler på måder, der giver dem og deres aktionærer økonomiske fordele, og de bliver ofte assisteret af revisionsfirmaer som PWC.

Det er imidlertid nødvendigt at skelne mellem globale varekæder i produktions-økonomien og globale formuekæder i den finansielle sektor – to strukturer, som dog i stigende grad sammentænkes, når firmaer udvikler deres globale forretningsmodeller. Hvor varekæden viser, hvor og hvornår i varens tilblivelse, der sker en tilvækst i værdi, sætter formuekæderne fokus på, hvor formuerne kanaliseres hen. Det første spørgsmål har haft megen bevågenhed de seneste årtier, hvor det er blevet klart, at multinationale selskaber benytter sig af stadig flere underselskaber og leverandører placeret i lande, hvor lønforhold og arbejdsvilkår gør produktion billigere. Det sidste spørgsmål bliver i stigende grad vigtigt i en global økonomi, hvor fastsættelsen af værdi i stigende grad afkobles fra det fysiske produkt og dermed bliver genstand for manipulation. Apple producerer eksempelvis et væld af sine produkter i Kina, men menes også at have over 900 milliarder kroner placeret offshore uden for de amerikanske skattemyndigheders rækkevidde.

Svært gennemskueligt

Et eksempel på, at multinationale selskaber bruger ’formueplanlægning’ i bred forstand, er deres øgede brug af derivater. Derivater, eller afledte finansielle produkter, er centrale for selskabernes mulighed for at tjene penge, fordi de kan ændre, hvad, hvornår og hvor et produkt eller en service skal beskattes. Afledte produkter muliggør, at det, der skulle betales skat af i eksempelvis Danmark, beskattes i et andet land, hvor skattetrykket er lavere eller reguleringen lempeligere. Samtidig muliggør de afledte produkter, at det, der skulle beskattes i dag, først bliver beskattet senere.

Den amerikanske forsker Michael Donohue slår i en nylig rapport til den amerikanske Kongres fast, at afledte finansielle produkter bruges til at »forplumre den økonomiske substans og gøre skatteregnskaber svært gennemskuelige«. Rapporten nævner, at de amerikanske skatteborgere går glip af mere end 600 milliarder kroner årligt, fordi selskaber bruger afledte produkter i deres skatteplanlægning.

Presset lønarbejde

I de seneste år er der kommet mere fokus på de multinationale selskabers skattebetaling, idet det bliver mere tydeligt, at de ikke bidrager skattemæssigt i de lande, hvor de har aktiviteter. Til en høring i Senatet i USA var Apple i centrum for en undersøgelse, som kulegravede selskabers bevidste forsøg på at omrokere overskud. I den henseende står både Google, Amazon og Starbucks senest anklaget for »at agere umoralsk« af formanden for Public Accounts Committee i England. Disse anklager har dog endnu ikke ført til direkte sanktioner eller en stramning af reglerne på området. Dog er en række nye initiativer søsat – bl.a. af OECD, der med et igangværende projekt BEPS (Base Erosion and Profit Sharing) sætter fokus på nødvendigheden af, at stater kan beskatte multinationale selskaber. Debatten skriver sig desuden ind i den verserende diskussion af det, økonomen Thomas Piketty har identificeret som kapitalismens akilleshæl: Tendensen til at økonomisk velstand ikke ’siver ned’ til den brede befolkning, men i stedet forbliver i hænderne på de allerede velstående.

I den udstrækning stater ikke formår at beskatte de i stigende grad bevægelige formuer, som individer og selskaber har papir på, bliver skattebyrden, som bruges til at finansiere den offentlige økonomi, i stigende grad lagt på de mindre bevægelige dele af økonomien. Skat på forbrug og arbejde må derfor forventes at stige. Hvis det aktuelle velfærdsniveau skal opretholdes på den lange bane, vil lønarbejde på den ene side blive presset af en større direkte beskatning og på den anden side af stagnerende lønninger.

Duncan Wigan er lektor, Leonard Seabrooke er professor og Lasse Folke Henriksen er postdoc – alle ved CBS. Lasse er med i Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, der er et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at stille spørgsmål ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver for Information hver fredag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Rasmus Knus
Olav Bo Hessellund og Rasmus Knus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Forslag: Beskatning af virksomhedernes omsætning sat i forhold til et forventeligt overskud i branchen.

Forhandling af en overskudgrad (overkud/omsætning) er nødvendigt på grund af store forskelle brancherne imellem, men for virksomhederne en langt mindre manipulerbar løsning end en ren overskudsbeskatning.

Henrik Christensen

Man kunne også vælge simpelthen at beskatte omsætning, herunder omsætning af kapital - så må de selv om hvad de gør med omkostningerne. Ægte liberalisme, minimum indblanding, hvor svært kan det være at få dem til at købe det.
Satsen progressivt stigende, så der er plads til nystartere og rimelig højere belastning af giganternes synergi. Beskatning per juridisk enhed bør regulere imod for vild opdeling.
Ikke en færdig model, men sikkert noget at arbejde videre med...

Peter Ole Kvint

Skat kunne bare sætte skatten for uklare selvskaber så højt at det aldrig kunne svare sig at lave nogle sådan.

I worked for Steve Jobs, and Steve and his competitors would "co-own" fake offshore companies to provide services to Apple - supplying parts to other suppliers, or services to the company. That stock would allow the money to be extracted before any US accounting - or any accounting. So accounting is a sham. Simply fixing tax laws won't fix this. More is needed. (Co-owning with competitors technically allowed him to avoid legal control of the offshore company - but he could control it. He did the same favor for his competitors. They exchanged these favors as part of back-room deals to monopolize market segments - killing competitors or killing products to allow each other effective monopolies - eg. schools, desktop publishing, CAD,...)

Later I worked for a direct report of Larry Ellison. We assigned entire groups of revenue generating people to foreign teams on paper. Those employees had no idea that their revenue was accruing to a foreign group - it was an accounting trick.

I also worked for a direct report of Bill Gates. I discovered that these executive compensation schemes for Apple, Oracle, and Microsoft were all created by a Big 3 accounting firm - and they all use the same tricks for their senior executives - paying them less "on paper" while giving them the "opportunity" to buy various classes of various stocks. Those stocks would have negligible value until a phone call to an accounting firm would cause the value of that stock to suddenly appear - and just as much as desired.

Toke Andersen, emil groth, Jette Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Meningen med EU var at styrke landene overfor andre interesser, men dette noble formål er tydeligvis blevet kuppet i løbet af et par tiår.

Lars F. Jensen

Peter Hansen "Meningen med EU var at styrke landene overfor andre interesser, ..."

Nej det var og er i høj grad 'røde kræfter', der har modarbejdet fælles mindste regler for skat i EU(EØS). Det er ganske enkelt helt umuligt, at beskatte globale virksomheder for helt uafhængige enkeltstater.

Globale virksomheder er nødvendigvis komplekse - nærmest ufatteligt komplekse. Gives der ikke i det mindste fælles globale regler for opgørelse af skattegrundlaget og også regler for en minimumskat, så kan skattekasserne aldrig vinde.

Mit arbejde har f x i mange år været udført i Danmark, kontraktligt solgt til kunder i udlandet, men brugt af kundernes afdelinger placeret i helt andre lande.
Jeg kan ikke afgøre, hvor mit firmas overskud af mit arbejde skal beskattes - i Danmark ?, I kontraklandet? eller i de lande hvor mit arbejde gør nytte ? I det/de lande hvor fakturaen udstedes?, I det/de lande hvortil fakturaen udstedes ? eller ?
Nej jeg taler ikke om - ofte modstridende - skattelove i landene, men helt abstrakt på om man kan finde en logisk rigtig og rimelig løsning.

Det er slet ikke sikkert, at man isoleret set kan opgøre et økonomisk overskud af netop mit arbejde.

Der er ganske ikke noget logisk rigtigt svar - kun et forståeligt (og grisk) krav fra alle landene om at få størst mulige skatteindtægter .

Lars :)

Thomas Andersen

Helt enig med Lars og Leo.

Tænk hvis EU kunne enes om fælles regler (eller i det indste minimumsregler) for beskatning af virksomheder. Tænk hvis EU mødte multinationale virksomheder med multinationale skatteregler og inddrivelse. Tænk hvis virksomheder igen alene skulle koncentrerer sig om sin forretning og ikke om skattetænkning for at være konkurrencedygtige over for de andre virksomheder.

ELLER tænk hvis man nu blot droppede skat af virksomheder. Denne skat er alligevel ene og alene
en skat på arbejdspladser. Overskud kan jo kun bruges på tre ting - investering i arbejdspladser, udbytte til ejerne eller investering i maskiner. Og uanset hvordan pengene kommer ud sker der jo beskatning.

Men ark, det meste af venstrefløjen (og i særdeleshed den yderste af slagsen) er arge modstandere af alt dette.